Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 28.04.1994, Qupperneq 5

Atuagagdliutit - 28.04.1994, Qupperneq 5
Nr. 32 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN KIA UNITSISSALLUGU ERSIGINNGILAA? ULLOQ TASSAAVOQ arfininngomeq 2. no- vember 1996, ullorlu taanna »Det danske tea- ter«-^ »Sommer i Tyrol« isiginnaartitsissu- tigaa. Inersuarmi inuit 430-it isiginnaarsin- naapput, inissallu tamavimmik ulikkaaqqap- put. Inersuaaqqami Nunatsinni Eqqumiitsuli- ortut Uinniarfiat takutitsivoq. Pingasunngor- nermi 1. august 2001 Dronning Margrethe Groenlandica-mik katersugaatit inissaasa atoqqaarfissiomeqamissaanut peqataajartor- luni tikissimavoq. Atoqqaarfissiuineq qite- qarfimmi ingerlanneqarpoq. Inersuaaqqami ilassinninneq ingerlanneqarpoq, kiisalu qaaq- qusat 530-it inersuarmi torsuusamilu nerer- suartinneqassapput. Nuummi Kulturip illorsuassaa takorluu- gaannaajunnaarpoq. Massakkullu aningaasa- qarneranut missingersuutit piviusunngorlu- tik. PILERSAARUTIT aallartereerput. Kultur- husissap titartameri naammassineqareerlu- tik saqqummiunneqareerput, aammalu sulia- rinnittussarsiuussineq aallartinneqareerluni. Suliffeqarfiit 70-it sumi tamaneersut illorsu- assamik 4.900 kvadratmeteriusussamik Nuup qeqqani sananeqartussamik suliarin- nikkumallutik akersuupput. Kulturhusissap sananeqarneranut atatillugu illorsuaq naam- masseriarpat aningaasartuutissatut massak- kumut missingersuusiaasut 81 millioner kro- niupput. 80-ikkut atugarissaarfioqisut naaler- nerini Nuummi kulturhusiliortoqamissaa pil- lugu isumassarsiaq suaartaatigineqalerpoqw, taamanilu illorsuass:q 60 millioner kroninik naleqartussatut aalajangemeqarluni, ani- ngaasallu taakku Namminersornerullutik Oqartussat, Nuup Kommuneata Nordisk Mi- nisterråd-illu avittussanngorlugit. Illunik ti- tartaasartut titartugaat siulliit paninngitsul- luunniit pilersaarutit imaaginnalivipput. Aammagooq Groenlandica-mik katersugaatit Nunatta Katersugaasivianiittut tassunga nuunneqassapput. Pilersaarutit imaaginnalivipput, kisiannili aningaasat nalikilliartorput akillu arriitsumik qaffakkiartorlutik. 1993-imi akiusunut naat- sorsussagaanni aningaasaliisussat pingasuu- sut tamarmik immikkut 22 millioner kroni- nik akiliisussanngorput - aningaasallu taakku katillugit 66 millioner kroniupput. Kisiannili kulturhusissap allilerneqamera ilutigalugu 1993-imi akigititaasut atorlugit illorsuassaq 81 millioner kroninik naleqalerpoq. Taavalu pilersaarutit qanorluunniit ilioraluaraanni il- lorsuassap suliarinissaanut 15 millioner kro- nit amigaatigineqalerput. Nordisk Minister- råd-ip qangaaniili nalunaarutigereerpaa ani- ngaasanik amerlanerusunik tuniseqqinniara- ni. Taamaammallu 15 millioner kronit taakku karsinit allanit nassaariniartariaqalerput, Ka- laallillu Nunaat aammaloorluni aningaasaate- qarfinnut naammagittartunut qinnuuloortari- aqalerpoq. Kommissioni 15 millioner kroni- nik pissarsinissaq siunertaralugu pilersinne- qareerpoq, kommissionimilu tassani siulit- taasunngortinneqarpoq Lise Østergaard, si- omatigut kulturministeriusimasoq. NORDISK MINISTERRÅD-ERMIUT inus- siarnisaarlutik tunissuteqarsimagamik ner- sortariaqarput. Kisiannili tunissutaat kusa- nartorsuit massakkut 22 millioner kroniusut tigussallugit akissaqamerpugut, kulturhus- issarmi 81 millioner kroninik naleqartussaa- voq. Qujaavaannianngikkaluarluta oqaatigi- sariaqarparput Kalaallit Nunaata nammineer- luni - ilaatigut nammineq karsiminit ilaatigul- lu qallunaat aningaasaateqarfiinit - aningaasat sinneri 59 millioner kroniusut nassaariniarta- riaqalermagit. 59 millioner kronit nunamut ajornartorsi- ortumut aningaasarpassuupput. Taamaam- mallu qanorluunniit politikerit neriorsuitigi- galuarpata sanaartorneq 44 millioner kroninit amerlanerusunik inuiaqatigiinnut aningaa- sartuutaassanngitsoq Namminersomerullu- tik Oqartussat Nuullu Kommunea pisussaap- put kulturhusissap ulluinnami aqunneqarne- ranut atatillugu aningaasartuutinik matusis- sallutik. Quppersagaaraliami kusanartumi, kultur- husissap titartameqamerata naammassine- ranut atatillugu saqqummersinneqartumi ingerlatsinermut missingersuusiortoqarsi- mavoq, taakkulu malillugit ukiumut 7 milli- oner kroninik aningaasartuuteqartoqartar- tussaavoq isertitallu 2,5 millioner kroniusar- tussaallutik. Nuup Kommuneata Namminer- sornerullutillu Oqartussat ukiumut 4,5 milli- oner kronit qaqugumorsuaq matusartussaa- vaat. AAMMATTAAQ kulturhusissarsuaq 4.900 kvadratmeteriusoq sulisoqartussaavoq, aam- malu sulilluartumik direktøreqartussaalluni ukiumut 1.850.000 kroninik akissarsiaqartar- tussamik. Aammattaaq eqqarsaatigisariaqar- parput aqutsilluarsinnaasut amigaatigineqar- mata, taamaammallu ingerlalluartumik aqut- sisoqarnissaa ukiumut 350.000 kroninik ani- ngaasartuuteqarfiusartussamik eqqarsaatigi- uminaappoq. Isiginnaartitsinerit suliniutillu allat killiler- suiffiginerisigut ukiumut aningaasartuutissat 3 millioner kroninik missingersuusiaasima- sut qaangemaveersaarneqarsinnaassapput, kisiannili kulturhusissap piviusunngortinni- arneqamerani tamannarpiaq eqqarsaataasi- magunanngilaq. Illorsuassap teknikkikkut atortorissaaru- teqassaqisup aserfallatsaaliomeqamissaanut 1,5 millioner kroniinnaat illuartittassagaanni illorsuaq emgerluni aserfallattussaavoq. Illorsuup timersortarfimmut, katersortar- fimmut Nuummilu ataatsimiittarfinnut alla- nut unammillerluni ininik attartortitsisamer- migut 1.150.000 kronit isertittarsinnaassagai ilimanarpoq. Kisiannili illorsuarmi allatigut 1.350.000 kronit, ilaatigut cafeteriap inger- lanneqameratigut isertinneqartamissaat sin- nattuinnartut nipeqarpoq. Nuummi arlallit cafeterianik ingerlatsillutik misiliisareersi- mapput. Nuup Timersortarfia ukiorpassuarni taamatut suliaqarnermigut ajomartorsiorsi- mavoq. Brugsen-ip »Spisekrogen «-ini qanga- li matoreerpaa. Juullip Inuata Sannaviani at- tartortut arlaleriarlutik taarsereersimaler- put. Kulturhusissamut qanittumi Namminer- sornerullutik Oqartussat Nuullu Kommunea sulisuminnut akikitsunik pisiassaqartitsillu- tik kantiinaqarput, akikitsunillu pisiassaqar- titsinerminnut tapiissuteqartaiput sulisutik ajunngitsorsiassaqartinniarlugit. Namminersornerullutik Oqartussat Nuul- lu Kommuneata eqqarsaatigigunikku inger- latsinermut missingersuutini ukiumut 7 mil- lioner kroninik aningaasartuuteqartassallu- tik aammalu attartortitsinikkut cafeteriamilu iluanaaruteqartarnikkut 2,5 millioner kroni- nik isertitaqartassallutik aningaasanik tapiis- sutitut aningaasaliissutaasartunit nassaarnia- pallattoqartariaqarpoq. MASSAKKUMULLI pilersaarutit ingerla- ngaatsiareerput, taamaammallu aalajangee- qataasut arlaannaalluunniit sassarsinnaajun- naarpoq atugarissaarutissallu apeqquserlugit - uagullu isumarput malilluinnarlugu piler- saarut pitsaavallaanngilaq. Kulturhusissaq pingaartorsiutigineqaleriartuinnarpoq. Kisi- annili Namminersornerullutik Oqartussani politikerit atorfillillu sooq kulturhusimik taa- ma angitigisumik pitaassanersugut Kalaallit Nunaanni innuttaasunut paasiuminartumik nassuiaassinngillat. Soormitaava meqqun- nguaq tunniunneqartoq, tassa Nordisk Mini- sterråd-imiit 22 1993-millioner kroninik tu- nissutaasut, kukkukuutut tallimatut angissu- seqalerpa, aamma soormitaava tamatta sipaa- leruttorfitta nalaani Kalaallit Nunaat massak- kuugallartumut 59 millioner kroninik ani- ngaasartuuteqassava. Pilersaatut ataqatigiinngilluinnarpoq. Kul- turhusissaq 1. september 1996-imi atoqqaar- fissiomeqarnissaminut piareerpat aningaasa- liisussat pingasuusut aningaasaliissutaasa akigitinneqartullu assigiinngissutaat 15 milli- oner kroninit annertunerusussaapput. Illu ingerlanneqaleriarpat aningaasartuutit iserti- tallu nikingassutaannik Namminersomerul- lutik Oqartussat kommunilu matusissallutik piumapput, kisiannili taakku 4,5 millioner kroniunavianngillat, marloriaataanissaalli ili- manamerulluni. Kulturhusissap iluaqutaana- ni ajoqutaaginnarnissaa emgerluni takuneqa- lerumaarpoq. AG SULI ISUMAQARPUGUT naluttarfik inunnit amerlanerusunit nuannaarutaasin- naanerusoq. HVEM TØR SIGE FRA? LØRDAG DEN 2. november 1996 er »Det danske teater« på gæsteoptræden med »Sommer i Tyrol«. Alt er udsolgt i den store sal med plads til 430 gæster. I den lille hal udstiller Grønlands Kunstskole. Onsdag den 1. august 2001 er Dronning Magrethe på be- søg for at være med til indvielsen af Groen- landica-samlingen. Det foregår i centret. I den lille hal foregår receptionen, og i den store sal og i foyeen skal gallamiddagen med 530 inviterede gæster foregå. Kulturhuset i Nuuk er ikke længere blot en flot drøm. Nu truer det med at blive et økonomisk virkelighed. TOGET ER KØRT. Det færdige projekt for det kommende kulturhus er fremlagt, og lici- tationen er udbudt. 70 virksomheder fra nær og fjern er gået i kamp for at få del i de kommende 4.900 kvadratmeter, som skal lig- ge midt i Nuuk. Foreløbigt er udgifter i for- bindelse med opførelsen af kulturhuset an- slået til 81 millioner kroner, når bygningerne står færdigt. I slutningen af de glade 80’ere, da ideen om kulturhuset i Nuuk blev barslet med store trompetskrald, blev husets pris sat til 60 mil- lioner kroner, som skulle deles ligeligt mel- lem Grønlands Hjemmestyre, Nuup Kom- munea og Nordisk Ministerråd. Men projek- tet begyndte allerede at svulme, inden blæk- ket på artikektemes tegninger nåede at blive tørt. Nu skulle der også en blindtarm på hu- set, så det kunne rummer landsbibliotekets Groenlandica-samling. Mens projektet svulmede, sneg inflatio- nen og prisstiogningeme sig langsomt i vejr- et. Omregnet i 1993-priser skal de tre parter nu betale hver 22 millioner kroner - i alt 66 millioner kroner. Men samtidigt er prisen for det udvidede kulturhus i 1993-priser nu ste- get til 81 millioner kroner. Hvordan man end vender og drejer projektet, mangler der 15 millioner kroner for at få det til at hænge sammen. Nordisk Ministeråd har forlængst meddelt, at dens pengekasse er klappet i. De 15 millioner kroner skal derfor findes i andre kasser, og endnu en gang må Grønland gå tiggergang til tålmodige fonde. En kommis- sion med dette ene mål at rejse 15 millioner kroner er allerede nedsat med tidligere kul- turminister Lise Østergaard som formand. GAVMILDHEDEN fra Nordisk Ministerråd er overvældende og al ære værd. Men har vi råd til at modtage denne flotte gave på nu 22 millioner kroner, når kulturhuset i virkelig- heden koster 81 millioner kroner. Uden at være utaknemlig må vi konstatere, at Grøn- land selv må finde - dels i egne kasser og dels i danske fonde - et beløb på 59 millioner kroner. 59 millioner kroner er mange penge for et land i krise. Og uanset politikernes garanti om, at byggeriet ikke kommer til at koste det grønlandske samfund flere penge end 44 mil- lioner kroner, så har både Grønlands Hjem- mestyre og Nuup Kommunea forpligtet sig til at dække alle udgifter i forbindelse med den daglige drift af det kommende kulturhus. I den flotte pjece, udgivet i forbindelse med det færdige projekt af kulturhuset, er der opstillet et driftsbudget, som viser udgif- ter på 7 millioner kroner og indtægter på 2,5 millioner om året. Nuup Kommunea og Hjemmestyret dækker ligeligt de resterende 4,5 millioner kroner i al evighed. DET ER IMIDLERTID NAIVT at forestille sig, at man til det prangende kulturhus med sine 4.900 kvadratmeter kan få personale, inklusive en dynamisk direktør, for 1.850.000 kroner om året. Med manglen på dygtige administratorer i baghovedet er det også naivt at tro på en velfungerende administra- tion til 350.000 kroner om året. Ved at begrænse antallet af teaterforestil- linger og andre aktiviteter er det sikkert mu- ligt at holde udgifterne til arrangementer på de budgetterede tre millioner kroner om året, men det var jo ikke lige det, som ideen om kulturhuset blev solgt på. Ved kun at afsætte 1,5 millioner kroner til vedligeholdelse af det avancerede hus med alt sit tekniske isenkram må resultatet uvæ- gerligt blive et hurtig forfald af bygningerne. Det er måske muligt, selv med konkurren- ce fra hallen, forsamlingshuset og andre mø- delokaler i Nuuk, at kulturhuset kan få 1.150.000 kroner for at leje lokaler ud. Det lyder imidlertid mere som en drøm, når hu- set regner med 1.350.000 kroner i andre ind- tægter, blandt andet fra cafeteriadrift. Der er i Nuuk efterhånden været mange forsøg på at drive et cafeteria. Godthåb Hallen har i man- ge år haft store problemer med denne sideak- tivitet. Brugsen har forlængst lukket »Spise- krogen«. Julemandens Værksted har skiftet forpagter flere gange. Nuup Kommina vil åb- ne et cafeteria med grønlandsk mad ved »Brædtet«. Tæt ved kulturhguset driver bå- de Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kom- munia personalekantiner med lave priser holdt kunstigt nede ved tilskud, camoufleret som personalegoder. Hvis Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea virkelig forestiller sig et drifts- budget med udgifter på syv milioner kroner og leje- og cafeteria-indtægter på 2,5 million- er kroner er der nogle, der kommer til at løbe hurtigt for at finde penge frem på tillægsbe- villingen. EFTERHÅNDEN er projektet så fremskre- det, at ingen beslutningstagere længere tør stå frem og sætte spørgsmålstegn ved det ekstravagante - og efter vor bedste overbe- visning også urealistiske projekt. Der er gået prestige i kulturhuset. Men politikerne og embedsmændene i hjemmestyret skylder stadig borgerne i hele Grønland en god for- klaring på, hvorfor vi skal have så stort et kulturhus. Hvorfor skal en fjer fra Nordisk Ministerråd på 221993-millioner blive til fem høns og en udgift for Grønland på foreløbigt 59 millioner kroner i en tid, hvor vi alle sam- me skal spare. Projektet hænger simpelthen ikke sam- men. Når kulturhuset står klar til invielsen den 1. september 1996, vil gabet mellem de tre parters bevillinger og den faktiske pris være langt højere end de nu anslåede 15 millioner. Når husets drift kommer i gang, vil forskellen på udgifter og indtægter ikke være 4,5 millioner kroner, som hjemmestyret og kommunen er villige til at dække i fælles- skab, men nærmere det dobbelte. Kulturhu- set kan hurtigt vise sig at blive en klods om benet i stedet for en fler i hatten. PÅ AG MENER vi for øvrigt stadig, at flere mennesker ville have haft glæde af en svøm- mehal.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.