Atuagagdliutit - 05.08.1993, Síða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 78 1993
Lars Emil Johansen: - Tul-
luusimaarutigaara ullumik-
kut erseqqissarsinnaagakku
nunatsinni namminersor-
nerulerneq inuiaqatigiinnut
kalaallinuinnaq ilorraap
tungaanut sammisumik
kinguneqanngimmat, kisi-
anni aamma danskit naala-
gaaffiata tamakkiisumik
ataqatigiinneranut pingaa-
ruteqartorujussuulluni.
Lars Emil Johansen: - Jeger
stolt over at kunne slå fast i
dag, at hjemmestyret i
Grønland ikke alene har væ-
ret af umådelig positiv be-
tydning for mit eget folk i
Grønland, men også for hele
det danske riges sammen-
hold. (Ass./Foto: Knud Jo-
sefsen).
Grønlandsk hjemmestyre har styrket
sammenholdet i hele det danske rige
Landsstyreformand Lars Emil Johansens tale onsdag den 28. juli i Geneve i FN’s arbejdsgruppe vedrørende de
oprindelige folks år
Fru Formand, Arbejdsgrup-
pemedlemmer, ærede re-
præsentanter for stater og
oprindelige folk.
Igennem de nu 11 år, den-
ne arbejdsgruppe har funge-
ret, har verden ændret sig
radikalt. Nogle ændringer
har været positive for vores
opfattelse af nye globale mu-
ligheder. Mens andre har
blotlagt skræmmende spø-
gelser, som vi havde håbet
hørte fortiden til.
Her tænker jeg naturlig-
vis på de forandringer i ver-
dens blokstruktur, som har
givet håbet om demokrati,
ligeværdighed og menneske-
ret nyt liv. Samtidig tænker
jeg på de racistiske og etnisk
konflikter, der er opstået i
kølvandet af forandringer-
ne.
Mens denne arbejdsgrup-
pe har arbejdet med at skabe
paragraffer, der skulle sætte
mindstemål for verdens be-
handling af de oprindelige
folk, har man allerede flere
steder bevist, at de proble-
mer, arbejdsgruppen har
diskuteret, kan løses.
Disse steder har man vist,
at såvel anerkendelsen af de
oprindelige folk som folk
som respekten for retten til
selvbestemmelse ikke er
ødelæggende for en stats
sammenhold.
Desværre har man andre
steder i verden vist, at en
negligering af ønskerne om
nye fællesskaber og selvsty-
reformer mellem stater og
etniske grupper kan medfø-
re konflikter af voldelig ka-
rakter. I værste tilfælde ud-
vikler det sig til krig og et-
nisk udrensning.
Både hvad angår de positi-
ve udviklinger i verdenssitu-
ationen såvel som de negati-
ve står FN i centrum. Det er
til verdensorganisationen,
alle retter blikket, når det
positive skal styrkes, og når
det negative skal standses.
Der findes ingen højere ap-
pelinstans overfor verdens
samlede samvittighed.
O
Det arbejde som FN i 1982
iværksatte ved etableringen
af denne arbejdsgruppe ud-
trykker alle disse forhåbnin-
ger til verdensorganisatio-
nen.
For det første tog FN et
stort positivt skridt ved at
anerkende at rettigheder for
oprindelige folk skal be-
handles adskilt fra minori-
tetsproblematikken.
Alene herved anerkendte
FN-systemet, at vi oprinde-
lige folk faktisk er distinkte
folk og ikke bare undergrup-
per i statsdannelserne.
For det andet var nedsæt-
telsen af arbejdsgruppen ud-
tryk for, at FN - på samme
måde som senere ILO - øn-
skede et holdningsskift.
Man ønskede en ændring
af fortidens assimilerings-
politik til en anerkendelse af
vores ret til selvstændige
kulturelle, sproglige og øko-
nomiske livsformer inden-
for nationalstaterne.
For det tredje var nedsæt-
telsen af arbejdsgruppen og-
så et udtryk for, at vi oprin-
delige folk blev anerkendt
som en del af verdens fælles
samfund. At vi ikke længere
alene tilhørte de enkelte sta-
ter, vi levede i, men at vi ud-
gjorde selvstændige kultur-
er i det samlede verdensbil-
lede.
Endeligt må det antages,
at FN via arbejdsgruppen
forventer et resultat, der
kan sætte standarder for,
hvorledes de enkelte stater
kan skabe selvstyreformer
for de oprindelige folk. I
hvert fald var sidste uges
fremskridt ved udarbejdelse
af deklarationsteksten et
vigtigt skridt imod indfriel-
sen af disse forventninger.
For netop ved at sætte
ensartede internationale
standarder for oprindelige
folks rettigheder vil staterne
opnå, at FN også kan blive
en appelinstans for dem.
Der vil blive skabt en tre-
diepart i forholdet mellem
de oprindelige folk og stater-
ne overfor hvem begge par-
ter er lige. En partner hos
hvem begge kan søge råd og
støtte.
Derfor er den deklaration,
som denne arbejdsgruppe
nu udarbejder så umådelig
vigtig for os som oprindelige
folk, såvel som for de stater
vi tilhører.
O
Under hele denne proces
har det været kendetegnen-
de for denne arbejdsgruppes
visdom, at den har fungeret
via åbne møder, hvor alle
har kunne kommet til orde.
Denne prisværdige lyd-
hørhed har været et fremra-
gende symbol på ønsket om
et fælles resultat baseret på
gensidig respekt.
Jeg vil gerne som repræ-
sentant for et oprindeligt
folk her understrege overfor
arbejdsgruppens formand
og medlemmer, at vi har
værdsat denne holdning.
Vi har dybt respekt for
den vi^e til forståelse og den
tålmodighed, hvormed der
er blevet lyttet til vore udta-
lelser gennem de år, der er
gået.
Uanset det endelige ud-
fald af deklarationsteksten,
som vi jo alle ved, må base-
res på kompromisser, har
selve processen været et
stort fremskridt for synlig-
gøreisen af oprindelige folk i
verdenssystemet.
Jeg tror, at mange af os
ikke blot har lært at synlig-
gøre os selv overfor verdens-
samfundet og dets arbejds-
former. Vi har samtidig
lært, at også vi må have re-
spekt for modpartens værdi-
er og kulturelle rettigheder.
Det er en utrolig kompli-
ceret proces for forskellige
folk at leve sammen i en
stat.
Hvis man vil undgå krig
og terror, må man i en stadig
dynamisk proces søge mod
fuld forståelse af hinandens
kulturer. Og man må udfyl-
de denne forståelse med re-
spekt for såvel individet som
folket. Man må bygge på
gensidig loyalitet baseret på
respekt for forskelligheden.
Såvel manglende respekt
for andre kulturformer som
blind selvglæde er spiren til
enhver racisme.
6
Fru formand
Vi er alle her vidende om,
at selv med en deklaration
om oprindelige folks rettig-
heder, er kun få af dagligda-
gens problemer løst.
Løsningen af de specifik-
ke problemer ligger stadigt i
samarbejde og forhandlin-
gerne mellem det enkelte
oprindelige folk og deres re-
geringer.
Vi i Grønland fik allerede
for 14 år siden etableret en
selvstyreordning, der på
stort set alle områder har in-
korpereret de ønsker, der
ligger i deklarationsteksten.
Jeg er stolt over at kunne
slå fast i dag, at dette ikke
alene har været af umådelig
positiv betydning for mit
eget folk i Grønland, men
også for hele det danske ri-
ges sammenhold.
Jeg er fuldstændig klar
over, at vores model ikke
nødvendigvis er den rette
for andre oprindelige folk el-
ler andre stater.
Men dens positive resulta-
ter kan forhåbentlig bevise,
at netop selvstyre for oprin-
delige folk i høj grad kan
medføre det absolut modsat-
te af opløsning af national-
stater.
Jeg vil også gerne pege på
de positive tiltag, jeg ved der
er sket blandt andet med
etableringen af Nunavut i
Canada og Sametingene i
Skandinavien.
Lignende er sket via land-
rettighedsforhandlinger fle-
re steder i Sydamerika, i Au-
stralien og for eksempel og-
så med den positive udvik-
ling også i internationalt re-
gi, som Cook-øerne har op-
nået sammen med New Zea-
land.
Alt dette er beviser på, at
der kan skabes både positi-
ve, retfærdige og dynamiske
ordninger mellem moder-
staterne og de oprindelige
folk, hvoraf ingen endnu har
svækket statssamfundene.
Men selv når de mest ba-
sale rettigheder er opnået
for os oprindelige folk, og vi
har fået nye muligheder for
selv at udvikle vores sam-
fund, støder vi på proble-
mer.
Vi er som alle andre inter-
esseret i at skabe vores egne
positive økonomiske udvik-
linger baseret på en aktiv
deltagelse i den internatio-
nale økonomi.
Vi har brug for det inter-
nationale samfunds beskyt-
telse mod de kampagner, der
på rent etnocentriske bag-
grunde iværksættes overfor
vores brug af naturens pro-
dukter. Produkter, der er
udnyttet i fuld overensstem-
melse med internationale
standarder for bæredygtig
udnyttelse.
Vi har i det hele taget
brug for det internationale
samfunds hjælp og støtte til
at udvikle og beskytte vores
egne økonomiske mulighe-
der overfor verdensmarke-
det.
Her ligger en stor opgave,
som desværre ikke alene lø-
ses med hverken ILO’s kon-
vention 169 eller med en
kommende FN-deklaration.
Vi har ganske enkelt, både
i forhold til vores basale
menneskerettigheder og vo-
res videre udviklingsrettig-
heder, brug for, at FN fast-
holder og udvider arbejdet
med oprindelige folk.
O
Fru formand.
Vi befinder os midt i FN’s
år for oprindelige folk. Det
har været os en glæde, at
FN’s generalforsamling
vedtog etableringen at dette
år, og vi er vidende om ar-
bejdsgruppens positive ind-
sats herfor.
Men året må ikke kun bli-
ve en kulturel manifestation
af vores tilstedeværelse på
kloden. Det bør pege videre
mod vores permanente pla-
cering i den nye verdensor-
den, der i disse år bygges op
med FN som centrum.
Derfor må der, som kon-
kret udbytte af året, skabes
et fast organisation i FN,
som kan fortsætte det posi-
tive arbejde med oprindelige
folk, som denne arbejds-
gruppe har startet.
Jeg vil gerne pege på, at
der i Grønland i 1991 blev
afholdt et FN-møde for eks-
perter i forholdet mellem
oprindelige folk og selvsty-
reordninger.
Dette møde udviklede en
række principper for såvel
det nationale som interna-
tionale samarbejde omkring
oprindelige folk, de såkaldte
Nuuk Condusions and Re-
commandations. Jeg ved, at
arbejdsgruppen har brugt
disse konklusioner som en
inspirationskilde under ar-
bejdet med deklarationstek-
sten. Når man skal til at dis-
kutere arbejdsgruppens
fremtidige rolle, mener jeg,
at Nuuk konklusionerne og-
så i den henseende atter kan
bruges som inspirationskil-
de.
Det er fortsat min faste
overbevisning, at disse ret-
ningslinier kan danne et
frugtbart arbejdsgrundlag
for et nyt organ i FN, som
skal beskæftige sig med de
oprindelige folks internatio-
nale behov.
O
Fru formand.
Jeg indledte med at påpe-
ge de positive og negative
udviklinger i verdenssyste-
met som vi er vidne til i dag.
Jeg vil gerne til slut un-
derstrege, at vi oprindelige
folk ikke har nogen ønsker
om at se nye systemer base-
ret på negative etniske kri-
terier.
Vi ønsker at lære af såvel
det positive, der sker via nye
regionale politiske selstyre-
ordninger som af det negati-
ve, der sker når etnisk natio-
nalisme tager overhånd.
Dertil ønsker vi FN’s
hjælp, så vi oprindelige folk
i et fredeligt samspil med vo-
re stater får fuld mulighed
for at vise verden, at kultur-
el mangfoldighed er til alles
glæde og en del af kampens
for en rigere og fredeligere
verden.
Tak.