Atuagagdliutit - 28.04.1994, Qupperneq 5

Nr. 32 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
KIA UNITSISSALLUGU ERSIGINNGILAA?
ULLOQ TASSAAVOQ arfininngomeq 2. no-
vember 1996, ullorlu taanna »Det danske tea-
ter«-^ »Sommer i Tyrol« isiginnaartitsissu-
tigaa. Inersuarmi inuit 430-it isiginnaarsin-
naapput, inissallu tamavimmik ulikkaaqqap-
put. Inersuaaqqami Nunatsinni Eqqumiitsuli-
ortut Uinniarfiat takutitsivoq. Pingasunngor-
nermi 1. august 2001 Dronning Margrethe
Groenlandica-mik katersugaatit inissaasa
atoqqaarfissiomeqamissaanut peqataajartor-
luni tikissimavoq. Atoqqaarfissiuineq qite-
qarfimmi ingerlanneqarpoq. Inersuaaqqami
ilassinninneq ingerlanneqarpoq, kiisalu qaaq-
qusat 530-it inersuarmi torsuusamilu nerer-
suartinneqassapput.
Nuummi Kulturip illorsuassaa takorluu-
gaannaajunnaarpoq. Massakkullu aningaasa-
qarneranut missingersuutit piviusunngorlu-
tik.
PILERSAARUTIT aallartereerput. Kultur-
husissap titartameri naammassineqareerlu-
tik saqqummiunneqareerput, aammalu sulia-
rinnittussarsiuussineq aallartinneqareerluni.
Suliffeqarfiit 70-it sumi tamaneersut illorsu-
assamik 4.900 kvadratmeteriusussamik
Nuup qeqqani sananeqartussamik suliarin-
nikkumallutik akersuupput. Kulturhusissap
sananeqarneranut atatillugu illorsuaq naam-
masseriarpat aningaasartuutissatut massak-
kumut missingersuusiaasut 81 millioner kro-
niupput. 80-ikkut atugarissaarfioqisut naaler-
nerini Nuummi kulturhusiliortoqamissaa pil-
lugu isumassarsiaq suaartaatigineqalerpoqw,
taamanilu illorsuass:q 60 millioner kroninik
naleqartussatut aalajangemeqarluni, ani-
ngaasallu taakku Namminersornerullutik
Oqartussat, Nuup Kommuneata Nordisk Mi-
nisterråd-illu avittussanngorlugit. Illunik ti-
tartaasartut titartugaat siulliit paninngitsul-
luunniit pilersaarutit imaaginnalivipput.
Aammagooq Groenlandica-mik katersugaatit
Nunatta Katersugaasivianiittut tassunga
nuunneqassapput.
Pilersaarutit imaaginnalivipput, kisiannili
aningaasat nalikilliartorput akillu arriitsumik
qaffakkiartorlutik. 1993-imi akiusunut naat-
sorsussagaanni aningaasaliisussat pingasuu-
sut tamarmik immikkut 22 millioner kroni-
nik akiliisussanngorput - aningaasallu taakku
katillugit 66 millioner kroniupput. Kisiannili
kulturhusissap allilerneqamera ilutigalugu
1993-imi akigititaasut atorlugit illorsuassaq
81 millioner kroninik naleqalerpoq. Taavalu
pilersaarutit qanorluunniit ilioraluaraanni il-
lorsuassap suliarinissaanut 15 millioner kro-
nit amigaatigineqalerput. Nordisk Minister-
råd-ip qangaaniili nalunaarutigereerpaa ani-
ngaasanik amerlanerusunik tuniseqqinniara-
ni. Taamaammallu 15 millioner kronit taakku
karsinit allanit nassaariniartariaqalerput, Ka-
laallillu Nunaat aammaloorluni aningaasaate-
qarfinnut naammagittartunut qinnuuloortari-
aqalerpoq. Kommissioni 15 millioner kroni-
nik pissarsinissaq siunertaralugu pilersinne-
qareerpoq, kommissionimilu tassani siulit-
taasunngortinneqarpoq Lise Østergaard, si-
omatigut kulturministeriusimasoq.
NORDISK MINISTERRÅD-ERMIUT inus-
siarnisaarlutik tunissuteqarsimagamik ner-
sortariaqarput. Kisiannili tunissutaat kusa-
nartorsuit massakkut 22 millioner kroniusut
tigussallugit akissaqamerpugut, kulturhus-
issarmi 81 millioner kroninik naleqartussaa-
voq. Qujaavaannianngikkaluarluta oqaatigi-
sariaqarparput Kalaallit Nunaata nammineer-
luni - ilaatigut nammineq karsiminit ilaatigul-
lu qallunaat aningaasaateqarfiinit - aningaasat
sinneri 59 millioner kroniusut nassaariniarta-
riaqalermagit.
59 millioner kronit nunamut ajornartorsi-
ortumut aningaasarpassuupput. Taamaam-
mallu qanorluunniit politikerit neriorsuitigi-
galuarpata sanaartorneq 44 millioner kroninit
amerlanerusunik inuiaqatigiinnut aningaa-
sartuutaassanngitsoq Namminersomerullu-
tik Oqartussat Nuullu Kommunea pisussaap-
put kulturhusissap ulluinnami aqunneqarne-
ranut atatillugu aningaasartuutinik matusis-
sallutik.
Quppersagaaraliami kusanartumi, kultur-
husissap titartameqamerata naammassine-
ranut atatillugu saqqummersinneqartumi
ingerlatsinermut missingersuusiortoqarsi-
mavoq, taakkulu malillugit ukiumut 7 milli-
oner kroninik aningaasartuuteqartoqartar-
tussaavoq isertitallu 2,5 millioner kroniusar-
tussaallutik. Nuup Kommuneata Namminer-
sornerullutillu Oqartussat ukiumut 4,5 milli-
oner kronit qaqugumorsuaq matusartussaa-
vaat.
AAMMATTAAQ kulturhusissarsuaq 4.900
kvadratmeteriusoq sulisoqartussaavoq, aam-
malu sulilluartumik direktøreqartussaalluni
ukiumut 1.850.000 kroninik akissarsiaqartar-
tussamik. Aammattaaq eqqarsaatigisariaqar-
parput aqutsilluarsinnaasut amigaatigineqar-
mata, taamaammallu ingerlalluartumik aqut-
sisoqarnissaa ukiumut 350.000 kroninik ani-
ngaasartuuteqarfiusartussamik eqqarsaatigi-
uminaappoq.
Isiginnaartitsinerit suliniutillu allat killiler-
suiffiginerisigut ukiumut aningaasartuutissat
3 millioner kroninik missingersuusiaasima-
sut qaangemaveersaarneqarsinnaassapput,
kisiannili kulturhusissap piviusunngortinni-
arneqamerani tamannarpiaq eqqarsaataasi-
magunanngilaq.
Illorsuassap teknikkikkut atortorissaaru-
teqassaqisup aserfallatsaaliomeqamissaanut
1,5 millioner kroniinnaat illuartittassagaanni
illorsuaq emgerluni aserfallattussaavoq.
Illorsuup timersortarfimmut, katersortar-
fimmut Nuummilu ataatsimiittarfinnut alla-
nut unammillerluni ininik attartortitsisamer-
migut 1.150.000 kronit isertittarsinnaassagai
ilimanarpoq. Kisiannili illorsuarmi allatigut
1.350.000 kronit, ilaatigut cafeteriap inger-
lanneqameratigut isertinneqartamissaat sin-
nattuinnartut nipeqarpoq. Nuummi arlallit
cafeterianik ingerlatsillutik misiliisareersi-
mapput. Nuup Timersortarfia ukiorpassuarni
taamatut suliaqarnermigut ajomartorsiorsi-
mavoq. Brugsen-ip »Spisekrogen «-ini qanga-
li matoreerpaa. Juullip Inuata Sannaviani at-
tartortut arlaleriarlutik taarsereersimaler-
put. Kulturhusissamut qanittumi Namminer-
sornerullutik Oqartussat Nuullu Kommunea
sulisuminnut akikitsunik pisiassaqartitsillu-
tik kantiinaqarput, akikitsunillu pisiassaqar-
titsinerminnut tapiissuteqartaiput sulisutik
ajunngitsorsiassaqartinniarlugit.
Namminersornerullutik Oqartussat Nuul-
lu Kommuneata eqqarsaatigigunikku inger-
latsinermut missingersuutini ukiumut 7 mil-
lioner kroninik aningaasartuuteqartassallu-
tik aammalu attartortitsinikkut cafeteriamilu
iluanaaruteqartarnikkut 2,5 millioner kroni-
nik isertitaqartassallutik aningaasanik tapiis-
sutitut aningaasaliissutaasartunit nassaarnia-
pallattoqartariaqarpoq.
MASSAKKUMULLI pilersaarutit ingerla-
ngaatsiareerput, taamaammallu aalajangee-
qataasut arlaannaalluunniit sassarsinnaajun-
naarpoq atugarissaarutissallu apeqquserlugit
- uagullu isumarput malilluinnarlugu piler-
saarut pitsaavallaanngilaq. Kulturhusissaq
pingaartorsiutigineqaleriartuinnarpoq. Kisi-
annili Namminersornerullutik Oqartussani
politikerit atorfillillu sooq kulturhusimik taa-
ma angitigisumik pitaassanersugut Kalaallit
Nunaanni innuttaasunut paasiuminartumik
nassuiaassinngillat. Soormitaava meqqun-
nguaq tunniunneqartoq, tassa Nordisk Mini-
sterråd-imiit 22 1993-millioner kroninik tu-
nissutaasut, kukkukuutut tallimatut angissu-
seqalerpa, aamma soormitaava tamatta sipaa-
leruttorfitta nalaani Kalaallit Nunaat massak-
kuugallartumut 59 millioner kroninik ani-
ngaasartuuteqassava.
Pilersaatut ataqatigiinngilluinnarpoq. Kul-
turhusissaq 1. september 1996-imi atoqqaar-
fissiomeqarnissaminut piareerpat aningaasa-
liisussat pingasuusut aningaasaliissutaasa
akigitinneqartullu assigiinngissutaat 15 milli-
oner kroninit annertunerusussaapput. Illu
ingerlanneqaleriarpat aningaasartuutit iserti-
tallu nikingassutaannik Namminersomerul-
lutik Oqartussat kommunilu matusissallutik
piumapput, kisiannili taakku 4,5 millioner
kroniunavianngillat, marloriaataanissaalli ili-
manamerulluni. Kulturhusissap iluaqutaana-
ni ajoqutaaginnarnissaa emgerluni takuneqa-
lerumaarpoq.
AG SULI ISUMAQARPUGUT naluttarfik
inunnit amerlanerusunit nuannaarutaasin-
naanerusoq.
HVEM TØR SIGE FRA?
LØRDAG DEN 2. november 1996 er »Det
danske teater« på gæsteoptræden med
»Sommer i Tyrol«. Alt er udsolgt i den store
sal med plads til 430 gæster. I den lille hal
udstiller Grønlands Kunstskole. Onsdag den
1. august 2001 er Dronning Magrethe på be-
søg for at være med til indvielsen af Groen-
landica-samlingen. Det foregår i centret. I
den lille hal foregår receptionen, og i den
store sal og i foyeen skal gallamiddagen med
530 inviterede gæster foregå.
Kulturhuset i Nuuk er ikke længere blot
en flot drøm. Nu truer det med at blive et
økonomisk virkelighed.
TOGET ER KØRT. Det færdige projekt for
det kommende kulturhus er fremlagt, og lici-
tationen er udbudt. 70 virksomheder fra nær
og fjern er gået i kamp for at få del i de
kommende 4.900 kvadratmeter, som skal lig-
ge midt i Nuuk. Foreløbigt er udgifter i for-
bindelse med opførelsen af kulturhuset an-
slået til 81 millioner kroner, når bygningerne
står færdigt.
I slutningen af de glade 80’ere, da ideen om
kulturhuset i Nuuk blev barslet med store
trompetskrald, blev husets pris sat til 60 mil-
lioner kroner, som skulle deles ligeligt mel-
lem Grønlands Hjemmestyre, Nuup Kom-
munea og Nordisk Ministerråd. Men projek-
tet begyndte allerede at svulme, inden blæk-
ket på artikektemes tegninger nåede at blive
tørt. Nu skulle der også en blindtarm på hu-
set, så det kunne rummer landsbibliotekets
Groenlandica-samling.
Mens projektet svulmede, sneg inflatio-
nen og prisstiogningeme sig langsomt i vejr-
et. Omregnet i 1993-priser skal de tre parter
nu betale hver 22 millioner kroner - i alt 66
millioner kroner. Men samtidigt er prisen for
det udvidede kulturhus i 1993-priser nu ste-
get til 81 millioner kroner. Hvordan man end
vender og drejer projektet, mangler der 15
millioner kroner for at få det til at hænge
sammen. Nordisk Ministeråd har forlængst
meddelt, at dens pengekasse er klappet i. De
15 millioner kroner skal derfor findes i andre
kasser, og endnu en gang må Grønland gå
tiggergang til tålmodige fonde. En kommis-
sion med dette ene mål at rejse 15 millioner
kroner er allerede nedsat med tidligere kul-
turminister Lise Østergaard som formand.
GAVMILDHEDEN fra Nordisk Ministerråd
er overvældende og al ære værd. Men har vi
råd til at modtage denne flotte gave på nu 22
millioner kroner, når kulturhuset i virkelig-
heden koster 81 millioner kroner. Uden at
være utaknemlig må vi konstatere, at Grøn-
land selv må finde - dels i egne kasser og dels
i danske fonde - et beløb på 59 millioner
kroner.
59 millioner kroner er mange penge for et
land i krise. Og uanset politikernes garanti
om, at byggeriet ikke kommer til at koste det
grønlandske samfund flere penge end 44 mil-
lioner kroner, så har både Grønlands Hjem-
mestyre og Nuup Kommunea forpligtet sig til
at dække alle udgifter i forbindelse med den
daglige drift af det kommende kulturhus.
I den flotte pjece, udgivet i forbindelse
med det færdige projekt af kulturhuset, er
der opstillet et driftsbudget, som viser udgif-
ter på 7 millioner kroner og indtægter på 2,5
millioner om året. Nuup Kommunea og
Hjemmestyret dækker ligeligt de resterende
4,5 millioner kroner i al evighed.
DET ER IMIDLERTID NAIVT at forestille
sig, at man til det prangende kulturhus med
sine 4.900 kvadratmeter kan få personale,
inklusive en dynamisk direktør, for 1.850.000
kroner om året. Med manglen på dygtige
administratorer i baghovedet er det også
naivt at tro på en velfungerende administra-
tion til 350.000 kroner om året.
Ved at begrænse antallet af teaterforestil-
linger og andre aktiviteter er det sikkert mu-
ligt at holde udgifterne til arrangementer på
de budgetterede tre millioner kroner om
året, men det var jo ikke lige det, som ideen
om kulturhuset blev solgt på.
Ved kun at afsætte 1,5 millioner kroner til
vedligeholdelse af det avancerede hus med
alt sit tekniske isenkram må resultatet uvæ-
gerligt blive et hurtig forfald af bygningerne.
Det er måske muligt, selv med konkurren-
ce fra hallen, forsamlingshuset og andre mø-
delokaler i Nuuk, at kulturhuset kan få
1.150.000 kroner for at leje lokaler ud. Det
lyder imidlertid mere som en drøm, når hu-
set regner med 1.350.000 kroner i andre ind-
tægter, blandt andet fra cafeteriadrift. Der er
i Nuuk efterhånden været mange forsøg på at
drive et cafeteria. Godthåb Hallen har i man-
ge år haft store problemer med denne sideak-
tivitet. Brugsen har forlængst lukket »Spise-
krogen«. Julemandens Værksted har skiftet
forpagter flere gange. Nuup Kommina vil åb-
ne et cafeteria med grønlandsk mad ved
»Brædtet«. Tæt ved kulturhguset driver bå-
de Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kom-
munia personalekantiner med lave priser
holdt kunstigt nede ved tilskud, camoufleret
som personalegoder.
Hvis Grønlands Hjemmestyre og Nuup
Kommunea virkelig forestiller sig et drifts-
budget med udgifter på syv milioner kroner
og leje- og cafeteria-indtægter på 2,5 million-
er kroner er der nogle, der kommer til at løbe
hurtigt for at finde penge frem på tillægsbe-
villingen.
EFTERHÅNDEN er projektet så fremskre-
det, at ingen beslutningstagere længere tør
stå frem og sætte spørgsmålstegn ved det
ekstravagante - og efter vor bedste overbe-
visning også urealistiske projekt. Der er gået
prestige i kulturhuset. Men politikerne og
embedsmændene i hjemmestyret skylder
stadig borgerne i hele Grønland en god for-
klaring på, hvorfor vi skal have så stort et
kulturhus. Hvorfor skal en fjer fra Nordisk
Ministerråd på 221993-millioner blive til fem
høns og en udgift for Grønland på foreløbigt
59 millioner kroner i en tid, hvor vi alle sam-
me skal spare.
Projektet hænger simpelthen ikke sam-
men. Når kulturhuset står klar til invielsen
den 1. september 1996, vil gabet mellem de
tre parters bevillinger og den faktiske pris
være langt højere end de nu anslåede 15
millioner. Når husets drift kommer i gang, vil
forskellen på udgifter og indtægter ikke være
4,5 millioner kroner, som hjemmestyret og
kommunen er villige til at dække i fælles-
skab, men nærmere det dobbelte. Kulturhu-
set kan hurtigt vise sig at blive en klods om
benet i stedet for en fler i hatten.
PÅ AG MENER vi for øvrigt stadig, at flere
mennesker ville have haft glæde af en svøm-
mehal.