Atuagagdliutit - 04.11.1993, Qupperneq 8

s
Nr. 104 • 1993
GRØNLANDSPOSTEN
Katja - saamip
amap inuunera
Allattoq Frederik Lynge, aaqqissuisoq, Atuakkiorfik
Atuakkiat nunani allamiut
atuakkiaat kalaallisuunn-
gortitat atuarlugit kalaalli-
nut attuumassuteqarsin-
naanerat ilaannikkut taku-
juminaassinnaasarpoq. Tas-
sami atuakkiortut pissutsit
nalunngisatik ilisimasaqar-
figisatilluunniit aallaaviga-
lugit atuakkiorniartarmata.
Unali atuakkiaq qulaani
taasanni aallaaveqaraluar-
luni kalaallinut arlalippas-
suarnut ukiuni qaninneru-
suni - ukiut 20-t 30-t - misi-
gisarsimasaannut ilisama-
quteqarpoq. Atuakkiortuu-
voq saami arnaq Norgeme-
ersoq, Ellen Marie Vårs
1957-imi inunngortoq.
Atuagaq saqqummeq-
qaarmat - saamit oqaasiinik
naqitaalluni - saamit akor-
nanni uippallertitsisima-
voq, tassami pissutsit ullut-
sinni atuuttut aallaavigalu-
git ammasumik inuunermik
oqaluttuartuummat, sak-
kortuumik saamit ilaat nag-
gueqamminnik nikagisaa-
sut naqisimaniarneqartul-
lu, tassaasut tuttuuteqann-
gitsut, illersorlugit sammis-
arimmagit.
Atuakkami nunamik aal-
laavigisamik, asasamik, sor-
laqarfimmik nassuiaassineq
oqaluttuarisami uniffigisas-
sat pingaarnersaasa ilagaat.
Paasinarpoq saamit nunagi-
saminnik qanoq pingaartit-
sitiginerat, naak naalagaaf-
fiup iluani attaveqarfigisu-
tut misigisaqarfiginngisa-
mix ni inuugaluarlutik.
1 assani sumik aallaave-
qarneq, sorlaqarneq, naggu-
eqatigiinneq, nunagisamut
attuumassuteqarneq taak-
kununnga katinngataasoq
erseqqissumik eqqarsartit-
sisumillu nassuiarneqar-
poq, nunat inoqqaavisa nu-
narsuarmi najugallit ka-
tinngatigisinnaattullusooq
naleqqersuussaalluni.
Asaqatigiinneq taanna
naggueqataannit akuer-
saarneqanngilaq, Katjap ila-
qutaasa aappariligaatalu
ilaqutaasa akuerisinnaann-
gilaat. Taamaakkaluartoq
avatangiisit isiginninnerat
pissutigalugu qimanniann-
gillat, qimassinnaanngillat,
akerlianilli takutinniarsara-
lugu sumik aallaaveqaralua-
raanni asaqatigiinneqarsin-
naasoq, attaveqatigiittoqar-
sinnaasoq.
Katjalli inuunermini naa-
pittagaani ajornerpaaq pi-
voq Niillas, angutaataa aju-
naarluni toqummat.
Oslomi
Qanorluunniit pisoqartillu-
gu inuuneq ingerlaqqittar-
poq. Aliasunnini sivisuumik
ilumini attassimallugu ani-
gorpaa ilinniaqqinnissarlu
aalajangiullugu. Taamaat-
tumik aallaqqittariaqarpoq
Norgemiut akornanni Oslo-
miittariaqalerluni. Tassani
kiserliornerup angerlarser-
nerullu qooruaniitilluni
naapippaa naggueqatini
saameq illoqarflssuarmi na-
jugalik.
Lasse saamit oqaasiisa qa-
rasaasiani atugaalernis-
saannik suliaqartuuvoq.
Katjap nuuffigaa aappari-
lernaguli, naak ilumini kis-
saatigigaluarlugu Lassep
asannifllgilissagaani.
Norgemiut akuleruteria-
saarput Lasse politiinit tigu-
saammat, Katjalu killisior-
neqaqattaalerpoq. Politiit
Lasse pasivaat kilitsissiaa-
nasugalugu, paasisinnaann-
gilaammi sooq taama qara-
saasianut tunngatillugu ili-
simasaqartiginera paasissu-
tissarpassuarnillu katersisi-
manera.
Katja nunaminut uterpoq
inulli taanna puigomagu.
Naapeqqissanerpaa, apeq-
qutillu akissutissartai, min-
nerunngitsumillu asannin-
nerata akineqarnissaa qu-
lakkeerneqassanerpa?
Ellen Marie Varsip atuak-
kiaa inunnut tamanut soqu-
tiginaateqartoq Atuakkior-
fik aqqutigalugu saqqum-
mersinneqartoq Atuakkat
Ulluanni Nuummi ilisari-
tinneqassaaq.
Ellen Marie Vårs:
Katja -
saamip arnap inuunera
Qupp. 220,
akia kr. 192,00
En uærlig digter
Af Hans A. Lynge
Aallarlutit
atuariartussaatit
Katjap inuunera, inuit qani-
gisarisai ingammillu akera-
riligai, tassaasut inuit im-
minnut pingaartinniartuu-
sut norgemiullu atuakkami
malittarineqarput. Inunn-
gornerminiit perorluni
inuunermini eqqissivissa-
minik nanisinissaata tun-
gaanut.
Katjap inunngorflni asa-
neqarluni alliartorfini tas-
sanngaannaq qimattus-
sanngorpaa atuarfimmu-
kartariaqalerami - illoqar-
fimmi nalusamini inuit allat
nalusami akornanni inuu-
sussanngorluni.
Tupaallaatiginerpaavaa
saameqamminit ajattugaa-
lernini, pissutigerpiarlugu
nammineq saamiugami aa-
lajangersimasumi najuga-
lik, nuuttartuunngitsoq tut-
tuuteqanngitsorlu, taa-
maattumillu taakku isaanni
piitsuusoq.
Taamatut inuunermik al-
larluinnarmik misigisaqa-
lernera atuarlugu eqqortin-
nanngitsuunngilaq, naluna-
gu taamatupajaaq meerar-
passuit nunatsinni misigiti-
taasarsimasut, nunaqarflm-
miit illoqarflmmiillu alla-
mut nuutsitaallutik, su-
minngaanneernertik aallaa-
vigalugu tusangiasaarne-
qartarlutik allanilluunniit
ajornerusumik pineqartar-
lutik.
Ar nap Katjap atuarfik na-
jugaqarfiutigisoq sukanga-
suunngorluni qimappaa.
Asanninneq toqulu
Inuunermili iiaatigut naat-
sorsuutiginngilluinnakkat
naapitassaasarput. Asanni-
lersoorpoq, sunaaffa akeq-
qamisut isigisami ilaannut,
angummut tuttuuterpassu-
alimmut, saamimut nuut-
tartumut. Paasitippaa nam-
mineq taassumatulli nunar-
tik asatigigini, suminqgaan-
neerneralu soqutiginagu
asagini.
Journalist Niels Peter Juel
Larsen omtalte i Politiken
den 5. september 1993 den
tyske historiker Wolfgang
Sofsky’s bog Die Ordnung
des Terrors/Das Konzentra-
tionslager.
Historikeren har ved sin
forskning afdækket nazi-
sternes praksis i koncentra-
tionslejrene. I omtalen af
bogen citerede Larsen Sof-
sky i hans kapitel om »Mu-
selmanden«. Han skrev, at
»muselmanden var det øde-
lagte menneske mellem liv
og død. Med ødemer på fød-
der og lår, uden muskulatur
omkring halebenet (...) De-
res lemmer bevægede sig
langsomt, stødvist, nær-
mest mekanisk (...) Lejrens
håbløshed svor sig sammen
med underernæring og sjæ-
lelig udhungring og for-
vandlede på tre uger krafti-
ge mænd til omvandrende
skeletter, sympoler på lerj-
fangens absolutte afmagt.«
Forestiller man sig rektor
Stærmose, passer beskrivel-
sen ovenfor på ham, hvis ik-
ke på det indre, hvilket jeg
slet ikke tør gisne noget om,
så på det ydre. En skeletag-
tig krop, et smalt ansigt,
indsunkne kinder, et ansigt,
der alle dage han var bosid-
dende her i landet, nærmest
var gustent og manglede
friskhed.
Den grønlandske digter
Ole Korneliussen har ved at
medtage sit digt »Rektor
Stærmose in memoriam« ef-
ter min opfattelse ødelagt
sin egen digtsamling. I sin
ungdom under besættelsen
af Danmark var Chr. Stær-
mose modstandsmand. På
et tidspunkt blev han fanget
af tyskerne og ført til kon-
centrationslejren Neuen-
gamme. Den overfor citere-
de historiker skrev, at kz-lej-
rene var dødsfabrikker, nog-
le mere berygtede end an-
dre, nogle mere effektive,
mens andre langsommere.
Hans skrev, at »i dødsfa-
brikkerne kom døden hur-
tigt, dødsfabrikkeme som
Treblinka og Sobobor var ik-
ke kz-lejre. Men kz-lejrene
var dødens arbejdsplads.
Den langsomme død«. Neu-
engamme er blandt dem.
I sit digt insinuerer Kor-
neliussen, at Stærmose
»lærte et og andet« på sted-
et. Dette »et og andet« skul-
le så være »Arbeit Macht
Frei« og »Ordnung muss
sein«. Som begrundelse på
sin påstand digter han, at
»vi ikke får fri til rypejagt og
skitur«. Som digterens sam-
tidig på Nuuk realskoles kol-
legie engang i tresserne, kan
jeg bevidne, at rypejagt al-
drig har været forbudt for
eleverne. Mange elever hav-
de salonriffel med hjemme-
fra, formedelst konfirma-
tionsgave, og de ryper, de
skød, solgte de til lærerne el-
ler til folk, de kender i byen
til god pris. Ligeledes må det
siges, at vi »ikke fik fri til
sidtur«, er en usandhed. En
af elevforeningerne - der var
fire elevforeninger - nemlig
sportsforeningen GSS ar-
rangerede skikonkurrencer.
Der vart elever, der deltog i
skimesterskabeme, og sko-
len havde ski nok til elever,
der ville benytte dem i deres
fritid.
At postulere at han »ende-
vender vores klædeskabe«,
er et misbrug af et ord. At
endevende betyder vel at ta-
ge alle ting ud og gennemro-
de dem. Hvis digteren havde
haft ret, så skulle staklen
gennemrode alle elevers
skabe en gang om ugen,
hvilket ville være en umulig
opgave på én dag. I øvrigt er
kravet til eleverne om at hol-
de orden, mens de var kolle-
gianere, en tradition, der er
startet længe før den anden
verdenskrig og længe før
mennesker har været fanger
og været puttet i kz-lejre. At
man en gang om ugen kigge-
de i skabene var en del af
tilsynet, en del af den pæda-
gogik man anvendte.
Digtet om Chr. Stærmose
fortæller meget mere om
digterens smålighed end det
fortæller om rektoren. Jeg
mener, at digteren har mis-
fortolket dette ulykkelige
menneske, der tilbragte en
del af sin ungdom i en døds-
lejr, dømt til at skulle Ude
den langsomme død, og som
brugte sine bedste arbejdsår
i dette land. Trist at han
skulle mindes på den måde;
det er uærligt og det er uret-
færdigt at bruge nazi-slo-
gans overfor en mand, der
selv var med til at bekæmpe
nazismen. Det er puerilt fra
en mand, der som ung spej-
der under mandens rektor-
tid fik fri til at bestige det
smukke fjeld Sermitsiaq.
Det digt burde have været
siet fra under forberedelsen
af samlingen, al den negati-
vitet, der klarest kommer til
udtryk i dette digt, giver for
megen dårlig smag i mun-
den.
Ole Korneliussen:
Glamhuller, 72 sider,
illustreret,
pris 122,00 kr.
Atuakkiorfik 1993.
(---------------------------------------------------------'\
Inge Hørup
Inunngorpoq 1958-mi Kø-
benhavn-imi. 1980-imiit
1984-imut assilialiortumi
Ulrik Kvist-mi ilinniar-
poq. 1984: assilialiortuu-
nini aallartippaa. 1986-88:
Saqqummersitsineq 2 X
13, Ebeltoft-imi. 1989-90:
Saqqummersitsineq Stub-
toft, Sorø-mi aamma Fre-
derikshavn Kunstmu-
seum. 1990-93: Art House
København-imi, Saqqum-
mersitsineq Buchelhax,
Silkeborg-imi, Saqqum-
mersitsineq Bønneland,
Odder-imi, Saqqummer-
sitsineq Feldballe, Kol-
ding-imi. 1990: Eqqumiit-
suliortut Påskemi saq-
qummersitsinerat, År-
hus-imi aamma Eqqu-
miitsuliortut Ukiakkut
saqqummersitsinerat,
København-imi. Taakkua
saniatigut Norge-mi,
Tyskland-imi USA-mi Ca-
nada-milu saqqummerit-
sinerit, qallunaallu nam-
minersortumik suliffiu-
taanni pisortallu suliffe-
qarfiutaanni saqqummer-
sitsinerit. Inge Hørup
Dansk Billedkunster For-
bund-imut ilaasortaavoq.
Kusanaqaat,
peqquerpaseqaat
suåloqaallu
Allaanngivippoq Inge Hø-
rup-ip suliai kikkut ta-
marmik saqqummersik-
kamallugit pilerngukkaat.
Taamatuttaaq pisoqar-
mioq Månedens Særtryk-
imut tunngatillugu. Suli-
arilluakkat ilanngukku-
suttarpagut, isumaqarpu-
gullu Inge-p suliarisarta-
gai ukiuni makkunani na-
lissaqanngiusartut.
Inge-p assilialiai angisa-
qaat. Qasseerpassuarti-
gut uumassuseqarpalut-
tuusarput ingasaassinis-
sarpullu mianersuutigini-
artussaagaluarlugu taava
Inge-p qalipagai ima taa-
gussallugit pinngitsooru-
manngilagut: tupinnartut
- takorluukkeritoorpasis-
sut - qalipaasiummik
atorluaarpasiffiusut - ila-
mi nuannivissumik piviu-
sorsiorpalaangitsut - isi-
ginnaarlugit Uorrisimaar-
nartut.
Inge Hørup ilagalugu
uissuumminarporluun-
niit. Arnaq tuappoq pin-
nerlunilu. Qalipakkami-
nut tulluussorinavissoq,
taamaammallu soqutigi-
nartoq. Tassami »nukiit«
»pequerpasissuserlu« qa-
lipagaani saqqummersut
inummi pissarsuarmeer-
tariaqanngillalluunniit.
Inge-p illoqarfeerann-
guaq Sondrup Horsen-ip
V
kangerluanit ungasinn-
gitsumiitsoq najugaraa
suliffigalugulu. Illoqar-
fiup qeqqani inissiaq 450
kvadratmeterinik anner-
tuneq alianaaqisoq inigaa.
Sulinissaminut periarfis-
sarissaarluarpoq - pinn-
gortitamummi qanittu-
miippoq isumassarsiorlu-
arfigisar takkam ini. »Ul-
lut tamasaasa orpippassu-
arni pisuttuarujuunngik-
kaangama arparujoortar-
punga, kisimalu eqqarsa-
rujoortarnera nuannare-
qalugu«.
Tusaamassaalerumaar-
nissara ajorinngilara alla-
tummi iliornissaq sianiil-
liornerussaaq, Inge oqar-
poq nangillunilu oqaatiga-
lugu ukiuni makLunani
pisut ingasangajalluin-
narmata. »Qujanertumik
annertuumik sulerusus-
suseqartuuvunga. Ullut
tamaasa suliannut qiler-
sorsimasutullusooq pisar-
punga - suliaralu nuanna-
reqaara«. Inge-p isertuun-
nagu nassuerutigaa sivi-
suatsiamik aningaasaris-
saarpallaartorsuusiman-
nginnini massakkullu ajo-
rinngilluinnarlugu taak-
ku tungaasiguk ajornar-
torsiutaarunnini. Immi-
nut pilersorsinnaalernis-
samut takorluukkaat pi-
viusunngortikkaluttuar-
pai.
Naak Inge suliaminik
tunisaqarluartaraluartoq
suliarpassui inaani taku-
neqarsinnaapput. Art
House-p iiaatigut Inge
Hørup-ip tusaamasaane-
rulernissaa sulissutigaa.
Video-liorsimavoq ame-
rikkami tunisassatut sa-
naaq kiisalu Canada-mi
qallunaat aallartitaqarfiat
Inge-p suliaanik saqqum-
mersitsinissamut aaqqis-
suussisimavoq suliaanUlu
pisisimalluni. Aamma im-
mikkut taaneqarsinnaa-
voq Inge ataavartumik
Ebeltoft-imi neriniartar-
fimmi Ane Kristine-mi
saqqummersitaqarmat,
pisarnermisullu januari-
mi Galleri Buchelhax-imi,
Silkeborg-imiittumi, saq-
qummersitaqaqqissam-
mat.
»Leda i reviderede om-
givelser« atuartartunut
neqeroorutitsialaavoq.
Tulluusimaarutigalugu
oqatigisinnaavarput qah-
pagaq taanna siornatigut
plakatiliaralugu saqqum-
mersinneqarsimanngim-
mat. Inge aamma Inge-p
suliai tassaapput motit
qallunaarpalaartut inimi-
lu nivingatissallugit eq-
qortuhornerussalluni.
_________________________J