Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.01.1994, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 13.01.1994, Blaðsíða 8
s Nr. 3 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN Qanoq ingerlatsiniarpat? All: Magdaline Fontain, ilinniartitsisuuneq tusagassiortorlu Johanne Petrussenimut ammasumik allakkat! Matumuuna radioavis- imut tusagassiortussarsior- nermi inuttassanik toqqaa- neq naammagittaalliuutigi- niarpara. Inuttassasiornermi allas- simavoq qinnuteqaateqar- toq tusagassiortuusariaqar- toq, sooq taamatut piuma- saqaateqariarlutik, tusagas- siortutut naammassini- kuunngitsumik atorfinitsit- sippat? Nunatsinni tusagassiutit pingaarnersaattut taane- qarsinnaasumi, isumaga malillugu tusagassiortuiit atorfinitsinneqarnissaat anguniarneqartariaqarpoq, soorlumi atuarfimmi ilinni- artitsisutut ilinniarsimasut atuartitsisuusartut. Arlale- riarqaluni pisortatigut oqaatigineqarLarpoq tusa- gassiorLut kalaallit amigaa- tigineqartut. Taamatulli atorfinitsitsisassappata tu- sagassiortunngorniartitsi- neq siunertaqanngilaq. Itigartinneqarninnut misilitsinneqarnitsinnut tunngassutillit apeqqutaasi- mappata erseqqissarusup- para, junimi misilitsinnissa- raluatta piviusunngunngin- neranut Tusagassiortun- ngorniarluni Ilinniarfiup kukkussuteqarnera pissu- taammat, tassami atuarfiup suliagut tigusimasussaaga- luarmagit misilitsillutalu. Ilinniartitaanermut Pisor- taqai'fiup uppernarsarmagu atuarfipput kukkussuteqar- simasoq Radio avis-i nam- mineerlun arlaleriarlunga saaffigigaluarpara. Sulisulli tamanna avammut saqqum- miukkusussimanngilaat, immaqa tusagassiutinut tunngassutilinnik suliaqar- tut imminnut illersoqati- giiLlariaqarmata? Misilitsinnginnerput pis- sutigalugu, allatut ajornar- tumik misilitsissutissamik nutaamik ukiarnissaanut sanasariaqarpugut, naak misigeruttorlunga suliara siulleq namminermini nale- qarluaraluartoq. Atuarfitta aaliangernerata, piffissaq eqqorlugu tunniussisin- naanngitsutut ilisimaneqa- lerpugut kingunerivaa, naammassinissarpullu qaammatinik sisamanik ki- nguarsarneqarluni, Isuma- qarpunga tamanna Tusa- gassiortunngorniat Ilinniar- fiannit oqaaseqarfigineqar- taraluartoq, tassami atorfi- ninnissaq, taamatullu qaammaterpaalunni ani- ngaasarsisinnaagaluarneq eqqorneqarmata. Aappas- saanik naammassissutissa- tut suliara, tusagassiutit sammisaralugit tunngavigi- neqarsimappat oqaatigissa- vara sumiluunniit suliffe- qarfimmi isornartorsiorne- qarneq tusaatissatut tigu- neqarsinnaasai'iaqarmat aammalu isumaqarama ra- dio avis-i pitsaanerusumik ingerlanneqarsinnaasoq, ul- lumikkummi atortorissaa- rutit amerlereeqisut periar- fissaqartitsilluarmata. Itigartitaasimaninnut su- leqateqarsinnaaneq tunnga- vigineqarsimappat oqaati- gissavara KNR TV-imi Ra- dio avis-imilu sungiusarlu- nga sulininni, suliffeqarfin- ni sungiusarlutik sulisut misigisartagassaat, tassa si- unnersorneqarneq misigin- ngiivikkakku, illuatungaali unammillerneqarneq misi- gisarsimallugu. Tupinnan- ngilarlu tamanna ilaatigut »aporaannermik« kingune- qartarsimammat, ilaati- gummi allaat ilaasa pissut- sit akuleruffigisassarinngi- satik akulerufTigisarsimam- matigik, taamaammallu ki- simiittutut misigalunga im- minut illersortariaqartutut misigisarsimallunga. Ilinni- artuuninni meeqqakkalu ineqarniarnikkut atugassa- rititaasut ajoqisut sunniute- qartunut ilaapputtaaq. Uanga nammineerlunga pitsaasumik suleqatigiin- nissaq, siunnersoqatogiin- nissaq, oqallinnissaq isuma- sioqatigiinnissarlu pingaar- tittorujussuuakka, taama- tuttaaq oqaatsitta atorluar- neqarnissaat. Oqaatigissa- vara suliffeqarfimmi sungi- usarfimma pingajuanni »Atuakkiorfimmi« pissutsit Hvad er det, de vil? Af Magdaline Fontain, Overlærer og journalist Åbent brev til Johanne Pe- trussen. Jeg vil hermed gøre indsi- gelse imod radioavisens ny- lige ansættelse af en ikke journalistuddannet medar- bejder. Der skrives i opsla- get at ansøgeren skal være journalistuddannet, hvorfor ansætter man så en ikke ud- dannet? Jeg mener at man kan be- tagne Radioavisen som lan- dets vigtigste medie og man bør derfor tilstræbe sig på at få journalistuddannede medarbejdere, ligesom det er læreruddannede perso- ner som underviser på sko- lerne. Der har flere gange været ytringer om at der er behov for grønlandske jour- nalister. Hvis man for frem- tiden vil bruge radioavisens ansættelsesmetode er det omsonst at man har en jour- nalistuddannelse kørende. Hvis I under jeres stilling- tagen har skævet til vore ek- samensforhold, vil jeg gerne fremhæve følgende: Journa- listuddannelsen har lavet en procedurefejl ved at nægte at modtage vores eksamens- opgaver. Efter at jeg fik pro- cedurefejlen bekræftet af Uddannelsesdirektoratet, har jeg flere gange henvendt mig til radioavisen. Men medarbejderne har desvær- re ikke villet offentliggøre dette, måske fordi personer der har med journalistik at gøre skal holde sammen som ærtehalm? Fordi skolen nægtede at modtage vores opgaver har vi måttet lave en ny, og jeg som ellers følte at min første opgave havde en vis værdi i sig selv. På grund af proce- durefejlen blev vi kendte som dem der ikke kunne af- levere til tiden. Det har også fået dårlige følger for os, idet vores eksamne blev forsin- ket med 4 måneder. Jeg me- ner at Journalistuddannel- sen må komme frem med en udtalelse omkring dette, idet deres bestemmelse har fået dårlig indflydelse på vo- res jobsøgning og dermed for flere måneders løn. Hvis man har skelet til min endelige eksamensop- gave, hvor jeg har beskæfti- get mig med medierne, vil jeg gerne fremhæve at jeg mener at enhver arbejds- plads skal kunne tåle kritik og jeg mener endvidere at radioavisen kan være bedre kørende, idet kommunika- tionsmidlerne nu til dags gi- ver mange muligheder. Hvis der har været tale om samarbejdsproblemer, vil jeg dertil sige at jeg under min praktiktid ved KNR-TV og Radioavisen, aldrig har oplevet det en praktikant skal opleve, nemlig vejled- ning og rådgivning, men derimod har jeg følt at kon- kurrencementaliteten kom frem blandt medarbejderne. Det kan derfor ikke være mærkeligt hvis der har væ- ret gnidninger ind i mellem også fordi det skete op til fle- re gange at medarbejderne blandede sig omkring for- hold som intet havde med dem at gøre. Jeg følte flere gange at jeg som ene høne stod og måtte forsvare mig selv. Det der også har haft negativ indflydelse på det hele er at jeg som enlig mor, var nødt til at leve under dårlige boligforhold. De personer som skulle tage stilling til ansøgninger- ne, kunne godt have indhen- tet tilladelse til selv at tage kontakt med de 2 skoler hvor jeg har undervist eller til de andre journalistelever, hvis de ville indhente oplys- ninger om samarbejdsfor- hold. Jeg tror ikke jeg kunne have været med til at stå for forskellige arrangementer på skolen, hvis jeg havde væ- ret dårlig til at samarbejde. Jeg går selv stærkt ind for godt samarbejde, vejledning og diskussioner og videregi- velse af egen viden og ikke mindst god udnyttelse af vort sprog. Man kan også regne med at en person som fuldender sin uddannelse, får en vis fred med sig selv, når ved- kommende har opnået det han/hun vil opnå. Hvor ville følelsen være fuldendt hvis man følte at der var brug for een. Jeg kan undre mig over om det mon er lukningen af Qeqqata Radioa, som får føl- ger af sådan et ansættelses- forhold? Itigartitaasimaninnut suleqateqarsinnaaneq tunngavigineqarsimappat oqaatigissavara KNR TV-imi Radio avis-imilu sungiu sarlu nga sulininni, suli(Teqarfinni sungiusarlutik suli- sut misigisartagassaat, tassa siunnersorneqarneq misiginngiivikkakku, illuatungaali unammillerneqarneq misigisarsimallugu, Magdaline Fontain Johanne Petrussenimut ilaa- tigut allappoq. Hvis der har været tale om samarbejdsproblemer vil jeg dertil sige, at jeg under min praktiktid ved KNR-TV og Radioavisen, aldrig har oplevet det en praktikant skal opleve, nemlig vejledning og rådgivning, men derimod harjeg følt, at konkurrencementaliteten kom frem blandt medarbejderne, skriver Magdaline Fontain blandt andet til Johanne Petrussen. (Ass./Foto: Knud Josefsen) tamakku misigigakkit. Suleqateqarneq tunnga- viginiarsimagu nikku soor- mi atuarfiit suliffiginikuu- sakka imaluunniit ilinniar- tuuninni suleqateqartarsi- manera, attuumassuteqar- tunut pissutsinut tamakku- nunnga oqaaseqaateqarsin- naasunut paasiniarsimagu- nikku. Atrofinitsitsisussam- mi taamatut pisinnaatitaaf- filerneqarsinnaasarput. Ukiut ingerlanerini atuar- fimmi pisunut assigiinngit- sunut aaqqissuussisooqa- taasarsimanera tunngaviga- lugu oqarsinnaasorivunga imminut suleqatikkumi- naatsutut isiginanga. Eqqarsaatigisariaqartoq aamma aana: Kinaluunniit inuk ilinniakkaminik angu- niakkaminillu naammassin- nittoq toqqissiallannermik misigisaqartarmat, qanorli atorfissaqar tinneqar tu tu t misigaluni. Apereru su nnar sinnaavoq Qeqqata Radio-ata matune- ra pissutigalugu taamatut atorfinitsitsisoqarnersoq? Lysten til at leve Af Markus E. Olsen Jeg har gjort mig nogle ge- nerelle tanker om den servi- ce vi har på det sociale og sundhedsmæssige område. Lad mig først udtrykke mi- ne tanker på den service vi yder for vore ældre: Vi ser bare til, når menne- sker ligger syge, uden at der kan gøres noget ved sygdom- men. Min far blev ramt af syg- dommen astma på sine æl- dre dage, Hvilket berører fa- miliesamlivet. Min far har endnu nogle gode år tilgode, og derfor håber jeg, at folk med astma kan få bedre vil- kår. Jeg kan også føle, at læ- gerne har svært ved at kure- re sygdommen. Det er sikker, at min far har fået sygdommen fra sin arbejdsplads, værftet som maskinarbejder. Det var dengang tilsyn af arbejds- pladser ikke var så strenge. Bestræbelserne med at få erstatning kom der heller ikke noget ud af. De vise mænd siger nemlig, at far først fik sygdommen de se- nere år. De kan ikke leve sig ind i forholdene fra den- gang. Min fars liv kan deles i fire dele: Mens vi var små var han på værftet og på heliporten. Han har en nummerbåd og et hundespand. Vi kan sige at han både er arbejder, fi- sker og fanger. Sund og fuld af vilje til at fuldføre sine gø- remål. Han er sportsmand der fuldt ud udnytter livet med al sin sjæl. Dan han på sine ældre dage fik astma, er det svært at tro på »uviden- de« lægers bedømmelse af sygdommen. Er der andre læger der har den samme bedømmelse? Ja! De har gjort det ud fra deres under- søgelser af min far, men jeg tror ikke på deres bedøm- melse af sygdommen. Jeg kom med denne udta- lelse, ikke alene på grund af mine forældre og min fami- lie, også på grund af mange uafklarede forhold. Jeg kan forestille mig, at der er man- ge ting man skal være var- som med, når man arbejder på det sociale og sundheds- mæssige område, men her er min tanke: Plejepersonalets kund- skaber er alt for ringe, inclu- sive lægers, overlægers, råd- giveres, ogalle dem indenfor systemet. Jeg tænker på, at vi mennesker i vore dage ik- ke har ånden med, og derfor ikke kan udføre arbejdet fuldtud. Videnskabsmænd Lad mig nævne Sigmund Freud, psykoanalysens fa- der, og karl Marx, socialis- mens fader: Godt nok har de to store mænd store kundskaber udi det filosofiske, men de er ateister! De har gjort sig selv til guder, og deres disciple har gjort det samme. Folk der gjorde sig an- strengelser indenfor det ån- delige arbejde bliver ikke an- erkendt af den etablerede vi- denskab, da videnskaben skeler til Freuds og Marx’s tanker istedet for bibelen. Jeg vil som et ungt menne- ske der sætter høj pris på ungdommen sige, at deres tanker ikke andet er end tomme tanker! De er godt- nok tilført salt af livets reali- teter, men de er svære at ef- terleve, hvad fuldførelse af dagligdagens problemer an- går. Hvis de skal gennemfø- res kræves der kræfter, og det kan disse tanker ikke gi- ve, med mindre man lever som Dracula. Kun hvis skatteprocenten stiger til Mount Everest’s højde, kan man løse nogle af problemerne. Jeg fremkom- mer med disse tanker, efter nøje at have gennemtænkt, hvad min far har måttet gå igennem. Man yder bedre hjælp til unge end man gør mod min far. Unge mennesker der ik- ke gider at arbejde og bare henter socialhjælp, hvor er de utaknemmelige. Jeg kan ikke godtage, at min far, der gennem hele livet har arbej- det hårdt, bliver behandlet på den måde at politikere uden sjæl! Gennem årene har han omsat mange penge til at kunne forsørge ni børn, uden at kny. Han henter fra naturen for at vi kan vokse op og blive sunde og stærke. Derfor mener jeg, at vi må gøre åndslivet stærkere igen, når vi skal hjælpe syge mennesker, der har lyst til at leve endnu længere. Der er ikke kun tale om livet som kristen, eller an- den religiøs tankegang. Der er tale om folk med andre evner, alternative behandle- re, end den etablerede vi- denskab. Disse behandlere udnytter naturens kræfter, det gør de såkaldte læger med nogle års uddannelse ikke. Ligesom dem på Sana og bilder folk noget ind. An- dre gør sig ansrengelser for at udføre arbejdet, og jeg kan kun opmuntre dem til at gøre en større indsats i deres arbejde. Mit formål med dette ind- læg er: Pust mere ånd ind i ud- dannelsen af læger og andet sundhedspersonale. Folk i andre lande har mere erfa- ring på det psykiske område som vi kan trække på ved at lære fra dem. På den måde kan vi forøge vore kundska- ber. Jeg mener at politikere uden sjæl bare ser til og snakker ihjel og ikke kan be- regne, hvor dyrebart liver et. Folkevalgte, der bare lo- ver og lover at gøre noget ved problemerne med hjælp af skatteydernes penge, har vi ikke brug for. Disse valgte tjener penge på os, uden at gøre noget for os. De soler sig flydende på en isflage uden fast grund under fød- derne.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.