Atuagagdliutit - 09.06.1994, Side 7

Nr. 42 • 1994
7

GRØNLANDSPOSTEN
IA: - Suliffiit agguartariaqarpagut
»Eqqaavilerisut periaasiat« periarfissat ilagigaat Johan Lund isumaqarpoq
NUUK(KK) - Inuit Ataqati-
giinni siulittaasup Kalaallit
Nunaanni suliffiit ullumik-
kut pigineqareersut atorlu-
arneqarnissaat pillugu
annertuumik oqallittoqar-
nissaa ujartorpaa.
Inuit oqallinnerat 1995-
imut aningaasanut inatsi-
sissamut inatsisartut ukia-
mut ataatsimiilerunik aku-
ersissutigisassaannut sun-
niuteqarsinnaavoq, oqallin-
nermilu eqqartorneqartut
siunissami kalaallit suliffe-
qarfiutaanni isumaqatigin-
ninniartamissanut ilaatin-
neqarsinnaallutik.
- Ukiunilu makkunani su-
lifiissaarusimanerup taama
annertunerujussuata nalaa-
ni isumatusaaqqissaarluta
eqqarsaqatigeeqqissaartari-
aqarpugut, taamaaliornitsi-
gut suliffissanut killeqaqi-
sunut sulisinnaassuseqar-
tut amerliallatsissagatsigit,
Johan Lund Olsen oqarpoq.
IA-p siulittaasuata eqqar-
saatersuutini ataasinngor-
mat junip arfernani inatsi-
sartutut naalakkersuiner-
mut/aningaasaqarnermut
tunngasut oqallisigimmati-
git saqqummiuppai.
Eqqaavilerisut
Årnusimi eqqaavilerisut
oqallisaasorujussuarmik si-
unnersuuteqarsimapput,
taakkumi siunnersuutigisi-
mavaat sapaatit aku nner i
sisam akkaarlugit sulinngif-
feqartamissaq, taamaalillu-
ni amerlanerusut sulilersin-
neqassallutik. Taamatut
aaqqissuussinerup nassata-
risaanik akissarsiatigut
annaasaqaatissaat qallu-
naat naalagaaffianni ullor-
musiaqartitsinikkut matu-
neqartassapput.
- »Eqqaavilerisut periaa-
siat« Kalaallit Nunaanni
atuuttussatut siunnersuuti-
gaajuk?
- Torrutiinnarlugu oqaa-
tigissagaanni, aap! Suliffio-
reersuni amerlanerusut su-
lisinnaalernissaannut peri-
arfissat arlaqarput, Johan
Lund Olsen oqarpoq. Nalu-
naaquttap akunneri suliffi-
gisartakkagut ikilisissin-
naavagut imaluunniit suli-
assaqarfiit ilaanni qaangiut-
toornerpassuusartut ato-
runnaarsissinnaallugit,
taakkulu suliffissaaleqisu-
nut agguaassinnaallugit.
- Nalunaaquttap akunne-
ri sulifligisartakkagut ikili-
sissagutsigit piffissaq sulif-
liusussaq qanoq sivikitsigi-
lissagami?
- Suliffiutillit isumaqati-
giinniarnerminni angusaat
tassani apeqqu taassaaq.
Johan Lund Olsen-ip su-
liffioreersut atorluarneqar-
nissaat pillugu eqqarsaaser-
suutini majip aallaqqaataa-
ni Nuummi sulisartut ataat-
simoorneranni oqaatigai.
Sulisartut Kattuffiata SIK-
p massakkumut qisuariaa-
tai neriunartoqarput, kisi-
annili sapaatit akunneran-
nut nalunaaquttap akunne-
ri suliffiusartut ikilisinne-
qassappata imaluunniit
qaangiuttoortarnerit peer-
neqarnissaat piviusunngus-
sappat pissutsit aaqqittaria-
qartut suli arlaqarput.
Akissarsiat
appamissaat
Aammattaaq naalakkersui-
sut suliffeqarfinni massak-
kut periaasiusut allannguu-
tinneqarnissaannik piler-
saaruteqarput.
- Taamaattoq isumaqati-
ginniamissat inuussutissar-
siornerup aammalu aalisar-
nerup nunani allani unam-
millersinnaanerannut nu-
kittorsaanissamut periarfis-
siissapput, naalakkersuisu-
nut ilaasortaq Emil Abeisen
oqarpoq.
- Taamaalillutik naalak-
kersuisut siunertaraat qa-
noq iliuusaasinnaasutut
isummat, akissarsianut su-
lisitsisumit akilemeqartar-
tunut millisaatissanut tun-
ngasut inuussutissarsior-
nermi illugiiaanut taama-
tullu aamma suliffissuaqar-
nermi, pisortani namminer-
sortunilu inuussutissarsior-
nernut tamanut saqqummi-
unneqamissaat, tamatuma-
lu peqataanik allatut iliuu-
seqarluni, soorlu sulinermik
inuussutissarsiuteqartunut
akileraarutinik appartitsi-
nikkut innuttaasut akissar-
siaasa pisissutaasinnaane-
rat aalajangiusimaneqarlu-
nUu allaat pitsanngoriartin-
neqassasoq.
- Aaqqissuussineq taman-
na anguniarneqarpoq sulif-
feqarfiit, unammillikkanut
sanilliullutik, angivallaartu-
nik akissarsianut aningaa-
sartuuteqqannginnissaat
isumannaarniarlugu.
- Ataatsimut aaqqiiniar-
nermi pinngitsoorani tun-
ngaviusariaqarpoq sulisitsi-
sut assigiinngitsut, sulisut
pisortallu akileraarutinik
aalajangiisartuusut qani-
mut suleqatigiinnissaat,
Emil Abeisen erseqqissaa-
voq.
Utoqqaat
ameruartorput
Inatsisartut naalakkersui-
nermut/aningaasaqarner-
mut tunngasunik oqallise-
qarnerahni Kalaallit Nu-
naanni innuttaasut utoq-
qaat tikinneqartut ilagaat.
- Innuttaasut 60-it sin-
nerlugit ukiullit 1993-imi
Kalaallit Nunaanni innut-
taasut 7 procenterisima-
vaat. Peqqissuseq inuune-
rullu sivisussusaa ukiuni
makkunani pitsanngoriaa-
teqangaatsiarsimammata
ukiuni qulini tulliuttuni 50
procent tikillugu amerleria-
piloornissaat ihmanarluni.
Ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni inuit 60-inik ukioqa-
leraangamik soraarnerus-
sutisiaqalersinnaasarput.
Taamaammallu ukiuni ag-
gersuni soraarnerussutisial-
lit amerliartornerisa ilutigi-
saanik inunnik isumagin-
nermik peqqinnissamillu
suliaqarfiit artukkerneqar-
sinnaallutik. Illuatungaati-
gulli soraarnerussutisialip-
passuit sulinerminnik
ingerlatsiinnarsinnaapput.
Taamaammallu Atassut
Inuit Ataqatigiillu oqallin-
nermi soraarnerussutisia-
qalernissamut killissaritita-
sasup 63-inut qaffaallatsin-
neqarnissaa saqqummiup-
paat.
- Inuit 60-ileereersut suli-
gallarumasut nukissaqar-
tullu suhgallarsinnaasaria-
qarput inuiaqatigiinni
ingerlatseqataasutut misigi-
sinnaaqqullugu utoqqalinis-
s aminut ilikkartinneqaan-
narani, Lars Chemnitz
(Atassut) oqarpoq.
Utoqqaat suli peqqissut
aalassarissullu tamanna ilu-
Inuit Ataqatigiinni siulittaasoq Johan Lund Olsen: - Sulif-
iiit Kalaallit Nunaannipigisagut sulisinnaasunut amerlane-
rusunut agguaattariaqarpagut.
Formanden for Inuit Ataqatigiit Johan Lund Olsen: - Vi må
fordele de job, som vi har i Grønland, til en større kreds af
arbejdsduelige. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
aqutigisinnaavaat aammalu
pensioninut aningaasartuu-
tit ikinnerulernerinik
nas-
IA: - Vi må deles om jobbene
»Skraldemandsmodellen« er en mulighed, mener Johan Lund Olsen
NUUK(KK) - Formanden
for Inuit Ataqatigiit Johan
Lund Olsen lægger op til en
bred debat omkring udnyt-
telsen af de arbejdspladser,
som vi nu engang råder over
i dagens Grønland.
En folkelig debat kan så
udmønte sig på Finansloven
for 1995, som skal vedtages
på Landstingets efterårs-
samling, og elementer fra
debatten kan indgå i de
kommende overenskomst-
forhandlinger på det grøn-
landske arbejdsmarked.
- Med den rekordstore ar-
bejdsløshed omkring de 12
procent er vi nødt til at over-
veje meget nøje, om tiden ik-
ke er inde til at fordele de
nuværende arbejdspladser
til en større kreds af de ar-
bejdsduelige, siger Johan
Lund Olsen.
Partiformanden for IA
fremsatte sine tanker under
den politisk/økonomiske de-
bat i Landstinget mandag
den 6. juni.
Skraldemændene
Skraldemændene i Århus
har fremsat et meget omdis-
kuteret forslag om at holde
fri hver fjerde uge, så flere
kunne komme i arbejde.
Den lønnedgang, som denne
ordning ville medføre, skulle
så kompenseres ved hjælp af
det danske system med dag-
penge.
- Er det en »skralde-
mandsmodel«, som Du fore-
slår i Grønland?
- Groft sagt, ja! Der er en
række muligheder for at få
flere i arbejde i de eksiste-
rende jobs, siger Johan
Lund Olsen. Vi kan gå ned i
timetal, eller vi kan afskaffe
de meget store overarbejds-
pukler, som findes indenfor
visse fag, og dele dem ud til
de arbejdsløse.
- Hvis vi går ned i timetal,
hvor kort skal arbejdsugen
så være?
- Det er et overenskomst-
spørgsmål, som parterne på
arbejdsmarkedet skal disku-
tere.
Johan Lund Olsen luftede
sine tanker om en bedre ud-
nyttelse af de eksisterende
arbejdspladser i sin tale ved
1. maj-demonstrationen i
Nuuk. De foreløbige reaktio-
ner fra lønmodtagerorgani-
sationen SIK var positive,
men der er mange praktiske
forhold at afklare, inden en
eventuel nedsættelse af ar-
bejdstiden fra de nuværende
40 timer om ugen eller en
afskaffelse af overarbejds-
puklerne kan realiseres.
Lønnen ned
Også landsstyret arbejder
med planer, som vil bryde
med de hidtidige spilleregler
på arbejdsmarkedet.
- De kommende overens-
komstforhandlinger giver
mulighed for en afgørende
styrkelse af erhvervslivets,
herunder fiskerisektorens
internationale konkurren-
ceevne, siger landsstyre-
medlem Emil Abeisen.
- Landsstyret vil derfor fo-
relægge nogle modeller for
alle parter på arbejdsmarke-
det om en reduktion af den
løn, som arbejdsgiverne be-
taler til lønmodtagerne.
Samtidig skal der ved hjælp
af andre midler, herunder
en skattekompensation til
lønmodtagerne blive mulig-
hed for at fastholde eller li-
gefrem styrke borgernes re-
alløn.
- Denne ordning vil sikre,
at virksomhederne ikke har
uforholdsmæssige store ud-
gifter i forhold til konkur-
renterne på det internatio-
nale marked.
- En samlet løsning forud-
sætter naturligvis et meget
nært samspil mellem ar-
bejdsgivere, lønmodtagere
og de skatteudskrivende
myndigheder som kommu-
nerne og hjemmestyret, un-
derstreger Emil Abeisen.
Flere ældre
Et andet forhold, som blev
drøftet på den politisk/øko-
nomiske debat i Landstin-
get, var de ældre medborge-
re i Grønland.
De ældre over 60 år ud-
gjorde i 1993 syv procent af
den samlede befolkning i
Grønland. Denne gruppe vil
imidlertid stige med 50 pro-
cent i løbet af de kommende
10 år, fordi den generelle
sundhedstilstand og levetid
bliver stærkt forbedret i dis-
se år.
I dag er pensionsalderen i
Grønland på 60 år. I de kom-
mende år vil vi derfor se et
stadigt stigende antal pen-
sionister, som vil belaste so-
cial- og sundhedsområdet.
På den anden side vil mange
af disse pensionister stadig
være i stand til at udfylde en
plads på arbejdsmarkedet.
Derfor talte på Atassut og
Inuit Ataqatigiit på den poli-
tisk/økonomiske debat om
at hæve pensionsalderen til
63 år.
- Vi må skabe den mulig-
hed, at de, der gerne vil fort-
sætte med at arbejde efter
de 60 år og som har kræfter-
ne til det, også kan gøre det,
siger Lars Chemnitz, (Ata-
sut).
Det vil være godt for de
ældre, som stadig er raske
og rørige, og det vil betyde
færre udgifter til pensioner.
På den anden side vil det be-
tyde flere lønmodtagere i
kamp om de samme jobs, og
arbejsløsheden vil stige, hvis
der ikke samtidig bliver
skabt flere arbejdspladser.
Paradoks
Det er et umiddelbart para-
doks, at Grønland med en
arbejdsløshed i 1993 på 8
procent fortsat har en stor
tilkaldt arbejdsstyrke.
Baggrunden er det store
antal af ufaglærte grøn-
landske arbejdere. Mere end
80 procent af de ledige har
ingen erhvervsfaglig uddan-
nelse og har derfor svært
ved umiddelbart at overtage
de jobs, som bliver ledige,
blandt andet på grund af
den store udvandring.
Vi bliver nemlig færre og
færre mennesker i Grøn-
land.
Frem til 1989 var udvan-
dringen tæt på nul, men så
begyndte folk at flytte fra
Grønland til Danmark. Den
nemme forklaring er, at de
mange danske håndværkere
rejste lyem, da hjemmesty-
ret i slutningen af 1980’eme
satte hælene i og nedkølede
den hektiske bygge- og an-
lægsaktivitet.
11989 steg udvandringen
til 368 personer, og den top-
pede i 1992 med 1.026 men-
nesker. I 1993 udvandrede
»kun« 424 personer. Beho-
vet for tilkaldt arbejdskraft
vil i de kommende år stabili-
sere sig, og landsstyret for-
venter derfor et gradvist
fald i udvandringen.
I samme periode er ar-
bejdsløsheden steget fra 4,5
procent i 1989 til 8 procent i
1992 og 1993.
Udvandringen sammen-
holdt med den voksende le-
digheden giver derfor et bil-
ledet af et meget stort antal
arbejdspladser, som er for-
svundet i de seneste år i
Grønland.
sataqarsinnaalluni. Illuatu-
ngaatigulli sulisartut sulif-
fiit pigineqartut arsaattuas-
savaat, aammalu tamatu-
munnga peqatigitillugu su-
liffissanik amerlanerusunik
pilersitsisoqanngippat sulif-
fissaaleqisut amerliartuin-
nassallutik.
Paarlangasoq
Paarlangalluinnartoq unaa-
voq Kalaallit Nunaat 8 pro-
centimik suliffissaaleqiffiul-
luni suli taama atsigisumik
tikisitanik sulisoqarmat.
Sulisartut kalaallit ilinni-
arsimanngitsut amerlane-
rujussuat tamatu munnga
tunngaviuvoq. Suliffissaale-
qisut 80 procentii sinnerlu-
git ilinniagaqarsimasuun-
ngillat, taamaammallu ilaa-
tigut nunatsinniit aallagar-
tut amerlanerujussui peq-
qutigalugit suliffiit inuttas-
saaruttut imaaliaHaannar-
lutik tigusinnaasarnagit.
Kalaallimmi Nunaat inu-
killiartuinnarpoq.
1989 tikillugu nunatsin-
niit nunanut allanut nuut-
toqarpiameq qjorsimavoq,
kisiannili tamatuma kingor-
nagut inuit Kalaallit Nu-
naanniit Danmarkimut
nuuttalersimapput. Nassui-
aatissaq ajornannginneq
tassaavoq qallunaat sanasut
amerlaqisut Namminersor-
nerullutik Oqartussat
1980-ikkut naaneranni sa-
naartoraerujussuaq uni-
kaallatsimmassuk angerla-
kaalernerat.
1989-imi inuit nunatsin-
niit nuuttut 368-iupput,
1992-imilu amerlanerpaaga-
mik 1.026-iullutik. 1993-imi
»taamaallaat« 424-it aallar-
put. Tikisitat atorfissaqar-
tinneqarnerat ukiuni tulli-
uttuni annikilliartortussaa-
voq, naalakkersuisullu
naatsorsuutigaat nunanut
allanut noorartut taamanik-
kussamut ikilissasut.
Nunatsinniit nussomeru-
jussuaq suliffissaaleqinerup
annertusiartorneranut ata-
qatigiississagaanni suliffip-
passuit ukiuni kingullemi
Kalaallit Nunaanni tam-
maannarsimasut takusin-
naavarput.