Atuagagdliutit - 21.09.1993, Blaðsíða 19

NR. 91 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
Erik Miinsler
Hjælp os
til at elske
Jeg er en 66-årig kvinde, og
min mand er 59. Vi elsker
hinanden meget højt; men
min mand kan ikke få rejs-
ning til samleje. Hvad skal vi
da gøre, for vi holder så me-
get af hinanden?
I.J.
Det siges, at det er på mode
blandt kvinder at vælge
mænd, der er yngre end de
selv, for så er der mere sex i
dem. Men det gælder altså
ikke i jeres tilfælde.
Der kan være flere årsa-
ger til, at det kan knibe med
en mands rejsning. Derfor
må Deres mand søge læge,
så han kan blive undersøgt.
Behandlingen afhænger af
årsagen.
Men desværre er der jo en
del med aldersbetingede
problemer på det seksuelle
område i jeres alder, og så
kan det knibe for lægen at
hjælpe.
I så fald skal I vide, at man
godt kan elske hinanden og
have stor glæde af nærkon-
takten, selv om penis ikke
stritter som på en 20-årige.
Man kan kæle med mange
kropsdele end den, og så
sker det, at der pludselig
kommer en god rejsning.
Ikiortigut
asanissamut
Arnaavunga 66inik ukiulik
uigalu 59inik. Assut immit-
sinnut asaqatigiippugut;
kujannissamulli uiga tissar-
neq saperpoq. Qanoq ilius-
saagut immitsinnummi nu-
annareqigatta? I.J.
Oqartoqartarpoq arnat
akornanni ileqquulersima-
soq angutinik imminnit
inuusunnerusunik qinersi-
sarlutik, tassami taakku
tiinganerusarmata. Ilissili
akornassinni taamaasi-
manngilaq.
Angutip tissarsinnaann-
ginneranut pissutaasut ar-
laqarsinnaapput. Taamaat-
tumik uivit nakorsaq ornit-
tariaqarpaa misissorneqaq-
qulluni. Sumik peqquteqar-
nersoq passunneqarnissaa-
nut apeqqutaavoq.
Ajoraluartumilh ilissitut
utoqqaatigisut atoqatigiin-
nerup tungaatigut ajornar-
torsiutit utoqqaassutsimik
peqquteqartut arlaqaalut-
torsuupput, taavalu nakor-
sap ikiuussinnaanissaa ajor-
nakusoorsinnaavoq.
Ilisimaannassavarsili ato-
qatigiilluarsinnaagassi at-
tuumaqatigiinnersilu nuan-
naarutigilluinnarlugu, naak
usuk 20inik ukiulittulli tik-
korluavissimanngikkaluar-
toq. Timip ilaani allakkut
attuuarusaartoqarsinnaa-
voq taamalu tissarluaria-
taarsinnaalluni.
Leveren og øllerne
Hvad er det normale lever-
tal, og hvad betyder levertal-
let i det hele taget for et
menneske? Hvor højt må
tallet være, for at man ikke
må drikke øl?
Hvad er nervespidserne,
og indvirker levertallet Då
dem? J-J-
Der findes ikke et bestemt
tal, man kan kalde for lever-
tallet. Men der findes en
række blodprøver, som siger
noget om leverens funktion.
Mittarfeqarfiit
Grønlands
Lufthavnsvæsen
søger
Mekaniker
Dieselmekaniker til Kulusuk Lufthavn
Til reperation og vedligeholdelse af Kulusuk Luft-
havns materiel søges en selvstændig arbejdende
dieselmekaniker.
Stillingen ønskes besat med en person, som har
kendskab til hydraulik og erfaring med entrepre-
nørmateriel af amerikanaks oprindelse. Instruk-
tionsbøger forefindes kun på engelsk.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos
lufthavnschef Arvid Thastum, tlf. 1 84 88.
Der ydes fri kost efter gældende regler.
Familie kan ikke medtages, da der ikke kan stilles
familiebolig til rådighed. Der vil blive stillet frit logi
til rådighed.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overens-
komst.
Skriftlig ansøgning bilagt uddannelsespapirer, an-
befalinger m.v. bedes sendt, så den er:
Mittarfeqarfiit/
Lufthavnsvæsenet
Postbox 1036.3900 Nuuk
i hænde senest den. 30. september 1993.
Det fører for vidt at komme
ind på normalområderne for
denne række tal.
Viser tallene, at leverens
funktion er nedsat, er det al-
tid klogt at holde op med at
drikke alkohol i enhver
form, inklusive øl. Alkohol
er nemlig en levergift, så
man risikerer at øge skaden
på organet, hvis man fort-
sætter med at drikke.
Nervespidserne er et po-
pulært udtryk for nervetrå-
denes ender, muskler, hud
og så videre. Man kan ikke
sige, at levertallene indvir-
ker på dem. Man har nedsat
leverfunktion, kan det på-
virke nervetrådene i uheldig
retning, så det giver forskel-
lige symptomer.
Det er for eksempel ret al-
mindeligt, at personer med
en alkoholskadet lever også
har smerter og nedsat føle-
sans i benene, fordi nerver-
ne er angrebet. Det kaldes
populært for nervebetæn-
delse og er ofte umuligt at
helbrede.
Udflåd fra øret
Jeg har i knap et år haft ud-
flåd fra venstre øre gennem
et dræn i trommehinden.
Det kan ikke lykkes at få
øret tørt trods skylning, ud-
pustning, medicin og øre-
dråber. Er der slet ikke mu-
lighed for at få det klaret -
operation måske?
L.T.
Hvis udflåddet er materie,
så det altså skyldes en kro-
nisk infektion, er det sand-
synligt, at øret kan gøres
tørt ved at blive opereret. Så
plejer der nemhg efter så
lang tid at være betændelse
i knoglevævet ved øret, og
fjernes dette syge væv, op-
hører infektionen.
Men det er også muligt, at
udflåddet er tykt slim dan-
net i mellemørets slimhinde,
også er det mindre sandsyn-
ligt, at man kan operere
Dem rask. Tilstanden kan
opstå ved et dårhgt funge-
rende eustakisk rør, så mel-
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
PISSARSIORPUT
OVERASSISTENTIMIK
ASSISTENTI MILLU
Aningaasaqamermut Pisortaqarfiup
Ineqamermut immikkoortortaqarfianut
Ineqarnermut immikkoortortaqarfiup makku akisus-
saaffigai:
- Namminersomerullutik Oqartussat inissiaataasa
attartortittakkat ingerlanneqamerisa oqartussaaffi-
galugit akisussaaffigineqamerat,
- inissialiomermut, piginneqatigiilluni inissialior-
neq iianngullugu, tapiissuteqartameq,
- boligstøtte atorlugu inissialiomermi taarsigassarsi-
sitsisameq,
- inissianik attartortittakkanik iluarsaassineq,
- sulisorisanut inissiat allaffeqarfiillu ingerlanneqar-
nerat aserfallatsaalineqamerallu,
- Namminersomerullutik Oqartussat qitiusumik al-
laffeqarfianni sullissinerit.
Atorfiit Naatsorsuuserinermut immikkoortoqarfimmi
inissisimapput piaartumillu inuttalemeqartussaallutik.
Suliassat ilaatigut tassaapput ukununnga naatsor-
suuserineq il.il.:
- Namminersomerullutik Oqartussat sulisorisanut
inissiaataat inissiaataallu attartortittakkat,
- sanaartomeq,
- boligstøttemi suliassaqarfik,
- qitiusumik ingerlatsivik.
Atorfinnut taakkununnga naatsorsuuserinermik mi-
silittagaqarsimanissaq piumasarineqarpoq, kissaatigi-
narluni pisortat suliffeqarfiinit.
Immikkoortoqarfiup naatsorsuuserinermini allanillu
nalunaarsuinermini qarasaasiaq atortarpaa, taamaattu-
mik tamatuminnga ilisimasaqameq iluaqutaassaaq.
Ilinniartitsisoqassaarli.
Overassistentitut atorfimmut inissaqartitsoqarsinnaa-
voq, maleruaqqusat atuuttut malillugit akilersomeqar-
tussamik.
Assistentitut atorfimmut inissaqartitsisoqarsinnaan-
ngilaq.
Akissarsiat atorfinitsitsinerlu, tassunga ilanngullugit
akiliunneqarluni angalasinnaatitaaneq pisattallu an-
gallanneqamerat Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut,
Aningaasaqamermut Ministeriaqarfiup aammalu
S.I.K.-p imaluunniit H.K.-p akornanni isumaqatigiis-
sut naapertorlugu pissapput.
Atorfik suliassallu pillugit erseqqinnerusumik paasis-
sutissat Ineqamermut immikkoortortaqarfimmut -
Margrethe Pedersenimut, tlf. 2 30 00, lokal 4812 saaf-
figinninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput.
Qinnuteqaat ilinniarsimasat siomatigullu suliarisima-
sat pillugit paasissutissartalik, soraarummeersimaner-
mut uppemarsaatit il.il. assilinerinik ilalerlugu, erseq-
qissumik nalunaaqutserlugu INUTTASSARSIU-
GAQ NR. 251, uunga nassiunneqassaaq:
Aningaasaqamermut Pisortaqarfiup
Ineqarnermut immikkoortoqarfia
Box 780, 3900 Nuuk
Qinnuteqamissamut killissarititaq: Qinnuteqaatit
Ineqarnermut immikkoortoqarfiminut anngutere-
ersimassapput kingusinnerpaamik 29. september
1993.
lemøret ikke ventileres godt
nok.
I så fald vælger man ofte
at sætte et lille dræn af plast
i trommehinden, og så går
lidelsen normalt i stå. Det
går som regel langt hurtige-
re end hos Dem, så det må
være et vanskeligt tilfælde.
Kan De ikke få ørelægen
til at henvise Dem til en øre-
afdeling, hvis han ikke selv
mener at kunne komme vi-
dere med sagen? Måske kan
man ikke gøre mere for dem
dér; men det kan undertiden
hjælpe, når nye øjne ser på
et tilfælde.
Kangaatsiap kommuniani
pissarsiorpoq
Allattoqarfimmi pisortaq
Kangaatsiap kommuniani allattoqarfimmi pisor-
tassarstorpugut.
Inuttassarsiorpugut pikkorissumik nammineersin-
naassusilimmik marlunnillu oqaasilimmik, oqartus-
saasut allaffeqarfiini sulinermik misilittagaqartu-
mik. Suliassatut p'ngaarnerpaatut ingerianneqas-
sapput, journalisering, arkivering, suliassanik aqut-
sineq kiisalu aamma kommunalbestyrelsip øko-
nomiudvald-llu ataatsimiinnerini allattaasartutut.
Allattoqarfimmi pisortap ilanngullugit ingerlaaris-
savai allaffeqarfimmi atortussanik pisiniartarneq
nakkutigisallugu, kiisalu tikeraat inaannik kommu-
nip pigisaanik ingerlatsineq, annikinnerusutigullu
oqaluttaasameq aamma borgmesterimut allak-
kianik allaqqissaarisarnerit.
Kangaatsiap kommuniata WordPerfect tekstbe-
handling (EDB) atorpaa, atuisarnissalu kissaatigi-
narluni.
Atorfinittussaq tuldmægitig-tut lønramme 20-
miissooq.
Atorfinittussamut suliffik atatillugu inissiamik inner-
suunneqassaaq, illumut depositum-mullu male-
ruaqqusat najoqqutaralugit.
Atorfimmut tunngatillugu erseqqinnerusumik
paasiniaasoqarsinnaavoq kommunaldirektøri-
mut oqarasuaat 4 OO 77 lokal 224.
Qinnuteqaat suliffigisimasat kiisalu ilinniarnermut
allagartat soraarummeernermilu uppemarsaatit
assilillugit sulisitsisorisallu oqaaseqaataat Kan-
gaatsiap kommunianeereersimassapput kingu-
sinnerpaamik 3. oktober 1993.
Kangaatsiaq kommune
søger
Sekretariatschef
Stillingen som sekretariatschef i Kangaatsiaq
kommune er ledig til besættelse snarest muligt
eller efter nærmere aftale.
Vi søger en dygtig og selvstændig dobbeltsprog-
at medarbejder der har erfaring med sekretariats-
arbejde i et offentligt kontor. Af arbejdsopgaver
bliver de vigtigste journalsering, arkivering, sags-
styring og sekretæropgaver ved kommunalbe-
styrelses- og økonomiudvalgsmøder. Endvidere
beskæftiger sekretariatschefen sig med indkøb
af kontorartikler, administration af indkvarterings-
hus og mindre tolke og renskrivningsopgaver for
borgmester.
Kangaatsiaq kommune anvender WordPerfect
tekstbehandling, hvorfor et kenskab hertil på bru-
gerniveau er ønskeligt.
Stillingen er normeret som fuldmægtig i lønram-
me 20.
Der stilles personalebolig til rådighed for hvilken
der betales depositum/husleje efter gældende
regler.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhen-
tes ved henvendelse til kommunaldirektøren på
tlf. 4 OO 77 lokal 224.
Ansøgning med oplysninger om tidligere be-
skæftigelse og uddannelse bilagt kopi af eksa-
mensbeviser og arbejdsgiverudtalelser skal være
Kangaatsiaq kommune i hænde senest den 3.
oktober 1993.
Kangaatsiaq kommune
Postbox 551 . 3955 Kangaatsiaq