Atuagagdliutit - 08.03.1994, Blaðsíða 6

6
Nr. 18 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Atuagaq A>
pinngitsoorneqar-
sinnaanngitsoq
Kalaallit Nunaanni aalisartunut, piniartunut nuan-
nariinnarlugulu, AALISARTUNUT QUPPERSAGAQ
1994 niuertarfinni pisiassanngorpoq.
Angallatit atortulersugaaneranniit ajornartorsior-
nermi inatsisit nalunaarutillu malillugit qanoq ikior-
neqarsinnaanerlutit atuaruk.
Aalisariutini mikinerusuni Danske Fiskerihåndbog-
imut taarsiullugu atomeqarsinnaavoq.
AALISARTUNUT
QUPPERSAGAQ
Quppemerit 226 Æ
Saqqummerpoq I M M
1/1 1994 1 HVJ
Den uundværlige
bog for fiskere, fangere og de mange lystsejlere i
Grønland, GRØNLANDS FISKERIHÅNDBOG 1994
er på gaden.
Læs de sidste nye oplysninger om alt fra udrustning
af fartøjer til de relevante love og bekendtgørelser.
Og om hvordan du får hjælp i nødsituationer.
Kan bruges istedet for Den Danske Fiskerihåndbog
i mindre erhvervsfartøjer.
FISKERIHÅNDBOGEN-
226 sider.
Udkommet
1/1 1994
128,
Ataatigut atsiortup matumuuna inniminnerpaa
stk. Aalisartunut Quppersagaq a kr. 128,-
Undertegnede bestiller hermed
stk. Fiskerihåndbogen a kr. 128,-
Ateq/Na vn:__________________________________
Sumiiffik/Adresse:___________________________
llloqarfik/By:_______________________________
Kuponi nassiunneqassaaq uunga:
Kuponen sendes til:
Atuagkat, Postbox 1009, 3900 Nuuk,
Tlf.: 2 13 37 • Fax: 2 33 78

ATUAGASSIIVIK
ATUAGKAT
Landsstyret drøfter den nye situation med kreditforeningerne og bankerne
NUUK(KK) - Interessen for
at bygge andelsboliger i
Grønland er vigende. Mar-
kedet er ved at være mættet,
og kreditforeningernes
skærpede holdning til lån-
givning til Grønland har
gjort det vanskeligere for
nye andelsboligforeninger
at låne de nødvendige 26,3
procent af opførelsessum-
men.
I årene fra 1990 til 1993 er
spaden sat i jorden til 148
andelsboliger. Og det er et
typisk Nuuk-fænomen: 120
af disse boliger ligger i
Nuuk, mens 12 ligger i Ma-
niitsoq og seks i Sisimiut.
Alle er enige om, at an-
delsboligerne er en god bo-
ligform, som passer fint til
Grønland. For en overkom-
melig pris bliver lejerne selv
ejere af deres boliger. Der-
ved sparer hjemmestyret og
kommunernes de dyre pen-
ge til vedligeholdelsen af bo-
ligerne, lige som en trediedel
af boligens pris bliver frigi-
vet til nyt boligbyggeri.
Fortsat dialog
Landsstyret vil derfor fort-
sætte sin dialog med kredit-
foreningerne og bankerne
for at sikre de andelsbolig-
foreninger, som fortsat er
intereseret i at bygge boli-
ger, den nødvendige finansi-
ering.
Hjemmestyret og realkre-
ditinstitutterne har dannet
Tilsynsrådet vedrørende re-
alkredit i Grønland, der bli-
ver ledet af Finanstilsynet. I
dette forum, som holder mø-
de to gange om året, har
landsstyret løbende oriente-
ret institutterne om lands-
styrets og landstingets øko-
nomiske politik og om ud-
viklingen i det grønlandske
samfund.
Ligeledes vil landsstyret i
lyset af den nye situation
vurdere, om det er muligt at
forbedre den nuværende
lovgivning omkring andels-
boligerne, så andelsforenin-
gerne får lettere ved at opnå
realkreditlån.
Landstinget har på sin
netop overståede samling
haft en debat omkring an-
delsboligerne, og før Atas-
suts Otto Steenholdt og Pe-
ter Ostermann kørte debat-
ten af sporet med et hadsk
angreb mod landsstyremed-
lemmet for økonomi Emil
Abeisen, kom der en række
interessante informationer
på bordet, som AG vil samle
op i denne artikel.
Store tab
De tre danske realkreditin-
stitutter Nykredit, BRF og
Realkredit Danmark har si-
den indførelsen af loven om
realkredit i 1985 udlånt om-
kring 2,5 milliarder kroner
til bolig- og erhvervsformål i
Grønland.
Heraf udgør udlånene i
årene fra 1986 til 1989 de to
milliarder kroner, men lige
siden 1990 har institutter-
nes nyudlån været dalene og
er på det nærmeste gået helt
i stå her i 1994.
Baggrunden for det fal-
dende udlån i Grønland si-
den 1990 skal blandt andet
søges i det forhold, at insti-
tutternes tab i Grønland i
første halvdel af 1990 var
mere end dobbelt så store
som i de fem foregående år
til sammen.
Ligeledes har realkredi-
tinstitutterne været ude i et
voldsomt uvejr i Danmark,
som har ført til en gevaldig
opstramning af deres udlån-
spolitik. Denne opbrems-
ning rammer Grønland hår-
dere end Danmark, fordi
Grønland ligger i udkanten
af realkreditinstitutternes
udlånsområde.
Nøje vurdering
De tre store danske realkre-
ditinstitutter har reageret
forskelligt på krisen i Grøn-
land.
BRF foretager ikke læn-
gere nyudlån i Grønland.
Nykredit har stillet som
betingelse for at give for-
håndstilsagn om realkredit-
lån til andelsboliger, at den
efterstående panthaver, og
det er hjemmestyret, garan-
terer for at ville overtage
ejendommen i tilfælde af
tvangsauktion. Og denne
garanti kan hjemmestyret
ikke give.
Realkredit Danmark
overvejer meget nøje, hvilke
former for fast ejendom i
Grønland, som vil være i
stand til at opfylde de krav
om værdifast sikkerhed,
som kreditforeningen kræ-
ver for udlån med en løbetid
på 20 eller 30 år.
- Desuden vækker den se-
neste tids omtale af bygge-
sjusk og manglende bygge-
styring omkring andelsboli-
gerne i Grønland bekym-
ring, siger Realkredit Dan-
mark.
Ud over at vurdere selve
markedet for andelsboliger i
Grønland sammenligner
kreditforeningerne også
prisforskellen mellen en an-
delsbolig og en ejerbolig. For
tiden er huspriserne helt i
bund i Grønland, og der er i
en række tilfælde ikke stor
forskel på prisen på delvis at
eje sin bolig i en andelsfore-
ning og helt at eje sin bolig i
form af et parcelhus.
Desuden vurderer kredit-
foreningerne en lang række
forhold omkring det enkelte
projekt, så det er ikke kun et
spøgsmål, om der er til-
strækkelig sikkerhed for
kreditforeningernes lån i
ejendommens værdi. Med-
lemmernes kreditværdig-
hed, sammenholdet i fore-
ningen, foreningens rådgi-
vere, byggesagsstyringen og
tilsynet med byggeriet er og-
så elemeneter, som tilsam-
men ligger til grund for et ja
eller et nej til et lån.
Til sammen har det bety-
det, at de danske kreditfore-
ninger ikke længere låner
penge ud til de grønlandske
andelsboligforeninger. I
stedet har en række kredit-
foreninger lånt deres penge i
Grønlandsbanken.
Pengene er der
Tilbage til den aktuelle de-
bat.
Atassuts Otto Steenholdt
anker over, at landsstyret
kun har sat penge af til een
af tre andelsboligforeninger
i Nuuk på Finansloven for
1994.
Det er forkert.
- Landstinget afsatte på
sin efterårssamling penge
på Finansloven for 1994 til
alle tre andelsboligforenin-
ger, »Ullut«, »Kissaviarsuk«
og »Appa«, og disse penge er
stadig til rådighed på Fi-
nansloven, siger direktør i
Økonomidirektoratet Peter
Beck til AG.
Når alle nødvendige krav
og betingelser omkring
hjemmestyrets og kommu-
nens tilskud til andelsfore-
ningerne er opfyldt, vil pen-
gene kunne frigives. I dag er
det kun den ene af de tre
foreninger, »Kissaviarsuk«,
som opfylder alle krav.
»Kissaviarsuk« har lånt
sine penge i Grønlandsban-
ken på realkreditlignende
vilkår.
- Vi har i alt lånt 32 mil-
lioner kroner ud til andels-
boligforeninger, siger direk-
tør i Grønlandsbanken
Svend Erik Danielsen til
AG. Andelsboligforeninger-
ne låner 26,3 procent af byg-
gesummen, og med vore lån
har Grønlandsbanken altså
været fødselshjælper for et
samlet boligbyggeri i Grøn-
land på 123 millioner kro-
ner.
- Nuna Bank låner ikke
penge ud til andelsboligbyg-
geri, oplyser kreditchef Laus
Rasmussen til AG.