Atuagagdliutit - 04.11.1993, Blaðsíða 7

Nr. 104 • 1993
Atuagagdliutinik atuartartorpaalussuit pakatsissutigaat inatsisartunut ilaasortat qaam- Flere afAG’s læsere er skuffede over, at landstingets med-
mammut ajunngitsorsiarisartagaasa 1.000 kroninik ilaneqarnerat. lemmer har forhøjet deres vederlag med 1.000 kroner om
måneden. (Ass./Foto: Louise-Inger Lyberth)
7
Tilbageholdenhed?
Af: Holger
Simonsen, PIP
Det er med skuffelse og for-
bitrelse, PIP konstaterer, at
landstingets medlemmer
har bevilget sig en lønforhø-
jelse på 1000 kroner om må-
neden.
Er det den 1,5 procent løn-
forhøjelse, I syntes lønmod-
tagerne var værd ved O.K.
93? Eller er det de 3,5 pro-
cent, I gik med til at give de
lavestlønnede? Nej, vel!
Det er meget mere! Og
denne bevilling til Jer selv
kommer næsten samtidig
med, at I forlanger der skal
spares 20 millioner kroner
på vore syge medborgere!
Vi vil gerne kunne tro på
Jer! Vi troede på Emil Abei-
sen i foråret, da han sagde,
at løntilbageholdenhed ville
styrke Grønlands økonomi i
forhold til udlandet! Men
der er jer der skal være et
godt eksempel for landets
befolkning, ikke omvendt!
Måske har Jess Berthelsen
og SIK ret i, at lønmodtager-
ne bør have deres eget politi-
ske parti!
Ved overenskomstfor-
handlingerne i 1995 vil in-
gen vise løntilbageholden-
hed
Nammaqatigiinnerunngilaq,
naapertuilluannginnemvorli
r~ i Pol iti kerita kissarsiaat
All.: Sissi, Narsaq
All.: Louise Mataq Kristiansen
Aningaasaqarniarnikkut
ajornartorsiulernitsinniilli
inuiaqatigiiusugut assigiin-
ngitsutigut sipaarniarfigi-
neqartuarsimavugut, oqaa-
seq nammaqatigiinnissaq
allallu, nipangiinnarluta
naalaannagassavut qinik-
katta oqaaqqissaarutaat ta-
qussiullugit. Qanorluunniit
nerukitsigisumik silaqara-
luaraanni massakkut inatsi-
sartut »imminnut« aningaa-
sarsiaminnik naammareeqi-
sunik qaffatsitsinerat akue-
rineqarsinnaanngilaq. Tak-
orloorneqarsinnaavorluun-
niit imaattariaqaraluartoq
qinikkatut inuiaqatigiinnut
maligassiuissagaanni ar-
laannik takussutissiissallu-
ni »timitalerlugu« taamaa-
lilluni nammaqatigiinnissa-
mik oqalunnissaq akueriu-
minarnerusinnaanngorlu-
gu-
Aningaasaqarniarnitta
qanoq ingerlanera qanorlu
sipaarniar figineqarn itta
aqunneqarnera, suullu si-
paarniar figineqartussatut
siunnersuutaasartut malin-
naaffiginiartillugit, ilaanni
eqqarsariarnanngitsoomeq
ajornarpoq sooq aqqutissat
allat atorniarneqartanngin-
nersut, imaluunniit sipaar-
niarfigissallugit suut inni-
migisariaqaraluartut suu-
supagisutut ilillugit qulaa-
ninngaanniit aalajangiiffigi-
neqaannartarneri, pingaar-
tumik inuiaqatigiiusugut
ajornartorsiutitta pingaar-
nerit sulissutigineqamis-
saannut tunngassuteqaraa-
ngata.
Soorunami sorpassuit
taakkartorneqarsinnaaga-
luarput attuumassuteqar-
sinnaasut, tusagassiutitigut
isiginnaarutikkullu ataasi-
akkaannguit taamatut inat-
sisartut aningaasarsiamin-
nik qaffaanerat naammagi-
nagit tusarliukkaluartut,
taamaattoq isumaqarnar-
poq toqqorluni naammagit-
taalhutitut ataatsimoorus-
satut ilusilerlugit aninneqa-
raluarunik kimeqarnerus-
sagaluartut, sunniilluaru-
magaanni.
Aasimmiaasit aamma
taanna ileqqorsuarput taku-
teqqikkallarparput qinik-
katsinnut naammaginngi-
saqaraangatta kattulluta
saqqummertuugutta nukit-
tunerusinnaanerigaluarput
timitalinngitsoorlugu. Inat-
sisartunut ilaasortat talli-
mat taaseqataajumanngit-
sut qamannga pisumik qut-
savigisariaqarput, naak
annertunerusumik sunniu-
teqanngikkaluartoq ilamin-
nut tassuuna akerliunerat,
taamaattorli takussutissaa-
voq taakkua ilaasa tungaan-
niit ilaginnarneqanngim-
mat tamassuma iliuutsip
qanoq naapertuilluanngitsi-
gissusia, nammaqatigiin-
nermillu oqalunnerup qa-
noq illuatungaannarsortigi-
nera. Nammaqatigiittoqar-
tarpormi tamakkiisumik
atukkatigut suusutigul-
luunniit ikioqatigiinneqar-
tillugu imaluunniit oqimaa-
qatigiinnerusumik ikorfar-
toqatigiikkaanni, imaan-
ngitsoq illuatungaaniittut
kisiisa nammakkersorlugit
namminnerlu imminnut
killup tungaanut pissaqar-
nerulertillutik, taamaatto-
qartillugu oqaannartaria-
qarpoq naalakkersuisuuna-
tik »nammakkersuisuusut«.
Lars Emiilikkut Juun-
taakkullu nassuiaataat tu-
saallugit pikkunaaqaat,
naammaginarnatillu utoq-
qatsissutissatulluunniit
atussallugit atorsinnaan-
ngillat, imatummi nipeqar-
put naammattuninngooq
aningaasarsiaqartariaqar-
mata tunuliaqutaat ilaalu
ilanngullugit, aammalu
ataatsimiititaqarporooq aa-
lajangiisartunik allaanngi-
larluunniit imatut paasisa-
riallit piumanngikkaluartut
ataatsimiititaminniit qaf-
faafTigineqartut. Sorpassuit
eqqartorusunnaraluarput
tassali kissaammemangaar-
mat taamatut iliuuseqarneq
pillu gu.
Takuuk, tama inuiaqati-
giinnut takutitsinerlutsitsi-
nerit imaaliallaannarlugit
puijorallagassaanngillat
akerliugaluarluni qanoq ili-
uuseqariarsinnaanani anne-
rusumik. Ukiulli ingerlap-
put ajunngikkuttalu ulloq
qinersivissarput tulliani
nallerpat, tamassa ilaatigut
nalupalaanngilarput kikkut
qinissallutigit, kikkullu qi-
neqqinniamagit! Qineqqu-
saaleraangamimmi nerior-
suuterpassuit anittarpaat
inuiaqatigiinnut ajunngit-
sorsiassaasinnaasut, qanor-
lu pisarpat issiavik qaninaa-
raangamikku, pissaaneqas-
sutsimillu inernerinik tak-
ullattaaleraangamik?
Sooq qineqqusaaleraan-
gamik taamarsuaq neqit-
sersortarpat, soorlu, nu-
naqarfimmiut isorliune-
rusullu taakkartulertar-
paat qineqqusaaleraanga-
mik, naak tamakkua sul-
lissiniaqisut? Peqqinnis-
saqarfiit, atuarfeqarfiillu
tamakkumi eqqortaria-
qanngillat sipaarniarnik-
kut, sooq ajorineqarneq
ajorpat? Ilami atuarfeqar-
fiit sipaarniarfigeqqaar-
nagit, qinikkatta nammi-
neq imminuinnaq tunn-
gasut pissavaat?
Ilami tusartarpavut an-
Som studerende i Danmark
er jeg forarget over de bespa-
relsesplaner Landstinget er
ved at forhandle nu. Det si-
ges, at vi har haft en frem-
gang på 13 procent i vores
støtte, hvilket jeg ikke kan
drage tvivl om, men de 13
procent er en forøgelse i for-
hold til den støtte vi fik før,
som ikke var alt for stor.
Jeg kan ikke forstå, at
Landstinget kan snakke om
lønfremgang, for lands-
tingsmedlemmer på cirka
15.000 kroner skattefrit til
dækning af telefonregnin-
ger med videre. Det finder
jeg absurt, når de på nuvæ-
rende tidspunkt modtager
50.000 kroner skattefrit om
ingaasarsiaat uagut anin-
gaasarsiatsinnut naleq-
qiullugit pingasoriaataa-
sut. Inatsisartugummi al-
lanik eqqarsaateqanngil-
lat imminuinnaq, qingar-
tik qaangingaarnagu eq-
qarsarput, suna pillugu
qinigaanertik puigorpaat
eqqaaqqikkunarnagulumi
taamak pilluakataatillu-
tik, soraajuitsumik qini-
gaasorineramik? Naagga-
lerluinnaq, ilami suut ta-
marmik killeqartariaqar-
put, neriussaagullu tullis-
saat allaalluinnassasut,
Inuit inoqamminnik isu-
året, udover deres normale
løn. De penge må siges, at
være rigelig til dækning af
deres forbrug af telefon med
videre i deres private hjem.
Grønland har i mange år
været nødsaget til at impor-
tere arbejdskraft fra Dan-
mark. Jeg kan derfor ikke
forstå, at man skærer ned på
uddannelsesområdet, hvor
de personer der er igang
med at uddanne sig, senere i
fremtiden skal afløse den til-
kaldte arbejdskraft med
hjemmehørende, der ikke
skal have betalt flytning fra
Danmark og tilbage igen ef-
ter en årrække. Jeger derfor
helt sikker på, at en investe-
ring på uddannelsesområ-
massuisut.
Tassa naammagiinnas-
savarput, meerartavut
atuanngikkaluarunik
ajunngUaq, Danmarkimi
naalakkersuisut nalunn-
ginnerpaat taamak anin-
gaasarsiaqartigisut, pii-
saarutissaqaratik piisaar-
suataartut? Uffalu sania-
tigut napparsimasut
ikiorneqarsinnaanngitsut
tassagooq aningaasassa-
qannginnamik, atuartut
atuarnissaminnik ilann-
garterunneqartut anin-
gaasassaaleqineq pillugu,
qanoq paasissavarput?
det vil være den billigste løs-
ning for hele Grønland på
længere sigt.
Derfor kære Landstings-
medlemmer! Der findes et
godt gammelt ordsprog der
lyder: »En mæt person bli-
ver ondskabsfuld når han
finder ud af at mætheden i
sig selv ikke er nok«.
Jeg vil mene, at dette ord-
sprog er ved at tage over.
Kære politikere! I er mætte,
så lad dog vær med at blive
ondskabsfulde og skære ned
på områder der faktisk vil
være til gavn for Grønland, i
de næste mange generatio-
ner.
Forarget
Af: Nuunu Frederiksen, Søborg