Atuagagdliutit - 04.11.1993, Blaðsíða 10

/o
Nr. 103 • 1993
GRØNLANDSPOSTEN
Fotografen
Qunerseeq Rosing
har samlet de 40
bedste af sine
billeder i
udstillingen
»Menneskene i
Grønland
1959-92«
NUUK(KK) -1 34 år har fo-
tografen Qunerseeq Rosing
haft Grønland i søgeren.
Hun har rejst langs det me-
ste af kysten, og utallige er
de billede, som hun har ta-
get af folk i deres vante mil-
jø.
De 40 bedste af sine bille-
der har hun samlet i udstil-
lingen »Menneskene i Grøn-
land 1959-92«, som i dag cir-
kulerer både i Grønland og i
Europa. Udstillingen var en
væsentlig årsag til, at Qu-
nerseeq Rosing forleden fik
overrakt Den grønlandske
Julemærkekomites pris på
10.000 kroner. I FN-året for
de oprindelige folk er Qu-
nerseeq Rosings billeder en
flot dokumentation af livet i
Grønland i gennem snart
fem årtier, der vendte op og
ned på mange ting.
Qunerseeq Rosing, der er
født i Ammassalik som dat-
ter af præsteparret Sara og
Otto Rosing, ville være foto-
graf. Den tyggede Ministeri-
et for Grønland lidt på. Fo-
tografering var ikke et kvin-
dejob på det tidspunkt, men
til sidst skaffede ministeriet
hende så en læreplads i
1955. København var ikke
stedet for en pige med mod
på livet, mente ministeriet,
som satte Qunerseeq Rosing
i lære hos fotografen i Ring-
sted. Det blev nu mest til fi-
re år i mørkekammeret,
men som nyuddannet foto-
grafhavde Qunerseeq stadig
lyst til at arbejde med det
Rolleiflex-kamera, som hun
fik af Ministeriet for Grøn-
land i flidspræmie.
Tamrener
Nu var der i 1959 ikke man-
gejobs til en nyuddannet fo-
tograf i Grønland, så Quner-
seeq Rosing flyttede hjem til
forældrene i Aasiaat, og se-
nere passede hun tamrener
for sin bror, Jens Rosing, in-
de i Itinnera i God thåbsfjor-
den. Senere sejlede hun med
det berømte tuberkulose-
skib »Misissuut«, og det gav
hende en enestående lejlig-
hed til at komme rundt om
hele Grønland og møde folk.
- Jeg snakkede med folk i
deres eget miljø, fortæller
Qunerseeq Rosing, men jeg
havde ikke kameraet med tU
det første møde. Når isen
var brudt, hentede jeg mit
kamera, og jeg har aldrig op-
levet, at folk har sagt nej til
at blive fotograferet.
Billederne blev brugt i
mange sammenhænge,
blandt andet som bogillu-
strationer, lige som AG har
været en fast aftager af Qu-
nerseeq Rosings billeder.
Grønland i søgeren

1960-imi ullut ilaanni Qeqertarsuarmi Qunerseeq Rosing-ip
qeqertami innuttat ilaat uummaarilluartumik assilisima-
vai. Assimi tunuatungaani ersippoq umiarsuaq sakialluttu-
nik misissuisoq »Misissuut«.
I skumringen på Herberts 0 en dag i 1960 tog Qunerseeq
Rosing med blitz dette stemningsfyldte billede af nogle af
øens indbygere. På reden ligger turbekuloseskibet »Misis-
suut«.
Ældre folk
11992 fik Qunerseeq Rosing
et arbejdslegat af Grønlands
Hjemmestyres kulturmid-
ler, så hun i 1992 og 1993
kunne rejse til Ammassa-
lik-distriktet. Opgaven var
at fotografere de ældre ind-
byggere på Østkysten, hvor
mange af dem kendte Qui-
nerseqs forældre, Sara og
Otto Rosing.
Hun genså sin fødeegn og
kom hurtigt i kontakt med
folk, blandt andet rundt på
fangstpladserne, så hun
kunne optage en lang række
smukke og karakteristiske
portrætter. Måske kan disse
billeder fra Østgrønland bli-
ve til en bog, - materialet er
i hvert fald til stede.
Negativerne til Qunerse-
eq Rosings fotografier gen-
nem 34 år skal overdrages
Grønlands Nationalmu-
seum, hvor billederne af
menneskene i Grønland fra
1959 og fremefter vil indgå i
museets dokumentation af
en afgørende periode i lan-
dets historie.
Qunerseeq Rosing-ip 1992-imi in uit Ku ummiuni ulluinnarni in u unertik ingerlakkaat assili-
simavai.
Livet går sin vante gang i Kuummiut, hvor Qunerseeq Rosing fangede dette motiv i 1992.