Atuagagdliutit - 17.08.1993, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 81 1993

Skolen ligger
langt hjemmefra
Hjemve og problemer hører ofte med til at starte
uddannelse i de større byer
NUUK(KB) - Når klokken
ringer efter sidste time, og
alle klassekammeraterne
forsvinder ud af døren, kan
man som ny på skolen godt
føle sig mutters alene. Lige
flyttet til en fremmed by,
hvor der er hundredvis af ki-
lometer hjem til familien og
alle de gamle venner. Det er
virkeligheden for masser af
unge hvert år ved denne tid.
- Selvfølgelig længes man
hjem. I starten savnede jeg
både familien og mine ven-
ner - det er bestemt ikke det
samme at snakke i telefon,
smiler Solvej Sørensen, der
for et år siden startede på
den erhvervsfaglige vide-
reuddannelse EVU på han-
delsskolen Niuernermik
Ilinniarfik i Nuuk. Hun
kommer fra Qasigiannguit.
- Desuden syntes jeg ikke,
der var rart på kollegiet i
starten. Man skal vænne sig
til at bo sammen med ni an-
dre. Nogen vil bestemme al-
ting. Nogen rydder aldrig op
eller gør rent. Det skal man
også bruge nogle kræfter på
at få til at fungere, siger
hun.
Til gengæld kan det også
være en stor støtte, hvis det
fungerer på kollegiet, hvor
man bor. Det har Nielsigne
Knudsen fra Iluhssat prø-
vet, mens hun gik på EVU i
Qaqortoq:
- Jeg boede i et nyt kollegi-
ekollektiv og var virkelig
glad for det. Vi snakkede
meget og lavede også lektier
sammen. Der var ingen, der
havde spiritusproblemer el-
ler spillede høj musik hele
tiden. Det fungerede virke-
lig godt - måske også fordi vi
næsten kun var piger, siger
hun.
Elever droppet ud
Hvert år dropper en del ele-
ver ud af skolerne. Nogen
fordi de hurtigt finder ud af,
at de har valgt en forkert ud-
dannelse. Andre af ukendte
årsager. Fra holdet, hvor
Solvej Sørensen, Nielsigne
Knudsen og John Kreutz-
mann, der kommer fra
Nuuk, går, er tre faldet fra,
mens to elever har taget or-
lov.
- Det er ofte personlige
problemer, der gør, at nogen
giver op. Og så er det ekstra
svært for dem, der har børn.
De har problemer med at få
dem passet ved sygdom. Så
må de selv blive hjemme og
kommer bagefter, siger
Nielsigne Knudsen.
- Det sker, man lægger
mærke til, at nogen er ned-
trykte. De holder sig for sig
selv og siger ingen ting, siger
Ole Kreutzmann. Men det
er svært at gøre noget ved,
mener de tre elever:
- Måske er vi ikke så gode
til at snakke om den slags.
Det er meget op til en selv,
hvordan det skal gå. Det er
mest i klassen, man skal fin-
de de nye kammerater, når
man kommer ude fra, siger
Solvej Sørensen.
Færre falder fra
Sidste år bevilgede Lands-
tinget yderligere knap 15
millioner kroner for 1993 til
blandt andet studiestøtte,
fordi færre studerende end
tidligere falder fra tidligt i
studiet. Politikerne regner i
1993 med et frafald på knap
14 procent blandt de stude-
rende ved uddannelser ud
over folkeskolen i Grønland
og et frafald på godt 11 pro-
cent blandt de grønlandske
studerende i Danmark.
- Det er for tidligt at sige,
om mange flere af de stude-
rende rent faktisk færdiggør
deres uddannelse, eller om
de blot holder ved i længere
tid, siger Jan Hansen, der er
leder af kontoret for elevser-
vice i direktoratet for kul-
tur, uddannelse og forsk-
ning. Han tør ikke udtale sig
om inden for hvilke uddan-
nelser, problemet med fra-
fald er størst. Skolerne for-
sømmer at melde den slags
statistik tilbage til direkto-
ratet, oplyser han.
Inspektør ved Niuerner-
mik Ilinniarfik i Nuuk, Karl
Emil Jensen, mener, elever
ved de mellem- og længere-
varende uddannelser har
vanskeligst ved at gennem-
føre studiet.
- Hvis man ser på STI-
skolerne, er der ikke så man-
ge, der dropper ud. Her skal
eleverne kun på kortere sko-
leophold nogle gange i løbet
af uddannelsen. De største
problemer opstår nok for
elever, der skal være væk i
længere tid, for eksempel
hvis de skal rejse fra mand,
kone eller børn, siger han.
Hul på problemerne
På hans skole har man ind-
ført individuelle månedlige
samtaler med hver elev. Her
mødes de til en snak med ud-
dannelsens studievejleder
og afdelingslederen. Formå-
let er at få hul på eventuelle
problemer, inden de vokser
eleven over hovedet, og at
eleven får at vide, hvis sko-
len ikke er tilfreds med ind-
satsen. Studievejleder Han-
nah Fenger siger:
- Det er et forsøg på, at
eleverne ikke skal gå og sylte
deres eventuelle problemer.
De får at vide, at de er vel-
- Inuttut ajornartorsiutit peqqutaallutik ilinniarunnaartartut akuttunnillat. Angajoqqaat
meeqqaminnik ilinniarnerminnillu ataatsikkutpaarsisussat ajornartorsiortarturujussuup-
put, taamatut Nielsigne Knudsen isumaqarpoq.
- Det er ofte personlige problemer, der gør, at nogen giver op. Forældre, der skal passe både
børn og skole kan have store vanskeligheder, mener Nielsigne Knudsen. (Ass./Foto: Knud
Josefsen).
komne til at bruge os, hvis
de har lyst. Vi lægger op til,
at de skal komme ud med
ting, de er utilfredse med
ved skolen, ligesom vi for-
tæller, hvordan vi synes det
går. Desuden kan vi i nogle
tilfælde hjælpe med prakti-
ske eller personlige proble-
mer, siger hun og forklarer:
- Det kan være kontakt til
kommunen, hvis der er pro-
blemer med børnepasning,
eller, hvis en elev møder
med et kæmpe blåt øje, så at
fortælle, at der er et krise-
center i byen, hvor hun kan
søge hjælp. Eller at spørge
en elev, der længe har virket
deprimeret, om ikke ved-
kommende skulle prøve at
søge hjælp på Sana.
- Vi lægger op til, at reelle
problemer skal tages alvor-
ligt, og at vi er parate til at
hjælpe med det, vi kan, og
vejlede om hvor de ellers kan
gå hen. Det kan være svært
at finde ud af, når man er
fremmed i en stor by, siger
Hannah Fenger.
Utilfredse med lærere
Elevernes kritik tager sko-
len også til efterretning. De
er blandt andet utilfredse
med lærere, der er for grøn-
ne, taler ned til eleverne el-
ler ikke har pædagogisk
sans. Nielsigne Knudsen
fortæller, at hun og andre
elever på EVU i Qaqortoq
havde store problemer med
en bestemt lærer sidste år.
Det er årsagen til, at hun læ-
ser færdig i Nuuk.
- Det er jo et reelt problem
overalt i Grønland, at der er
mangel på lærere. Eleverne
føler sig ind imellem som
prøveklude for lærere, der
mangler erfaring i at under-
vise. Der er altså desværre
en stor udskiftning i lærer-
staben, og det kan være år-
sag til nogle konflikter. Dem
forsøger vi at løse, så både
lærerne og eleverne kan leve
med det, siger Hannah Fen-
ger.
De tre EVU-elever er gla-
de for ordningen med må-
nedlige samtaler. Solvej Sø-
rensen siger:
- Det er en fin ordning.
Her på skolen går de meget
op i, at man har én at tale
med om problemerne. Så er
det op til os selv at kontakte
studievejlederen, hvis vi har
behov for det.
Hverken Hannah Fenger
eller inspektør Karl Emil
Jensen tør give de månedli-
ge samtaler med eleverne
æren for, at et stigende an-
tal elever fuldfører studiet.
Karl Emil Jensen siger:
- Det kan også skyldes, at
eleverne i dag er yngre og
mere studievante, når de
starter. Tidligere havde
mange været ude af skolesy-
stemet i nogle år og kunne
have vanskeligt ved at væn-
ne sig til skolebænken igen.
- Og at de er bedre kvalifi-
cerede. Det øvrige uddannel-
sessystem udvikler sig jo og-
så hele tiden, så eleverne
møder med en større ballast,
supplerer Hannah Fenger.
NUUMMI ANAANAT ILLUAT
frottyZdUtuupViH&UHi t %. cucyu&t
uéiut 25-cmyoduyit
"Idfofy ttuduttHOdootieidu^tc tud. f 4-uniit
t 6i6&ui£uu*uuit
åituuuuiUiHMi/i fa6a*Manianttt4lHenteit£*it*iii6,
A*taa»tat 9(£uhmhc tuvjuyzqrvitut, åuicåut
åud&uuiåuttcc nentuføut &iawztiyctf uajtc-
$<K$4ntUU40Ml4Ut i*tenéi*HMUiU}cdu<VUOu/é.
•ne&taeiH^UuanuMtiiucotHiCt, todi&uujuKeuut
toujutiqiKHittuMu, aMai Mftitutfitoutub
OMt&lfaAUUt fyMVfåUditt&UKC <PtMC^U^UC-
MUZCVltut.
tZ-iOMi tud. t4-Cfr t%-idtc
cdé&iHOMHi ta/cu&uuijut.
- Inuup nammineq qanoq issusaa ilinniarnerup ingerlanis-
saanut apeqqutaasarpoq. Atuaqatit akornanni ikinnguti-
taarniartariaqartarpugut, Solvej Sørensen oqarpoq. John
Kreutzmann assimi saamerliusoq atuaqatigaa.
- Det er meget op til én selv, hvordan det skal gå. Man må
prøve at finde nogle kammerater i klassen, siger Solvej Sø-
rensen. Hun går på hold med John Kreutzmann til venstre.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).