Atuagagdliutit - 21.09.1993, Síða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 91 1993
saaæaaasgiis?
Danmark-imi, Norge-mi, Island-imi, Sverige-mi, Canada-mi, Rusland-imi, USA-mi Fin-
land-imilu miljøministerit arfineq pingasuullutik aqutsisortik qallunaat udenrigsministeri-
at Niels Helveg Petersen peqatigalugu sisamanngormat »Nuummi isumaqatigiissut« atsior-
paat.
De otte arktiske miljøministre fra Danmark, Norge, Island, Sverige, Canada, Rusland, USA
og Finland skrev sammen med leder af delegationen, den danske udenrigsminister, Niels
Helveg Petersen, torsdag under på »Nuuk-deklarationen«. (Ass./Foto: Louise-Inger Ly-
berth)
I konkursboet
Henrik Olsvig,
Qasigianngult
holdes skiftesamling
onsdag, den 29. september 1993, kl.
14.15,
til prøvelse af udsatte og efteranmeldte fordringer
og andre krav, samt til stadfæstelse af udkast til
regnskab samt udkast til udlodning med en divi-
dende på 30,32629 % til simple krav, jfr. konkurs-
lovens § 97.
Kurators indstillinger og regnskabsudkastet ligger
til eftersyn i skifteretten.
Fordringer og andre krav, der først anmeldes ef-
ter stadfæstelse af regnskabet, kan ikke tages i
betragtning.
Udkastet ligger til eftersyn i skifteretten. Udbeta-
ling foretages 4 uger efter stadfæstelsen, med-
mindre anke forinden er sket.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
den 13. september 1993.
I konkursboet
Jørgen Rohde Holding ApS
Reg.nr. 50.777
holdes skiftesamling
onsdag, den 29. september 1993, kl.
14.00,
til prøvelse af udsatte og efteranmeldte fordringer
og andre krav, samt til stadfæstelse af udkast til
regnskab samt udkast til udlodning med en divi-
dende på 16,45396 % til simple krav, jfr. konkurs-
lovens § 97.
Kurators indstillinger og regnskabsudkastet ligger
til eftersyn i skifteretten.
Fordringer og andre krav, der først anmeldes ef-
ter stadfæstelse af regnskabet, kan ikke tages i
betragtning.
Udkastet ligger til eftersyn i skifteretten. Udbeta-
ling foretages 4 uger efter stadfæstelsen, med-
mindre anke forinden er sket.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
den ,10. september 1993.
Stop for
atomaffald
Økonomi i Rusland kan forhindre overholdelse af Nuuk-konventionen
NUUK(LRH) - På Miljømi-
nistermødet i Nuuk blev ik-
ke alene miljøet, men også
økonomien i Rusland drøf-
tet. Danmark og Grønland
fremlagde på mødet et for-
slag om total forbud mod
dumpning af radioaktivt af-
fald i havet. Et forslag rus-
serne ikke kunne tilslutte
sig. Det har vi ikke råd til lød
argumentet.
Miljøministrene drøftede
løsningsmuligheder og nåe-
de frem til, at Miljøminister-
mødet ikke var det rette fo-
rum til drøftelse af økonomi.
Den finske miljøminister,
Sirpa Pietikainen, forklarer
det således: - Hvis de arkti-
ske lande begynder at give
finansiel støtte til russerne i
denne forbindelse, vil det
være meget svært at søge
midler andre steder. Det
kunne ende med, at man
lukkede af for internationa-
le fonde, som kan yde meget
større beløb, end de arktiske
lande kan tilbyde Rusland.
Pres på Rusland
Da Rusland i så fald ikke
kunne love at stoppe dum-
ping af radioaktivt affald i
havet enedes miljøministre-
ne om, at der i den nærme-
ste fremtid skal laves under-
søgelser omkring det russi-
ske atomaffald, og hvilke
økonomiske konsekvenser
det vil få for Rusland at
skulle skille sig af med ato-
maffald på en miljømæssig
forsvarlig måde.
Der er ikke sat tid på,
hvornår Rusland skal stop-
pe udsmid af atomaffald,
men den russiske regering
er nu under stærkt pres fra
de arktiske lande, specielt
USA, for at arbejde mod et
forbud mod dumpning af
atomaffald. Alene det vil
sætte skub i de russiske be-
stræbelser for at overholde
aftalen, mener iaggtagere.
Åbne diskussioner
Alle de arktiske miljømini-
stre og landsstyremedlem
for Sundhed og Miljø, Ove
Rosing Olsen, udtrykte efter
Miljøministermødet og un-
derskrivelsen af »Nuuk-
konventionen« stor tilfreds-
hed med resultaterne.
- Da de arktiske miljømi-
nistre mødtes i Rovanemi i
Finland i 1991 var USSR
endnu ikke delt. Det var
dengang meget svært at fin-
de ud af, hvor langt de ville
gå i deres beskyttelse af mil-
jøet, siger Ove Rosing Olsen.
- Det er tydligt, at der nu
er kommet ny ledelse. Dis-
kussionerne på Miljømini-
stermødet var meget mere
åbne, og var Rusland ikke
blevet selvstændigt, havde
vi ikke nået så meget på mø-
det i Nuuk, siger Ove Rosing
Olsen, som tydeligvis er
stolt over, at der nu findes
en deklaration til beskyttel-
se af miljøet, som hedder
»Nuuk-deklarationen«.
- Det er dejligt, at vi er
nået så vidt, at de arktiske
lande kan samarbejde for at
bevare miljøet. Konferencen
gik meget bedre end jeg hav-
de regnet med.
Den danske udenrigsmi-
nister, Niels Helveg Peter-
sen og den danske miljømi-
nister Svend Auken kom til
mødet med 10 millioner kro-
ner til brug for det vidre ar-
bejde for bevarelse af det
arktiske miljø.
- Det er jeg meget glad for.
Nu har vi meget bedre mu-
ligheder for at fortsætte det
gode arbejde, der er sat
igang. De andre lande lovede
også at se på muligheder for
at yde bidrag til det fortsatte
miljøarbejde - uden dog at
sætte beløbsstørrelse på.
Gennembrud
På miljøministermødet
drøftede ministrene, hvor-
dan deltagelsen af de oprin-
delige folk i arbejdet om-
kring miljøet, kunne styr-
kes. I den forbindelse tilbød
den danske miljøminister
Svend Auken at oprette et
mindre sekretariat i Køben-
havn. Sekretariatet skal
støtte de oprindelige folks
arbejde indenfor den arkti-
ske miljøstrategi.
- Det er et gennembrud
for det oprindelige folks del-
tagelse i strategien for beva-
relsen af miljøet i arktis, og
det er et godt signal til det
arktiske folk. Indragelsen af
det arktiske folk i et fast
samarbejde vil styrke den
arktiske stemme, når det
gælder miljøspørgsmål. Det
kan få en meget positiv be-
tynding for det arktiske
folks mulighed for at påvir-
ke det globale miljøsamar-
bejde i de kommende år, si-
ger Ove Rosing Olsen.