Atuagagdliutit - 28.09.1993, Page 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 93 1993
Kommunini nunaqarfinnilu
demokrati innuttaasut tikillugit
All.: Jonathan Motzfeldt, kommunalreformkommissionimi siulittaasoq
Kommunalbestyrelsit byg-
derådille pisortat ingerlas-
saanni ullumnarni inuunit-
sinnut attuumassuteqarlu-
innartuupput, nunatta ilaa-
ni sumiluunniit ikkaluarut-
ta.
Inuiaqatigiinni kalaallini
kommunit oqaluttuarisaa-
nerat namminersomerusut
oqaluttuarisaaneranit sivi-
kitsumik sivisunerusumik
ingerlasimavoq.
Taamaattumik pissusis-
samisuuginnarlunilu eqqor-
tuuvoq innuttaasut kom-
muniminni nunaqarfimmi-
niluunniit inuit qinikkatik
pisortanut saaffiginnittaria-
qalerfimmikkut saaffigisas-
satut aallaaviusutullu isigi-
sarmatigit, tamatumani
inuttut, teknikimut ima-
luunniit aningaasaqarner-
mut tunngasumik ajomar-
torsiutit saaffiginnissutigi-
neqartarneri pineqartillu-
git-
Kommunalreformkom-
missionimi aallaaviit pi-
ngaarnerit imatut ilusilim-
mik suliarisimavagut; oqar-
tussaaneq akisussaanerlu
malitsigiittariaqartut, tassa
imaappoq, aalajangiisuusoq
aammattaaq akiliisuusaria-
qartoq.
Nalunngilluinnarparput
1980-ikkut qiteqqunnera-
niilli kommunit namminer-
sornerusullu akornanni
nammagassanik agguaassi-
nerup equngassutai paasi-
neqareersimasut, taamaalil-
lunilu paasineqarsimalluni
akisussaassuseq oqartus-
saasuunerlu imminnut ma-
litsigiinngitsut. Ukiuni qaa-
ngiuttuni equngassutsit
minnerulersimanngillat,
maannalu kommissionimiit
sulissutigineqalerpoq pit-
sanngorsaatissanik siun-
nersuusiornissaq, minne-
runngitsumik siunertaqar-
toq inuup ataatsip inuune-
ranik inuttullu atugarisaa-
nik pitsanngorsaanissamik
aallussisuusussatut, • nuna-
qarfigisami kommunimilu
tamarmiusumi.
Isumaliutersuutit tamak-
ku ineqarnermut politikki-
mi, meeqqat atuarfianni,
teknikimut ingerlatsivinni,
avatangiisinut ingerlatsi-
vinni, peqqinnissamik oqar-
tussaaffimmi, isumaginnin-
nermut ingerlatsivinni ilaa-
lu ilanngullugit iluarsar-
tuusseqqinnikkut timitaler-
neqassapput.
Ineqarnermut tunngasut
iluarsartuussivigineqarnis-
saat ilalereersimalerparput,
kommuninullu qinersine-
rup kingoma ilaasortat nu-
taat toqqakkat peqatigalu-
git sammisassat allat sam-
minissaat aallartisimaler-
parput. Kommissionimi siu-
littaasutut nuannaarutigaa-
ra kommunit, minnerun-
ngitsumillu KANUKOKA,
siulittaasuni Edvard Møller
inuttaralugu kommissioni-
mi siulittaasumut tulliutita-
qartoq, suliatsinnik suku-
miilluinnartumik ilalersui-
suummata. Aamma kom-
munit allafleqarfnniit peqa-
taaffigineqartumik nammi-
nersornerusullu qitiusumik
pisortaqarfiiniit inuttaaffi-
gineqartunik suleqatigiisi-
taniit assigiinngitsuniit taa-
Jonathan Motzfeldt
matorluinnaq ilalersorne-
qarpugut. Suleqatigiissitat
tam akku susassaqarfmnut
tunngasunik paasisimasa-
linnik ulluinnarnilu ajor-
nartorsiutinik ilisimaarin-
nittunik inuttallit suliniar-
nitsinni pinngitsoorsin-
naanngilavut.
Maannakkorpiaq kalaalli-
ni inuiaqatigiinni meeqqat
atuarfiata inissisimanera
suliaraarput. Atorfilinnit
suleqatigiissitat kommunal-
direktørinit, atuarfiit pisor-
taannit kiisalu pisortaqar-
fimmi atorfilinnit inuttaaf-
figineqartut, aaqqissuussa-
mi uUumikkut atugaasumi
pissutsit qanoq ittuuneri
qulaajaavigisimavaat. Taas-
suma saniatigut ersarissaa-
vigisimavaat sutigut akisus-
saasuuneq oqartussaanerlu
malitsigiinnginnersut.
Tam akku malitsigisaan-
nik kommunimi politikerit
politikkikkut oqallisissaan-
nik suliaqartoqarsimavoq,
uangalu nuannaarutigalugu
maluginiarpara kommunit
tamakkerlutik isummanik
ersarissunik saqqummius-
saqarsimanerat, allakkati-
gut aammalu 15. aamma 16.
september borgmesterit
ataatsimiinneranni.
Maanna isumaqarpunga
taassumunnga tunngasumi
kommisioni aalajangiinissa-
minut tunngavissarissaaler-
simasoq, taamaalillutalu
aaqqiissutissatut ilusiliinis-
samik, suliareqqinneqartus-
sanillu periarfissaqalersi-
malluta. Kommissionimiit
oqaUisissiaq inuit qinigaan-
nit, taamatullu atuisunit,
oqallisigineqartussanngor-
lugu nassiussuunneqaru-
maarpoq. Tamatumani pi-
ngaarluinnartutut isigaara
soorlu assersuutigalugu
angajoqqaat ilinniartitsisul-
lu periarfissinneqarnissaat
oqallisissiamik oqallisigin-
ninnissaminnut taassumin-
ngalu oqaaseqarfiginninnis-
saminnut periarfissaqaq-
qullugit.
Piflissami aggersumi qu-
laani pineqartut itisileru-
taasumik oqaloqatigineqar-
nissaat siunertaraarput;
oqahiuserisassat pingaaru-
teqartut taakkua suliarine-
qarnerisa nalaanni ingerlaa-
vaartumik taamatut oqalo-
qatigiittoqartassaaq. Taa-
maattumik pissangan ar poq
atuarfinni siulersuisunik pi-
lersitsinissamik ilaatigut
isumaliutersuutivut qanoq
isumaqarfigineqarnersut
tusassallugu, taakkunani
atuarfik, angajoqqaat aam-
malu ilinniartitsisut kiisalu
sumiiffikkaartumik politi-
kerit atuarfiup omgerlatsi-
vigineqamerani ineriartor-
titsivigineqarneranilu aki-
sussaaqatigiillutillu oqar-
tussaaqatigiissasut.
Qularutigineqassanngi-
laq kommuninit soqutigisa-
rineqarluinnarmat nuna ta-
makkerlugu politikkikkut
kissaatigineqartup malit-
sinneqarnissaa, tassalu nu-
nami tam arm i meeqqat as-
sigiimmit pitsaassusilimmik
atugaqartitaanissaasa qu-
lakkkeerneqarnissaa, tama-
tumanilu nammagaqartus-
saanerup qanoq aaqqiivigi-
neqarnissaa sukumiineru-
sumik oqaloqatigiissutigine-
qartariaqarluni, tassalu ki-
ap suna akilertussaasaria-
qarneraa.
Maannakkorpiaq aaqqiis-
sutaasinnaasutut periarfis-
sat assigiinngitsut kingune-
qaatissaat misissuifligalugit
ingerlappavut, taamaalior-
nikkullu anguniarlugu al-
lannguutaajumaartut qa-
noq kinguneqarnissaasa'er-
sarissumik aalajangersaavi-
gineqarnissaat, namminer-
sornerusut kommunillu
ataasiakkaat eqqarsaatiga-
lugit. Suliassap sumi qanor-
lu isikkulimmik aaqqiivigi-
neqarnissaa eqqarsaatigalu-

gu aningaasaliissuteqartus-
saanermut tunngasortaa pi-
ngaaru teqar nerpaaju nngik-
kaluartoq anguniagaq unaa-
voq, suliassat sumiifTimmi
pitsaanerpaamik akikinner-
paamillu aaqqiivigineqar-
sinnaaffiini aaqqiivigineqar-
tariaqartut.
Tamatuma peqatigisaa-
nik nalunngilluinnaqqis-
saarparput aningaasaqarni-
arnikkut ajornartoorfiup
nalerpiaani maanna ingerla-
sugut, taamaattumillu pi-
ngaartuusoq atortussat nu-
kiillu pisariillisagaanerpaa-
mik atortariaqarigut, pine-
qartumut aningaasaliissu-
teqaqqinnissaannaq siuner-
tarinagu. Allatut oqaatiga-
lugu imaanngilaq allanngor-
titerisoqarnera pissutigalu-
gu innuttaasut suli angine-
rusumik akiliuteqartaria-
qartut. Sullissinerup pit-
saassusia millisinngikkalu-
arlugu pisariillisaanertigulli
akerlia angusinnaagutsigu
taava tamanna namminer-
mi inuiaqatigiinnut, taa-
maalillunilu innuttaasunut
ataasiakkaanut, iluaqutis-
saq anginerusoq pissarsiari-
neqarsinnaavoq. Assigiin-
ngitsorpaalussuarnut tun-
ngasut piffissami aggersumi
kommissionimit qulaajaavi-
gineqartussaapput.
Piflissaliussaq atugassar-
put sivikitsuinnaavoq, suli-
assavut amerlaqaat, taak-
kulu tamakkerlutik nunatta
siunissaanut pingaaruteqa-
qaat. Taamaattumik pi-
ngaarluinnarpoq pissutsit
misissuiffigineqarnissaat
iterngalu tikillugit oqaloqa-
tigiissuteqarnissaat, aam-
malu allanngortiterinissaq
kisiat siunertaralugu allan-
ngortiterisoqassanngitsoq,
tamakkub pisariaqartut
atugarisatigut pitsanngor-
saanissaq siunertarissagaat.
Pisinnaasarput tamak-
kerlugu suliumavugut, ta-
matumani siunertaralugu
Kalaallit Nunaanni kommu-
nini iluarsaaqqinnissaq pil-
lugu 1994-imi ukiaanerani
isumaliutissiissummik
naammassinnissimanissaq.
Nærdemokrati i kommuner og bygder
Af Jonathan Motzfeldt, formand for kommunalreformkommissionen
Kommunalbestyrelserne og
bygderådene er de to instan-
ser i det offentlige liv, der
især er en del af vores hver-
dag, uanset i hvilken del af
landet vi befinder os i
Kommunernes historie i
det grønlandske samfund
strækker sig længere end
hjemmestyrets korte histo-
rie. Derfor er det ganske na-
turligt og rigtigt, at befolk-
ningen betragter deres fol-
kevalgte i en kommune eller
i en bygd som værende og
bærende instanser, når der
er behov for at henvende sig
til det offentlige, hvad enten
det drejer sig om personlige,
tekniske eller økonomiske
problemer.
I kommunalreformkom-
missionen har vi beskæfti-
get os med de overordnede
principper således, at kom-
petence og ansvar skal føl-
ges, det vil sige at den, der
bestemmer, også betaler.
Vi har været velvidende
om, at der allerede i midten
af 1980’erne blev der afdæk-
ket skævheder i byrdeforde-
lingen mellem kommunerne
og hjemmestyret, hvor man
har kunnet konstatere, at
ansvar og kompetence ikke
følges. Skævheden er ikke
blevet mindre, i de år der er
gået, og kommissionen har
nu taget fat på at komme
med forslag til forbedringer,
der ikke mindst skal tilgode-
se betydningen for det en-
kelte menneskes eksistens
og trivsel, - i den enkelte
bygd og i den samlede kom-
mune.
Disse tanker skal ud-
møntes gennem en reform i
boligpolitikken, folkeskolen,
i det tekniske område, i mil-
jøområdet, sundhedsvæse-
net, socialområdet med vi-
dere.
Boligområdets omstruk-
turering har vi allerede an-
befalet, og de andre emner
tager vi nu fat på sammen
med de nye medlemmer,
som er udpeget efter kom-
munalvalget.
Som formand for kom-
missionen har jeg den glæ-
de, at kommunerne og ikke
mindst KANUKOKA, der
ved formand Edvard Møller
har næstformandsposten i
kommissionen, støtter vores
arbejde meget seriøst. Den
samme støtte får vi fra de
forskellige arbejdsgrupper,
der er nedsat med deltagelse
fra kommunernes admini-
strationer og fra centralad-
ministrationen i hjemme-
styret. Disse arbejdsgrup-
per, bestående af folk, der
sidder med kendskabet til
områderne og problemerne i
hverdagen, er uundværlige i
vores arbejde.
Vi behandler i øjeblikket
et område som folkeskolens
placering i det grønlandske
samfund.
Embedsmandsgrupper
bestående af kommunaldi-
rektører, ledende skolein-
spektører samt direktora-
tets embedsmænd, har be-
skrevet de problemstillin-
ger, som findes i det eksiste-
rende system. Endvidere
korlagt, på hvilke områder
ansvar og kompetence ikke
følges.
Der er efterfølgende udar-
bejdet et oplæg til politisk
debat blandt kommunalpoli-
tikerne, og jeg har med glæ-
de konstateret, at samtlige
kommuner er fremkommet
med klare synspunkter, bå-
de skriftligt og efterfølgende
på det borgmestermøde,
som blev afholdt den 15. og
16. september.
Jeg mener nu, at kommis-
sionen på sit næste møde,
den 21. og 22. september,
har et godt beslutnings-
grundlag, således at vi på
dette område vil være i
stand til at fremkomme med
de løsningsmodeller, der
skal arbejdes videre med.
Kommissionens oplæg vil
blive sendt til debat blandt
såvel de folkevalgte som
brugerne. Hermed mener
jeg, at det er særdeles vig-
tigt, at eksempelvis forældre
og lærere får lejlighed til at
debattere og kommentere
oplægget. Vi vil brige den
kommende tid til uddybende
drøftelser med disse grup-
per, dette vil ske løbende un-
der behandling af dette vig-
tige emner.
Det er således spændende
at høre, hvordan for eksem-
pel vore tanker om oprettel-
ser af skolebestyrelser, hvor
skolen, forældrene og læ-
rere samt lokale politikere
er sammen om ansvar og
kompetence for drift og ud-
vikling af skolen. Der er in-
gen tvivl om, at kommuner-
ne har en virkelig interesse i
at leve op til et landspolitisk
ønske om, at sikre et ensar-
tet niveau for alle børn i lan-
det, men byrden herom, alt-
så hvem der skal betale for
hvad, er der behov for en
nærmere drøftelse af.
Vi er i øjeblikket ved at
konsekvensvurdere de for-
skellige løsningsmodeller,
således at det klart vil frem-
gå, hvilken betydning æn-
dringer vil få, både for hjem-
mestyret og for den enkelte
kommune. Selvom finanse-
ringsfaktoren ikke er afgø-
rende for, hvor og hvordan
opgaven skal løses, så er må-
let dette, at opgaverne skal
løses der, hvor det gøres
bedst og billigst. Samtidig er
vi fuldt ud klar over, at vi er
midt i en anstrengt økono-
mi, hvorfor det er vigtigt, at
vi anvender de ressourcer vi
har på den mest rationelle
måde, frem for at hente
yderligere bevillinger til om-
rådet. Der er altså ikke tale
om, at borgerne skal betale
yderligere, på grund af æn-
dringer.
Kan vi opnå det modsatte
ved forenklinger uden for-
ringelser af servicen, vil det
jo være en ekstragevinst i
sig selv til gavn for samfun-
det og dermed også for det
enkelte menneske. Der er
tele om en hel række områ-
der, som kommissionen skal
afdække i den kommende
tid.
Vi har en stram tidsplan,
opgaverne er mange, og de
er af stor betydning for lan-
dets fremtid. Det er derfor
meget vigtigt, at tingene bli-
ver unedrsøgt og gennem-
drøftet til bunds, og at æn-
dringer ikke kun sker for
ændringens skyld, men
sker, for at skabe forbedrin-
ger.
Vi gør alt, hvad vi overho-
vedet kan, for at kunne have
en betænkning om en kom-
munalreform i Grønland
færdig til efteråret 1994.