Atuagagdliutit - 28.09.1993, Side 3

Inatsisartut
ukiamut imm. 45-t
oqaluuserissavaat
Aammattaaq apeqquteqaatip ataatsip oqallisiginissaanut
periarfissaqartitsisoqassaaq
NUUK(KK) - Inatsisartut
ullumikkut marlunngorner-
mi ukiaanerani ataatsimiin-
nissartik aallarnerlugu
ataatsimiittussaapput,
qaammammilu tulliuttumi
immikkoortunik 45-nik
aammalu apeqquteqaam-
mik ataatsimik oqaluuseri-
sassaqarput.
Marlunngornermi ullaap
tungaani ileqquusoq malil-
lugu qulinut naalagiartoqa-
lerpat naalakkersuisunut
siulittaasoq Lars Emil Jo-
hansen Hans Egede-p Illua-
niit Annaassisup Oqaluffia-
nut siuttuussaaq.
Nalunaaquttap akunnera
ataaseq qaangiuppat inatsi-
sartut ataatsimiittarfiani
inatsisartut inissaminnut
issaassapput, tassanilu Lars
Emil Johansen ammaaner-
siorluni oqalugiassaaq.
Naalagiarneq radiokkut
toqqaannartumik aallakaa-
tinneqassaaq, ammaaner-
Savalimmior-
miut
atugarlioralut-
tuinnarput
TORSHAVN(RB) - Sava-
limmiut naalakkersuisui
qallunaat naalakkersui-
suinik 12. oktober ataat-
simeeqateqarunik piler-
saarutaasimasuniit
amerlanernik 100 mil-
lionerpaalunnik attar-
tornissaat ilisimanarsil-
luinnarpoq.
Savalimmiuni anin-
gaaseriviit siunissami
annaasaqaataasinnaasu-
nut silhmmartaarnissaat
Aningaasanut Nakkutil-
liisoqarfiup piumasaraa.
Tamatuma kingunerera-
tarsinnaavaa Savalim-
miuni naalakkersuisut
naatsorsuutaagallartu-
niit milliard-i pallillugu
danskit naalagaafliata
kasse-aniit attartortut.
Maannangaaq Savalim-
miut naalakkersuisui
aappaagu aningaasanut
inatsip amigartoortutis-
saanut matussutissanik
250 millioner kr.-ninik
danskit naalakkersuisui-
nut qinnuteqarniarlutik
nalunaaruteqarsimap-
put.
Savalimmiut nunanut
allanut attartorsimasaat
1 milliard-it missaat ilaat
qanittukkut akilerneqar-
tussaapput. Taamaam-
mat Savalimmiuni naa-
lakkersuisut danskillu
naalakkersuisuisa naala-
gaaflimmit attartornis-
saq isumaqatiginninniu-
tigisussaavaat. Taakkua
atorneqassapput Sava-
limmiut nunanut allanut
attartorsimasaasa aki-
lersornissaanut.
siornerlu TV-kkuttaaq toq-
qaannartumik aallakaatin-
neqassalluni.
Ammaanersiorluni
oqallinneq
Sisamanngornermi ammaa-
nersiornermi oqaaserine-
qartut oqallisigineqassaap-
put, aatsaallu ataasinngor-
nermi oktoberip sisamaani
inatsisartut sulinertik aal-
lartissavaat.
Ataatsimiinnerup aallar-
tivinnginnerani inatsisartu-
nut ilaasortat sinersortaam-
mut »Disko«-mut ilaallutik
erngup nukinganik innaal-
lagissiorfiup ammarneqar-
neranut atatillugu Utoqqar-
miut Kangerluarsunnguan-
neereersimasussaapput.
Pilersarutit malillugit in-
atsisartut ukiakkut ataatsi-
miinnertik marlunngorner-
mi oktoberip 26-iani naam-
massisussaavaat.
Inatsisartunut ilaasorta-
nit ukiakkut ataatsimiinnis-
samut 52-inik siunnersuuu-
teqartoqarsimavoq. Siun-
nersuuterpaaluit allakkati-
gut akisassanngorlugit in-
nersuunneqarsimapput, kii-
salu siunnersuutit allat as-
sigiinnik imaqartut oqaluu-
serisassanut ataasiakkaa-
nut ataatsimoortinneqarsi-
mallutik.
Qinngornerit
ulorianartut
Pavia Nielsen ataatsimiin-
nissamut siunnersuutinik
amerlanerusunik saqqum-
miussaqarsimavoq. Taan-
nami siunnersuutinik arfi-
neq pingasunik saqqum-
miussaqarsimavoq, taak-
kunnanngalu arfineq mar-
luk ullormut oqaluuserisas-
sanut ilanngunneqarsimap-
put - taakkualu ilagaat siun-
nersuut apeqquteqaatitut
saqqummiunneqartoq.
- Taamatut aperisariaqa-
lerninnut pissutigaara nu-
natsinni kræfteqartarneq
annertoqisumik atugaam-
mat, inuppassuarnullu erlo-
qissutaajuarluni, Pavia
Nielsen oqarpoq, taamaat-
tumik tamatumunnga nap-
paassuarmut pissutaasin-
naasut isumaliutigisarneri-
ni apeqqut taanna tikittarsi-
mavara. Tamatuma ilaati-
gut imaassorilertarakku nu-
natta assigiinngitsunik aku-
linnik ujaraqarneratigut
qinngornernik ulorianarto-
qarsinnaanera illuliorfigi-
saasuni toqqavissani misis-
sorneqartarnerluni anersa
tamakkua pissutaaqataann-
gillat. Taamaattumik ape-
qutigaara illuliortiterfiusu-
ni qingornernik ulorianar-
toqarnersoq misissuiffigine-
qarsimanerluta?
Aningaasanut inatsit
Aningaasaqarnermut ine-
qarnermullu naalakkersui-
soq Emil Abeisen inatsisar-
tut oqaluttarfianut qaqiku-
laartorujussuusussaavoq.
1994-imut aningaasanut
inatsisissatut siunnersuuti-
ni pingaarnerutillugit saq-
qummiussuuttussaavai.
Siunnersuutit taakkua pi-
sortat nalinginnaasumik
aningaasartuutaannut
uninngatitsiniartussaap-
put. Aammattaaq minner-
paamik 150 millioner kroni-
nik sinneqartoornissamut
siunnersuuteqarpoq, taak-
kulu landskarsip nunanut
allanut taarsigassarsiaanut
annertoqisunut akilersuu-
tissatut atorneqartussaap-
put.
Aammalu 1994-imi ukiu-
nilu tulliuttuni pingasuni si-
nerissami mittarfiliortiter-
nissanut immikkoortitsiso-
qassaaq, ilimanarporlu
taakku tikinneqariarpata
oqallilluartoqarumaartoq.
Oqallinneq taanna naa-
lakkersuisunut ilaasortap
Kuupik Kleist-ip Kalaallit
Nunaanni angallanneq pil-
lugu nassuiaatini saqqum-
miuppagu nangeqqissagu-
narpoq.
Inissiaatileqatigiit
Emil Abeisen aamma inissi-
aatileqatigiiffimmik - A/S
Boligselskabet Ini-mik ta-
manit ilaasortaaffigineqar-
sinnaasumik pilersitsiso-
qarnissaa pillugu siunner-
suumminik saqqummiussi-
sussaavoq.
InissiaatileqatigiifTunmik
taamaattumik pilersitsini-
arnermi anguniakkat pin-
gaarnersaraat inissiat ukiut
ingerlanerini sanaartorne-
qarsimasut qulakkeerne-
qarnissaat. Inissiaatileqati-
giiffillu taamaattoqNammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat kommunillu ullumikkut
aqutseriaasiannik pitsaane-
rusumik inissianik aqutsi-
sinnaavoq atorluaasinnaal-
lunilu.
Ombudsmand-i
Kalaallit Nunaanni inup-
passuit pisortat inatsisaat
aqqusaartorlugit angusa-
qarsinnaanertik sapertar-
paat. - Suut pisussaalllgaak-
ka aammalu suut pisinnaa-
titaaffigaakka, arlalissuit
taamatut aperisarput.
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen
inatsisartut ombudsmand-
issaa 1. januar 1995-imi aal-
lartissinnaasoq pillugu inat-
sisartut inatsisissaannik
siunnersuummik saqqum-
miussisussaavoq. Inatsisar-
tut ombudsmand-iata in-
nuttat ingerlatsisoqarflnni
inatsisit malillugit eqqortu-
mik pineqartarnissaat qu-
lakkeertartussaavaa.
Ombudsmand-ip pisorta-
ni oqartussaasut sulisullu
sulinerminni sumigin-
naannginnissaat, kukkunn-
ginnissaat unioqqutitsinn-
ginnissaallu aammalu inat-
sisit naapertorlugit innut-
taasut pisinnnaatitaafiun-
minnik iluaqutissaminnillu
eqqortumik pineqarnissaat
nakkutigisartussaavaa qu-
lakkeertartussaallugulu.
Ullumikkut marlunngornermi inatsisartut ingerlaaqatigiissapput - Hans Egede-p Illuaniit
Annaassisup Oqaluffianukassapput, kingornagullu inatsisartut ataatsimiittarfianukassal-
lutik. Uani takuneqarsinnaapput 1991-imi upernaakkut ingerlaaqatigiittut.
I dag, tirsdag, går landstinget i procession, - ført fra Hans Egedes hus til Vor Frelser kirke
og derefter til landstingssalen. Her er det processionen i foråret 1991. (Ass./Foto: Knud
Josefsen).
Landstinget drøfter
45 punkter på
sin efterårssamling
Der bliver også plads til en enkelt forespørgselsdebat
NUUK(KK) - En dagsorden
med 45 punkter og en enkelt
forespørgselsdebat ligger i
den næste måneds tid foran
Grønlands Landsting, som i
dag, tirsdag, mødes i Nuuk
for at tage hul på sin efter-
årssamling.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen vil tirsdag
formiddag gå i spidsen for
landstingets procession fra
Hans Egedes hus til Vor
Frelser kirke, hvor der tra-
ditionen tro bliver holdt
gudstjeneste klokken 10.
En time senere er lands-
tinget på plads i landstings-
salen, hvor Lars Emil Jo-
hansen holder sin åbnings-
tale.
Gudstjenesten bliver
transmitteret i radioen, som
sammen med TV også sen-
der åbningstalen direkte.
Åbningsdebat
På torsdag er åbningstalen
til debat, og først på mandag
den 4. oktober trækker
landstinget i arbejdstøjet.
Forinden har tingets
medlemmer været med
kystpassagerskibet »Disko«
i Buksefjorden for at indvie
vandkraftværket.
Efter planen slutter
landstingets sin efterårs-
samling tirsdag den 26. ok-
tober.
Der er indkommet 52 for-
slag fra landstingsmedlem-
merne til efterårssamlin-
gens dagsorden. En række
forslag er blevet henvist til
skriftlig besvarelse, mens
andre forslag, som omhand-
ler de samme emner, er ble-
vet slået sammen til et en-
kelt punkt.
Baggrundsstråling
Tingets »Spørge Jørgen« er
Pavia Nielsen fra Uumman-
naq. Han har indsendt otte
forslag, hvoraf de syv er ble-
vet optaget på dagsordenen,
- deraf et forslag som en fo-
respørgsel.
- Så mange lider afkræft i
Grønland, siger Pavia Niel-
sen, og det har fået mig til at
tænke over årsagen til syg-
dommen. Vort land har så
mange forskellige stenarter,
at der måske er for stor en
baggrundsstråling af de are-
aler, som vi bruger til bolig-
byggeri. Jeg håber ikke, at
baggrundsstråling er årsag
til de mange krælfttilfælde,
men er bebyggede arealer
blevet undersøgt for bag-
grundsstråling?
Det får Pavia Nielsen svar
på i løbet af efterårssamlin-
gen.
Finansloven
Landsstyremedlemmet for
økonomi og boliger Emil
Abeisen bliver en flittig gæst
på landstingets talerstol.
Han skal først og frem-
mest fremlægge sit forslag
til en finanslov for 1994.
Det bliver et forslag, som
skal holde de offentlige ud-
gifter for den almindelige
lønmodtager i ro, så realløn-
nen ikke udhules.
Det er også et forslag, som
har et overskud på mindst
150 millioner kroner, der
skal bruges til afdrag på
landskassens store udlands-
lån.
Og så er der i 1994 og de
efterfølgende tre år sat pen-
ge af til en række landings-
baner langs kysten, og det
skal nok give anledning til
en livlig debat.
En debat, som kan fort-
sætter under landsstyre-
medlem Kuupik Kleists re-
degørelsen om trafikken i
Grønland.
Boligselskab
Emil Abeisen fremlægger
også et forslag til etablering
af et offentligt boligselskab,
- A/S Boligselskabet Ini.
En af de væsenligste for
målved etableringen af dette
offentlige boligselskab er at
sikre de store samfundsvær-
dier i form af boligerne, som
er blevet bygget i årenes løb.
Og et boligselskab skal ger-
ne kunne administrere og
udnytte boligerne bedre,
end hjemmestyret og komu-
nerne gør det i dag.
Ombudsmand
Mange borgere i Grønland
føler det som en uoverskue-
lig opgave at trænge gennem
de offentlige lovjungler. -
Hvad er mine pligt, og hvad
er mine ret, spørger mange.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen fremlægger
et forslag til en landstings-
lov om Landstingets om-
budsmand, som kan starte
sit arbejde den 1. januar
1995. Landstingets Om-
budsmand skal være en ga-
rant for, at borgerne får den
behandling i forvaltninger-
ne, som lovgivningen giver
dem ret til.
Ombudsmanden skal
kontrollere og sikre, at de of-
fentlige myndigheder og an-
satte ikke begår forsømmel-
ser, fejl og forseelser i tjene-
sten, og at borgerne virkelig
nyder de rettigheder og for-
dele, som lovgivningen tilsi-
ger.