Atuagagdliutit - 09.06.1994, Side 8

s
Nr. 42 ■ 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Økonomisk selvstændighed er
længere væk end nogensinde
Landstingets politisk/økonomiske debat afslører en skrøbelig økonomi
Nunarput 1994-mi 2.375 millioner kr.-ninik ataatsimut ta-
piissutisivoq, 1995-milu 2.344 millioner kr.-ninik. Qallu-
naat finansministeriet Mogens Lykketoft siorna nunatsin-
nut tikeraarpoq, ilaatigullu oqaatigalugu ataatsimut tapiis-
sutit kittaartumik ikilisikkiartuaartinneqassasut nammi-
nersornerunerup annertusiartornera malillugu. Tamannali
Emil Abelsen-imut eqqarsarnartoqarsimaqaaq.
Grønland får i 1994 2.375 millioner kroner og i 1995 2.344
millioner kroner i bloktilskud. Den danske finansminister
Mogens Lykketoft besøgte sidste år Grønland og talte om en
gradvis reduktion af bloktilskuddet i takt med hjemmesty-
rets udbygning. Det kaldet en bekymret mine frem hos
landsstyremedlem Emil Abeisen. (Åss./Foto: Knud Josef-
sen).
NUUKCKK) - En fortsat
stram finanspolitik er afgø-
rende for Grønlands frem-
tid.
Det siger landsstyremed-
lemmet for økonomi Emil
Abeisen i den omfattende
politisk/økonomisk redegø-
relse, som han mandag den
6. juni forelagde for Lands-
tinget.
- Jo, vi har forstået rede-
gøreisens budskab, siger Pe-
ter Grønvold Samuelsen,
(Siumut). Grønlands økono-
mi er stadig skrøbelig, og re-
degørelsen giver ikke anled-
ning til letterser i den øko-
nomiske styring.
- Redegørelsen er det bed-
ste stykke papir, som vi no-
gensinde har fået fra lands-
styret, siger Lars Chemnitz,
(Atassut). Landsstyret lig-
ger meget tæt på Atassuts
økonomiske politik, så der
er lys for enden af tunnellen.
- Den økonomiske situa-
tion og udviklingen i Grøn-
land synes ikke faretruende,
siger Johan Lund Olsen,
(Inuit Ataqatigiit).
- Med en omsætning på fi-
re milliarder kroner kan
hjemmestyret ikke løse alle
problemer i Grønland, siger
Nikolaj Heinrich, (Issittup
Partiaat). Derfor skal det
private erhvervsliv have
muligheder for at udvikle
sig i Grønland.
- Grønlands mål er at bli-
ve et selvfinansierende sam-
fund, siger Hans Pavia Ege-
de, (Akulliit Partiaat).
Spørgsmålet er imidler-
tid, om Grønland ikke er
længere væk end nogensin-
de fra en økonomisk selv-
stændighed, der i sidste en-
de er nødvendig for en poli-
tisk selvstændighed.
Gældsat
Landet er gældsat.
I midten af 1980’erne,
hvor hjemmestyret iværk-
satte en ekspansiv erhvervs-
program indenfor fiskeri-
sektoren, oparbejdede
Landskassen i løbet af to år
en samlet gæld til udlandet
på 1,7 milliarder kroner. Ar-
kitekten bag denne stategi
var den daværende lands-
styremedlem for erhverv
Lars Emil Johansen.
Siden er hjemmestyrets
gæld vokset til 1,8 milliarder
kroner, blandt andet fordi
hjemmestyret har lånt 600
millioner kroner til etable-
ringen af vandkraftværket i
Buksefjorden.
Landskassens gennem-
snitlige årlige rentebetaling
ligger for tiden på 140 mil-
lioner kroner.
Markedsorienteringen af
hjemmestyrets virksomhe-
der indebærer, at virksom-
heder som Royal Greenland,
KNI Detail, Tele Attaveqaa-
tit og Boligselskabet INI har
adgang til at finansiere de-
res drift og investeringer
ved at optage lån på det in-
ternationale kapitalmarked.
Disse hjemestyreejede virk-
somheder skylder i dag 1,4
milliarder kroner.
Aktieselskabernes årlige
rentebetaling ligger for ti-
den på 130 millioner kroner.
At der er tale om selv-
stændige aktieselskaber, fri-
tager ikke hjemmestyret for
et ansvar for gældens tilba-
gebetaling. Dels er virksom-
hedernes gæld frem til 1995
omfattet af hjemmestyrets
låneaftaler, og dels vil hjem-
mestyret miste sin trovær-
dighed på det internationale
kapitalmarked, hvis hjem-
mestyrets virksomheder går
fallit.
Dertil kommer så den pri-
vate gæld, der steg eksplo-
sivt, da realkreditten blev
sluppet løs i det grønlandske
samfund i slutningen af
1980’erne.
Rejer
Jamen, vi tjener da også
penge i Grønland?!
- Ja, men ikke så meget,
som vi plejer, siger Emil
Abeisen i sin politisk/økono-
misk redegørelse.
Bruttonationalproduktet,
som er den indkomstdannel-
se, som vi producerer i
Grønland, er faldet med 20
procent fra 1989 til 1992. I
kroner og ører er Grønlands
eksport faldet med 1.048
millioner kroner i løbet af
disse år. Rejepriserne er
dykket, torsken er væk, og
Den sorte Engel er lukket.
Og hvad værre er: Vor
eksport er i dag baseret på
en enkelt ressource. I 1992
bestod 90 procent af Grøn-
lands eksport af fisk, og her-
af udgjorde rejeeksporten
alene 83 procent. En så ensi-
dig satsning på rejerne i
Grønlands eksport betyder
en skærpet følsomhed over-
for de internationale kon-
junkturer.
Bloktilskud
Jamen, så har vi da bloktil-
skuddet fra Danmark?!
- Ja, men det er også på vej
ned, konstaterer Emil Abei-
sen i sin redegørelse.
Grønland får i 1994 2.375
millioner kroner og i 1995
2.344 millioner kroner i
bloktilskud. Den danske fi-
nansminister Mogens Lyk-
ketoft, (Socialdemokratiet),
besøgte sidste år Grønland
og talte om en gradvis re-
duktion af bloktilskuddet i
takt med hjemmestyrets ud-
bygning. Det fik de grøn-
landske politikere til at rea-
gere kraftigt, og Grønland
»slap« med en reduktion i
bloktilskuddeet på 31 mil-
lioner kroner fra 1994 til
1995.
I juni 1993 blev der ind-
gået en aftale mellem Dan-
mark og Grønland om at ku-
legrave hele bloktilskuddet,
så der fra den 1. januar 1996
eventuelt kan igangsættes
en ny og langsigtet regule-
ring af bloktilskuddet.
Den nye ordning skal re-
spektere solidariteten i rigs-
fællesskabet, så forskellen
og udviklingen af den samle-
de velstand i Grønland og re-
sten af riget skal indgå i dis-
se vurderinger. Ligeledes
skal der ved den fremtidige
fastsættelse af bloktiskud-
det tages hensyn til den øko-
nomiske situation i såvel
Grønland som Danmark.
EU
Jamen, så har vi da fiskeri-
aftalen med EU?!
Ja, selv om landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
understreger, at Den euro-
pæiske Union er en død sild
i Grønland, tæller EU også
med i Grønlands samlede
indtægter. EU betaler om-
kring 260 millioner kroner
om året til Grønlands Hjem-
mestyre for fiskerirettighe-
der i de grønlandske farvan-
de.
Beløbet og kvoternes sam-
mensætning er fastsat frem
til udgangen af 1994. Ram-
meaftalen fra 1985 havde
som udgangspunkt en varig-
hed på 10 år. Aftalen inde-
holdt en klausul om, at så-
fremt hverken EU eller
Grønland opsagde aftalen
inden den 1. maj 1994, vil
den automatisk blive for-
længet i seks år. Aftalen blev
ikke opsagt, og i øjebliket
bliver der ført forhandlinger
mellem Grønlands Hjemme-
styre og EU om en ny fiske-
riprotokol.
På baggrund af de forelø-
bige forhandlinger forven-
ter landsstyret hen over
sommeren at indgå en ny
protokol, som er tilfredsstil-
lende for såvel Grønland
som EU.
Mindre kage
Grønland har i dag tre ind-
tægtskilder: Fiskeriekspor-
ten, bloktilskuddet fra Dan-
mark og fiskeriaftalen med
EU.
Eksporten, primært af re-
jer, er dykket med een milli-
ard kroner i de allerseneste
år. Bloktilskuddet fra Dan-
mark og fiskeriaftalen med
EU er i bedste fald stagne-
ret. Kagen er altså blevet
mindre, og derfor forsøger
landsstyret i disse år at skæ-
re den ud på en ny måde og
LANDSTINGET
omfordele samfundet værdi-
er.
En række af hjemmesty-
rets aktiviteter bliver flyttet
fra Nuuk ud til kysten. Nye
arbejdspladser opstår gen-
nem ekstraordinære be-
skæftigelsesinitiativer. Le-
veomkostninger bliver holdt
i ro. Bygderne bliver moder-
niseret. Andre erhverv end
fiskeriet, blandt andet land-
baserede produktionsvirk-
somheder, turisme og mine-
raludvinding, bliver kraftigt
støttet.
Men Emil Abeisens poli-
tisk/økonomiske redegørel-
se er ikke særlig positiv om-
kring nye indtægter fra rå-
stofudvinding. En kommer-
ciel oplieproduktion i Grøn-
land vil tidligst være en rea-
litet om 20 til 30 år, mens en
minedrift vU kunne iværk-
sættes om fem tU 10 år.
15 år efter hjemmestyrets
indførelse er den økonomi-
ske selvstændighed stadig
ikke i syne. Grønland vU og-
så gå ind i det 21. århundre-
de på varig bistand.
Emil Abelsen-p aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillu-
gu nassuiaammini aatsitassarsiornikkut nutaanik isertita-
qarniarsinnaaneq ammaffiginngitsutut ippaa: - Nunatsinni
olie-mik ilunaarnartumik tunisassiortoqarsinnaalissaaq
aatsaat ukiut 20-it 30-llu qaangiuppata, aatsitassarsiorto-
qalersinnaassallunilu ukiut 5-it 10-Uu qaangiuppata. Imaa-
ratarsinnaavoq Nanortallip eqqaani guld-eqarfimmi piiaa-
neq piaarnerpaamik aallartinneqartoq. Guld-eqarfiup ila-
mernga Nunaoil-mi ujarassiuup ilaata aana tigumiarpaa.
Emil Abeisens politisk/økonomiske redegørelse er ikke sær-
lig positiv overfor snarlige indtægter fra en råstofudvinding:
- En kommerciel oplieproduktion i Grønland vil tidligst væ-
re en realitet om 20 til 30 år, mens en minedrift tidligst vil
kunne iværksættes om fem til 10 år. Et af de fund, der
måske hurtigst kan resultere i en minedrift, er guldet ved
Nanortalik, som en af Nunaoils geologer her står med en
prøve af. (Ass./Foto: Knud Josefsen).