Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 09.09.1993, Side 8

Atuagagdliutit - 09.09.1993, Side 8
8 ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 88 1993 Nye KNI-jobs i Sydgrønland Fløde-is i Narsaq og stearinlys i Paamiut er nogle af de nye produktioner NUUK(KK) - Der bliver Narsaq og Paamiut, som i første omgang får glæde af KNIs indsats for at skabe nye arbejdspladser til de medarbejdere, der er eller bliver ledige på grund af den store organisations om- strukturering og udflytning på kysten. En produktion af fløde-is i Narsaq og en produktion af stearinlys i Paamiut er sam- men med en kraftig forøgel- se af aktiviteterne på Royal Greenlands slagteri i Nar- saq nogle af de projekter, som i denne tid bevæger sig fra tegnebordet over i virke- lighedens verden. Fløde-is i Narsaq I dag bliver der importeret imponerende mængder af fløde-is, saft, juice og mælk til Grønland. Disse varer er færdigproducerede, og be- skæftigelsen bliver i Dan- mark. Tanken om at producere disse næringsmidler i Grøn- land med lokal arbejdsplads er derfor nærliggende, ikke mindst fordi Narsaq har til- strækkelig med vand af god kvalitet til at kunne gen- nemføre produktionen. Og det var da også Silas Kleist og Viggo Djurhuus fra Narsaq, som fik ideen til en produktion af fløde-is i Nar- saq. Alene kunne de ikke løf- te opgaven, og de blev i sted- et ansat i KN og skal senere overflyttes til den nye fa- brik. Silas Kleist og Viggo Djur- huus har været på et længe- re studieophold på fabrik- ken Fom Isur i Torshavn, som ejes af byens tidligere borgmester Paul Michelsen, og som er KNIs samarbejds- partner i produktionen af fløde-is. KNI køber i nærmeste fremtid en bygning af Nar- saq Kommune. I november og december ankommer in- ventaret til fabrikken, og al- lerede fra januar vil produk- tionen af fløde-is, saft og jui- ce være i gang, mens der se- nere også skal produceres mælk på fabrikken. Ved fuld styrke vil fabrik- ken i Narsaq beskæftige 15 medarbejdere, og KNis di- rektør Ole Møller regner al- lerede i fabrikken andet le- veår i 1995 med at kunne præsentere en økonomisk positiv drift. Det vil koste KNI mellem tre og fire milioner kroner at etablere fabrikken i Narsaq. Gang I slagteriet Narsaq har allerede i dag et slagteri, som Royal Green- land driver. Slagteriet bliver kun udnyttet i to til tre må- neder om året i forbindelse med lammeslagtningen, og denne ringe udnyttelse giver ikke en rentabel drift. Sam- men med Royal Greenland har KNI derfor udviklet en plan, der til sidst skal skabe beskæftigelse for 40-50 medarbejdere i 11 måneder af året. Det kræver flere råvarer end de nuværende leveran- cer af lam. Derfor er KNI og Royal Greenland i gang med at sikre sig større leverancer af lam og tamrener fra Syd- grønland, moskusokser fra Midtgrønland, lam fra Is- land og Færøerne samt svi- ne- og oksekød fra EFs bug- nende overskudslagre. På fabrikken skal de an- satte slagte dyrene, opskære kødet og forarbejde råvarer- ne til færdige produkter, lige til at sende ud til KNis bu- tikker og til hotellerne og de private forretninger. Repræsentanter for KNI og Royal Greenland rejser i november til Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskil- de, som skal virke som spar- ringspartner for projektet i Narsaq. Stearinlys i Paamiut Paamiut er også en af de by- er, hvor KNI har et stort be- hov for at skabe arbejds- pladser. Derfor vil KNI starte en fabrikation af stearinlys i Paamiut, og det vil skabe be- skæftigelse for 15 medarbej- dere i byen. Der bliver i Grønland i de lange vinteraftner brændt mange lys af, og det gen- nemsnitlige forbrug i Grøn- land er væsentligt højere end i Danmark. Contai nerværksted Samtidig er KNI orienteret om, at rederiet Royal Arctic Line, som Grønlands Hjem- mestyre ejer sammen med rederiet J. Lauritzen, vil etablere et containerværk- sted med fem medarbejdere i Grønland. I dag bliver containerne sendt til reparation i Aal- borg, men de kan lige så godt blive repareret i Grønland. Endnu er der ikke blevet truffet beslutning om place- ringen af dette værksted, men KNI krydser finger for Paamiut. Derved vil KNI kunne løse en del af sit berskæfti- gelsesbehov for sine medar- bejdere i Paamiut. Kujataani suliffissat nutaat Narsami sikiit Paamiunilu naneruutit tunisassiarineqartalissapput NUUK(KK) - Narsaq Paa- miullu KNI-p sulisuminut allanngortiterinerup sine- rissamullu illoqarfinnut nutserinerup kingunerisaa- nik suliffissaaruttunut su- liffissanik nutaanik pilersit- siniarluni suliniutaanik siulliullutik malugisaqar- tussaapput. Narsami siku- nik tunisassiorneq Paamiu- nilu naneruutinik tunisas- siorneq Royal Greenlandip Narsami savanik toqoraavi- ani tunisassiomerup anner- tuserujussuarneqarneranut ilaallutik massakkut suli- niutaasut ilagaat. Narsami sikut Ullumikkut sikut, saftit, jui- ce-t immuillu Kalaallit Nu- naannut tikisinneqartartut amerlasoorujussuupput. Nioqqutissat taakku inerii- gaapput, Danmarkimilu su- liarineqartarlutik. Tam ak- ku tunisassiarineqartarne- risa Kalaallit Nunaanni illo- qarfimmiunik sulisulerluni suliarineqartalernissaat eq- qarsaataavoq ungasissor- suunngitsoq, pingaartumik Narsami imeqarluartuum- mat imerlu pitsaalluar- tuummat tunisassiorneq in- gerlanneqarluarsinnaallu- ni. Aammattaaq Silas Kleist Viggo Djurhuus-ilu Narsa- mi sikunik tunisassiortaler- nissaq isumassarsiaraat. Taakku kisimiillutik sulias- saq suliarisinnaannginna- mikku KNI-mi atorfinitsin- neqarput, matumalu kin- gornagut tunisassiorfittaas- samut nuutinneqarumaar- lutik. Silas Kleist Viggo Djurhuus-ilu Torshavnimi Fom Isur-imi illoqarfiup borgmesterens im as aanit Paul Michelsen-imit pigine- qartumi piffissami sivisu- jaartumi pikkorissartinne- qarsimapput. Piffissami qaninnerusu- mi KNI Narsap Kommunia- nit illusisussaavoq. Novem- berimi decemberimilu tuni- sassiorfissap atortussai ti- kerartussaapput, januari- milu sikunik, saftinik juice- nillu tunisassiorneq aallar- tereersimasussaavoq, kin- gusinnerusukkullu aamma tunisassiorfimmi immum- mik tunisassiorneq aallar- tinneqartussaalluni. Tunisassiorfik aallartillu- ariaruni 15-inik sulisoqar- tussaavoq, KNI-llu direktø- riata Ole Møller-ip naatsor- suutigaa 1995-imi tunisas- siorfiup atulerneranit ukiut marluk qaangiuppata anin- gaasaqamikkut ingerlatsil- luarneq takuneqarsinnaale- riissasoq. KNI Narsami tunisassior- fimmik pilersitsinissamut 3-4 millioner kroninik anin- gaasartuuteqartussaavoq. Toqoraavik ingerlallualissaaq Narsaq ullumikkut savanik toqoraaveqareerpoq, taan- nalu Royal Greenland-ip in- gerlataraa. Toqoraavik ukiumut qaammatini mar- luniit pingasuni savaaqqa- nik toqoraanerup nalaani atorneqartarpoq, atorne- qartarneratalu annikippal- laarnera pissutaalluni in- gerlatsinikkut iluanaaru- taavallaartarani. KNI Royal Greenland suleqatigalugu pilersaarusiorsimavoq, pi- lersaarullu piviusunngor- tinneqariarpat ukiumut qaammatini aqqanilinni inuit 40-50-it suliffissaqar- tinneqalersussaapput. Massakkut savaaqqanit toqorarneqartartunit an- nertunerusumik tunisassi- assaqalemissaq pisariaqar- poq. Taamaammallu KNI-p Royal Greenland-illu sule- qatigiillutik kujataaniit sa- vaaqqanik tuttunillu nujuit- sunik, nunatta qeqqanit umimmannik, Islandimiit Savalimmiuniillu savaaqqa- nik aammalu EF-imi puulu- kit nersussuillu neqaat sin- neqartoorutigineqartartut amerlanerusut pisiarine- qartalernissaat qulakkeer- niarpaat. Tunisassiorfimmi tassani sulisut uumasunik toqoraa- sassapput, uulisassallutik aammalu naammasseriaan- nanngorlugit suliaqartas- sallutik, suliaallu KNI-p pi- siniarfiinut hotelinullu aammalu niuertarfinnut namminersortunit pigine- qartunut tuneriaannann- gorlugit nassiussuunneqar- tassapput. KNI-mit Royal Green- land-imillu aallartitat no- vemberimi Roskilde-mut Slagteriernes Forskningsin- stitut-imut Narsami suleqa- taasutut atuuttussamut ti- keraartussaapput. Paamiuni naneruutit Paamiut illoqarfiit KNI-p suliifissanik pilersitsivigis- sallugu pisariaqartitsiffigi- saannut Uaavoq. Taamaammallu KNI Paa- miuni naneruutinik tuni- sassiorfigilissavaa, tunisas- siorfimmilu tassani suliflis- sat 15-init pilersinneqassap- put. Kalaallit Nunaanni ukiuunera sivisoorsuusar- mat unnukkut naneruuter- passuit ikumatinneqartar- put, Kalanlllit Nunaannilu atorneqartartut agguaqati- giissillugit Danmarkimi atorneqartartunit amerla- nerupput. Sannavik Tamatuma sanitiguttaaq KNI ilisimatinneqarsima- voq umiarsuaatileqatigiiffik Royal Arctic Line, Nammi- nersornerullutik Oqartus- sat umiarsuaatileqatigiillu J. Lauritzen-ikkut piginne- qataaffigisaat containerinik iluarsaassisarfimmik Ka- laallit Nunaanni tallimanik suhsoqartussamik pilersit- sinialersaartoq. Ullumikkut containerit iluarsaanneqassagaanga- mik Aalborg-imut nassiun- neqartarput, kisiannili ta- makku Kalaalht Nunaanni iluarsaanneqarsinnaapput. Sannaviup taassuma sumi inissinneqamissaa suh aala- jangerneqanngilaq, kisian- nih KNI-p neriuutigaa Paa- miuni inissinneqarumaar- toq. Taamaahllunimi KNI-p qulakkeersinnaavaa Paa- miuni suhsuminik nutaanik suliffissaqartitsisinnaanis- sani.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.