Atuagagdliutit - 24.06.1993, Blaðsíða 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 66 1993

Amerlanerpaat
Nuummi GU-mi ilinniarnertuunngortut aatsaat taama
amerlatigaat
NUUK(PL) - Ilinniarner-
tuunngortut katillutik 55-it
sapaatip akunnerani kingul-
lermi Nuummi GU-mi na-
sartaarput, aatsaallu taama
amerlatigaat. Kalaallit Nu-
naanni ilinniamertuunn-
gortut siornatigut taama
amerlatigisimanngisaan-
narput, aammalu rektor
Isak Heilmann-ip talli-
manngormat ilinniarner-
tuunngortunut oqalugiaam-
mini oqaatigaa siornatigut
ilinniartuusimasuni naa-
pertuilluarneq taama mas-
sakkutut annertutigisi-
manngitsoq.
- Inuusuttut ullumikkut
ilinniarusussuseqarnerat
malugisinnaagatsigu nuan-
naarutigaarput, Isak oqar-
poq.
Tamatumalu kingorna
Isak Heilmann imatut ape-
rivoq: - Taavami inuiaqati-
giit kalaallit inuusuttunit
suut piumasarissavaat.
Inuusuttut nunaminnut
nunaqqatigimmullu sunik
pisu ssaaffilerneqarsimap-
pat? Atorfissaqarluartut
Isak Heilmann-ip oqalugi-
aammini Afrikami naala-
gaaffinni inuusuttut asser-
suutigai, nunamilu tassani
»piumasarineqarpoq pisinn-
qaatitaaffeqarneq pisus-
saafTeqarnerlu imminnut
naleqquttuussasut. Tama-
tumuuna Afrikamiut innut-
taaasunut piumasaat euro-
pamiut ileqquinit allaassu-
teqarput.«
Taavaalu »innuttaasut pi-
su ssaaffilerneqarput afrika-
miut ileqqutoqaat eriagisa-
riaqartut illersorneqarlutil-
lu nukittorsarneqassasut«,
aammalu »inuusuttut nu-
nanut allanut ilinniariartor-
tut ilarpassui nunaminnut
utinngitsoortarrrlutik, taa-
malu nunaminnik ineriar-
torrtiteqataanissaraluartik
peqataaffiginngitsoor tar lu -
gu«.
- Taamaattut tusarlugit
apererusunnarpoq, Nunat-
ta Qeqqani GU-mi rektori
nangippoq, uanilu oqalugi-
aataa isuuaafligaarput, -
Nunatsinni inuit pisinnaati-
taaffli eqqartortillugit aam-
ma inuiaqatigiinnut nuna-
mullu aalajangersunik pi-
sussaafleqarnissaq oqallise-
risariaqannginnerrsoq.
Nammineq tunniussaqarsi-
matinnani inuit oqartussaa-
qataanerat kiffaanngissuse-
qamerlu atorlugit piumasa-
qameq innuttaasut pisin-
naatitaaffiinik atorluaaner-
tut oqaatigineqarrsinnaa-
nersoq apeqquserneqarsin-
naammat. Ullumikkut
inuppassuaqarpoq sorsuf-
flnnit qimaasunik. Qimaa-
sut ilarpassui nunani qi-
maaffigisaminni nunassis-
sinnaatitaanngillat inuiUu
pisinnaatitaaffiinik allaat il-
lersoneqarsinnaanatik.
Isak Heilmann naggasii-
voq neriuutigalugu nunar-
tik qimallugu ilinniaqqikki-
artortussat sapinngisamik
amerlanerpaat »uterumaar-
tusi, taamalu nunatsinni
ineriartortitsinermut peqa-
taallusi«.
Misilittakkat
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap Emil Abelsen-ip Nuna
Fond-ip nersornaasiuttagai
ilinniarnertuunngortunut
pingasunut angusilluarner-
paasimasunut tunniukka-
migit »inuiaqatigiit« tun-
gaannut akisussaafllk, ilin-
niartut kalaallinik tunulia-
qutaqarnerat aammalu tiki-
sitanik pisariaqartitsineq
annikillisinniarlugu ilinni-
aqqinnissamut pisariaqar-
titsineq tikkuarpai.
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen
ilinniarnertuunngortunut
oqalugiarami taasiseriler-
sinnaasani 55-t toqqaannar-
tumik kajumissaarpai: - Isu-
massarsiullaqqissutut im-
missinnut tatigigitsi. Inuu-
suttut ilissinnut tatigigitsi!
Inuttullu naleqassusersi ili-
simaarilluarsiuk!
- Inuit utoqqasaajuneru-
sut oqarajuttarput inuusut-
tutut eqqarsarsinnaajutiga-
luni utoqqartut misiUttaga-
qaraanni qanoq pitsaatigis-
sagaluartoq, Lars Emil
oqarpoq.
- Kisianniliuna misilitta-
gaqarneq inuit kikkulluun-
niit kukkuluttuutiminnut
pakatsikkaaliuttaraat, soor-
lu atuakkiortoq tusaasaq
Oscar Wilde qanga oqarsi-
masoq. Københavnip Uni-
versitetiani ukiorpassuarni
rektoriusimasup Mogens
Fog-ip allatut oqaatigaa:
Misilittakkat tassaapput qi-
muttuitsunut inortoriikka-
mut billeti. Kalaallit Nunaat
nunaavoq meerarpassua-
qarlunilu inuusuttorrpassu-
alik. Inuiannguuvugut mar-
lanngitsut, inuiattullu na-
paannassagutta kinguaar-
riit nutaat akisussaassutsi-
mik tigusisinnaasariaqar-
put aammalu utoqqaaneru-
sut inuusuttaminnik periar-
fissiisariaqarlutik.
Rektor Isak Heilmann og 3. GU-R: Torben Abrahamsen, Lotte Maqe Christensen, Anders
Cordtz, Thorleif Gustafsson, Ivalu Kleist, Bjarne Lyberth, Aviaaja Egede Lynge, Kuluk
Inger Mathiassen, Jacob Mikkelsen, Kunuk Aage Olsen, Nette Patrzalek, Hans Peter
Poulsen, Henrik Rasmussen, Pernille Rendal og Lauritz Rosing. (Foto: Knud Josefsen)
Rektor Isak Heilmann og 3. GU-P: Kista Isaksen, Pavia Kreutzmann, Svend Aage Lynge
Larsen, Naja Lund, Alex Olesen Lyberth, Lars Erik Mathiesen, Mille Møgeltoft, Liza
Tuperna Petersen, Dan Rasmussen, Fihp Sivertsen, Rena Skifte, Aqqalunnguaq Sørensen,
Karen Taunajik og Mette Østerby. (Foto: Knud Josefsen)
Rektor Isak Heilmann og 3. GU-O: Bendt Lynge Andersen, Joel Andersen, Charla Egede,
Malene Rosing Hansen, Vivi Thaarup Høegh, Kim Krohn, Jakob Rosbach Larsen, Oskar
Lauritzen, Nick Lorentzen, Kuno Andre Lynge, Mette Steenholdt Mortensen, Allan Peter
Olsen og Jan Pedersen. (Foto: Knud Josefsen)

. i - * *
Rektor Isak Heilmann og 3. GU-Q: Sidsel Alne, Nikolaj Christoffersen, Karl Davidsen,
Kamilla Gammeltoft, Steen Hornum Hansen, Ane Hendriksen, Kristine Jensen, Rebecka
Johannesen, Kim Kristensen, Rita Lyberth, Malene Scharff Madsen, Dea Nordstrøm og
Morten Peter Jensen. (Foto: Knud Josefsen)
Studenter
rekord
Det største antal studenter nogensinde fra GU i Nuuk
NUUK(PL) - Ialt 55 nye stu-
denter fik i sidste uge deres
huer på GU i Nuuk, og det er
absolut rekord. Aldrig har
en årgang studenter i Grøn-
land været så stor, og rektor
Isak Heilmann kunne i sin
tale ved dimissionen fredag
oplyse, at skolen også ople-
ver større stabilitet end tid-
ligere hos eleverne.
- Det er glædeligt at kon-
statere den uddannelsesvil-
je, som man finder hos de
unge i dag, sagde han.
Isak Heilmann stillede
derefter spørgsmålene: -
Hvad kan samfundet så ven-
te sig af de unge? Hvilke for-
pligtelser har de unge over
for samfundet?
Positive værdier
Isak Heilmann trak i sin tale
paralleler til unge afrikan-
ske stater, hvor »man - i
modsætning til den vestlige
verden - kræver noget for
noget.«
Han nævnte »pligten til at
styrke de positive, kulturelle
afrikanske værdier«, og at
mange »der rejser ud og får
uddannelse, ikke vender
hjem og bruger den til lan-
dets bedste«.
- Spørgsmålet er, fortsatte
rektor for Midtgrønlands
GU, ordret citeret efter hans
skriftlige manuskript, - om
ikke tiden er inde her i
Grønland til at tale ikke ale-
ne om rettigheder og frihe-
der, men også understrege
borgernes forpligtelse over
for hinanden og over for
samfundet. Når vi meget fir-
kantet kræver demokratiet
respekteret, før vi yder selv,
kan vi risikere at sætte bor-
gernes rettigheder over styr.
Det rammer i virkeligheden
de mennesker og det sam-
fund, vi forsøger at hjælpe,
dobbelt. Forestil jer de man-
ge flygtninge, der i øjeblik-
ket er fra borgerkrigshærge-
de områder. Mange af disse
flygtningen bliver nægtet
adgang til en række lande -
blandt andet Danmark. Dis-
se mennesker kan ikke en-
gang få menneskerettig-
hedsbeskyttelse på grund af
indviklede regler. Isak Heil-
mann sluttede med et håb
om, at så mange som muligt
af alle dem, der rejser
»udenlands« for at få uddan-
nelse, »vil vende tilbage til
Grønland og styrke de posi-
tive kulturelle værdier«.
Erfaringen
Landsstyremedlem Emil
Abeisen, der overrakte Nu-
na Fondens priser til de tre
studenter med højeste gen-
nemsnit, pegede også på an-
svaret over for »samfun-
det«, på elevernes grøn-
landske baggrund og på be-
hovet for at videreuddanne
sig, så behovet for tilkaldt
arbejdskraft kan formind-
skes.
Selve dimissionstalen
blev holdt af landstyrefor-
mand Lars Emil Johansen,
der havde en direkte opfor-
dring til de 55 potentielle
nye vælgere: - Stol på jeres
intuition. Stol påjer selv. Og
kend jeres eget værd.
- Ældre mennesker har tit
sagt, at de ville ønske, at de
havde ungdommens frisind
og styrke men alderdom-
mens erfaring, sagde han.
- Men erfaring er det
navn, som alle giver deres
fejltagelser, som Oskar Eil-
de engang så flot har sagt
det. Mogens Fog, der i en år-
række var rektor på Køben-
havns Universitet, sagde det
på en anden måde: Erfaring
er en billet til et tog, der er
kørt. Kalaallit Nunaat er et
land med mange børn og un-
ge. Vi er et lille folk, og vor
overlevelse som folk afhæn-
ger af, at den nye generation
påtager sig et ansvar, og at
den ældre generation giver
plads til ungdommen.