Atuagagdliutit - 29.03.1994, Blaðsíða 3

Nr. 24 • 1994
3

GRØNLANDSPOSTEN
Matulerisut annersitseqqusaanngillat
Imemiartarfimmiittiit qiringasaarippata qunusaarippataluunniit politiit kalerrinneqassapput
NUUK(PM) - Sapaatip
akunnerata matuma siulia-
ni Nuup eqqartuussiviata
suliassat marluk Nuummi
imerniartarfiit iln«nni mar-
lunni pisimasut suliaraat.
Tassa matulerisut marluk
inunnut imerniartarfim-
miittunut persuttaasimasu-
tut unnerluutigineqarmata.
Pisut sumiifflnni assigiin-
ngitsuni marlunni pigaluar-
put, kisiannili unnerluutigi-
neqarnermikkut tunngavia-
tigut assigiimmata eqqar-
tuussivik inemiliivoq matu-
lerisut imerniartarfimmiit-
tartunik annersitsisassan-
ngitsut taakku qinngasaari-
galuarpata qunusaarigalu-
arpataluunniit.
- Taama pisoqartillugu
politiit kalerinneqartassap-
put, eqqartuussivik inerni-
liivoq.
Suliami siullermi matule-
risoq inummik imerniartar-
fimmiittumik qatigaatigut
isimmiisimasutut kinaati-
gullu tilluisimasutut unner-
luutigineqarpoq. Annersi-
taa nakorsiartarflliartaria-
qarsimavoq qallumi aappaa
mersortikkiartorlugu. Aam-
ma isaruai aserorsimapput
unatarneqarnerminilu kiin-
namigut kim illa tsiterneqar-
simaqaluni.
Pisoq pillugu unnerluus-
saq persuttarneqartorlu as-
sigiinngitsunik eqqartuussi-
sunut oqaluttuarput.
Unnerluutigineqartoq
nassuiaavoq torsuusami
imerniar tar fimmut atasumi
perulluliortoqarneranik ka-
lerrinneqarsimalluni. Matu-
lerisoq alla tassaniitillugu.
Eqqissiviilliornermut pis-
sutaatinneqarpoq persut-
tarneqarsimasoq immiaa-
raaserluni imerniar tar fim-
mut ise rs imammat. Taa-
maaliortoqaqqusaanngilar-
li, tamannalumi matulerisu-
mit ilisimatitsissutigineqar-
poq. Persuttarneqartoq
Nuup eqqartuussiviani nas-
suiaavoq siornatigut imer-
niartarfimmut immiaaraa-
serluni isertarsimalluni su-
neqaranilu, unnulli taanna
iseqqqusaasimanngilaq,
anisinneqarporlu immiaaq-
qamik tigumiartoq.
Isimminneqarpoq
Aniitigaluni matu matorlus-
simavaa isersimasoq alla ni-
aqua eqqorlugu.
Taamaasisoqarmat matu-
lerisup aappaa kamappoq
anivorlu aatsaannguummat
matumik matorluisoq malil-
lugu. Taanna majuar tar fik-
ku t ammukaleruttorpoq,
taassumalu nassuiaanera
tunngavigalugu matulerisu-
mik isimmineqarluni. Nu-
namut tummat matulerisup
orneriarlugu marloriarlugu
tillussimavaa. Isaruai ase-
rorsimapput, qalluatalu
aappaatigut kilingaatsiarsi-
mavoq nakorsiartarfimmi
mersuunneqartariqartu-
mik.
Unnerluutigineqartoq,
tassa matulerisoq, pisoq pil-
lugu alla tut nassuiaavoq.
Nuup eqqartuussiviani nas-
suiaavoq taassuma anisup
immiaaqqap puuanik milo-
riarsimagaani, eqqorsiman-
ngikkaanili. Matulerisoq
aamma oqarpoq pineqartoq
majuar tarfimmit nakkartil-
lugu isimmissimanngikkini,
nassuerutigaali marloriar-
lugu tillussimallugu.
- Qunusaarivoq, matuleri-
soq nassuiaavoq.
Imerniartarfimmut iser-
niartoq nassuiaavoq immi-
aaqqap puua milluutigisi-
managu. Taamaaliorsinnaa-
simanngilaq majuartarfim-
mit isimminneqareerami
nakkattarsimagami. Aam-
ma qunusaarisimasutut pis-
susilersornerarsimanngi-
laq.
Matulerisoq 3.000 kr.-ni-
nik akiliisussanngorlugu eq-
qartuunneqarpoq, ukiorlu
ataaseq misilinneqassaaq,
taassumalu ingerlanerani
pilerluuteqaqqinngippat pi-
neqaatissinneqassanngilaq.
Aamma isarussat taarsissa-
vai 1.605 koruunik nalillit.
Najungasoq naffakoq
Eqqartuussivunmi suliap
aappaani pineqartumi
angut najungasuisa ilaat
persuttarneqarnermini na-
pisimavoq timimigullu ki-
millannerpaassuaqaluni,
tassa matulerisup peqqar-
neeqaluni imerniartarfim-
mit anisitsinerata kingune-
ri Kannik
Anisinneqartup unner-
luutigineqartullu pisoq pil-
lugu nassuiaataat siuliini
eqqartorneqareersutulli as-
sigiinngitsigipput. Angut
sulereerluni imemiartarfili-
arsimavoq ataasinnguarto-
riartorluni. Peerar is im as ani
naapissimavaa, taassumalu
oqarfigisimavaa aallalerne-
rarluni. Taama tusagaqar-
nini tupassutigisuusaarpaa
bar-imullu palulluni. Taa-
maalisorlu matulerisup ti-
gupiloorpaa torsuusamullu
annillugu, tassanilu angut
niaqqumigut telefonbox-
imut aporpoq. Matulerisup
angut ima sakkortutigisu-
mik tigusimavaa taassuma
nqjangasuisa ilaat napisi-
mallugu timaatigullu arla-
lissuarnik kimillatsitersi-
Hash-imik eqqusseriaraluartoq
Angutip inuusuttup Aasianneersup ikinngunni hash-imik
eqqusseriaraluarmat pisiniartitsisimasutut paasineqarpoq
NUUK(PM) - Nuummi ilin-
niartitsisussatut ilinniartoq
hash-imik katillugit 238
gram-inik eqqussuisimanini
pissutigalugu 9.500 kroni-
nik akiliisussanngortinne-
qarpoq 16.000 kroninillu
iluanaarutigisimasaanik ar-
saameqartussanngorluni.
Ilinniartup aaUaqqaam-
mut paasisinnaanngilaa
sooq siullermik hash-imik
eqqussaminik tuniniaasi-
manermini 16.000 kronit
iluanaarutigisimasani ar-
saarinnissutigineqassaner-
sut. Aningaasammi Aasian-
niit Københavnimut uterlu-
gulu pisiniartitseqqinner-
mini angalanissamut atorsi-
mavai. 5.000 kronit Christi-
ania-mi hash-isiniarnermut
atorneqarput, ikinngutaalu
pisiniarluni København-ili-
arnermini 1.000 kroninik
kaasar fim m iu ssinneqar lu -
ni. Katillugit 16.000 kroni-
upput.
Taamaammat isumaqar-
simagaluarpoq ikinngutaa-
ta Aasiannut pinermini
hash-imik pisiarisaminik
arsaarneqarneratigut ilua-
naarutaasut taamaalillutik
arsaarinnissutigineqareer-
sut.
Kisiannili naamik, 16.000
kroninik arsaarneqartus-
sanngorluni pineqaatissin-
neqarpoq.
Pisuunini nassuerutigaa
Uinniartitsisutut ilinniar-
toq juullimi atuanngiffeqar-
nermini Aasianniitilluni
København-iliarpoq, Chri-
stiania-milu 50 gram-inik
hash-isilluni, taakkulu Aasi-
annut eqqullugit. Tassani
gram-ip sisamararterutaa-
nut 100 kronilersillugu tuni-
niartarsimavaa. 16.000 kro-
ninik iluanaaru teqarluni.
Uinniartitsisutut ilinniar-
toq hash-imik 50 gram-imik
eqqussinermini iluatsitsisi-
manini uerissutigaa. Ilua-
naarummi ilai Københavni-
mut uterlugulu angalanis-
samut pisissutigai. Nammi-
neerluni nHllnminrsimngn-
luarpoq. Kisiannili ikin-
ngummi ilaasa angalanissa-
mut tassannga ikiorumasi-
mavaa. Ikinngunni hash-isi-
niutissaanik 5.000 kroninik
tunivaa 1.000 kroninillu
kaasar fimmiussillugu.
Ikinngutaa Christiania-
mi 188 gram-inik hash-isi-
voq, ikiaroornartungatsiar-
suarlu aggorlugu usuup
mallugu. Taakkuinnaan-
ngillalli. Aamma naavisigut
arlaleriarlugu tilluttarsima-
vaa, ilullialu alittorsimallu-
gu.
Matulerisoq nassuiaavoq;
pineqartoq unnuup ingerla-
nerani arlaleriarluni siniler-
tarsimasoq, qinnuigineqar-
tarsimasorlu ingerlaqqullu-
gu.
- Nalinginnaavoq imerni-
artarfimmiittartut siniler-
soorsimasut itersartaratsi-
git qinnuigalugillu ingerlaq-
qullugit. Unnuk taanna
aamma taamaaliorpunga,
angulli issiavimminit nikik-
kusussimanngilaq, naak pi-
ngasoriarluni itersameqa-
reeraluarluni, matulerisoq
nassuiaavoq. Angut pufias-
simavoq qinngamarsisimal-
lunilu. Oqarpoq soraarsin-
neqarnissara isumagiu-
maarlugu, imerniartarfim-
mik piginnittoq ilisarisima-
gamiuk.
Matulerisoq nassuiaavoq
angut peqqarniitsuliulersi-
masoq, taamaammat mia-
nersorflginagu anisinnissaa
pisariaqarsimasoq.
- Imminut illersorniarne-
rusimavunga, matulerisoq
oqarpoq.
Matulerisoq 2.000 kroni-
nik akiliisussanngortinne-
qarpoq.
- Imerniartarfinniittartut
peqqamiisaarfigineqartas-
sanngillat, qinngamaralua-
raangataluunniit qunusaa-
rigaluaraangataluunniit.
Matulerisut angutaapput
angisuut nukittuut imerni-
artarfinniittartunik eqqissi-
saasinnaasariaqartut peq-
qarniitsulioratik. Tassa eq-
qartuussiviup inerniliinera
Dørmænd ma ikke
slå på gæsterne
Hvis gæsterne er provokerende eller truende, skal politiet
tilkaldes
puuinut immiullugu, tama-
tumalu kingornagut poor-
tukkani tamaasa iillugit.
Taamaakkaluar torli Aasi-
anni politiit eqqusseriaralu-
arneq paasivaat.
Uinniartitsisutut ilinniar-
toq unnerluussutaasuni
marluusuni pisuunerminik
nassuerpoq, unnerluussi-
sullu piumasaqarmata
9.500 kroninik akiliisussan-
ngortinneqassasoq 16.000
kroninillu arsaarneqassa-
soq illersuisua akerliliissu-
teqanngilaq.
Nuup eqqartuussiviani
unnerluussisut piumasari-
saannik taperserneqarput.
Akiligassanngortinneqar-
tup angissusaa Nunatta eq-
qartuussiviani naatsorsue-
riaaseq atorlugu naatsor-
sorneqarpoq, tassa gram-i
ataaseq 40 kroninik naliler-
neqarluni.
Eqqartuussisuttaaq un-
nerluutigisaasumut eqqar-
saatigeqquaa siunissami
ilaatigut inuiaqatigiinni pis-
sutsit pillugit meeqqat ilin-
niartittalertussaammagit.
Taamaammallu unnerluuti-
gisaasoq eqqarsarluaqqullu-
gu piumasaqarfigaa.
NUUK(PM) - Nuuk kreds-
ret behandlede i sidste uge
to sager, hvor to dørmænd
ved to af byens værtshuse
var blevet anmeldt for vold
mod gæster. Det drejer sig
om to forskellige episoder,
hvert sit sted, men de havde
det til fælles, at retten kon-
kluderede, at dørmænd ikke
må lægge hånd på gæsterne,
selvom gæsterne både kan
være provokerende og op-
træde truende.
- I sådanne tilfælde skal
politiet tilkaldes, var rettens
konklusion.
I den første sag, var en
dørmand tiltalt for at have
tildelt en gæst et spark i ryg-
gen og to knytnæveslag i an-
sigtet. Gæsten måtte en tur
på skadestuen for at få en
rift ved det ene øjebryn syet
sammen. Han fik også
smadret sine briller og fik
adskillige hudafskrabninger
af den hårde medfart.
Retten fik forskellige ud-
sagn om episoden fra tiltalte
og den forurettede.
Den tiltalte dørmand for-
klarede, at han var blevet
alarmeret af noget tumult
fra indgangen til restauran-
ten, hvor en anden dørmand
stod vagt.
Al balladen gik ud på, at
gæsten var kommet ind på
værtshuset med en øl i hån-
den. Det er ikke tilladt, og
det fik han fortalt af den
vagthavende dørmand. Gæ-
sten forklarede i Nuuk
kredsret, at han tidligere
har taget øl med ind uden at
blive stoppet. Men denne af-
ten gik det ikke, og han blev
vist ud, stadig med sin øl i
hånden.
Sparket ned af trappen
Da han gik, smækkede gæ-
sten med døren, som en an-
den gæst fik i hovedet.
Det fik den anden dør-
mand til at fare i flint, og
han gik udenfor efter gæ-
sten. Udenfor var gæsten på
vej ned af en trappe, og i føl-
ge gæstens forklaring blev
kan sparket ned af dørman-
den. Da han landede på jor-
den, var dørmanden over
ham og tildelte ham to knyt-
næveslag. Hans briller blev
slået i stykker, og han fik en
grim rift ved det ene øje-
bryn, som måtte sys sam-
men.
Den anklagede dørmand
havde en anden forklaring
på episoden. Han forklarede
i Nuuk kredsret, at gæsten
havde kastet sin øl efter
ham ude ved trappen. Den
ramte dog ikke. Dørmanden
sagde også, at han ikke hav-
de sparket gæsten ned af
trappen, men erkendte at
have tildelt ham to knytnæ-
veslag.
- Han optrådte truende,
var dørmandens forklaring.
I følge gæstens forklaring
kastede han ikke med ølfla-
sken. Han kunne ikke, fordi
han havde travlt med at tage
fra ved faldet, da han blev
sparket ned af trapperne.
Han mente heller ikke, han
på noget tidspunkt optrådte
truende.
Dørmanden blev idømt en
bøde på 3.000 kroner og ét
års betinget dom. Han skal
også erstatte brillerne, et be-
løb på 1.605 kroner.
Brækket ribben
Ved den anden episode fik
en gæst brækket et ribben,
en bule i baghovedet og ad-
skillige hudafskrabninger,
da dørmanden meget hånd-
fast viste ham ud aJ et vært-
hus.
Offerets og den tiltaltes
opfattelse af episoden var li-
ge så forskellig som ved først
omtalte sag. Offeret forkla-
rede i Nuuk kredsret, at han
hverken var fuld eller op-
trådte truende. Han var ef-
ter en lang arbejdsdag gået
på værtshus for at få sig et
par øl. Han traf en gammel
kæreste, der fortalte ham,
hun snart skulle rejse. Han
lod som om, det tog hårdt på
ham, ved at lægge hovedet
på bardisken. I det samme
han gjorde det, blev han ta-
get hårdt af dørmanden og
meget voldsomt hevet ud til
gangen, hvor han slog hove-
det hårdt mod en telefon-
box. Dørmanden tog så
hårdt fat i gæsten, at denne
fik brækket et ribben og fik
flere hudafskrabninger på
kroppen, samtidig med han
fik adskillige knytnæveslag i
maven. Hans skjorte blev
også revet i stykker.
I følge dørmandens for-
klaring faldt gæsten i søvn
flere gange i løbet af afte-
nen, og han blev bedt om at
gå-
- Det er normalt, at vi
vækker gæsterne og beder
dem om at gå. Det gjorde jeg
også den aften, men han vil-
le ikke røre sig ud af stedet,
sel om han blev vækket tre
gange, forklarede dørman-
den. Gæsten blev sur og pro-
vokerende. Han sagde, han
nok skulle sørge for at få
mig fyret, fordi han kendte
ejeren og inspektøren på
værtshuset.
I følge dørmandens for-
klaring blev gæsten voldelig,
hvorfor det blev nødvendigt
at tage lidt hårdt på ham.
- Nærmest i selvforsvar,
sagde dørmanden.
Også denne dørmand fik
en bøde. Den lød på 2.000
kroner.
- Gæsterne skal ikke ud-
sættes for vold, hverken når
de har været provokerende
eller optrådt truende. Dør-
mænd er er også store og
stærke mænd, der må kun-
ne få lempet gæsterne ud
uden at øve vold på dem, var
rettens konklusion.