Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 28.04.1994, Qupperneq 3

Atuagagdliutit - 28.04.1994, Qupperneq 3
Nr. 32 • 1994 3 GRØNLANDSPOSTEN Kulturimut illussarsuaq sananeqalersoq Ukiut marluk qaangiuppata Kulturimut illussarsuaq atoqqaartinneqassaaq NUUK(LS) - Inuit immik- kut qaaqqusat 500-nik ikin- nerunngitsut Kulturimut il- lorsuup inersuata annersaa- niipput. Taakkulu isigin- naarpaat nunat avannaami- ut isiginnaartitsisartuisa il- lorsuup atoqqaartinneqar- nissaanut immikkut isigin- naartitsissusiarisimasaat. Isiginnaartitsinerlu radi- okkut TV-kkullu toqqaar- nartumik aallakaatinneqar- mat nunatsinni tamarmi malinnaaffigineqarpoq. Qularnanngilaq Kulturi- mut illussarsuup atoqqaar- tinneqarnerani, septemba- rip aallaqqaataani 1996-mi, taama pisoqarumaassasoq. Kulturimut illorsuassaq augustimi sananeqarluni aallartinneqassaaq ukiullu marluk qaangiuppata atoq- qaartinneqassalluni. Titartarlugu naammassineqartoq Ippassigami Kulturimut il- lussarsuarmik aningaasa- leeqataasut, tassaasut Nam- minersornerullutik Oqar- tussat, Nuup Kommunea aamma Nordisk Minister- råd kiisalu illussanik titar - taasartut,' Kulturimut illus- sarsuarmik titartaasut, MAA Schmidt, Hammer og Lassen Århusimeersut, taakkuullutik illorsuup ti- tartarneqarluni naammas- sivinneqarnerata titartagar- tai atuisussanut, politikke- rinut tusagassiortunullu saqqummiuppaat. - Illussanik titartaasartut suliartik qaammatinilu ki- ngullemi inaarsarsimasar- tik ullumikkut saqqummi- ussinnaalerpaat, taama Kulturimut Atuartitaaner- mullu naalakkersuisoq Ma- rianne Jensen Kulturimut illussarsuarmut aningaasa- leeqataasut sinnerlugit oqaaseqarpoq. Kulturimut illussarsuar- mik titartaasimasut najuut- tunut illussarsuup ilusissaa mikisuaranngorlugu sanasi- masartik kiisalu illorsuup ilua silataatalu iluseriumaa- gassaa piviusorpalaartoru- jussuanngorlugu filmiliari- simasartik videokkut taku- tippaat. Titartarneqarluni naammassereermat sanane- qarnissaa tullinnguuppoq. Taannali pitinnagu illorsu- armik suliarinnittussarsi- uussinissaq pisussaavoq, Marianne Jensen nassuiaa- voq. Suliarinnitussarsiuussi- neq Kulturimut illussarsuaq qaammatip ataatsip matu- ma siorna suliarinnittussar- siuullugu aallartinneqar- mat suliffeqarfiit suliarin- nittoorusullutik nalunaarsi- masut ikigisassaanngillat. Suliffeqarfiit 70-it mis- saanniittut soqutiginnillu- tik nalunaarsimapput, taak- kunanngalu nunatsinneer- sut arfineq marluullutik. - Suliffeqarfiit akikinner- paamik neqerooruteqartut junimi suliarinnittussarsi- uussinermi toqqameqas- sapput. Suliarinnittussarsi- uussinermilu suliffeqarfiit nunatsinneersut immikkut isiginiarneqartu ssaanngil- lat. Suliarinnittussarsiuus- sinermi tamanut ammasuu- voq. Suliffeqarfiillu nunatta avataaneersut toqqameqas- sagaluarpata, taakku illor- suup sananeqarnerata na- laani nunatsinni najugaqar- tutut allagartaqarnissaan- nik piumasaqaateqassalluta eqqarsaatigaarput, Kulture- qarnermut Atuartitaaner- mullu naalakkersuisoq Ma- rianne Jensen erseqqissaa- voq. Ilua allanngorteruminartoq Illussarsuaq 4900 kvadrat- meterimik annertussuse- qartussaavoq. Illorsuaq marlunnik isiginnaartitsivi- gineqarsinnaasunik inersu- artaqassaaq, taakku igaat il- likartinneqarsinnaasun- ngorlugit sananeqassapput. Iigarsuillu illikartinnerisi- gut illorsuaq inuppassuar- nik, soorlu ataatsimeersuar- tunit, isersimaffigineqarsin- naasunngussaaq. Inersuaq anneq 430-nik issiaveqas- saaq minnerlu 100-nik issia- veqassalluni. Nunatta eqqu- miitsuliornermut atuarfia maannakkut Nuup illoqarfi- ata ilaaniittoq kiisalu Nor- dens Institut, NAPA Kul- turimut aamma illorsuar- miilissapput. Taamatuttaaq Groenlandicamik katersu- gaatit illorsuup ilaani im- mikkut inissinneqassallu- tik. Aninga asaliissu ti t Aningaasat 81 millioner ko- ruunit illorsuup sananeqar- nerata nalaani aningaasar- tuutaajumaartussatut naat- sorsuutigineqarput. Kultur- imut illussarsuarmut ani- ngaasaleeqataasut, Nammi- nersornerullutik Oqartus- sat, Nuup Kommunea Nor- disk Ministerrådilu, taakku illorsuup sananeqarnissaa- nut tamarmik immikkut 20 millioner koruninik ani- ngaasaliisutaat katillutik 60 millioner korunit, akit qaf- fakkiartornerat ilutigalugu ullumikkut 66 millioner ko- runinik naleqalersimapput. Aningaasaliissutissalli 15 millioner koruninik amigas- sammata komiteemik ani- ngaasanik katersuiniartus- samik pilersitsisoqarsima- voq. Kulturimut illussarsuaq atorneqaleriarpat ukiumut ingerlatsinermut, tassa suli- soqarnermut assigisaannul- lu, 7 millioner koruunit atorneqartartussatut naat- sorsuutigineqarput. Ani- ngaasalli 2,5 millioner ko- ruunit isertitsissutigineqar- sinnaanissaat, attartortin- neqarneranut assigisaanil- lu, naatsorsuutigineqar lu- tik. Namminersornerullutik Oqartussat Nuullu Kom- muneata isumaqatigiissuti- gisimavaat aningaasartuu- tit isertitallu nikingassu- taat, tassa 4,5 millioner ko- ruunit akilertarumaassallu- git- Kulturimut illorsuassaq augustimi sananeqarluni aallartin- neqassaaq ukiullu marluk qaangiuppata septembarip aal- laqqaataani 1996-mi atoqqaartinneqassalluni. Suliarinnit- tussarsiuunneqarnera junimi pissaaq. Suliffeqarfiillu 70-it missaanniittut soqutiginnillutik nalunaarsimapput, taak- kunannga arfineq marluk nunatsinneerlutik. Byggeriet af Kulturhuset starter i august måned i år, og invielsen af huset er sat til den 1. september 1996. Da udbudsmaterialet blev offentiliggjort for en måned si- den, var der ikke færre end 70 virksomheder, som viste interesse for byggeriet. Deraf var der syv hjemmehørende virksomheder. Kulturimut illorsuaq marlunnik isiginnaartitsivigineqarsinnaasunik inersuartaqassaaq, taakku iigaat illikartinneqarsinnaasunngorlugit sananeqassapput. Iigarsuillu illikkartin- neqarnerisigut illorsuaq inuppassuarnik, soorlu ataatsimeersuartunik, isersimafligineqar- sinnasunngussaaq. Assini takuneqarsinnaapput inersuit allanngortiterneqarnermikkut siunertanut assigiin- ngitsunut atorneqartut. Asseq 1: Inersuaq 360-nik isiginnaartoqarluni isiginnaartitsivigi- neqartoq. Inersuarlu minneq takutitsivittut atorneqartoq. Asseq 2: Inersuit ataatsimut saqqummersitsivigineqartut. Asseq 3: Inersuit illorsuullu ilaa atorlugu inunnut 530-nut katerisimaartitsinermut atorneqartut. Asseq 4: Inersuaq 430-nik isiginnaartoqarluni isi- ginnaartitsivigineqartoq. Inersuarlu minneq saqqummersitsitivigineqarluni. Asseq 5: Iner- suaq TV-mut isiginnartitsisummik immiussilfigineqartoq inersuarlu minneq isiginnaartit- sivigineqarluni. Kulturhuset har to sale, som bliver husets centrale samlingspunkter. Salenes vægge kan skydes til side, og derfor vil man kunne slå den store og lille sal sammen, så de kan rumme større konference og lignende. På illustrationerne kan man se salenes anvendelsesmuligheder. Illustration 1: En teaterforestilling i den store sal, hvor der er 360 tilskuerer. Og en udstilling i den lille sal. Illustration 2: En udstilling, hvor salene er slået sammen. Illustration 3: En samling til 430 mennesker, ved at slå salene sammen. Illustration 4: En teaterforestilling i den store sal, hvor der er 430 tilskuerer. Og en udstilling i den lille sal. Illustration 5: En TV optagelse i den store sal, mens der er en teaterforestilling i den lille sal. Byggeriet af Kulturhuset starter om få måneder Invielsen af Kulturhuset er sat til den 1. september 1996 NUUK(LS) - Der sidder over 500 særlig indbudte gæster i den store sal i Kulturhuset. De overværer en teaterfore- stilling. Teaterstykket er la- vet specielt til Kulturhusets indvielse og aktørerne på scenen er fra de nordiske lande. Begivenhederne bliver transmitteret direkte via ra- dio og TV, og derfor følger resten af Grønland med i indvielsen. Sådan kan man godt fore- stille sig at Kulturhuset bli- ver indviet den 1. september om to år. Og allerede i august må- ned i år starter byggeriet af Kulturhuset, og invielsen af huset er sat tU den 1. sep- tember 1996. Finpudset projekt Forleden fremlagde bygher- rerne, Hjemmestyret, Nuup Kommunea og Nordisk Mi- nisterråd samt arkitektfir- maet, MAA Semidt, Ham- mer og Lassen, det færdige tegneprojekt for de kom- mende brugere af Kulturhu- set, politikere og pressen. - Vi kan idag fremlægge projekteringens færdige re- sultater til offentligheden, som arkitektfirmaet har fin- pudset gennem de seneste måneder, sagde Landsstyre- medlemmet for Kultur og Undervisning, Marianne Jensen, på vegne af bygher- rerne. Forinden foreviste arki- tektfirmaet Kulturhuset i en miniature udgave og en film, der viser den indvendi- ge side af huset. - Da Kulturhusets projek- tering er færdig, vil det næ- ste skridt være licitationen af huset, forklarede Marian- ne Jensen. Udlicitering af Kulturhuset Da udbudsmaterialet blev offentliggjort for en måned siden, var der ikke færre end 70 virksomheder, som viste deres interesse for projek- tet. Deraf var der syv hjem- mehørende virksomheder. -1 juni måned skal de bil- ligstbydende virksomheder udvælges. Og da licitationen er offentlig, skal man ikke ikke tage hensyn til de hjem- mehørende entrepenører, understregede Marianne Jensen. - Såfremt vi vælger ikke- hjemmehørende virksomhe- der under licitationen, har vi tænkt os at stille et krav om indregistrering i det grønlandske folkeregister under opførelsen af kultur- huset, sagde Marianne Jen- sen. Flexibel konstruktion Kulturhusets areal er på 4900 kvadratmeter. Kultur- huset har to sale, som bliver husets centrale samlings- punkter. Salenes vægge kan skydes til side, og derfor vil man kunne slå den store og den lille sal sammen, så de kan rumme en større konfe- rence og lignende. Der vil være plads til 430 menne- sker i den store sal og 100 i den lille sal. Kunstskolen og Nordens Institut, som i forvejen be- finder sig i Nuuk vU få til huse i det nye store Kultur- hus. Endvidere får Groen- landica-samlingen egen sal i kulturhuset. Økonomiske rammer Kulturhuset er budgetteret til at koste 81 millioner kro- ner under byggetiden. Hjemmestyret, Nuup Kommunea og Nordisk Mi- nisterråd har hver for sig skudt 20 millioner kroner ind i projektet - tilsammen 60 millioner kroner. Disse penge er efterhånden med inflationen blevet til 66 mil- lioner kroner. Kulturhuset er budgetteret til 81 million- er kroner, og derfor vil der mangle 15 millioner kroner, når huset er færdigt. For at få resten af pengene ind, er der nedsat en komité, der har til opgave at indsamle de resterende penge. Man regner med, at de år- lige driftudgifter vil beløbe sig til 7 millioner kroner. Derudover regner man med at tjene 2,5 millioner kroner årligt ved udlejning og lig- nende. Hjemmestyret og Nuup Kommunea har lavet en af- tale om at dække de mang- lende driftsudgifter på 4,5 millioner kroner årligt.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.