Atuagagdliutit - 28.04.1994, Qupperneq 3

Nr. 32 • 1994
3

GRØNLANDSPOSTEN
Kulturimut illussarsuaq sananeqalersoq
Ukiut marluk qaangiuppata Kulturimut illussarsuaq atoqqaartinneqassaaq
NUUK(LS) - Inuit immik-
kut qaaqqusat 500-nik ikin-
nerunngitsut Kulturimut il-
lorsuup inersuata annersaa-
niipput. Taakkulu isigin-
naarpaat nunat avannaami-
ut isiginnaartitsisartuisa il-
lorsuup atoqqaartinneqar-
nissaanut immikkut isigin-
naartitsissusiarisimasaat.
Isiginnaartitsinerlu radi-
okkut TV-kkullu toqqaar-
nartumik aallakaatinneqar-
mat nunatsinni tamarmi
malinnaaffigineqarpoq.
Qularnanngilaq Kulturi-
mut illussarsuup atoqqaar-
tinneqarnerani, septemba-
rip aallaqqaataani 1996-mi,
taama pisoqarumaassasoq.
Kulturimut illorsuassaq
augustimi sananeqarluni
aallartinneqassaaq ukiullu
marluk qaangiuppata atoq-
qaartinneqassalluni.
Titartarlugu
naammassineqartoq
Ippassigami Kulturimut il-
lussarsuarmik aningaasa-
leeqataasut, tassaasut Nam-
minersornerullutik Oqar-
tussat, Nuup Kommunea
aamma Nordisk Minister-
råd kiisalu illussanik titar -
taasartut,' Kulturimut illus-
sarsuarmik titartaasut,
MAA Schmidt, Hammer og
Lassen Århusimeersut,
taakkuullutik illorsuup ti-
tartarneqarluni naammas-
sivinneqarnerata titartagar-
tai atuisussanut, politikke-
rinut tusagassiortunullu
saqqummiuppaat.
- Illussanik titartaasartut
suliartik qaammatinilu ki-
ngullemi inaarsarsimasar-
tik ullumikkut saqqummi-
ussinnaalerpaat, taama
Kulturimut Atuartitaaner-
mullu naalakkersuisoq Ma-
rianne Jensen Kulturimut
illussarsuarmut aningaasa-
leeqataasut sinnerlugit
oqaaseqarpoq.
Kulturimut illussarsuar-
mik titartaasimasut najuut-
tunut illussarsuup ilusissaa
mikisuaranngorlugu sanasi-
masartik kiisalu illorsuup
ilua silataatalu iluseriumaa-
gassaa piviusorpalaartoru-
jussuanngorlugu filmiliari-
simasartik videokkut taku-
tippaat.
Titartarneqarluni
naammassereermat sanane-
qarnissaa tullinnguuppoq.
Taannali pitinnagu illorsu-
armik suliarinnittussarsi-
uussinissaq pisussaavoq,
Marianne Jensen nassuiaa-
voq.
Suliarinnitussarsiuussi-
neq
Kulturimut illussarsuaq
qaammatip ataatsip matu-
ma siorna suliarinnittussar-
siuullugu aallartinneqar-
mat suliffeqarfiit suliarin-
nittoorusullutik nalunaarsi-
masut ikigisassaanngillat.
Suliffeqarfiit 70-it mis-
saanniittut soqutiginnillu-
tik nalunaarsimapput, taak-
kunanngalu nunatsinneer-
sut arfineq marluullutik.
- Suliffeqarfiit akikinner-
paamik neqerooruteqartut
junimi suliarinnittussarsi-
uussinermi toqqameqas-
sapput. Suliarinnittussarsi-
uussinermilu suliffeqarfiit
nunatsinneersut immikkut
isiginiarneqartu ssaanngil-
lat. Suliarinnittussarsiuus-
sinermi tamanut ammasuu-
voq. Suliffeqarfiillu nunatta
avataaneersut toqqameqas-
sagaluarpata, taakku illor-
suup sananeqarnerata na-
laani nunatsinni najugaqar-
tutut allagartaqarnissaan-
nik piumasaqaateqassalluta
eqqarsaatigaarput, Kulture-
qarnermut Atuartitaaner-
mullu naalakkersuisoq Ma-
rianne Jensen erseqqissaa-
voq.
Ilua
allanngorteruminartoq
Illussarsuaq 4900 kvadrat-
meterimik annertussuse-
qartussaavoq. Illorsuaq
marlunnik isiginnaartitsivi-
gineqarsinnaasunik inersu-
artaqassaaq, taakku igaat il-
likartinneqarsinnaasun-
ngorlugit sananeqassapput.
Iigarsuillu illikartinnerisi-
gut illorsuaq inuppassuar-
nik, soorlu ataatsimeersuar-
tunit, isersimaffigineqarsin-
naasunngussaaq. Inersuaq
anneq 430-nik issiaveqas-
saaq minnerlu 100-nik issia-
veqassalluni. Nunatta eqqu-
miitsuliornermut atuarfia
maannakkut Nuup illoqarfi-
ata ilaaniittoq kiisalu Nor-
dens Institut, NAPA Kul-
turimut aamma illorsuar-
miilissapput. Taamatuttaaq
Groenlandicamik katersu-
gaatit illorsuup ilaani im-
mikkut inissinneqassallu-
tik.
Aninga asaliissu ti t
Aningaasat 81 millioner ko-
ruunit illorsuup sananeqar-
nerata nalaani aningaasar-
tuutaajumaartussatut naat-
sorsuutigineqarput. Kultur-
imut illussarsuarmut ani-
ngaasaleeqataasut, Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat, Nuup Kommunea Nor-
disk Ministerrådilu, taakku
illorsuup sananeqarnissaa-
nut tamarmik immikkut 20
millioner koruninik ani-
ngaasaliisutaat katillutik 60
millioner korunit, akit qaf-
fakkiartornerat ilutigalugu
ullumikkut 66 millioner ko-
runinik naleqalersimapput.
Aningaasaliissutissalli 15
millioner koruninik amigas-
sammata komiteemik ani-
ngaasanik katersuiniartus-
samik pilersitsisoqarsima-
voq.
Kulturimut illussarsuaq
atorneqaleriarpat ukiumut
ingerlatsinermut, tassa suli-
soqarnermut assigisaannul-
lu, 7 millioner koruunit
atorneqartartussatut naat-
sorsuutigineqarput. Ani-
ngaasalli 2,5 millioner ko-
ruunit isertitsissutigineqar-
sinnaanissaat, attartortin-
neqarneranut assigisaanil-
lu, naatsorsuutigineqar lu-
tik. Namminersornerullutik
Oqartussat Nuullu Kom-
muneata isumaqatigiissuti-
gisimavaat aningaasartuu-
tit isertitallu nikingassu-
taat, tassa 4,5 millioner ko-
ruunit akilertarumaassallu-
git-
Kulturimut illorsuassaq augustimi sananeqarluni aallartin-
neqassaaq ukiullu marluk qaangiuppata septembarip aal-
laqqaataani 1996-mi atoqqaartinneqassalluni. Suliarinnit-
tussarsiuunneqarnera junimi pissaaq. Suliffeqarfiillu 70-it
missaanniittut soqutiginnillutik nalunaarsimapput, taak-
kunannga arfineq marluk nunatsinneerlutik.
Byggeriet af Kulturhuset starter i august måned i år, og
invielsen af huset er sat til den 1. september 1996.
Da udbudsmaterialet blev offentiliggjort for en måned si-
den, var der ikke færre end 70 virksomheder, som viste
interesse for byggeriet. Deraf var der syv hjemmehørende
virksomheder.
Kulturimut illorsuaq marlunnik isiginnaartitsivigineqarsinnaasunik inersuartaqassaaq,
taakku iigaat illikartinneqarsinnaasunngorlugit sananeqassapput. Iigarsuillu illikkartin-
neqarnerisigut illorsuaq inuppassuarnik, soorlu ataatsimeersuartunik, isersimafligineqar-
sinnasunngussaaq.
Assini takuneqarsinnaapput inersuit allanngortiterneqarnermikkut siunertanut assigiin-
ngitsunut atorneqartut. Asseq 1: Inersuaq 360-nik isiginnaartoqarluni isiginnaartitsivigi-
neqartoq. Inersuarlu minneq takutitsivittut atorneqartoq. Asseq 2: Inersuit ataatsimut
saqqummersitsivigineqartut. Asseq 3: Inersuit illorsuullu ilaa atorlugu inunnut 530-nut
katerisimaartitsinermut atorneqartut. Asseq 4: Inersuaq 430-nik isiginnaartoqarluni isi-
ginnaartitsivigineqartoq. Inersuarlu minneq saqqummersitsitivigineqarluni. Asseq 5: Iner-
suaq TV-mut isiginnartitsisummik immiussilfigineqartoq inersuarlu minneq isiginnaartit-
sivigineqarluni.
Kulturhuset har to sale, som bliver husets centrale samlingspunkter. Salenes vægge kan
skydes til side, og derfor vil man kunne slå den store og lille sal sammen, så de kan rumme
større konference og lignende.
På illustrationerne kan man se salenes anvendelsesmuligheder.
Illustration 1: En teaterforestilling i den store sal,
hvor der er 360 tilskuerer. Og en udstilling i den lille sal.
Illustration 2: En udstilling, hvor salene er slået sammen.
Illustration 3: En samling til 430 mennesker, ved at slå salene sammen.
Illustration 4: En teaterforestilling i den store sal, hvor der er 430 tilskuerer. Og en
udstilling i den lille sal.
Illustration 5: En TV optagelse i den store sal, mens der er en teaterforestilling i den lille
sal.
Byggeriet af Kulturhuset starter om få måneder
Invielsen af Kulturhuset er sat til den 1. september 1996
NUUK(LS) - Der sidder over
500 særlig indbudte gæster i
den store sal i Kulturhuset.
De overværer en teaterfore-
stilling. Teaterstykket er la-
vet specielt til Kulturhusets
indvielse og aktørerne på
scenen er fra de nordiske
lande.
Begivenhederne bliver
transmitteret direkte via ra-
dio og TV, og derfor følger
resten af Grønland med i
indvielsen.
Sådan kan man godt fore-
stille sig at Kulturhuset bli-
ver indviet den 1. september
om to år.
Og allerede i august må-
ned i år starter byggeriet af
Kulturhuset, og invielsen af
huset er sat tU den 1. sep-
tember 1996.
Finpudset projekt
Forleden fremlagde bygher-
rerne, Hjemmestyret, Nuup
Kommunea og Nordisk Mi-
nisterråd samt arkitektfir-
maet, MAA Semidt, Ham-
mer og Lassen, det færdige
tegneprojekt for de kom-
mende brugere af Kulturhu-
set, politikere og pressen.
- Vi kan idag fremlægge
projekteringens færdige re-
sultater til offentligheden,
som arkitektfirmaet har fin-
pudset gennem de seneste
måneder, sagde Landsstyre-
medlemmet for Kultur og
Undervisning, Marianne
Jensen, på vegne af bygher-
rerne.
Forinden foreviste arki-
tektfirmaet Kulturhuset i
en miniature udgave og en
film, der viser den indvendi-
ge side af huset.
- Da Kulturhusets projek-
tering er færdig, vil det næ-
ste skridt være licitationen
af huset, forklarede Marian-
ne Jensen.
Udlicitering af
Kulturhuset
Da udbudsmaterialet blev
offentliggjort for en måned
siden, var der ikke færre end
70 virksomheder, som viste
deres interesse for projek-
tet. Deraf var der syv hjem-
mehørende virksomheder.
-1 juni måned skal de bil-
ligstbydende virksomheder
udvælges. Og da licitationen
er offentlig, skal man ikke
ikke tage hensyn til de hjem-
mehørende entrepenører,
understregede Marianne
Jensen.
- Såfremt vi vælger ikke-
hjemmehørende virksomhe-
der under licitationen, har
vi tænkt os at stille et krav
om indregistrering i det
grønlandske folkeregister
under opførelsen af kultur-
huset, sagde Marianne Jen-
sen.
Flexibel konstruktion
Kulturhusets areal er på
4900 kvadratmeter. Kultur-
huset har to sale, som bliver
husets centrale samlings-
punkter. Salenes vægge kan
skydes til side, og derfor vil
man kunne slå den store og
den lille sal sammen, så de
kan rumme en større konfe-
rence og lignende. Der vil
være plads til 430 menne-
sker i den store sal og 100 i
den lille sal.
Kunstskolen og Nordens
Institut, som i forvejen be-
finder sig i Nuuk vU få til
huse i det nye store Kultur-
hus. Endvidere får Groen-
landica-samlingen egen sal i
kulturhuset.
Økonomiske rammer
Kulturhuset er budgetteret
til at koste 81 millioner kro-
ner under byggetiden.
Hjemmestyret, Nuup
Kommunea og Nordisk Mi-
nisterråd har hver for sig
skudt 20 millioner kroner
ind i projektet - tilsammen
60 millioner kroner. Disse
penge er efterhånden med
inflationen blevet til 66 mil-
lioner kroner. Kulturhuset
er budgetteret til 81 million-
er kroner, og derfor vil der
mangle 15 millioner kroner,
når huset er færdigt. For at
få resten af pengene ind, er
der nedsat en komité, der
har til opgave at indsamle de
resterende penge.
Man regner med, at de år-
lige driftudgifter vil beløbe
sig til 7 millioner kroner.
Derudover regner man med
at tjene 2,5 millioner kroner
årligt ved udlejning og lig-
nende.
Hjemmestyret og Nuup
Kommunea har lavet en af-
tale om at dække de mang-
lende driftsudgifter på 4,5
millioner kroner årligt.