Atuagagdliutit - 21.09.1993, Qupperneq 12

Kangermiu
nunarsuarmi
tusaamasaq
Nunatta Katersugaasiviata eqqaani Aalut Kangermiu
eqqaassuserneqarpoq
NUUK(LRH) - 1860-mili
Aalup assinganik peqanngilagut, taamaammat eqqumiitsuliortup Christian Rosing-ip Aa-
lup qisummik qiperugaa »Puisip amianik immikkamik arsaattut«-mik taasaa tunngaviga-
lugu Aalummut eqqaassutissaq sanasimavaa.
Der lindes ikke noget portræt afAron fra Kangeq, derfor har kunstneren Christian Rosing,
Nunu, udført mindesmærket ud fra et træsnit, som Aron kaldte »Puisip amianik immikka-
mik arsaattut« - boldspil med udstoppet sæl som bold. (Ass./Foto: Louise-Inger Lyberth)
Verdensberømt
bygdedreng
Aron fra Kangeq har fået sit eget mindesmærke ved
Grønlands Landsmuseum
nunap naalagaata H. J.
Rink-p Aalut Kangermiu
nunatta eqqumiitsuliortor-
suanit taasimavaa. Toqune-
raniit ukiut 124-it qaangiu-
tinnguariallartut suliarpas-
sui pillugit nersorniarlugu
bronche-mik qallikkamik
eqqaassutissiorneqarpoq.
Eqqaassutissiaq eqqumiit-
suliortumit Christian Ro-
sing-mit (Nunu) suliarine-
qarpoq. Aalup qisummut qi-
perugaa, »Puisip amianik
immikkamik arsaattut«-
mik taaguutilik tunngaviga-
lugu eqqaassutissiaq sana-
neqarpoq.
Aalut 47-ruunnarnik
ukioqarluni tuberkulose
toqqutigaa. Aatsaat 36-inik
ukioqalereerluni qalipaasar-
tutut ilisarisimaneqalersi-
mavoq saniatigullu allaase-
risaqartarsimalluni. Aalut
eqqumiitsuliortuunini
ukiuni 11-ni ingerlassima-
vaa. Aalup qalipagarpassui-
sa titartagarpassuisalu ilaat
308-t pigineqarput, toqqor-
sivinnilu takuniarneqarsin-
naallutik. Ikittuinnaat
inunnit ataasiakkaanit pigi-
neqarput.
1982-mi suliarpassuisa
amerlanerpaartaat tassa, qi-
summik qiperukkat 80-it
qalipakkallu 160-it, persuar-
siutaaqisumik nunatsinnut
utertinneqarput. Tam akku
ilaat ulluni makkunani Nu-
natta Katersugaasivianut
takuniarneqarsinaapput,
Aalup Kangermiup eqqaas-
suserneqarnera iluatsillugu
immikkut ittumik saqqum-
mersitsimmat.
Peqatigiiffik
Aalup Kangermiup eqqaas-
sutissiornissaa pillugu,
1966-mi Kangermiut peqati-
giiffilerorsimapput eqqaas-
sutissiornissamut aningaa-
sanik katersuinissamik siu-
nertalimmik. Eqqaassutis-
siaq Kangermi inissisima-
sussaasimagaluarpoq,
Naluneqanngitsutulli
Kangeq inuerutitaanikuu-
voq, inuilu amerlanerit
Nuummut noorarsimapput.
Tamatuma kinguneraa an-
ingaasanik katersuiniarneq
univissimammat, ukiorpaa-
lunnilu aningaasat katersat
sumiinnerat nalorngissu-
taalersimagaluarput.
Kangermiup Siggumuup,
Sigismund Nielsen-p anin-
gaasat katersat iluatsitsine-
rinnakkut 1980-ikkunni
nassaarai, sunaaffa Nuup
Kommuneanut toqqorne-
qarsimasut. Taamanili Mag-
daline Tobiassen allallu ila-
galugit pilersaarutertik Nu-
natta Katersugaasiata Toq-
qorsiviatalu pisortaanut
Emil Rosing-mut saqqum-
miussimavaat.
Sigismund Nielsen-ip
Emil Rosing-illu tulluusi-
maarutigeqisaanik ukioq
manna 15. september Aalup
Kangermiup eqqaassutissaa
inupassuarnik najuuffigine-
qartumik uleerneqarpoq.
- Ullumi ulloq nuannaa-
rutissaraarput Sigismund
Nielsen oqarpoq, - angunia-
garpummi pitsammik inaar-
neqarpoq tamannalu nuan-
naarutigeqaara. Aalup nu-
narsuarmioqativut paasitis-
simavai Kalaallit Nunaqar-
mat inoqarmallu allamik
kulturillit inuusaasillillu.
Tamanna tulluusimaarutis-
saraarput.
Immikkut ittumik
saqqummersitsineq
Qulliit sakkukillineqarsi-
mapput igalaallu assersor-
neqarsimapput immikkut
ittumik saqqummersitsineq
ammarneqarmat. Saqqum-
mersinneqarput Aalup suli-
ai qisummik qiperukkat 46-
it qalipakkallu 33-it.
- Ullumi takusinnaasasi
tassaapput inuiattut erlin-
nartuutivut, sapinngisar-
pullu tamaat serlersaarne-
qannginnissaat sulissutigis-
savarput. Taamaatumik ul-
lup qaamarnganik seqerfigi-
neqannginnissaat sianigeq-
qissaarparput, Emil Rosing
oqarpoq, oqalugiarnerit
nanginnerat saqqummersit-
sinermi ammaasumut Kul-
tureqarnermut Ilinniarti-
taanermut Ilisimatusarner-
mullu Naalakkersuisumut
Marianne Jensen-mut in-
gerlateqqinnginneranni.
- Naak oqaluttuarisaanit-
sinni nunatsinni eqqumiit-
suliortorpassuaqaraluartoq,
Aalut Kangermiu nunatta
eqqumiitsuliortorsuatut
oqaatigisariaqarpoq, asulu-
mi suliani akissarsissutigi-
sarsimallugit. Titartaallaq-
qilluinnartuusimavoq qi-
sunnillu qiperuillaqqissuu-
simalluni.
- Nuannaarutigaara Aa-
lup kinguaavi suliamik an-
nertuumik sulisimammata,
taamaalillutami Aalut eq-
qaassusersinnaalersimavar-
put. Neriuutigaara Aalup
suliai ataqqineqarluaru-
maartut eqqaassutissaalu
aserorteriffigineqassanngit-
soq, Marianne Jensen oqar-
poq, oqaatigalugulu arni
Kangermit kingoqqisuum-
mut.
NUUK(LRH) - Allerede i
1860 kalder Inspektør H. J.
Rink Aron fra Kangeq »vor
nationale kunstner«. 124 år
efter sin død bliver han hæd-
ret for sin kunst med et min-
desmærke støbt i bronze.
Mindesmærket er udført af
kunstneren Christian Ro-
sing, Nunu. Mindesmærket
er lavet ud fra et af Arons
egne træsnit, som han kald-
te »Puisip amianik immik-
kamik arsaattut« - boldspil
med udstoppet sæl som
bold.
Aron fra Kangeq nåede
kun at blive 47 år inden tu-
berkulosen tog livet af ham.
Først i en alder af 36 år be-
gynder Aron at frem træde
som billedkunster, men også
som skribent. Aron var pro-
duktiv i sin 11-årige karriere
som kunstner. Af Arons
akvareller og tegninger er
308 bevaret og tilgængelige i
arkiver. Nogle få er i privat
eje.
I 1982 blev de fleste af
hans arbejder, 80 træsnit og
160 malerier, under stor fe-
stivitas hjemført til Grøn-
land. En del af disse kan i
disse dage ses på Grønlands
Nationalmuseum, som hol-
der en særudstilling i for-
bindelse med afsløringen af
mindesmærket for Aron fra
Kangeq.
Forening
I 1966 dannede beboerne i
Kangeq en forening, som
skulle sørge for indsamling
af penge til en skulptur af
Aron fra Kangeq. Mindes-
mærket skulle stå i Kangeq.
Siden er bygden Kangeq
ved Nuuk blevet affolket, og
de fleste af de tidligere bebo-
ere er flyttet til Nuuk. I den
forbindelse gik pengindsam-
lingen i stå og i flere år var
der tvivl om, hvor pengene
var blevet af.
Sigismund Nielsen, født i
Kangeq, fandt ved en tilfæl-
dighed, i midten af 80-erne,
ud af, at pengene var depo-
neret i Nuup Kommunea.
Siden har han sammen med
Magdaline Tobiasssen og
andre forelagt projektet for
direktøren for Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv,
Emil Rosing.
15. september kunne Si-
gismund Nielsen med stolt-
hed sammen med Emil Ro-
sing afsløre mindesmærket
over Aron fra Kangeq for
flere hundrede tilskuere.
- Det er en glædens dag,
sagde Sigismund Nielsen, -
arbejdet er blevet til i god
ånd, og det er jeg glad for.
Aron har vist omverden, at
der i Grønland bor menne-
sker med en anden kultur og
et andet samfund. Det er vi
stolte af.
Særudstilling
Der var dæmpet belysning
og skodder for vinduerne, da
særudstillingen med 46 træ-
snit og 33 farveakvareller
udført af Aron fra Kangeq
blev åbnet.
- Det er nationale klenodi-
er I kan se her i dag, og vi vil
gøre alt for, at der ikke sker
dem noget. Derfor skåner vi
dem så vidt muligt for dags-
lys, sagde Emil Rosing, in-
den han gav ordet videre til
landsstyremedlem for Kul-
tur og Undervsingning, Ma-
rianne Jensen, som åbnede
udstilling.
- Selvom der igennem ti-
derne har været mange
kunstnere i Grønland, var
Aron af Kangeq den første
virkelige kunstner her i lan-
det, som ovenikøbet fik pen-
ge for sine arbejder. Han var
en dygtig tegner og var dyg-
tig til at skære i træ.
- Jeg er glad for, at Arons
efterkommere har udført et
stort stykke arbejde, så vi i
dag har fået et mindesmær-
ke over ham. Jeg håber at
andre vil respektere hans
arbejde lige så meget som de
og lade være med at øve
hærværk på mindesmær-
ket, sagde Marianne Jensen,
som kunne afsløre, at hen-
des mor oprindelig kom fra
Kangeq.
Nunatta eqqumiitsuliortorsuata Aalut Kangermiup eqqaassutissaa uleerneqarmat inuit
150-it missaaniittut nqjuupput.
Omkring 150 mennesker var mødt op til afsløringen af mindsmærket over vor nationale
kunstner Aron fra Kangeq. (Ass./Foto: Louise-Inger Lyberth)