Atuagagdliutit - 17.08.1993, Síða 10

10
- Massakkut ilinniarriup in-
gerlanera ilaannaasumik
aaqqiineruvoq. Inuit ukiup
ataatsip marlulluunniit in-
gerlanerinnaani eqqumiit-
suliornermik ilinniartissin-
naanngilagut, Arnannguaq
Høegh oqarpoq.
- Som skolen fungerer nu, er
det en halv løsning. Man
kan ikke uddanne folk inden
for kunst på et år eller to,
siger Arnannguaq Høegh.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
r 1
ATUALEQQAARTUMUT
tunissutissaqqissoq!
KAALAT
KATSILU
Kialaap Nipaa!
Meqqanut nipilersuutif
nufaat aqqaneq-marluk
♦amanit
nuannarineqalersunaat
CD/MC -
Nipilersuutaamiartup pigaa!
Kunstnere forsvinder
Grønland kan ikke skabe store kunstnere på de vilkår, kunstnerne bydes, mener Kunstskolens
leder.
NUUK(KB) - Siden 1981 har
Grønland haft en offentligt
anerkendt kunstskole. I de
tolv år hjemmestyret har
støttet uddannelse af kunst-
nere, har over 80 kreative
unge haft deres gang i det
lille forsømte hus i Koloni-
havnen i Nuuk, der stadig
huser Kunstskolen. Men
hvad bliver der af alle de un-
ge kunstnerspirer - hvorfor
mærker vi ikke mere til
dem?
- Der burde være mere
gang i kulturlivet i betragt-
ning af, at så mange menne-
sker har været gennem ud-
dannelsen. Interessen og ta-
lentet er der, men mulighe-
derne er ikke gode for grøn-
landske kunstnere, siger le-
der af Kunstskolen, Ar-
nannguaq Høegh.
Mange af de unge forsvin-
der ud af miljøet igen. Tager
en anden uddannelse og
glemmer alt om blyant,
pensler og linoleum. Eller
søger forgæves ind på
kunstakademierne især i
Danmark I virkeligheden
forstår Arnannguaq Høegh
godt, hvis nogen mener, det
er spild af penge at drive
Kunstskolen.
Halv løsning
- Som det fungerer nu, er det
en halv løsning. Man kan ik-
ke uddanne folk inden for
kunst på et år eller to. Og vi
kan heller ikke kvalificere
dem til at blive optaget på de
få pladser på kunstakademi-
erne i Danmark. En del har
søgt optagelse men ingen er
kommet ind, siger hun.
De lå grønlandske kunst-
nere, der har skabt sig en
karriere inden for deres fag,
har gjort det på trods af de
dårlige vilkår, mener Ar-
nannguaq Høegh:
- Jeg vil ikke nævne navne
- man glemmer let én. Men
nogle af dem, der havde de-
res gang i Grafisk Værksted,
der var forløberen for
Kunstskolen, har formået at
klare sig.
Arnannguaq Høegh var i
1990 på en rejse rundt til de
tre akademier og Designsko-
len i København i håb om at
få en aftale om enkelte faste
uddannelsespladser for
grønlandske studerende. En
ordning svarende til den,
der eksisterer inden for en
lang række andre uddannel-
sesinstitutioner i Danmark.
Men uden held.
- Jeg forstår det godt. Der
er i forvejen utroligt mange
ansøgere til skolerne. Derfor
er de ikke glade for at reser-
vere plads specielt til grøn-
lændere, forklarer Arnann-
guaq Høegh.
De seneste år har hjem-
mestyret i enkelte tilfælde
ydet støtte til kurser på pri-
vate kunstskoler i Dan-
mark. Det er en forbedring,
men ikke den optimale løs-
ning, mener hun.
Hatten i hånden
Hendes konklusion er, at
Grønland selv må løse pro-
blemet med en seriøs kunst-
uddannelse - hvis man er in-
teresseret i, at Grønland
skal frembringe egen kunst.
Man kan ikke gå ud med
hatten i hånden og bede an-
dre om hjælp uden selv at
have noget at tilbyde. Derfor
må Grønland først skabe sin
egen gode Kunstskole, og
det kræver en minimum fi-
re-årig uddannelse, slår Ar-
nannguaq Høegh fast.
- Der er ingen, der stiller
spørgsmålstegn ved, at folk
skal lære at skrive og regne,
og at vi skal have gode lærer-
og sygeplejeruddannelser.
Men hvis et samfund skal
udvikle sig sundt, har det
også brug for et stærkt og
dygtigt kulturliv. Og det får
man altså ikke, hvis man ik-
ke støtter det, mener hun.
Uddannelsen på kunst-
skolen er nu et-årig. En del
af eleverne søger og får dis-
pensation til at gå der yderli-
gere et år for at specialisere
sig. Det betyder, at færre
nye optages, fordi der sim-
pelthen ikke er plads til flere
end syv elever på de 90 kva-
dratmeter. I år søgte 32 op-
tagelse.
Nok at lave
- Mange var virkelig godt
kvalificerede, og jeg ville ik-
ke være bange for at uddan-
ne ti om året. Der er ansøge-
re fra hele landet, og hvis
man prioriterede lidt ander-
ledes, ville de sagtens kunne
få noget at lave, siger Ar-
nannguaq Høegh og fort-
sætter:
- De kunstnere, jeg gerne
vil uddanne på en minimum
fire-årig skole, skal ikke ba-
re være dygtige udøvende
kunstnere men skal også
kunne undervise i blandt
andet folkeskolen, på aften-
skoler og i institutioner.
Selv er hun uddannet kunst-
pædagog og har sin bag-
grund fra akademier i Cape
Dorset i Nordvest-territori-
et, Halifax i Canada samt fra
Oslo og København. Hun
har undervist ved Kunst-
skolen siden 1989 og blev le-
der af uddannelsen i 1991.
Arnannguaq Høegh så
gerne, at elever slog sig sam-
men i værksteder langs kys-
ten. Flere af de uddannede
er rejst hjem og har holdt
udstillinger, der er blevet
pænt modtaget i deres hjem-
byer. Men det kan være van-
skeligt at starte for sig selv.
Det er dog lykkedes for to
elever fra skolens ’92-år-
gang, der med hjælp fra Qe-
qertarsuaq kommune er
startet i eget værksted.
Større lokaler
- Der er altid stor interesse
for elevernes afgangsudstil-
ling, og vi får også løbende
opgaver for virksomheder
og institutioner, der bestil-
ler udsmykning til for ek-
sempel kantinen. Den slags
opgaver er der også ude på
kysten, hvis kunstnere slår
sig ned lokalt, mener Ar-
nannguaq Høegh.
I årevis har der været talt
om at Kunstskolen skal flyt-
te til bedre lokaler. De arbej-
der nu under små forhold,
hvor der er meget lidt mulig-
hed for at eksperimentere og
mangler udsugning.
Skolen er blevet lovet, at
den inden udgangen af dette
år kan flytte til et nyt hus i
Kolonihavnen, der skal op-
føres hvor den nu lukkede
KNI-butik Jagt & Fiskeri
ligger i dag. Her får skolen
betydelig mere plads.
Arbejdet med nedrivning
af det gamle hus er endnu
ikke gået i gang, og så vidt
AG erfarer, bliver flytnin-
gen af Kunstskolen forsin-
ket. På grund af ferie har det
ikke været muligt at få dette
officielt bekræftet i direkto-
ratet for kultur, uddannelse
og forskning.