Atuagagdliutit - 09.09.1993, Síða 5

NR. 88 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Du er ikke alene
Arnat amerlanerupput
- Saaffiginnittut amerlaner-
saat arnaapput, affaat sin-
nerujussuarlugit. Ilaat ila-
qutaminnik imminornikkut
annaasaqarsimasarput taa-
malu allanik assinganik
misigisaqarsimasunik oqa-
loqateqarnissaminnik pisa-
riaqartitsillutik. Tassa arla-
likkuutaarlutik imminnut
oqaloqatigiinnermikkut nu-
kittorsaqatigiinnissaat isu-
matta ilagaat, Ujarak Hein-
rich AG-mut oqarpoq.
- Inuit artorsaateqarner-
mikkut imminornissamin-
nik eqqarsaateqalersimasut
tusarnaarneqarnissamin-
nut pisariaqartitsisorujus-
suusarput, taamaattumik
saaffiginnittoqartillugu
oqaluttuartinnissaat assut
pingaaruteqarpoq. Taama-
tuttaaq paasilluameqarnis-
sartik taperserneqarnissar-
tillu pisariaqartittarpaat.
Immaqali pingaarnerpaaq
tassaasarpoq pisariaqar-
titsinerup nalerpiaani oqa-
loqateqarsinnaaneq.
Ujarak Heinrich »Saf-
flk«-mi qaammatini mar-
lunni ingerlatsisimanermini
aamma illoqarfinnit al lanit
sianerfigineqartarpoq, - ma-
lunnarpoq tamani pisaria-
qartitsisoqartoq, aamma aa-
saanerani palasit ingerla-
taata 0050-ip matoqqanera
malugilluarparput.
Paasisitsiniaaneq
- Pinaveersaartitsiniarluni
suliniamissami isumaqar-
punga paasisitsiniaanissaq
pisariaqartoq. Ilaatigut atu-
arfinni ilinniagaqarfinnilu
assigiinngitsuni oqalugiar-
tarnikkut tamanna inger-
lanneqarsinnaavoq. Pin-
gaarnerilli ilagaat ajornar-
torsiutit qanoq ittuunerisa
paasillugillu oqallisaanis-
saat, Ujarak Heinrich oqar-
poq.
- Imminoriarsimasut oqalo-
qatigisarnerini malunnar-
tarpoq ilaatigut qjornartor-
siutaat assigiikannersoru-
jussuusartut. Meeraarner-
minni sukangasoorujussu-
armik perorsagaasimasar-
put, ilaasa angutaat meeq-
qaminik annersitsisarsimal-
lutik. Aamma meeraanermi
angajoqqaat imigassamik
atuipilussumanerat pisoo-
qataasarpoq, taamalu meeq-
qanut nanertuutinngortar-
luni. Oqaloqatissaqanngi-
kaanni ajornartorsiutit oqi-
maalliartuinnarlutik artor-
sartitserujussualersarput,
ilaannilu inuunermi apor-
fissat amerhvallaaraangata
imminomissamik eqqarsar-
toqalersarpoq.
Ujarak Heinrich-ip ilann-
gullugu oqaatigaa arnat me-
eraanerminni kinguaas-
siuutimikkut atomerlunne-
qarsimasut, aamma arnat
pinngitsaalillugit arneriffi-
gineqarsimasut imminor-
nissaminnik eqqarsalersar-
tut.
Line Dahlentoft Nuup
Kommuneani pinaveersaar-
titsinermi siunnersorti AG-
mut oqarpoq suleqatigiit pi-
lersinneqarmatali kommu-
nemit isuma tapersersorne-
qartoq.
Sumiiffissarsiormata
maanna periarflssat atorlu-
git meeqqanut inuusuttu-
nullu siunnersuisarfiup ini-
tai tassanilu allaffiup ator-
tui neqeroorutigaagut,
namminneq sumiifissaqa-
lernissaasa tungaanut.
Qaammatikkaartumik suli-
aq nalilerneqartarpoq, qa-
nittukkullu aalajangiuppar-
put sapaatip akunnerata
unnuisa sinneri aamma
siunnersuisarnerminnut
atorsinnagaat Line Dahlen-
toft pinaveersaartitsinermi
siunnersorti oqarpoq.
Kisimiinngilatit
Nuup Kommunea suleqatigalugu aasaq manna
siunnersuinermik ingerlatsisoqarpoq
Imminornernik nalaataqar-
simasut ikiorserniarlugit
suliniaqatigiiffik »Kisi-
minngilatit« aasaq manna
qaammatit marluk saaffi-
ginnittarfimmik ingerlat-
sipput.
Suliniaqatigiiffik »Kisi-
miinngilatit« imminoomis-
samik eqqarsaateqartunut,
imminoorsimasut ilaqu-
taannut saaffiginnittarfis-
samik pilersitsiniartoq, aa-
saq manna qaammatit mar-
luk Nuummi meeqqat inuu-
suttuaqallu saaffiginnittar-
fiat »Saaflik« atorpaat as-
sullu pisariaqartitsisoqar-
toq malugalugu.
- Qaammatit taakku mar-
luk ingerlanerini saaffigin-
nittut 30-it tungaannut
amerlassuseqarput, kisian-
ni nalunanngitsumik amer-
lanerussagaluarput ulluk-
kut ammasartuugutta, taa-
ma oqarpoq Ujarak Hein-
rich suliniaqatigiit sinnerlu-
git saaffiginnittarfimmik in-
gerlatsisoq.
- Taamaallaat ataasinn-
gornermiit pingasunngor-
neq ilanngullugu unnukkut
quhngiluaniit ataatsip tun-
gaanut ammasarpugut,
uangali misilittakkakka na-
joqqutaralugit pisariaqartit-
sineq annertunerujussuu-
galuarpoq. Tamanna aam-
ma malunnarsereerpoq
upernaaq manna suliniaqa-
tigiit aallartinneqarnerisa
kingorna. Inuit aqqusiner-
mi naapillugit oqaloqatigin-
nikkusuttarput, aamma
ilaat angerlarsimaffinnut
orniguttarlutik.
Ujarak Heinrich suliniaqatigiiffik »Kisimiinngilatit« sin-
nerlugu ajornartorsiorlutik saaffiginnittunik oqaloqateqar-
tarpoq.
Ujarak Heinrich fra selvhjælpsgruppen »Kisimiinngilatit«,
mener der er behov for meget mere rådgivning også til folk,
med pårørende der har begået selvmord.
Logokonkuirence
Desværre er offentliggørelsen af vinderne i KNIs logokonkur-
rence blevet forsinket. Vinderne vil snarest muligt få direkte
besked, ligesom udfaldet af konkurrencen vil blive offentlig-
gjort i de to grønlandske aviser,
Med venlig hilsen
KU Detail A/S, K\I Service A/S og Ii\l Holding A/S
Der er stort behov for rådgivning omkring selvmord
Arbejdsgruppen, »Kisi-
miinngilatit« i Nuuk, der
blev dannet for at dæmme
op for problemerne omkring
selvmord, har haft rådgiv-
ning i to måneder.
- Det har vist sig, at være
et stort behov for det arbej-
de, vi har kunnet udføre her
i sommer, siger Ujarak
Heinrich til AG på arbejds-
gruppens vegne.
- Vi har været glade for, at
Nuup Kommunea har kun-
net stille rådgivningscente-
ret for børn og unge »Saaf-
fik« til rådighed. Men beho-
vet er af en sådan art, at ar-
bejdsgruppen har brug for
deres egne lokaler, og der-
med være åbent for rådgiv-
ning også om dagen, siger
Ujarak Heinrich.
- Vores arbejde henvender
sig til folk, der går med selv-
mordstanker, eller andre
der har mistet familiemed-
lemmer ved selvmord, så er
det ikke nok med tre aftener
om ugen. Foreløbig har vi
haft åbent mandag til ons-
dag fra klokken 21 om afte-
nen til klokken 01 om nat-
ten.
- I løbet af de to måneder i
sommer, har vi haft om-
kring 30 henvendelser, men
det er kun dem, der hen-
vendte sig direkte til »Saaf-
fik«. Jeg ved med sikkerhed,
at behovet er større, fordi
der er mange, der stopper
mig på gaden og beklager de-
res nød. Så er der også an-
dre, der opsøger mig privat.
Flest kvinder
- Langt over halvdelen af
dem der henvender sig er
kvinder. De fleste af dem
har mistet et familiemedlem
ved selvmord. De har behov
for at snakke ud om proble-
met, og et af vores mål er, er
at danne selvhjælpsgrupper
der kan bearbejde deres pro-
blemer, ved blandt andet at
snakke ud om deres oplevel-
ser, siger Ujarak Heinrich.
- Folk der går i selvmord-
stanker, har virkeligt behov
for at blive lyttet til, derfor
er det meget vigtigt, at de
kan føle sig trygge og kan
tale om deres inderste følel-
ser. De skal også kunne
mærke, at de bliver forstået,
at det ikke er overfladesnak.
Men efter min mening, er
det vigtigst at der er nogen
at henvende sig til, i det øje-
blik behovet er der.
- Det er ikke kun folk fra
Nuuk, der har brugt mulig-
heden for henvendelse til
»Saaffik«. Der har været op-
ringninger fra andre byer,
det skyldes til dels, at præ-
sternes telefonlinie med kri-
sehjælp har været lukket i
løbet af sommeren, siger
Ujarak Heinrich.
Oplysning
- Selvhjælpsgruppen vil også
gerne arbejde med forebyg-
gelse. Der er behov for det,
og jeg forestiller mig, at en
del af det kunne foregå ved
at holde foredrag i skolerne.
Både i folkeskolen og på de
forskellige uddannelsesin-
stitutioner.
- Men vigtigst af det hele
er vel nok, at finde ud af de
forskellige problemer der fø-
rer til selvmord. Ikke
mindst samfundsproble-
merne, som edre er et stort
behov for, at blive gennem-
debatteret, siger Ujarak
Heinrich.
- Når man taler med folk,
der har forsøgt selvmord er
der nogle fællestræk, som
ikke er til at komme ude-
nom. Som regel har de fået
en meget streng opdragelse,
til tider med koporlig af-
straffelse. Et andet fælles-
træk er forældres misbrug
af alkohol, som bliver til byr-
de for barnet. Hvis man så
ikke har nogen at dele sine
sorger med, kan det blive så
tungt at bære rundt på at
det ender med selvmord-
stanker. Blandt dem findes
også kvinder, der har været
udsat for incest og voldtægt.
Line Dahlentoft, forebyg-
gelseskonsulent i Nuup
Kommunea, siger til AG at
kommunen har støttet initi-
ativet fra det blev til.
- Vi har kunnet tilbyde lo-
kalerne på Børnehjemsvej,
hvor børn og ungerådgiv-
ningen holder til om dagen,
lokalerne og kontorfacilite-
terne. Det kan de benytte
midlertidigt, indtil de kan
flytte ind i egne lokaler. Si-
den arbejdet startede, har vi
hver måned snakket sam-
men om forløbet og har net-
op besluttet, at de kan udvi-
de deres aktiviteter til også
at omfatte de andre af ugens
aftener, siger forebyggelses-
konsulent i Nuup Kommu-
nea Line Dahlentoft til AG.
Grønlandsbanken
Aktieselskab
RESULTATOPGØRELSE
1993 1992 1993 1992
(11.000 kr.) (i 1.000 kr.) (11.000 kr.) (11.000 kr.)
Renteindtægter 98.840 72.645 I alt udgifter til personale m.v. og administration 18.081 19.918
Renteudgifter 60.678 39.291 1 alt afskrivninger på immaterielle og
Netto renteindtægter 38.162 33.354 Andre driftsudgifter 5.456 5.644
Udbytte af aktier 72 56 Afskrivninger og hensættelser
1 alt gebyrer og provisionsindtægter 4.262 3.819 på debitorer (netto) 3.933 6.183
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 135 425 Kursregulering af kapitaldele
Netto rente- og gebyrindtægter 42.361 36.804 Ordinært resultat 41.884 -445
1 alt kursreguleringer af værdipapirerog valuta +27.775 -4.915 Ekstraordinære indtægter 1.166 25
1.574 2.000 607

Resultat af finansielle poster 71.710 33.577 Resultat for skat 41.050 -1.027
BALANCE
AKTIVER: 1993 1992 PASSIVER: 1993 1992
(i 1.000 kr.) (i 1.000 kr.) (i 1.000 kr.) (i 1.000 kr.)
Kassebeholdning og anfordrings- Gæld til kreditinstitutter i alt 110.790 284.430
tilgodehavender hos centralbanker 20.092 17.456 Indlån i alt 860.738
Tilgodehavender hos kreditinstitutter i alt ... 340.483 211.551 Andre passiver 22.105 21.749
Udlån i alt 335.675 332.231 Periodeafgrænsningsposter 18.922 8.066
Obligationer 751.799 736.210 Resultat år til dato 41.050 -1.027
Aktier 3.448 12.518 Egenkapital 226.738 239.687
Kapitalandele i andre virksomheder 1.927 1.718
Materielle aktiver i alt 60.546 66.328
Egne kapitalandele 838 415
Andreaktiver 12.283 3.971
Periodeafgrænsningsposter 47.627 21.245
1.413.643 1.413.643

Garantier 183.760
Andre forpligtelser 0
Ikke balanceforte poster i alt 213.627 183.760