Atuagagdliutit - 13.01.1994, Blaðsíða 8

s
Nr. 3 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Qanoq ingerlatsiniarpat?
All: Magdaline Fontain, ilinniartitsisuuneq tusagassiortorlu
Johanne Petrussenimut
ammasumik allakkat!
Matumuuna radioavis-
imut tusagassiortussarsior-
nermi inuttassanik toqqaa-
neq naammagittaalliuutigi-
niarpara.
Inuttassasiornermi allas-
simavoq qinnuteqaateqar-
toq tusagassiortuusariaqar-
toq, sooq taamatut piuma-
saqaateqariarlutik, tusagas-
siortutut naammassini-
kuunngitsumik atorfinitsit-
sippat?
Nunatsinni tusagassiutit
pingaarnersaattut taane-
qarsinnaasumi, isumaga
malillugu tusagassiortuiit
atorfinitsinneqarnissaat
anguniarneqartariaqarpoq,
soorlumi atuarfimmi ilinni-
artitsisutut ilinniarsimasut
atuartitsisuusartut. Arlale-
riarqaluni pisortatigut
oqaatigineqarLarpoq tusa-
gassiorLut kalaallit amigaa-
tigineqartut. Taamatulli
atorfinitsitsisassappata tu-
sagassiortunngorniartitsi-
neq siunertaqanngilaq.
Itigartinneqarninnut
misilitsinneqarnitsinnut
tunngassutillit apeqqutaasi-
mappata erseqqissarusup-
para, junimi misilitsinnissa-
raluatta piviusunngunngin-
neranut Tusagassiortun-
ngorniarluni Ilinniarfiup
kukkussuteqarnera pissu-
taammat, tassami atuarfiup
suliagut tigusimasussaaga-
luarmagit misilitsillutalu.
Ilinniartitaanermut Pisor-
taqai'fiup uppernarsarmagu
atuarfipput kukkussuteqar-
simasoq Radio avis-i nam-
mineerlun arlaleriarlunga
saaffigigaluarpara. Sulisulli
tamanna avammut saqqum-
miukkusussimanngilaat,
immaqa tusagassiutinut
tunngassutilinnik suliaqar-
tut imminnut illersoqati-
giiLlariaqarmata?
Misilitsinnginnerput pis-
sutigalugu, allatut ajornar-
tumik misilitsissutissamik
nutaamik ukiarnissaanut
sanasariaqarpugut, naak
misigeruttorlunga suliara
siulleq namminermini nale-
qarluaraluartoq. Atuarfitta
aaliangernerata, piffissaq
eqqorlugu tunniussisin-
naanngitsutut ilisimaneqa-
lerpugut kingunerivaa,
naammassinissarpullu
qaammatinik sisamanik ki-
nguarsarneqarluni, Isuma-
qarpunga tamanna Tusa-
gassiortunngorniat Ilinniar-
fiannit oqaaseqarfigineqar-
taraluartoq, tassami atorfi-
ninnissaq, taamatullu
qaammaterpaalunni ani-
ngaasarsisinnaagaluarneq
eqqorneqarmata. Aappas-
saanik naammassissutissa-
tut suliara, tusagassiutit
sammisaralugit tunngavigi-
neqarsimappat oqaatigissa-
vara sumiluunniit suliffe-
qarfimmi isornartorsiorne-
qarneq tusaatissatut tigu-
neqarsinnaasai'iaqarmat
aammalu isumaqarama ra-
dio avis-i pitsaanerusumik
ingerlanneqarsinnaasoq, ul-
lumikkummi atortorissaa-
rutit amerlereeqisut periar-
fissaqartitsilluarmata.
Itigartitaasimaninnut su-
leqateqarsinnaaneq tunnga-
vigineqarsimappat oqaati-
gissavara KNR TV-imi Ra-
dio avis-imilu sungiusarlu-
nga sulininni, suliffeqarfin-
ni sungiusarlutik sulisut
misigisartagassaat, tassa si-
unnersorneqarneq misigin-
ngiivikkakku, illuatungaali
unammillerneqarneq misi-
gisarsimallugu. Tupinnan-
ngilarlu tamanna ilaatigut
»aporaannermik« kingune-
qartarsimammat, ilaati-
gummi allaat ilaasa pissut-
sit akuleruffigisassarinngi-
satik akulerufTigisarsimam-
matigik, taamaammallu ki-
simiittutut misigalunga im-
minut illersortariaqartutut
misigisarsimallunga. Ilinni-
artuuninni meeqqakkalu
ineqarniarnikkut atugassa-
rititaasut ajoqisut sunniute-
qartunut ilaapputtaaq.
Uanga nammineerlunga
pitsaasumik suleqatigiin-
nissaq, siunnersoqatogiin-
nissaq, oqallinnissaq isuma-
sioqatigiinnissarlu pingaar-
tittorujussuuakka, taama-
tuttaaq oqaatsitta atorluar-
neqarnissaat. Oqaatigissa-
vara suliffeqarfimmi sungi-
usarfimma pingajuanni
»Atuakkiorfimmi« pissutsit
Hvad er det, de vil?
Af Magdaline Fontain, Overlærer og journalist
Åbent brev til Johanne Pe-
trussen.
Jeg vil hermed gøre indsi-
gelse imod radioavisens ny-
lige ansættelse af en ikke
journalistuddannet medar-
bejder. Der skrives i opsla-
get at ansøgeren skal være
journalistuddannet, hvorfor
ansætter man så en ikke ud-
dannet?
Jeg mener at man kan be-
tagne Radioavisen som lan-
dets vigtigste medie og man
bør derfor tilstræbe sig på at
få journalistuddannede
medarbejdere, ligesom det
er læreruddannede perso-
ner som underviser på sko-
lerne. Der har flere gange
været ytringer om at der er
behov for grønlandske jour-
nalister. Hvis man for frem-
tiden vil bruge radioavisens
ansættelsesmetode er det
omsonst at man har en jour-
nalistuddannelse kørende.
Hvis I under jeres stilling-
tagen har skævet til vore ek-
samensforhold, vil jeg gerne
fremhæve følgende: Journa-
listuddannelsen har lavet en
procedurefejl ved at nægte
at modtage vores eksamens-
opgaver. Efter at jeg fik pro-
cedurefejlen bekræftet af
Uddannelsesdirektoratet,
har jeg flere gange henvendt
mig til radioavisen. Men
medarbejderne har desvær-
re ikke villet offentliggøre
dette, måske fordi personer
der har med journalistik at
gøre skal holde sammen som
ærtehalm?
Fordi skolen nægtede at
modtage vores opgaver har
vi måttet lave en ny, og jeg
som ellers følte at min første
opgave havde en vis værdi i
sig selv. På grund af proce-
durefejlen blev vi kendte
som dem der ikke kunne af-
levere til tiden. Det har også
fået dårlige følger for os, idet
vores eksamne blev forsin-
ket med 4 måneder. Jeg me-
ner at Journalistuddannel-
sen må komme frem med en
udtalelse omkring dette,
idet deres bestemmelse har
fået dårlig indflydelse på vo-
res jobsøgning og dermed
for flere måneders løn.
Hvis man har skelet til
min endelige eksamensop-
gave, hvor jeg har beskæfti-
get mig med medierne, vil
jeg gerne fremhæve at jeg
mener at enhver arbejds-
plads skal kunne tåle kritik
og jeg mener endvidere at
radioavisen kan være bedre
kørende, idet kommunika-
tionsmidlerne nu til dags gi-
ver mange muligheder.
Hvis der har været tale
om samarbejdsproblemer,
vil jeg dertil sige at jeg under
min praktiktid ved KNR-TV
og Radioavisen, aldrig har
oplevet det en praktikant
skal opleve, nemlig vejled-
ning og rådgivning, men
derimod har jeg følt at kon-
kurrencementaliteten kom
frem blandt medarbejderne.
Det kan derfor ikke være
mærkeligt hvis der har væ-
ret gnidninger ind i mellem
også fordi det skete op til fle-
re gange at medarbejderne
blandede sig omkring for-
hold som intet havde med
dem at gøre. Jeg følte flere
gange at jeg som ene høne
stod og måtte forsvare mig
selv. Det der også har haft
negativ indflydelse på det
hele er at jeg som enlig mor,
var nødt til at leve under
dårlige boligforhold.
De personer som skulle
tage stilling til ansøgninger-
ne, kunne godt have indhen-
tet tilladelse til selv at tage
kontakt med de 2 skoler
hvor jeg har undervist eller
til de andre journalistelever,
hvis de ville indhente oplys-
ninger om samarbejdsfor-
hold. Jeg tror ikke jeg kunne
have været med til at stå for
forskellige arrangementer
på skolen, hvis jeg havde væ-
ret dårlig til at samarbejde.
Jeg går selv stærkt ind for
godt samarbejde, vejledning
og diskussioner og videregi-
velse af egen viden og ikke
mindst god udnyttelse af
vort sprog.
Man kan også regne med
at en person som fuldender
sin uddannelse, får en vis
fred med sig selv, når ved-
kommende har opnået det
han/hun vil opnå. Hvor ville
følelsen være fuldendt hvis
man følte at der var brug for
een.
Jeg kan undre mig over
om det mon er lukningen af
Qeqqata Radioa, som får føl-
ger af sådan et ansættelses-
forhold?
Itigartitaasimaninnut suleqateqarsinnaaneq tunngavigineqarsimappat oqaatigissavara
KNR TV-imi Radio avis-imilu sungiu sarlu nga sulininni, suli(Teqarfinni sungiusarlutik suli-
sut misigisartagassaat, tassa siunnersorneqarneq misiginngiivikkakku, illuatungaali
unammillerneqarneq misigisarsimallugu, Magdaline Fontain Johanne Petrussenimut ilaa-
tigut allappoq.
Hvis der har været tale om samarbejdsproblemer vil jeg dertil sige, at jeg under min
praktiktid ved KNR-TV og Radioavisen, aldrig har oplevet det en praktikant skal opleve,
nemlig vejledning og rådgivning, men derimod harjeg følt, at konkurrencementaliteten kom
frem blandt medarbejderne, skriver Magdaline Fontain blandt andet til Johanne Petrussen.
(Ass./Foto: Knud Josefsen)
tamakku misigigakkit.
Suleqateqarneq tunnga-
viginiarsimagu nikku soor-
mi atuarfiit suliffiginikuu-
sakka imaluunniit ilinniar-
tuuninni suleqateqartarsi-
manera, attuumassuteqar-
tunut pissutsinut tamakku-
nunnga oqaaseqaateqarsin-
naasunut paasiniarsimagu-
nikku. Atrofinitsitsisussam-
mi taamatut pisinnaatitaaf-
filerneqarsinnaasarput.
Ukiut ingerlanerini atuar-
fimmi pisunut assigiinngit-
sunut aaqqissuussisooqa-
taasarsimanera tunngaviga-
lugu oqarsinnaasorivunga
imminut suleqatikkumi-
naatsutut isiginanga.
Eqqarsaatigisariaqartoq
aamma aana: Kinaluunniit
inuk ilinniakkaminik angu-
niakkaminillu naammassin-
nittoq toqqissiallannermik
misigisaqartarmat, qanorli
atorfissaqar tinneqar tu tu t
misigaluni.
Apereru su nnar sinnaavoq
Qeqqata Radio-ata matune-
ra pissutigalugu taamatut
atorfinitsitsisoqarnersoq?
Lysten til at leve
Af Markus E. Olsen
Jeg har gjort mig nogle ge-
nerelle tanker om den servi-
ce vi har på det sociale og
sundhedsmæssige område.
Lad mig først udtrykke mi-
ne tanker på den service vi
yder for vore ældre:
Vi ser bare til, når menne-
sker ligger syge, uden at der
kan gøres noget ved sygdom-
men.
Min far blev ramt af syg-
dommen astma på sine æl-
dre dage, Hvilket berører fa-
miliesamlivet. Min far har
endnu nogle gode år tilgode,
og derfor håber jeg, at folk
med astma kan få bedre vil-
kår. Jeg kan også føle, at læ-
gerne har svært ved at kure-
re sygdommen.
Det er sikker, at min far
har fået sygdommen fra sin
arbejdsplads, værftet som
maskinarbejder. Det var
dengang tilsyn af arbejds-
pladser ikke var så strenge.
Bestræbelserne med at få
erstatning kom der heller
ikke noget ud af. De vise
mænd siger nemlig, at far
først fik sygdommen de se-
nere år. De kan ikke leve sig
ind i forholdene fra den-
gang. Min fars liv kan deles
i fire dele:
Mens vi var små var han
på værftet og på heliporten.
Han har en nummerbåd og
et hundespand. Vi kan sige
at han både er arbejder, fi-
sker og fanger. Sund og fuld
af vilje til at fuldføre sine gø-
remål. Han er sportsmand
der fuldt ud udnytter livet
med al sin sjæl. Dan han på
sine ældre dage fik astma, er
det svært at tro på »uviden-
de« lægers bedømmelse af
sygdommen. Er der andre
læger der har den samme
bedømmelse? Ja! De har
gjort det ud fra deres under-
søgelser af min far, men jeg
tror ikke på deres bedøm-
melse af sygdommen.
Jeg kom med denne udta-
lelse, ikke alene på grund af
mine forældre og min fami-
lie, også på grund af mange
uafklarede forhold. Jeg kan
forestille mig, at der er man-
ge ting man skal være var-
som med, når man arbejder
på det sociale og sundheds-
mæssige område, men her
er min tanke:
Plejepersonalets kund-
skaber er alt for ringe, inclu-
sive lægers, overlægers, råd-
giveres, ogalle dem indenfor
systemet. Jeg tænker på, at
vi mennesker i vore dage ik-
ke har ånden med, og derfor
ikke kan udføre arbejdet
fuldtud.
Videnskabsmænd
Lad mig nævne Sigmund
Freud, psykoanalysens fa-
der, og karl Marx, socialis-
mens fader:
Godt nok har de to store
mænd store kundskaber udi
det filosofiske, men de er
ateister! De har gjort sig selv
til guder, og deres disciple
har gjort det samme.
Folk der gjorde sig an-
strengelser indenfor det ån-
delige arbejde bliver ikke an-
erkendt af den etablerede vi-
denskab, da videnskaben
skeler til Freuds og Marx’s
tanker istedet for bibelen.
Jeg vil som et ungt menne-
ske der sætter høj pris på
ungdommen sige, at deres
tanker ikke andet er end
tomme tanker! De er godt-
nok tilført salt af livets reali-
teter, men de er svære at ef-
terleve, hvad fuldførelse af
dagligdagens problemer an-
går. Hvis de skal gennemfø-
res kræves der kræfter, og
det kan disse tanker ikke gi-
ve, med mindre man lever
som Dracula.
Kun hvis skatteprocenten
stiger til Mount Everest’s
højde, kan man løse nogle af
problemerne. Jeg fremkom-
mer med disse tanker, efter
nøje at have gennemtænkt,
hvad min far har måttet gå
igennem.
Man yder bedre hjælp til
unge end man gør mod min
far. Unge mennesker der ik-
ke gider at arbejde og bare
henter socialhjælp, hvor er
de utaknemmelige. Jeg kan
ikke godtage, at min far, der
gennem hele livet har arbej-
det hårdt, bliver behandlet
på den måde at politikere
uden sjæl!
Gennem årene har han
omsat mange penge til at
kunne forsørge ni børn,
uden at kny. Han henter fra
naturen for at vi kan vokse
op og blive sunde og stærke.
Derfor mener jeg, at vi må
gøre åndslivet stærkere
igen, når vi skal hjælpe syge
mennesker, der har lyst til
at leve endnu længere.
Der er ikke kun tale om
livet som kristen, eller an-
den religiøs tankegang. Der
er tale om folk med andre
evner, alternative behandle-
re, end den etablerede vi-
denskab. Disse behandlere
udnytter naturens kræfter,
det gør de såkaldte læger
med nogle års uddannelse
ikke. Ligesom dem på Sana
og bilder folk noget ind. An-
dre gør sig ansrengelser for
at udføre arbejdet, og jeg
kan kun opmuntre dem til
at gøre en større indsats i
deres arbejde.
Mit formål med dette ind-
læg er:
Pust mere ånd ind i ud-
dannelsen af læger og andet
sundhedspersonale. Folk i
andre lande har mere erfa-
ring på det psykiske område
som vi kan trække på ved at
lære fra dem. På den måde
kan vi forøge vore kundska-
ber.
Jeg mener at politikere
uden sjæl bare ser til og
snakker ihjel og ikke kan be-
regne, hvor dyrebart liver
et. Folkevalgte, der bare lo-
ver og lover at gøre noget
ved problemerne med hjælp
af skatteydernes penge, har
vi ikke brug for. Disse valgte
tjener penge på os, uden at
gøre noget for os. De soler
sig flydende på en isflage
uden fast grund under fød-
derne.