Atuagagdliutit - 24.02.1994, Blaðsíða 8

s
Nr. 15 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Debataften viste, at det i hvert fald er noget sludder at sammenkæde undergrunden med rigsfællesskabet
NUUK(KK) - Partiet Siu-
muts nye kompromisforslag
omkring placeringen af Rå-
stofforvaltningen bliver et
af de tunge emner på det
næste møde i Fællesrådet
for mineralske råstoffer i
Grønland, som bliver holdt i
Nuuk den 26. april.
Siumut foreslog overra-
skende på sit hovedbestyrel-
sesmøde forud for åbningen
af landstingssamlingen i sid-
ste uge et kompromis i balla-
den om råstofferne for at
komme ud af det nuværende
dødvande.
Siumut peger nu på en
fælles grønlandsk/dansk
forvaltningsenhed med af-
delinger i både Danmark og
Grønland med politisk og
administrativ fælles refe-
rence til såvel den danske
som den grønlandske politi-
ske verden.
Debatten
Om Fællesrådet, der består
af fem danske og fem grøn-
landske politikere samt for-
manden, landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen,
med det nye udspil kan bry-
de dødvandet, må foreløbigt
stå hen i det uvisse.
Imens fortsætter debat-
ten om råstofferne, blandt
andet på et møde forleden i
Nuuk, arrangeret af Grøn-
lands Teknologiske Selskab,
der havde sat formanden for
Fællesrådet, landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
stævne med lektor, dr. jur
Frederik Harhoff, der netop
på Københavns Universitet
har forsvaret en doktordi-
sputats om hjemmestyret.
Og det blev en debataften,
hvor Råstofforvaltningen
var i centrum.
En stor del af balladen går
nemlig på selve Råstoffor-
valtningen, der med sine 14
medarbejdere og sit årlige
budget på 10 millioner kro-
ner varetager det daglige ar-
bejde omkring den grøn-
landske undergrund.
Hjemmestyret føler, at
Råstofforvaltningen, der i
dag er placeret hos den dan-
ske energiminister Jann
Sjursen fra Kristeligt Folke-
parti udelukkende betjener
den danske regering og de
danske medlemmer af Fæl-
lesrådet.
Og da viden som bekendt
er magt, er det en klar util-
fredsstillende sitution for
Grønlands Hjemmestyre.
Usynlig
- Råstofforvaltningen rådgi-
ver kun den danske side, og
ordet »fælles« får en hul
klang, siger formanden for
Fællesrådet, landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen.
- På grund af blokeringer-
ne i Råstofforvaltningen i
København har landsstyret
været tvunget til at opbygge
sin egen råstofforvaltning i
Nuuk. Foreløbigt kun med
en enkelt medarbejder, men
fortsætter blokeringen, kan
det blive nødvendigt at for-
stærke denne indsats i
Grønland. Vort mål er imid-
lertid ikke en dobbeltadmi-
nistration, men en fællesad-
ministration, og derfor
fremsætter Siumut et kom-
promisforslag.
- For det haster. Råstof-
forvaltningen bliver mere og
mere usynlig i takt med be-
hovet for en synliggørelse af
de muligheder, som ligger
gemt i den grønlandske un-
dergrund, understreger
Lars Emil Johansen.
- Vi skal have mere dyna-
mik i forvaltningen, og moti-
vationen vil afgjort blive
større, hvis Råstofforvalt-
ningen får grønlandsk jord
under neglene i stedet for at
søge ly under det danske
energiministerium.
- I sidste ende er det et
spørgsmål om det nærheds-
princip, som danske politi-
kere i alle andre sammen-
hænge besynger så højt.
Politik og ikke jura
- Vi lever i en tid, hvor de
danske politikere taler om at
nedtrappe bloktilskuddet,
men de samme politikere vil
ikke give os nøglen til vor
egen undergrund, som ved
siden af turismen er den
eneste økonomiske vej frem
i en tid med svigtende fiske-
ri.
- Det er fristende at opfat-
te den danske regerings nej
som en frygt for at under-
grave rigsfællesskabet, men
erfaringerne fra Færøerne
viser, at det argument er no-
get sludder. Der er ingen ju-
ridiske problemer i en over-
flytning, kun politisk mod-
vilje, konstaterer Lars Emil
Johansen.
Og han fik ret i dette syns-
punkt af Frederik Harhoff,
som imidlertid advarede
mod for store forventninger
til en overflytning af Rå-
stofforvaltningen.
- En geografisk flytning af
Råstofforvaltningen fra
Danmark til Grønland kan
ske uden juriske problemer,
men giver ikke automatisk
hjemmestyret ret til at ud-
stede koncessioner til de mi-
neselskaber, som er interes-
seret i at udnytte råstoffer-
ne i den grønlandske under-
grund. I dag er det Energi-
ministeriet, som med ansvar
overfor Folketinget giver
disse grønlandske konces-
sioner.
- Det er selvfølgelig ikke
tilfredsstillende for Grøn-
lands Hjemmestyre, og ret-
ten til at udstede koncessio-
ner burde nok placeret i
Fællesrådet for mineralske
råstoffer i Grønland, siger
Frederik Harhoff.
Dette synspunkt var Lars
Emil Johansen enig i.
- Vi ønsker at bibeholde
Fællesrådet med dens
dansk/grønlandske sam-
mensætning, men Fællesrå-
det skal have et teknisk ap-
parat at trække på for at få
den fornødne slagkraft. Der-
for skal Råstofforvaltningen
flyttes fra Energiministeriet
til Fællesrådet.
Der er noget at rafle om
- Der er ikke noget at rafle
om!
Så bombastisk bandt da-
værende statsminister An-
ker Jørgensen retten til
Grønlands undergrund
sammen med det dansk/
grønlandske rigsfællesskab.
Siden har erfaringerne fra
Færøerne vist, at der sande-
lig er noget at rafle om.
Tidligere statsminister
Poul Schliiter gav som en af
sine sidste handlinger, in-
den han kastede håndklæ-
det i ringen på grund af Ta-
mil-sagen, Færøerne den
fulde råderet over sin under-
grund, uden det af den
grund er gået ud over det
dansk/færøske rigsfælles-
skab.
Lars Emil Johansen, der
som medlem af Folketinget i
1970’erne spillede en central
rolle i Hjemmestyrekom-
missionens arbejde, medgi-
ver, at hjemmestyreloven
byggede på en række kom-
promiser, - ikke mindst
hvad angår den grønlandske
undergrund.
- Måske blev vi fuppet til
at tro, at undergrunden og
rigsfællesskabet var to sider
af samme sag, siger Lars
Emil Johansen i dag. De
grønlandske politikere gik i
hvert fald med til en blød
formulering om, at den fast-
boende befolkningen har
grundlæggende rettigheder
til råstofferne i undergrun-
den.
- Det ville også være fint
nok, hvis Grønland i de se-
neste 15 år har haft den
samme ret til at trække på
sagkundskaben som den
danske regering og de dan-
ske medlemmer af Fællesrå-
det, men sådan forholder
det sig desværre ikke. Og
derfor fortsætter diskussio-
nen om retten til den grøn-
landske undergrund nu på
20. år, siger Lars Emil Jo-
hansen.
Dansk tøven
Regeringsskiftet i Danmark
for et år siden har ikke løst
op for problemet.
Socialdemokratiet siger,
at det vil overføre Råstoffor-
valtningen og retten til at
udstede koncessioner til
Grønlands Hjemmestyre.
Alligevel er der et aller an-
det, som går galt, når de flo-
te ord skal udmøntes i politi-
ske realiteter.
- Hvad ligger der bag den
danske tøven, spurgte Lars
Emil Johansen sig selv på
debatenen i Nuuk. Og et
klart svar er han ikke i stand
til give.
- Det kan ikke være en
angst for at Grønland skal
løbe med alle pengene, for
debatten drejer sig kun om
Råstofforvaltningen og ikke
om fordelingsnøglen, som
giver Danmark og Grønland
hver halvdelen af den første
halve milliard, som bliver
tjent på råstofudvindingen.
- Det kan heller ikke være
en angst for at Grønland
skal bestemme det hele, for
vi har jo fortsat Fællesrådet
med sine dansk/grønlandske
medlemmer. Fællesrådet
har magt til at bremse en
koncession, hvi Grønland
for eksempel fik den vanvit-
tige idé at bryde uran og sæl-
ge det til Iran.
Fuppet
- Jeg tror, at Danmark er
bange for at blive fuppet, si-
ger Lars Emil Johansen.
- Danske politikere er ble-
vet mistænksomme og spør-
ger i dag sig selv: - Hvorfor
er Grønland så vild efter at
få den forvaltningen over-
flyttet?
- Og måske har de ret. Må-
ske er Fællesrådet dybest
set uinteressant for Grøn-
land - i hver fald med den
nuværende bemanding, si-
ger Lars Emil Johansen, der
dermed endnu engang peger
på den dybe personlige kon-
flikt mellem de grønlandske
politikere og lederen af Rå-
stofforvaltningen Gert
Vigh. En konflikt, der heller
ikke er med til at skabe en
afklaring på problemet.
Måske bliver vi alle kloge-
re efter mødet i Fællesrådet
den 26. april.