Atuagagdliutit - 04.11.1993, Page 2

Nr. 104 ■ 1993

GRØNLANDSPOSTEN
Politik er også en vare
Landsstyreformand Lars Emil Johansen ser skabelsen af 700-800 arbejdspladser
i de næste fem år som efterårssamlingens væsentligste beslutning
Utoqqalinersiallit juullilernerani immikkut aningaasanik
agguaassifllginissaat pillugu siunnersuusiomera torersu-
mik suliarisimanngilara, Lars Emil Johansen nassuerpoq.
Aningaasat pineqartut qassiiliuutaalillarmata Lars-i Jonat-
han Motzfeldt-mik Siumullu inatsisartuni ilaasortaatitaasa
siulittaasuannik Kaj Egede-mik oqaloqateqartoq takune-
qarsinnaavoq.
- Jeg havde ikke lavet mit politiske benarbejde i sagen om
pensionistchecken godt nok, indrømmer Lars Emil Johan-
sen. Her får han sig en snak med Jonathan Motzfeldt og
Siumuts gruppeformand Kaj Egede, da sagen var kørt op i
en spids. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
NUUK(KK) - Finansloven
for 1994 og trafikdebatten er
de to emner på Landstingets
netop overståede efterårs-
samling, som landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
tillægger de største betyd-
ninger for den fremtidige
udvikling i Grønland.
-1 al stilhed har langstin-
get lagt grunden til en vækst
i beskæftigelsen frem til år
2000, siger Lars Emil Jo-
hansen med en slet skjult
ironi i stemmen.
Lars Emil Johansen er
nemlig ikke helt enig i prio-
riteringen af emnerne fra
landstingssamlingen. Folk
langs hele kysten har hellere
villet snakke om landstings-
medlemmernes forhøjede
vederlag på 1.000 kroner og
pensionistchecken på 2.000
kroner end beskæftigelses-
fremmende aktiviteter som
en fortsættelse af Projekt
Råvarekøb og etableringen
af syv landingsbaner og må-
ske en forlængelse af lan-
dingsbanen i Nuuk. Aktivi-
teter, som i de kommende
fem år sikrer mellem 700 og
800 arbejdspladser.
- Jeg synes, det er flot at
kunne skabe så mange ar-
bejdspladser i en tid, hvor
torsken er forsvundet, hvor
vi endnu ikke har åbnet nye
miner, og hvor turismen
stadig er i støbeskeen, siger
Lars Emil Johansen. Og der
er vel at mærke tale om ar-
bejdspladser med perspek-
tiv. Etablingen af landings-
banerne vil vride Grønland
ud af de snærende bånd,
som den dyre helikoptertra-
fik i 30 år har holdt os i. Re-
noveringen af boliger og ind-
køb af flere byggesæt vU for-
høje boligstandarden.
- Disse hundrede af nye
arbejdspladser har en
enorm betydning for hele
Grønland. Arbejdspladser
betyder en forbedret famili-
eøkonomi. Arbejdspladser
betyder færre sociale udgif-
ter og stigende skatteind-
tægter for kommunerne.
Nye arbejdspladser har en
effekt, som breder sig som
ringe i vandet.
- Men nogle gange har jeg
fornemmelsen af, at de store
beslutning preller af på be-
folkningen og på pressen,
som videregiver informatio-
nerne til befolkningen, siger
Lars Emil Johansen. Nogle
mennesker, som for eksem-
pel AGs journalister, har en
bestemt mening om tingene,
og så nytter det ikke med
objektiv information.
- Det er ellers en skam, at
proportionsforvrængning
ikke er på det olympiske pro-
gram, for Grønland ville ha-
ve fine chancer for at vinde
guldmedaljen. Men, okay.
Det kan da være, at folk får
øjnene op for de nye arbejds-
pladsers store nyttevirk-
ning, når håndværkerne be-
gynder at sprænge fjeld ud
til nye landingsbaner.
- Er Du bare ikke for dår-
lig til at sælge din vare?
- Jo, det må man vel sige,
konstaterer Lars Emil Jo-
hansen tørt.
Boligerne
- Kommunerne kunne i
hvert fald ikke forstå, at et
landsdækkende boligsel-
skab absolut skal i gang nu?
- Når man er overbevist
om en sags gode hensigter,
skal man ikke tøve med at
gennemføre den. Jeg synes
ikke, det er forsvarligt at ud-
skyde etableringen af bolig-
selskabet INI. Der er i dag
en voldsom overadministra-
tion på boligområdet, så
mange millioner bliver
brugt til papirarbejde i sted-
et for at bygge nye boliger.
Siger man, at boligselskabet
kan vente, siger man også,
at løsningen af boligmang-
len i Grønland kan vente.
- Kommunerne har næ-
sten uden undtagelse svigtet
deres pligt til at vedligeholde
boligerne, så de i dag forfal-
der, siger Lars Emil Johan-
sen. Det kan vi ikke byde le-
jerne, og dannelsen af et bo-
ligselskab kan være med til
at rette op på mange skæv-
heder. Et boligselskab bety-
der 20 millioner kroner år-
ligt sparet på administra-
tion. Et boligselskab sikrer
lejerne reel indflydelse på
fastsættelsen af huslejen og
varmebidraget. Et boligsel-
skab sikrer den nødvendige
renovation, så vi ikke skal
bo i betonslum om få år.
- Jeg skal drøfte boligsel-
skabet med alle 18 borgme-
ster på et møde i Ålborg se-
nere på måneden. Jeg vU ik-
ke true dem med i boligsel-
skabet, men forklare dem, at
hjemmestyret er parat til at
gå med i boligselskabet fra 1.
januar 1994. De, der tror på
ideen kan følge hjemmesty-
ret ind i boligselskabet fra
nytår. De kommuner, der
tøver, kan se 1994 som et
etableringsår, hvor vi får tid
til at afdække problemerne
på boligområdet. De kan så
melde sig ind den 1. januar
1995, og boligselskabet vil
være aktionsdygtig.
Pensionisterne
- Du var vel heller ikke god
til at sælge din idé om en
check til pensionisterne?
- Nej, jeg lavede et politisk
dårligt benarbejde omkring
pensionistchecken, indrøm-
mer Lars Emil Johansen. Vi
var i landsstyret enige om,
at det flotte regnskabsresul-
tat fra 1992, hvor året slut-
tede 90 millioner bedre end
budgeteret, skulle komme
andre til gode.
- Fredag den 22. oktober
blev 1992-regnskabet frem-
lagt i landstingssalen, og ef-
ter fælles overenskomst
med landsstyret lovede jeg
at bruge weekenden til at
finde et egnet formål til om-
kring 10 millioner kroner,
som var blevet frigivet.
- Var det et enigt landssty-
re, som gik ind for en pensio-
nistcheck?
- Vi var ikke helt enige,
men det er ikke usædvan-
ligt. Der er ikke mange
punkter på landsstyrets
dagsorden, hvor vi er 100
procent enige. På landssty-
rets møde kom der mange
forslag på bordet: En børne-
eller en pensionistcheck el-
ler et uddannelsescenter i
Ilulissat, men vi kunne sam-
les om en pensionistchek.
Jeg havde, da mødet var for-
bi, fortsat en tro på, at koali-
tionen var intakt.
- Lørdag den 23. oktober
var jeg til samråd med Fi-
nansudvalget for at forklare
ideen om pensionistchec-
ken. Den blev også forelagt
Siumuts landstingsgruppe,
hvor gruppeformanden Kaj
Egede konkluderede, at Siu-
mut var enig om at støtte
pensionistchecken.
- Søndag den 24. oktober
modtog jeg et brev fra Aqqa-
luk Lynge, som jeg kun kun-
ne forstå som skrevet på
Inuit Ataqatigiits vegne. Aq-
qaluk Lynge skriver, at IA
ikke kan støtte forslaget om
en pensionistcheck. Brevet
undrer mig. Det er lidt for-
virrende at have en koali-
tionspartner, hvor den par-
lamentariske gruppe går på
tværs af sine medlemmer i
landsstyret. Men okay, jeg
tager brevet til efterretning.
IA vil altså ikke være med til
at give pensionisterne denne
eengangscheck.
- Mandag den 25. oktober
må jeg fra landstingets ta-
lerstol konstatere, at der ik-
ke bliver noget ud at mit løf-
te om en overraskelse til en
gruppe borgere på grund af
det fine økonomiske resul-
tat for 1992. Men katten er
sluppet ud af sækken, og alle
taler om den famøse pensio-
nistcheck. Jeg føler i løbet af
mandagen ubehag ved det
pres, som bliver lagt på
landsstyret. Jeg påtager mig
ansvaret for hele forvirrin-
gen, men det usmagelig spil,
som kom for dagens lys i lø-
bet af mandagen, kunne jeg
ikke se på uden at reagere.
På et nyt landsstyremøde
blev vi derfor enige om at
bringe pensionistchecken op
i landstingssalen.
- Tirsdag den 26. oktober
fremlagde jeg forslaget efter
en godkendelse i Siumuts
landstingsgruppe. Godt nok
blev forslaget undsagt af Aq-
qaluk Lynge fra IA og Jonat-
han Motzfeldt fra Siumut,
men alle medlemmer af
landstinget stemte for for-
slaget, da det endelig gjalt.
- Jeg beklager den turbu-
lens, som sagen har været
udsat for. Vi har imidlertid
været enige i landsstyret,
selv om graden af enighed
kan svinge. Vi har været
fuldstændig enige i Siumuts
landstingsgruppe, selv om et
enkelt medlem, Jonathan
Motzfeldt, ikke har kunnet
huske denne enighed. Andre
partier må så gøre, hvad de
finder bedst.
- Er det ikke problematisk
med en koalitionspartner,
som er så dybt splittet som
Inuit Ataqatigiit?
- Jeg foretræker at vurde-
re koalitionssamarbejdet ud
fra det arbejde, som rent
faktisk foregår i landsstyret.
Jeg føler, at vi syv medlem-
mer fra Siumut og Inuit
Ataqatigiit er et godt og
sammentømret team. Bøl-
gerne går højt og meninger-
ne brydes som alle andre
stedet, hvor man arbejder
med problemer og deres løs-
ninger.
- Det ødelægger ikke min
nattesøvn, at IA øjensynligt
har nogle interne proble-
mer, siger Lars Emil Johan-
sen, og at partiet i en række
sager har en højest mærke-
lig fremgangsmåde. Så læn-
ge arbejdet i landsstyret ik-
ke bliver forstyrret af denne
turbulens, må det være et
internt anliggende, som IA
skal løse i fred.
- Går du allerede i valgtan-
ker?
- Godt nok spiller jeg skak,
men jeg er ikke typen, der
hele tiden tænker 15 træk
frem i spillet, siger Lars
Emil Johansen. Nogle gange
bliver jeg lidt smigret over,
at andre øjensynligt har så
høje tanker om mine politi-
ske evner. Jeg er ikke mere
taktiker, end det gør noget.
Jeg indrømmer åbent, at jeg
ikke slap så heldigt fra en
række sager på efterårssam-
lingen. Det tager jeg med.
Arbejdet som landsstyrefor-
mand må aldrig blive rutine,
og du skal hele tiden forbed-
re dit arbejde. At gå nye veje
indebærer risikoen for at
træde ved siden af, men den
risiko må du løbe.
- Jeg har store forventnin-
ger tU denne valgperiode,
som vi startede med et ambi-
tiøst 50 punkts program. Vi
har nu halvandet år til at
lave vort arbejde, så vi kan
være bekendt at lægge det
frem for vælgerne og sige:
Dette har vi gjort.
Du kan kalde det valgtak-
tik, men jeg kalder det fær-
dig arbejde.
få r\
Direktoratet for Sundhed og Miljø
søger
Kontorfuldmægtig
i sundhedsafdelingens personalegruppe
En stilling som kontorfuldmægtig er ledig til besæt-
telse hurtigst muligt.
Personalegruppen er placeret i DSM’s sundhedsaf-
deling, der er det ene af fire kontorer i direktoratet.
Sundhedsafdelingen har til huse i »Den Gule Ba-
rak« over for Nuuk sundhedsdistrikts Lægeklinik.
Sundhedsafdelingen varetager udadtil kontakten til
sundhedsvæsenets institutioner, dvs. Dronning
Ingrids Hospital, samtlige lægedistrikter og tandkli-
nikker, Center for Sundhedsuddannelser samt
Grønlænderhjemmet i Hellerup. Sundhedsafdelin-
gen varetager endvidere den driftsmæssige kon-
takt til leverandører af varer og ydelser.
Sundhedsafdelingen har en medarbejderstab på
17, der forestår planlægning, drift, anlæg, rekrutte-
ring og uddannelse af personale på sundhedsom-
rådet samt regnskabsfunktioner for hele direktora-
tet.
Stillingen er organisatorisk placeret i personale-
gruppen med direkte reference til afdelingenslede-
ren.
Arbejdsopgaverne vil hovedsagelig omfatte selv-
stændig personalesagsbehandling.
Ansøgeren skal kunne arbejde selvstændigt og
være i besiddelse af gode samarbejdsevner.
Ønskelig kvalifikationer:
- Alsidig kontoruddannelse
- Kendskab til EDB
- Ordenssans
- Samarbejdsvillighed og
- Godt humør
Stillingen aflønnes efter den til enhver tid gælden-
de overenskomst mellem SIK/HK og Grønlands
Landsstyre.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales
efter gældende regler.
Nærmere oplysninger om stillingen vil kunne ind-
hentes ved afdelingsleder Aase Nygaard, lokal
4900. Yderligere oplysninger kan indhentes hos
fuldmægtig Martin Ben Shalmi, lokal 4917.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidli-
gere beskæftigelse bilagt kopi af eksamenspapirer
mv. sendes til:
Direktoratet for Sundhed og Miljø
Postbox 1160.3900 Nuuk
Ansøgningsfrist: 22. november 1993.