Atuagagdliutit - 09.09.1993, Side 8

8
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 88 1993

Nye KNI-jobs i Sydgrønland
Fløde-is i Narsaq og stearinlys i Paamiut er nogle af de nye
produktioner
NUUK(KK) - Der bliver
Narsaq og Paamiut, som i
første omgang får glæde af
KNIs indsats for at skabe
nye arbejdspladser til de
medarbejdere, der er eller
bliver ledige på grund af den
store organisations om-
strukturering og udflytning
på kysten.
En produktion af fløde-is i
Narsaq og en produktion af
stearinlys i Paamiut er sam-
men med en kraftig forøgel-
se af aktiviteterne på Royal
Greenlands slagteri i Nar-
saq nogle af de projekter,
som i denne tid bevæger sig
fra tegnebordet over i virke-
lighedens verden.
Fløde-is i Narsaq
I dag bliver der importeret
imponerende mængder af
fløde-is, saft, juice og mælk
til Grønland. Disse varer er
færdigproducerede, og be-
skæftigelsen bliver i Dan-
mark.
Tanken om at producere
disse næringsmidler i Grøn-
land med lokal arbejdsplads
er derfor nærliggende, ikke
mindst fordi Narsaq har til-
strækkelig med vand af god
kvalitet til at kunne gen-
nemføre produktionen.
Og det var da også Silas
Kleist og Viggo Djurhuus fra
Narsaq, som fik ideen til en
produktion af fløde-is i Nar-
saq. Alene kunne de ikke løf-
te opgaven, og de blev i sted-
et ansat i KN og skal senere
overflyttes til den nye fa-
brik.
Silas Kleist og Viggo Djur-
huus har været på et længe-
re studieophold på fabrik-
ken Fom Isur i Torshavn,
som ejes af byens tidligere
borgmester Paul Michelsen,
og som er KNIs samarbejds-
partner i produktionen af
fløde-is.
KNI køber i nærmeste
fremtid en bygning af Nar-
saq Kommune. I november
og december ankommer in-
ventaret til fabrikken, og al-
lerede fra januar vil produk-
tionen af fløde-is, saft og jui-
ce være i gang, mens der se-
nere også skal produceres
mælk på fabrikken.
Ved fuld styrke vil fabrik-
ken i Narsaq beskæftige 15
medarbejdere, og KNis di-
rektør Ole Møller regner al-
lerede i fabrikken andet le-
veår i 1995 med at kunne
præsentere en økonomisk
positiv drift.
Det vil koste KNI mellem
tre og fire milioner kroner at
etablere fabrikken i Narsaq.
Gang I slagteriet
Narsaq har allerede i dag et
slagteri, som Royal Green-
land driver. Slagteriet bliver
kun udnyttet i to til tre må-
neder om året i forbindelse
med lammeslagtningen, og
denne ringe udnyttelse giver
ikke en rentabel drift. Sam-
men med Royal Greenland
har KNI derfor udviklet en
plan, der til sidst skal skabe
beskæftigelse for 40-50
medarbejdere i 11 måneder
af året.
Det kræver flere råvarer
end de nuværende leveran-
cer af lam. Derfor er KNI og
Royal Greenland i gang med
at sikre sig større leverancer
af lam og tamrener fra Syd-
grønland, moskusokser fra
Midtgrønland, lam fra Is-
land og Færøerne samt svi-
ne- og oksekød fra EFs bug-
nende overskudslagre.
På fabrikken skal de an-
satte slagte dyrene, opskære
kødet og forarbejde råvarer-
ne til færdige produkter, lige
til at sende ud til KNis bu-
tikker og til hotellerne og de
private forretninger.
Repræsentanter for KNI
og Royal Greenland rejser i
november til Slagteriernes
Forskningsinstitut i Roskil-
de, som skal virke som spar-
ringspartner for projektet i
Narsaq.
Stearinlys i Paamiut
Paamiut er også en af de by-
er, hvor KNI har et stort be-
hov for at skabe arbejds-
pladser.
Derfor vil KNI starte en
fabrikation af stearinlys i
Paamiut, og det vil skabe be-
skæftigelse for 15 medarbej-
dere i byen.
Der bliver i Grønland i de
lange vinteraftner brændt
mange lys af, og det gen-
nemsnitlige forbrug i Grøn-
land er væsentligt højere
end i Danmark.
Contai nerværksted
Samtidig er KNI orienteret
om, at rederiet Royal Arctic
Line, som Grønlands Hjem-
mestyre ejer sammen med
rederiet J. Lauritzen, vil
etablere et containerværk-
sted med fem medarbejdere
i Grønland.
I dag bliver containerne
sendt til reparation i Aal-
borg, men de kan lige så godt
blive repareret i Grønland.
Endnu er der ikke blevet
truffet beslutning om place-
ringen af dette værksted,
men KNI krydser finger for
Paamiut.
Derved vil KNI kunne
løse en del af sit berskæfti-
gelsesbehov for sine medar-
bejdere i Paamiut.
Kujataani
suliffissat nutaat
Narsami sikiit Paamiunilu naneruutit
tunisassiarineqartalissapput
NUUK(KK) - Narsaq Paa-
miullu KNI-p sulisuminut
allanngortiterinerup sine-
rissamullu illoqarfinnut
nutserinerup kingunerisaa-
nik suliffissaaruttunut su-
liffissanik nutaanik pilersit-
siniarluni suliniutaanik
siulliullutik malugisaqar-
tussaapput. Narsami siku-
nik tunisassiorneq Paamiu-
nilu naneruutinik tunisas-
siorneq Royal Greenlandip
Narsami savanik toqoraavi-
ani tunisassiomerup anner-
tuserujussuarneqarneranut
ilaallutik massakkut suli-
niutaasut ilagaat.
Narsami sikut
Ullumikkut sikut, saftit, jui-
ce-t immuillu Kalaallit Nu-
naannut tikisinneqartartut
amerlasoorujussuupput.
Nioqqutissat taakku inerii-
gaapput, Danmarkimilu su-
liarineqartarlutik. Tam ak-
ku tunisassiarineqartarne-
risa Kalaallit Nunaanni illo-
qarfimmiunik sulisulerluni
suliarineqartalernissaat eq-
qarsaataavoq ungasissor-
suunngitsoq, pingaartumik
Narsami imeqarluartuum-
mat imerlu pitsaalluar-
tuummat tunisassiorneq in-
gerlanneqarluarsinnaallu-
ni.
Aammattaaq Silas Kleist
Viggo Djurhuus-ilu Narsa-
mi sikunik tunisassiortaler-
nissaq isumassarsiaraat.
Taakku kisimiillutik sulias-
saq suliarisinnaannginna-
mikku KNI-mi atorfinitsin-
neqarput, matumalu kin-
gornagut tunisassiorfittaas-
samut nuutinneqarumaar-
lutik. Silas Kleist Viggo
Djurhuus-ilu Torshavnimi
Fom Isur-imi illoqarfiup
borgmesterens im as aanit
Paul Michelsen-imit pigine-
qartumi piffissami sivisu-
jaartumi pikkorissartinne-
qarsimapput.
Piffissami qaninnerusu-
mi KNI Narsap Kommunia-
nit illusisussaavoq. Novem-
berimi decemberimilu tuni-
sassiorfissap atortussai ti-
kerartussaapput, januari-
milu sikunik, saftinik juice-
nillu tunisassiorneq aallar-
tereersimasussaavoq, kin-
gusinnerusukkullu aamma
tunisassiorfimmi immum-
mik tunisassiorneq aallar-
tinneqartussaalluni.
Tunisassiorfik aallartillu-
ariaruni 15-inik sulisoqar-
tussaavoq, KNI-llu direktø-
riata Ole Møller-ip naatsor-
suutigaa 1995-imi tunisas-
siorfiup atulerneranit ukiut
marluk qaangiuppata anin-
gaasaqamikkut ingerlatsil-
luarneq takuneqarsinnaale-
riissasoq.
KNI Narsami tunisassior-
fimmik pilersitsinissamut
3-4 millioner kroninik anin-
gaasartuuteqartussaavoq.
Toqoraavik
ingerlallualissaaq
Narsaq ullumikkut savanik
toqoraaveqareerpoq, taan-
nalu Royal Greenland-ip in-
gerlataraa. Toqoraavik
ukiumut qaammatini mar-
luniit pingasuni savaaqqa-
nik toqoraanerup nalaani
atorneqartarpoq, atorne-
qartarneratalu annikippal-
laarnera pissutaalluni in-
gerlatsinikkut iluanaaru-
taavallaartarani. KNI Royal
Greenland suleqatigalugu
pilersaarusiorsimavoq, pi-
lersaarullu piviusunngor-
tinneqariarpat ukiumut
qaammatini aqqanilinni
inuit 40-50-it suliffissaqar-
tinneqalersussaapput.
Massakkut savaaqqanit
toqorarneqartartunit an-
nertunerusumik tunisassi-
assaqalemissaq pisariaqar-
poq. Taamaammallu KNI-p
Royal Greenland-illu sule-
qatigiillutik kujataaniit sa-
vaaqqanik tuttunillu nujuit-
sunik, nunatta qeqqanit
umimmannik, Islandimiit
Savalimmiuniillu savaaqqa-
nik aammalu EF-imi puulu-
kit nersussuillu neqaat sin-
neqartoorutigineqartartut
amerlanerusut pisiarine-
qartalernissaat qulakkeer-
niarpaat.
Tunisassiorfimmi tassani
sulisut uumasunik toqoraa-
sassapput, uulisassallutik
aammalu naammasseriaan-
nanngorlugit suliaqartas-
sallutik, suliaallu KNI-p pi-
siniarfiinut hotelinullu
aammalu niuertarfinnut
namminersortunit pigine-
qartunut tuneriaannann-
gorlugit nassiussuunneqar-
tassapput.
KNI-mit Royal Green-
land-imillu aallartitat no-
vemberimi Roskilde-mut
Slagteriernes Forskningsin-
stitut-imut Narsami suleqa-
taasutut atuuttussamut ti-
keraartussaapput.
Paamiuni naneruutit
Paamiut illoqarfiit KNI-p
suliifissanik pilersitsivigis-
sallugu pisariaqartitsiffigi-
saannut Uaavoq.
Taamaammallu KNI Paa-
miuni naneruutinik tuni-
sassiorfigilissavaa, tunisas-
siorfimmilu tassani suliflis-
sat 15-init pilersinneqassap-
put. Kalaallit Nunaanni
ukiuunera sivisoorsuusar-
mat unnukkut naneruuter-
passuit ikumatinneqartar-
put, Kalanlllit Nunaannilu
atorneqartartut agguaqati-
giissillugit Danmarkimi
atorneqartartunit amerla-
nerupput.
Sannavik
Tamatuma sanitiguttaaq
KNI ilisimatinneqarsima-
voq umiarsuaatileqatigiiffik
Royal Arctic Line, Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat umiarsuaatileqatigiillu
J. Lauritzen-ikkut piginne-
qataaffigisaat containerinik
iluarsaassisarfimmik Ka-
laallit Nunaanni tallimanik
suhsoqartussamik pilersit-
sinialersaartoq.
Ullumikkut containerit
iluarsaanneqassagaanga-
mik Aalborg-imut nassiun-
neqartarput, kisiannili ta-
makku Kalaalht Nunaanni
iluarsaanneqarsinnaapput.
Sannaviup taassuma sumi
inissinneqamissaa suh aala-
jangerneqanngilaq, kisian-
nih KNI-p neriuutigaa Paa-
miuni inissinneqarumaar-
toq.
Taamaahllunimi KNI-p
qulakkeersinnaavaa Paa-
miuni suhsuminik nutaanik
suliffissaqartitsisinnaanis-
sani.