Atuagagdliutit - 09.06.1994, Side 6

6
Nr. 42 • 1994
NUUK(PM) - Ilaatigut misi-
gisimasarpunga Nunatsinni
inuit pisinnaatitaaffii uni-
oqqutinneqartartut, Karo
Thomsen oqarpoq, soorlu
taama misigisimavunga uki-
ut arlallit matuma siornati-
gut Upemaviup kommune-
qarfiani angalatillunga. Nu-
naqarfiit arlaanni pisortat
allaffiannut ^jornartorsiuti-
minik saaffiginnittoq takua-
ra illoqarfimmi qinikkanut
attaveqarsinnaatitaanngit-
soq nunaqarfimmini al laf-
fim miunit tapersersorne-
qannginnami. Qullersanut
naalaannartarpallaaqaagu t,
aappaatigullu aamma qjor-
nartorsiutitta allanit aaq-
qinneqamissaat isumalluu-
tigisarlugu.
Juaaka Lyberth aamma
Karo Thomsen Nuummeer-
sut, inuit pisinnaatitaffii pil-
lugit suliniaqatigiiffissuup
Amnesty Internationalip
ukiumoortumik ataatsi-
miinnerani København-imi
aprilip aallaartilaarnerani
ingerlanneqartumi Nunat-
sinniit peqataapput. Mar-
luullutik unnugu junip quli-
ngiluaani Ilisimatusarfim-
mi Amnesty International
pillugu ataastimiititsissap-
put ilaatigullu Nunatsinni
immikkoortortqalersinnaa-
nera eqqartussallugu.
- Immikkoortortaqarfim-
mik pilersitsinissamik isu-
ma qanoq tapersersortigine-
qarnersoq takussavarput,
isumaqataasullu amerlas-
sappata suleqatigiissitalior-
nissaq ukiassamut aallar-
tinneqarsinnaassaaq, Karo
Thomsen I lis imatusar fim-
mi atuartoq AG-mut oqar-
poq.
Paasissutissiineq
- Inuit pisinnaatitafliisa
paasissutissiissutigineqar-
nissaat suleqatigiissitassat
aaUutassaasa siulliit ilagis-
savaat. Soorlu suleqatigiif-
fissuup nunarsuarmi ta-
marmi immikkoortortaqar-
feqartup inuit pisinnaati-
taaffiinik naqitaat kalaalli-
sut nutserlugit aviisit aq-
quttigalugit siaruarternis-
saat eqqarsaatigineqarsin-
naavoq.
Karo Thomsen isumaqar-
poq inuit ataasiakkaajulluta
pisinnaatitaffigut ilisimaa-
rillualerutsigit aamma ullu-
innarni atukkavut eqqumal-
luarfiginerulissagivut.
- Naak Nunarsuarmi nu-
nanut allanut sanilliulluta
pilluarnerpaanut ilaagalu-
arluta, soorlu politikki aam-
ma upperisaq eqqarsaatiga-
lugit, soorunami aamma
atukkavut aaqqittariaqar-
tunik ilaqartarput.
Ukiumoortumik
ataatsimeersuameq
Københavnimi 7. aamma 8.
april ataatsimeersuarnermi
250-it missaaniittut peqa-
taapput. Danmark, Sverige,
Norge, Island aamma Sava-
limmiormiut peqataatita-
qarput.
- Juaaka Lyberth-ilu tu-
samaartutut Kalaallit Nu-
naannit peqataavugut,
angalanerpullu Roland
Thomsen-imit aaqqissorne-
qarpoq, Karo Lyberth nas-
suiaavoq. Roland Thomsen
Narsami inuit pisinnaati-
taaffii pillugit soqutigisaqa-
qatigiinnik ukiut arlallit
matuma siornatigut piler-
sitsivoq.
- Peqataanerput assut nu-
annerpoq pissarsifliginarlu-
nilu, inuit ukiorpassuarni
suleqataasut ilaatigut naa-
pippagut, aamma suleqati-
giinni oqallifiiusuni peqa-
taavugut. Uanga inuit pisin-

GRØNLANDSPOSTEN
naatitaaffi pillugit højsko-
le-liomiarnermut suleqati-
giissitat peqataaffigaakka,
assullu isummanik pissa-
nganartunik saqqummerto-
qartarpoq.
Højskole angalaartoq
- Ilinniartitsisunik angalaa-
qatigiittussanik pilersitsi-
nissaq eqqarsaataavoq, atu-
arfimmik pilersitsinermut
sanilliullugu angusaqarlu-
arnerusinnaanerat isu-
maammat, pilersinniakkal-
lu aningaasalersornissaa
ilan ngullugu oqaluuseraar-
puttaaq. Amnesty Internati-
onalip suliniutai tam arm ik
aningaasaateqarfmnit,
inunnit ataasiakkaanit
aamma ilaasortat akiliu-
taannit aningaasalersorne-
qartarput. Nunat assigiin-
ngitsut ataasiakkaat naa-
lakkersuisui tapiisinnaati-
taanngillat, taamalu sulini-
aqatigiiffimmut sunniute-
qarsinnaanerat pinaveer-
saartinneqarluni.
Karo Thomsen nassuiaa-
teqarpoq Amnesty Interna-
tional-imut ilaasortat nam-
minneq nunaminnut tun-
ngasunik suliaqarsinnaan-
Karo Thomsen april-ip aallartisimalernerani København-
imi inuit pisinnaatitaaffipillugit suliniaqatigiiffissuup Am-
nesty Intemational-ip ukiumoortumik ataatsimiinneranni
peqataasoq, isumaqarpoq aamma ulluinnarni inuunitsinni
inuit pisinnaatitaahii unioqqutinneqartartut.
Karo Thomsen, der var den ene af de to grønlandske delta-
gere på årsmødet i København, mener, at menneskerettig-
hederne også bliver overtrådt i Grønland.(Ass./Foto: Knud
Josefsen).
Vi skal være mere bevidste omkring
menneskerettighederne
ngitsut. Ajornartorsiutit
London-imi suliniaqatigiif-
fiup qullersaqarfianut ta-
marmik nalunaarutigine-
qaqqaartarput katersorne-
qarlutillu, qullersaqarflm-
milu sulisut taakkuupput
misissuinernik aallartitsi-
sinnaasut.
- Nunatsinni immikkoor-
tortqarfimmik aallartitsi-
nissamut soqutiginnittut
amerlassappata aallaq-
qaammut suleqatigiinnik
pilersitsisoqarnissaa isu-
maavoq. Piflissap ingerlane-
rani Danmark-imi immik-
koortortaqarfimmut atassa-
nerluta imaluunniit maani
immikkoortortaliussanerlu-
ta isummerfigiumaarpar-
put.
Nuummi inuit suliniaqa-
tigiiflik Amnesty Internati-
onal pillugu annertunerusu-
mik paasisaqarusuttut un-
nugu arfineq-pingasut qeq-
qanut Ilisimatusarfimmut
Juaaka Lyberth-ip aamma
Karo Thomsen-ip ataatsi-
miititsineraxmut tusamaa-
riarssinnaapput. Ilaatigut
København-imi ataatsimiin-
nermiit tusagassaqassaaq.
NUUK(PM) - Til tider kan
man godt føle, at menneske-
rettighederne bliver over-
trådt i Grønland, siger Karo
Thomsen, jeg havde følelsen
af det for eksempel på en rej-
se i Upernavik Kommune
for nogen år siden, hvor jeg
i en bygd oplevede, at folk
der henvendte sig omkring
en problemstilling ikke kun-
ne komme igennem til deres
politikere i byen, fordi de ik-
ke havde forbindelserne i or-
den på deres bygdekontor.
Vi er for autoritetstro, sam-
tidig med at vi tror, at andre
nok skal klare ærterne for
os.
Juaaka Lyberth og Karo
Thomsen fra Nuuk, der del-
tog i menneskerettigheds
organisationen Amnesty In-
ternationals årsmøde i be-
gyndelsen af april måned i
København, holder møde i
aften torsdag den 9. juni på
Ilisimatusarfik i Nuuk for
alle interesserede. Foruden
at berette om årsmødet i Kø-
benhavn vil Juaaka Lyberth
og Karo Thomsen fortælle
om Amnestys arbejde og be-
skæftige sig med spørgsmå-
let om at starte en grøn-
landsk afdeling.
- Vi vil se, om der er nok
interesse for tanken om op-
rettelse af en grønlandsk af-
deling, og hvis der er det, vil
vi kunne påbegynde arbej-
det til efteråret siger Karo
Thomsen, der er studerende
på Ilisimatusarfik, til AG.
Mere oplysning
- Hvis vi får oprettet en
grønlandsk afdeling, kunne
noget af det første vi kastede
os over være, at lave oplys-
ning om menneskerettighe-
derne. Vi kunne versionere
pjecer fra Amnesty Interna-
tional til grønlandsk og få
dem omdelt igennem de
landsdækkende aviser.
Karo Thomsen mener, at
jo mere vi ved om vores ret-
tigheder, jo mere bevidste
bliver vi også omkring for-
holdene i vores hverdag.
- Selvom vi må siges at hø-
re til nogen af de mest privi-
ligerede folkefærd med reli-
gionsfrihed og politisk fri-
hed, er der naturligvis altid
nogen skævheder man kan
rette op på.
Årsmødet
Der var omkring 250 delta-
gere på årsmødet i Køben-
havn 7. og 8. april, deltager-
ne var fra Danmark, Sveri-
ge, Norge, Island og Færøer-
ne.
- Juaaka Lyberth og jeg
var med som observatører
fra Grønland, og det var Ro-
land Thomsen fra Narsaq
der formidlede kontakten til
Amnestys danske afdeling i
København, siger Karo
Thomsen. Roland Thomsen
startede en interessegruppe
i Narsaq for nogen år siden.
- Det var en god oplevelse
at være med og møde de folk
der har været aktive i mange
år. Vi havde også mulighed
for i løbet af de to dage, at
være med i diskussions- og
arbejdsgrupper. Jeg valgte
mig ind i en gruppe, der dis-
kuterede muligheden af
starte en menneskerettig-
hedshøjskole. Der blev lagt
nogen meget spændende
tanker for dagen.
Rejsende højskole
- Man forestiller sig en rej-
sende højskole, der jo på
grund af sin mobilitet, vil
kunne arbejde meget effek-
tivt, og vi diskuterede fi-
nansiering af projektet. Alle
Amnesty Internationals
projekter finansieres af fon-
de, private og medlemskon-
tingent. Man frabeder sig et-
hvert tilskud fra de forskel-
lige landes regeringer, så
man på den måde undgår at
de kan få indflydelse på Am-
nestys arbejde.
Karo Thomsen forklarer,
at medlemmer af Amnesty
Internationel ikke kan ar-
bejde aktivt omkring pro-
blemstillinger i ens eget
land. Man kan rapportere til
Amnestys internationale
sekretariat i London, hvor
alle oplysninger om menne-
skerettighedskrænkelser
samles, og bede dem om at
iværksætte en undersøgel-
se.
- Hvis der er interesse for
dannelsen af en grønlandsk
afdeling af Amnesty Inter-
national, regner vi med at
danne en interessegruppe i
første omgang. Efter et
stykke tid, kan vi tage stil-
ling til, om vi skal høre til
afdelingen i Danmark eller
danne vores egen afdeling i
Grønland.
Folk i Nuuk, der er inter-
esserede i at høre noget me-
re om Amnesty Internatio-
nals arbejde har mulighed
for det i aften på Ilisimatu-
sarfik klokken 19.30, hvor
Juaaka Lyberth og Karo
Thomsen vil berette om de-
res deltagelse på årsmødet i
København.