Atuagagdliutit - 09.06.1994, Qupperneq 5

Nr. 42 • 1994
5

GRØNLANDSPOSTEN
PUJORTARTARTUT-INUPALAAT
TUPA PILLUGU inatsisartut peqqussutaata
atuutilersinneqameratigut Kalaallit Nunaat
inatsisartut inerteqquteqarfissuartut aallar-
tittussanngorpaat, tamatumunngalu peqatigi-
tillugu tullitsinnut paarsisussanngortinne-
qarluta.
Peqqussut malillugu suliffeqarfinni pisor-
tallu oqartussaaffigisaani init tamanit tikinne-
qarsinnaasut pujortarfigeqqusaajunnaassap-
put. Nammineq angerlarsimaffiit silalu eq-
qaassanngikkaanni tikinneqarsinnaasut ta-
marmik tassani pineqarput. Peqqussutip
taassuma maleruameqamissaa peqqinnissa-
mik oqartussaasut isumagisassarissavaat.
Pisortat namminersortulluunniit suliffe-
qarfiutaanni silaannaq najuussortagarput as-
sigiippoq, peqqinnissamut avatangiisinullu
naalakkersuisoq Ove Rosing Olsen oqarpoq,
taamaammallu inatsit taanna namminersor-
tut pisortallu suliffeqarfiutaanni atuuttaria-
qarpoq.
Tulliani nammineq angerlarsimaffimmi
pulaartut pujortamissaq kissaatiginngikkaa-
gassuk pujortamissaq inerteqqutigineqalis-
sanerluni.
PEQQUSSUMMI SIUNERTAASOQ tassaa-
voq tupap atugaanerata annikillisinnissaa kii-
salu tupatortartut peqqissutsimikkut ajoquti-
gilersinnaasaasa killilersimaarneqarnissaat.
Inuiaqatigiinni peqqissuni innuttaasut peq-
qissuunissaat anguniameqarpoq. Angunia-
gaq taanna piviusunngussappat kaffi, sukkut,
aalakoomartoq allallu ulorianarsinnaasut pil-
lugit tassunga assingusunik peqqussusiorto-
qartariaqaraluarpoq.
Massakkut naalakkersuisuusut naalakker-
suisunngormatali Namminersornerullutik
Oqartussat allafiini imigassartomeq inerteq-
qutaalerpoq. Qaqugumita namminersortut
ilanngullugit peqqussusiortoqassava?
IMIGASSAQ eqqarsaatigalugu politikerit
ukiuni kingulliunerusuni paasisimavaat iner-
teqquteqartameq aqqutissaanngitsoq eqqor-
toq. Aammattaaq paasisitsiniaajuaneq sun-
niuteqarsimasoq paasineqarpoq. Imigassar-
tortameq annikilleriarsimavoq - pingaartu-
mik inuusuttut akomanni.
Tupa pillugu peqqussutip isikkumigut al-
lanngortinneqarani atuutilemeratigut inersi-
masut pujortartartut 75 procentii emgerlutik
pinerluttutut isigineqartalissapput. Imma-
qaana peqqussummik taassuminnga unioq-
qutitsisut akiliisittamerisigut akileraarutiti-
gut annaasat matuneqarsinnaanerat natsor-
suutigineqartoq?
AG-miit peqqinnissamik oqartussaasut talli-
manngomermi unnuakkut marlunut ima-
luunniit arfininngomermi ullaakkut misissui-
artorlutik imemiartarfiliartut isiginnaarusus-
sinnaavagut. Naalakkersuisuniuna arlaata
eqqarsaatigisimaneraa inuit imemiartarfim-
mi pujortaqqusaaffiunngitsuni pujortartut aq-
qusinermut anninneqartalissasut akiliisinne-
qartalissasulluunniit?
Imatununa eqqarsartoqamersoq peqqin-
nissamut atatsimiititat nakorsarluunniit su-
liffeqarfinnut pulaaqattaarlutik inatsit male-
mameqamersoq misissortassagaat? Pujor-
tameq ajortut pujortartartunik oqaatilliisas-
sappat? Peqqussutissatut siunnersuummi
oqaatigineqartutut nakkutilliinermik taa-
maattumik atuuttoqalersinnaanera ilima-
ginngilarput. Peqqussummik atuutilersitsini-
aannarluni atuutilersitsineq isumaqanngilaq.
Peqqussut nakkutilliinermik pineqaatissiis-
sutaasinnaasunillu imaqartoq malinneqartus-
saavoq.
SULIFFEQARFIIT Danmarkimisulli pujor-
tartartunik soraarsitsiortorlutik pujortar-
tanngitsuinnamik atorfinitsitsisalissanerlu-
tik. »Pujortartartunik atorfinitsitsissaavippu-
gut. Pujortartartut uatsinni atorfinissin-
naanngivipput« Danmarkimi BR-Legetøj-
imiit tulluusimaarpaluttumik nipeqartumik
taamatut oqaaseqartoqarpoq. Nunarpassuar-
ni pujortartartut appasinnerusutut isigine-
qartarput.
Imigassat kikkunnilluunniit piumasunit
atomeqarsinnaavoq. Inuinnaat nammineer-
lutik imigassartomertik aquttussaavaat. Ki-
siannili peqqussut atuutilersinniameqartoq
taamatut isikkoqarluni tupa nammineq oqar-
tussaaffigineeruttussaavoq. Peqqussut taan-
na allanngorani atuutilissappat tupa pisorta-
nit oqartussaaffigineqalissaaq, taamaalilluni-
lu inuit atuinertik pillugu ammut naqisimane-
qalissallutik - aammalu pillameqartalissallu-
tik.
PUJORTARTARNEQ ulorianartuuvoq. Ta-
manna tamatta ilisimalereerparput - qujanar-
tumik paasisitsiniaasoqartarmat. Pujortartar-
neq kræfteqalissutaasinnaasoq tamatta na-
lunngilarput. Pujortartameq uummatikkut
taqqatigullu nappaateqalissutaasinnaasoq na-
lunngilarput. Pujortartameq naartumut ajo-
quteqalissutaasinnaasoq nalunngilarput.
Taamaakkalurtorli pujortartarpugut. Nammi-
neerluta qunusuisaassanerluta aalajangertar-
parput.
AG-mili isumaqataaffigaarput pujortameq
ajortutut pujortartartunit eqqarsaatigineqar-
tassammata. Aamma tupap atugaanerata an-
nikillisariaqamera isumaqataaffigaarput. Ua-
gut pujortarpallaartartugut suli amerlaval-
laarpugut. Kisiannili pinerluttutut isigineqa-
lemsunngilluinnarpugut.
Aamma nammineq aaqqiissutaasinnaasu-
nik nassaarsinnaagutta ineerannguanut pu-
jortartartuinnarnit isersimaffigineqartartu-
nut ajattomeqamsunngilagut. Uagut ajomar-
torsiutitut isiginngisatsinnut aningaasartuu-
teqarusunngilagut. Ilami pisortaniit naalak-
kersornissarput allaat pemsunngilarput.
TUPATORNERUP akiomiameqamerani
aammalu ajoqutaasinnaasut pillugit paasisit-
siniaanemi suliniutit salliutinneqamissaat
isumaqataaffigaarput - pingaartumik meeqqa-
nut inuusuttunullu tunngasut.
Taamaallaanuna kissaatigigipput nammi-
neq inuunitta aqunnissaanut aalajangiisin-
naanitta aammalu suliffitsinni nammineerlu-
ta aalajangiisinnaanitta ingerlaannamissaa.
RYGERE - UDSKUD
MED HIDFØRELSEN af Landstingsfororn-
dingen om tobak, er Landstinget stærkt på
vej til at gøre Grønland til et forbudsland,
samtidig med, at vi skal til at være vor bro-
ders vogter.
Landstingsforordningen forbyder rygning i
lokaler og mm, hvortil der er offentlig adgang
og på områder i virksomheder og offentlige
instanser, hvortil, der er offentlig adgang.
Det er i princippet alle andre steder end i
private hjem og i det fri. Overholdelsen af
denne forordning bliver Sundhedsmyndighe-
dernes opgave.
Luften er den samme om den bliver indha-
leret i en offentlig eller i en privat virksom-
hed, siger Landsstyremedlem for Sundhed
og Miljø, Ove Rosing Olsen, derfor skal loven
gælde både for private og offentlige virksom-
heder og institutioner.
Det næste bliver, at det forbydes at ryge i
sit eget hjem, hvis gæster ikke ønsker, at der
ryges.
FORMÅLET med forordningen er at ned-
bringe forbruget af tobak samt at forebygge
og begrænse tobaksrygningens sundheds-
skadelige virkninger. Vi skal altså have en
sund befolkning i et sundt samfund. Hvis
denne intention skal føres ud i livet, bør der
også være lignende forordninger for kaffe,
sukker, alkohol og andre skadelige stoffer.
Da Landsstyret trådte til blev det forbudt
at indtage alkoholiske drikke i Hjemmesty-
rets administration. Hvornår får vi en forord-
ning, hvor også de private er indføjet?
NETOP MED hensyn til alkohol har politi-
kerne de senere år indset, at forbud ikke er
den rigtige vej frem. Oplysning, oplysning og
oplysning har da også vist sig at have virk-
ning. Alkoholforbruget er faldet - mest hos
de unge.
At indføre forordning om tobak, som den
foreligger, vil i løbet af ingen tid have krimi-
naliseret hovedparten af de 75 procent af den
voksne befolkning, som ryger. Måske regner
man med at få de mistede afgifter ind ved
bøder på denne forordning?
PÅ AG gad vi godt se sundhedsmyndigheder-
ne på tilsyn på værtshusene klokken to fre-
dag eller lørdag morgen. Hvem havde Lands-
styret forestillet sig skulle stå og tage folk i
kraven, smide dem på gaden eller give dem
en bøde, fordi de står og ryger på ikke tilladte
steder på værtshuset?
Er det meningen at sundhedsudvalgene
eller distriktschefen skal på check-besøg på
virksomhederne for at se om loven bliver
overholdt? Skal ikke-rygeme angive ryger-
ne? Vi tror ikke på, at det er muligt, at føre
en sådan kontrol, som der er lagt op til i
forordningen. At indføre en forordning blot
for at indføre den har ingen mening. En for-
ordning med tilsyn og sanktion skal også
kunne følges.
DET NÆSTE BLIVER, at virksomheder,
som det er sket i Danmark, begynder at fyre
rygere og kun ansætter ikke-rygere. »Vi har
indført totalt ansættelses-stop for rygere. De
kan bare ikke få job hos os«, udtaler BR-Le-
getøj i Danmark stolt. Rygere er i mange
lande blevet anden-rangs mennesker, som
bliver set ned på.
Alkohol er fortsat en frivillig sag. De priva-
te bestemmer selv, hvordan dette skal forval-
tes. Men med denne forordning bliver tobak
ikke en frivillig sag. Tobak er med forordnin-
gen blevet en offentlig sag, hvor folk stem-
ples for deres last - og straffes for den.
DET ER FARLIGT at ryge. Det ved vi efter-
hånden allesammen - takket være oplysning.
Vi ved, at rygning er årsag til kræft. Vi ved at
rygning er årsag til hjerte- karsygdomme. Vi
ved tobak kan skade fostret. Vi ved tobak er
yderst sundhedsskadeligt. Med den bevidst-
hed ryger vi. Vi beslutter selv at nyde risiko-
en.
På AG er vi enige i, at de, der ryger, skal
tage hensyn til dem, der ikke ryger. Vi er
enige i, at der skal sættes ind for at mindske
forbruget af tobak. Vi er stadig for mange, der
ryger for meget. Men vi tager stærkt afstand
fra at blive kriminaliseret.
Vi tager afstand fra at skulle dikteres til
små rygerrum, som ikke bliver benyttet til
andet, hvis vi i øvrigt kan finde andre løsnin-
ger selv. Vi tager afstand fra at skulle bruge
penge på et problem vi ikke har. I det hele
taget tager vi afstand fra at blive dikteret fra
det offentlige.
VI ER ENIGE i, at det forebyggende arbejde
i bekæmpelsen af tobaksforbruget og oplys-
ningen om dets skadevirkninger skal have
høj prioritet - specielt målrettet mod børn og
unge.
Vi ønsker blot fortsat lov til at bestemme
over vort eget liv og over vores egne arbejds-
pladser.