Atuagagdliutit - 28.06.1994, Side 5

Nr. 48 • 1994
S

GRØNLANDSPOSTEN
iNuiAQATiGirmrr aviisi
1861-imi tunngayilerneqarloq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
NaqiUiisitbisoq
Udgiver________________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 210 83 Fax: 2 54 83
Siutersuisut
jiBestøreliiill
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Mage Nielsen
Alldttoqarfik
Adminlstiation
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Aaqqissuisuuneqarfik:
Chefredaktion:
Aaqqlssuisoqarflk
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Ludvig Siegstad
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./foL)
llanngutassiortortaavut
;Roirre8pondentéiii»ipM
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Sislmlut: Man asse Berthelsen,
SivdleK
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Qasiglannguit Søren Lange,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upernavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Tasillaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormiit: Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 210 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniusslffissaq klngulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nat 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Pisartagaqameq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarlnnlttut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nibsik
.Reklame::i!:i|.
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Nuna alknngorartumik pissusilik
All. Egon Sørensen, Nuuk
Ulloq unnuarlu qaamajuartarpoq. Kisiannili killup
tungaanut aallareerpoq, tassa ullukkut qaam as ar-
nera sivikilliartorpoq unnukkullu taartarnera sivit-
soriartorluni. Ullorpassuunngitsut matuma sioma-
tigut aputitalimmik masannartuliortumillu anorler-
pugut. Aqagukkut anoreqanngilluinnarpoq, qilallu
nuiaqarani seqinnarissorsuulluni, allaat qaqqami
nallaannarluta seqinnisaarsinnaalluta.
Ukiorpassuunngitsut matuma siomatigut imar-
tavut saårullinnik ulikkaarput. Massakkulli saarul-
leeruppoq.
Inuup inuusinnaanerata sivisoqataata matuma si-
omatigut Kalaallit Nunaat nunasiaavoq, Danmarki-
miillu aqunneqarluxii. Massakkut Kalaallit Nunaat
ukiuni 15-ini namminersorneroreerpoq, nunarsuat-
sinnili sumiiffinni allani taamatut angusaqamissap
tungaanut kinguaariippassuit inooqqaartariaqar-
tarput.
Inuiaqatigiit ineriartomerat pinngortitap avata-
ngiiserisatta qajannameranut sanilliunneqarsin-
naavoq. Oliamik maqisuullatsiaraanni ajoqusikkat
ukiorpassuarni tulliuttuni takuneqarsinnaasarput.
Aqqusininnguit qallunaatsiaat ukiut untritillit ma-
tuma siomatigut illumik akunnerini aqqutigiuarsi-
masaat suli ersipput.
Kalaallit Nunaat, nunarsuatsinni qeqertat anner-
saat 50.000-inik inoqarpoq. Inuttussutsimigut aggu-
aqatigiissikkaanni kvadratkilometerimut inuit nu-
narsuatsinni siammasinnerpaapput, kisiannili inuit
ataasiakkaarlugit eqqarsaatigissagaanni qarasaasia-
mik atuinerpaaffiulluni.
Allanngorartunik atuiffiusumi najugaqalersima-
gatta iluatsitsisimavugut. Iluatsitsisimavugut misi-
gissutsitigut misigisassatigullu assersuussinissa-
mut pisariaqartitsinerput naammassisinnaagatsigu.
Grønland - kontrasternes land
Af Egon Sørensen, Nuuk
Taamaalillutami sorsugassaqartarpugut, akomu-
taasut ajugaaffigisinnaallutigit aammalu inuuner-
put isumaqarnerulersissinnaallugu.
Atortorissaamtitigut inissisimanerput tassani
apeqqutaanngilaq, qanoq aningaasaateqartiginer-
put apeqqutaanngilaq, ilinniagartuussuserput apeq-
qutaanngilaq. Apeqqutaavorli inuiaqatigiit iluanni
assersuussinnaasagut naammannersut, silarsuarmi
avatangiiserisatsinni, tassa inuuffigisatsinni misigi-
sartakkatta paasisartakkattalu amerliartortuamis-
saat.
Allannguutaasartut amerliartuaamerini misigi-
sartakkagut paasisartakkagullu amerliartuinnas-
sapput, taamaalillutalu pilluamerput annertusiar-
tuinnassalluni. Kalaallit Nunaanni pissutsit nuna-
nut allarpassuamut naleqqiullugit allanngorameru-
sarput.
Nunani kiattuni ukioq kaajallallugu unnukkiartu-
lerneri tamaasa arfinemut taarsisarpoq. Ukioq kaa-
jallallugu kiattarpoq, taamaallaalli siallertamera al-
lannguutaasarluni. Suut tamarmik naasinnaasar-
put. Pinngortitami pissutsinik allanngorartunik as-
sersuussisoqarsinnaanngilaq, taamaammallu inuit
nammineerlutik assersuussinnaasaminnik pinngor-
titsisariaqartarlutik. Taamaammallu sorsunnemik
aallartitsisarput, imminnut toqoraattarlutik, ilami
allaat inuunertik qanorluunniit iliorlutik tujormi-
narsartuartarlugu.
Kalaallit Nunaanni sorsunnemik ingerlatsisoqar-
tarsimanngilaq. Sakkutooqanngilagulluunniimmi.
Dronningi tikeraaraangami politiinit motorcykeler-
tunit sakkulisaartunik ingiallomeqartariaqarneq
ajorpoq. Allaammi ulorianartorsiunnguarani kater-
sortarfimmut kaffisoriartorsinnaalluni.
Pinngortitami pissutsit allanngorartut naam-
mammata pisariaqartitagut misigisinnaasarpagut.
Ilami allaat immaqa allanik qaaqqusisinnaavugut
peqataaqqusilluta, taamaalillutalu nunarsuarmiut
oqaluttuussinnaallutigit aninguiniarluni misigisa-
qamiarlunilu sorsunneqnaqisimaneqamerlu pisari-
aqanngitsut.
Nu er det lyst døgnet rundt. Men det er allerede
vendt, dagene bliver kortere og mørket vinder frem.
For ikke mange dage siden havde vi kuling med sne
og slud. Dagen efter var det vindstille, solen skinne-
de fra en skyfri himmel, og man kunne ligge og tage
solbad i fjeldet.
For ikke mange år siden var farvandene fyldt med
torsk. Nu er torsken væk.
For en menneskealder siden var Grønland en kolo-
ni, som blev styret fra Danmark. Nu har Grønland
haft hjemmestyre i 15 år og gennemgået en uddvik-
ling, som det andre steder i verden har taget flere
generationer at gennemløbe.
Den samfundsmæssige udvikling står i skærende
modsætning til miljøets sårbarhed. Et enkelt oli-
eudslip i arktiske farvande vil forårsage ødelæggel-
ser i mange år fremover. De stier, nordboerne gik op
fra gård til gård kan stadig skimtes, selvom det er
mange hundreder år siden, de blev brugt regelmæs-
sigt.
Grønland, verdens største ø, befolket af 50.000
mennesker. Verdens laveste befolkningstæthed pr.
kvadratkilometer, men med den største EDB-anven-
delse pr. indbygger.
Vi er så heldige, at vi lever i en kontrasternes
verden. Heldige, fordi kontraster er den nødvendige
forudsætning for at kunne sanse og opleve. Det er
her udfordringen ligger, det er her, der er modstand
at overvinde, det er her, livet får dybde og mening.
Det afgørende er ikke, hvilket materielt stade, vi er
på, om vi har mange eller få penge, om vi har en stor
uddannelse eller ej. Det afgørende er, at vi lever i et
samfund med tilstrækkelige kontraster til, at vi til
stadighed oplever og forstår mere og mere af den
universelle virkelighed, som omgiver os, og som vi er
en del af.
Jo større kontraster, jo større oplevelser og jo dy-
bere forståelse og jo større lykke. Grønland er kon-
trasternes land mere end så mange andre lande er
det.
I troperne bliver det mørkt klokken seks hver af-
ten året rundt. Det er varmt året rundt kun afbrudt
af en gang regn i perioder. Alt kan gro. Kontrasterne
er få. Og er der ingen kontraster fra naturens hånd,
må menneskene skabe dem selv. Det gør de så ved at
føre krig, slå hinanden ihjel og i det hele taget gøre
livet surt for hinanden på alle mulige måder.
Grønland har aldrig ført krig. Vi har ikke engang
en militær. Dronningen kan besøge os, uden at hun
skal eskorteres af bevæbnede mortorcykelbetjente.
Tværtimod kan hun hygge sig til kaffemik i forsam-
lingshuset uden risiko.
Vi har kontraster nok fra naturens hånd til at give
os de oplevelser, vi har brug for. Vi kunne måske
ovenikøbet indbyde andre til at være med og på den
måde fortælle verden, at krig og undertrykkkelse
ikke er nødvendigt for at overleve og opleve.