Atuagagdliutit - 29.03.1994, Blaðsíða 6

6
Nr. 24 ■ 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Qimmit piniutillu
sillimmasemeqartariaqalerput
IMumulluuniit sillimmasiisarfimmut 1.000 koruunertassagaluaruma
ajorinngilara, taama Uummannami piniartut ilaat oqarpoq
NUUK(LS) - Qimmit piniu-
tillu sillimmaserneqanifi-
saat aqqutissiuunneqartari-
aqalerpoq, taama piniartoq
Uummannallu kommunal-
bestyrelsiani Siumut sin-
nerlugu ilaasortaq Ole Quist
oqarpoq.
Kalaallit Forsikringiat
1988-mili qimminut piniuti-
nullu siltim masiisutigine-
qarsinnaasumik piniartu-
nut aalisartunullu neqeroo-
rusiorpoq, sulili ulloq man-
na tikillugu neqeroorummik
atuisoqarniaranilu saaffi-
KNAKP-p siulittaasua
Anton Siegstad ippassigami
AG-mut oqarpoq Kalaallit
Forsikringiata neqeroorutai
sillimmasiinissamut akiliu-
tissat akisuvallaartut piu-
masaqaateqarpallaartullu.
Ole Quistili isumaqarpoq
piniartut aalisartullu qimi-
minnik piniutiminnillu sil-
limmasiisalemissaat pisari-
aqalersoq.
Ole Quist piniartuuvoq
ukiuuneralu tamaat qimus-
simik inuutissarsiuteqarlu-
ni. Uummannamilu qimmi-
utillit peqatigiiffiannut ilaa-
sortaavoq.
- Uummannap eqqaani pi-
niartut piniariartillutik
qimmiiartut Uummannami
qimmiutillit peqatigiiflian-
nit taarsiinigitittarput, pe-
qatigiiffiulli taarsiissutigi-
neqarsinnaasut tamaasa
taarsersinnaangimmagit
kommunip sinneruttut
taarsertarpai, Ole Quist
oqarpoq.
- Pitsaassagaluaqaaq nu-
natsinni qimmiutillit kat-
tullutik sillimmassiisarfim-
mik suleqateqalertuugunik,
sillimmasiisarfiummi neqe-
neqarsinnaanngillat, allam-
mi kikku t taamaaliussaga-
mik, Ole Quist erseqqissaa-
voq.
ginimeq 700
miuneqartarpoq
Qimmeq tunimameqaraa-
ngami 700 koruunineqar-
tarpoq, Uummannamilu
qimmiutillit peqatigiiffian-
nit qimmiiarsimasoq 700
koruuninik taarsiiffigi tit-
tar poq.
- Sillimmasiisarfik neqe-
rooruteqarpoq qimmeq
annaaneqarsimasoq 400 ko-
ruuninik taarsersinnaassal-
lugu, taannali 700 koruune-
qartinneqartuuppat ornigi-
narnerullunilu pitsaaner-
paassagaluarpoq, Ole Quist
nassuiaavoq.
Sillimmasiisarfiup qamu-
tinut piniutinullu sillimma-
siinermi piumasaqaatigaa
qimmit qulit amerlanerpaa-
mik taarsiissuutigisinnaas-
sallugit.
- Angalatilluta 15-t mis-
saanni qimmeqakkajuppu-
gut, taamaattumik quliin-
narnik taarsiisinnaanissani
allanngortittuuguniuk
qjunnginnerussagaluarpoq.
Qamutinut piniutinullu sU-
liirnnaKiiniarnprmi qimmit
qanoq amerlatiginissaat
aamma piginnittup nam-
minneq aalaj anger sinnaasa-
riaqaraluarpaa, Ole Quist
oqarpoq.
Qimmiaqqat toqusartut
Qimmit inersimasut ingam-
millu qimmiaqqat ukiuni ki-
ngullerni nappaateqarlu tik
toqusartut amerliartuin-
narput.
Ole Quist isumaqarpoq
qimmiaqqat erniarineqaan-
narlutik aamma sillimma-
serneqartariaqartut.
- 18-nik qimmeqarpunga.
Ukiarmi qulinik erniortitsi-
vunga, taakkuli ullut pinga-
sut qaangiutinngitsulluun-
niit nappars imallutik ta-
marmik toqupput, tama-
nannalu qimmiliniartumut
ilungersunarlunilu kipilut-
tunarpoq. Annaasimasuun-
ngitsuugukkit immaqa ta-
massa qimoriarsarlugit.
- Qimmiaqqat ukiuni ki-
ngullerni naapparsimallutik
toqusarnerat nalinnginnaa-
sorujussuuvoq, naak qim-
mit pitsaasumik ukkatarini-
araluarlugit toqusoorluni
nukillalaamartaqaaq.
- Qimmillit pisussaaffi-
gaat qimmitik arfinilinnik
utoqqaassuseqalereersima-
sut perlerornermut qimmil-
lu nappaataanut akiuussu-
tissamik kapitissallugit, ka-
puulli nappaammut ataa-
siinnarmut akiuussutissa-
qarmat allanik nappaate-
qarlutik katsorsarsinnaa-
ngisatsinnik toqusarput.
Taamaattumik aamma qim-
mit erniarineqaannarlutik
sillimmasemeqartariaqar-
put, Ole Quist erseqqissaa-
voq.
Kalaallit Forsikringiata
neqeroorutitigaa ukiumut
20 koruuneerluni qimmeq
sillimmasemeqarsinnaassa-
soq piumasaraluguli qim-
meq arfinilinnik qaammate-
qalereersimanissaa arfineq
marlunnillu ukioqalereersi-
mannginissaa.
Ole Quist qimmini piniu-
tinilu sillimmasemiarunigit
ukiumut 1.000 koruunit
missaanni akiliuteqartaria-
qartassaaq.
- Sillimmassemeq annaa-
saqarnermit pitsaanerus-
sammat ajorinngilara ukiu-
mut 1.000 koruuneertassa-
guma, Ole Quist naggasii-
voq.
Nunatsinni 30.000-t mis-
saanni qimmeqarpoq.
Ole Quist: - Qimminut piniutinullu sillimmasiineq annaasa-
qarnermit akilersinnaanerussammat ajorissanngilara ukiu-
mut sillimmasiisarfimmut 1.000 koruuneertassaguma.
Ole Quist: -Jeg vil gerne betale forsikringspræmien på 1.000
kroner for hunde og fangstredskaber. Det kan godt betale
sig.
LICITATION
Økonomidirektoratet’s Boligafdeling ved Fili-
alkntoret i Aasiaat udbyder hermed vand og
kloak til område Al 3 og C3 i Kangaatsiaq i offent-
lig licitation.
Opgaven består af ca. 360 meter vandledning
udført af præisolerede elfrostsikrede PEH-rør i
dimentionene 110 mm incl. 2 taphuse, samt ca.
320 meter hovedkloakledning i dimentionene
160 og 200 mm præisolerede ekfrostsikrede
PEH-rør incl. brønde og dykket udløb i havet
Arbejderne udbydes i en hovedintreprise og skal,
såfremt bevilling gives, udføres i perioden 1, juni
til 1. oktober 1994.
Udbudsmaterialet kan bestilles hos ØD's filial-
kontor i Aasiaat, tlf. 4 22 66, så længe lager haves.
For udbudsmaterialet skal der stilles et deposi-
tum på kr. 1.000,- som refunderes ved tilbagele-
vering af materialet
Depositumet udstedes til ØD’s filialkontor i Aasi-
aat, Box 224, 3950 Aasiaat i form af en crossed
check.
Der vil blive afholdt licitation
onsdag den 4. m*J 1M4 kl. 10.00
på filialkontoret i Aasiaat.
Med venlig hilsen
ØKONOMIDIREKTORATETS
BOLIGAFDELING
FILIALKONTORET
AASIAAT
Postboks 224 • 3950 Aasiaat
Telefon: 009 299 4 22 66
Telefax: 009 299 4 22 62
Hundene bør forsikres
Jeg vil gerne betale en forsikring på 1.000 kroner om året, siger en fanger fra
Uummannaq
NUUK(LS) - Det er på tide,
at man indføre en forsik-
ringsordning for hunde og
fangstredskaber, siger fan-
ger og Kommunalbestyrel-
sesmedlem, Ole Quist, Siu-
mut.
I 1988 lavede Kalaallit
Forsikring et forsikringstil-
bud til fiskerne og fangerne
på hunde og fangstredska-
ber. Fiskerne og fangerne
har dog indtil dato ikke ud-
vist interesse for tilbuddet.
Forleden dag sagde
KNAKP-s formand Anton
Siegstad til AG, at forsik-
ringsselskabets betingelser
er for strenge.
Fanger Ole Quist mener
noget andet:
- Lad os tage imod tilbu-
det fra Kalaallit Forsikring.
Ole Quist er fanger og er
medlem af hundslædefore-
ningen i Uummannaq.
- Vi oplever af og til, at
medlemmer mister deres
hunde på en fangsttur. Da
der ikke eksisterer en forsik-
ringsordning træder hunde-
slædeforeningen til. Da for-
eningen ikke har så mange
penge, kan den kun dække
en del af tabet. Resten ble-
ver dækket af kommunen,
siger Ole Quist.
Ole Quist mener, at alle
hundedistrikter bør samar-
bejde omkring en forsik-
ringsordning:
- Vi må benytte det eksi-
sterende tilbud fra Kalaallit
Forsikring - der er jo ikke
andre forsikringsselskaber,
som vil varetage vores inter-
esser.
- Derfor bør samtlige hun-
deslædeforeninger i landet
etablerer en parablyorgani-
sation, hvor organisationen
knn stable et råd med en tæt
forbindelse til Kalaallit For-
sikring, siger Ole Qusit.
700 kroner for en hund
Kalaallit Forsikrings tilbud
for en tabt hund er 400 kro-
ner. Ole Quist mener, at
værdien for en hund bør
sættes op.
- Dagsprisen for en vok-
sen hund er 700 kroner, og
det beløb får en fanger i dag,
hvis han mister sin hund.
Noget bliver dækket af vores
hundeslædeforening, men
da vi ikke har så mange pen-
ge må kommunen træde til
og betale resten, forklarer
Ole Quist.
- Hvis Kalaallit Forsik-
ring satte sit tilbud på en
tabt hund på 700 kroner, vil
jeg mene, at det vil blive me-
re attraktivt for dem, der vil
tegne en forsikring.
- Kalaallit Forsikring vil i
sit tilbud dække ti hunde,
der er mistet under en jagt
eller ekspedition, men jeg
mener det antal bør være
større. Normalt bruger vi
omkring 15 hunde på vore
fangsture, så det er mere re-
alistisk, hvis man selv kun-
ne bestemme, hvor mange
hunde man ønsker at forsik-
re gennem hundeslædefor-
sikringen, slår Ole Quist
fast.
Hundesygdomme
Antallet af hunde, især hval-
pe, der dør af hundesygdom-
me er stigende de seneste år.
Ole Quist mener, at hvalpe
også bør være forsikrede.
- Jeg har selv 18 voksne
hunde. En af tæverne fik ti
hvalpe i efteråret, men i lø-
bet af tre dage døde de på
grund af en hundesygdom.
Man bruger meget tid, når
en tæve har fået hvalpe, og
det er frygteligt, når ens
hvalpe dør. Hvis de ikke var
døde, så var jeg nok igang
med at træne dem i denne
tid, forklarer Ole Quist.
- Vi har pligt til, at vores
hunde bliver vaccineret mod
hundegalskab og hundesy-
ge, når de er over seks måne-
der gamle. I de seneste år er
der kommet andre hunde-
sygdomme, som vi ikke kan
gøre noget ved - især hos de
nyfødte hvalpe. Derfor vil
det være på sin plads, hvis
nyfødte hvalpe også kunne
forsikres, siger Ole Quist.
For en forsikringspræmie
på 20 kroner om året kan en
hund, der er død på grund af
sygdom, erstattes med 400
kroner.
Hvis Ole Quist skal for-
sikre sine hunde og fang-
stredskaber, må han af med
omkring 1.000 kroner om
året.
- Jeg vil gerne betale 1.000
kroner i forsikringspræmie
for hunde og fangstredska-
ber, da det godt kan betale
sig, mener Ole Quist.
Der er omkring 30.000
slædehunde i Grønland.