Atuagagdliutit - 30.06.1994, Blaðsíða 2

Nr. 49 ■ 1994

Aalisakkanik misissuut »Adolf Jensen« aasaq manna ulap-
puteqartussaavoq. UllunimakkunaniQaqortup, NuupSisi-
miullu kangerluini saarullinnik minnermk misissuivoq. Ta-
maaliortarpoq ukiut tamaasa.
Fiskeriundersøgelsesskibet »AdolfJensen« får en travl som-
mer med en række togter. I netop disse dage foretager skibet
den årligt tilbagevendende undersøgelser af ungtorsk i (jor-
dene omkring Qaqortoq, Nuuk og Sisimiut. (Ass./Foto:
Knud Josefsen).
/-----------------\
Kampen om
Naturinstituttet
NUUK(KK) - Der har
været kamp om Grøn-
lands Naturinstitut med
sine 50 medarbejdere.
Først skulle instituttet
placeres i Nuuk. Så flyt-
tede det som led i lands-
styrets udflytningspla-
ner til Sisimiut. I slut-
ningen af 1993 røg det
helt op til Ilulissat. Og på
Landstinget seneste mø-
de i juni blev det beslut-
tet at bygge Grønlands
Naturinstitut i Nuuk.
På et møde for præcis
et år siden i byrådssalen i
Nuuk protesterede kom-
munalbestyrelsesmed-
lem Aggooraq Lynge over
den dengang planlagte
udflytning af Naturinsti-
tuttet fra Nuuk til Sisi-
miut, men han blev fejet
af banen af landsstyre-
formand Lars Emil Jo-
hansen:
- Et naturinstitut i Si-
simiut vil netop lære de
studerende at arbejde i et
decentralt samfund, sag-
de landsstyreformanden.
Et år efter må Lars
Emil Johansen i Lands-
tinget erkende, at han
var for hurtigt ude:
- En placering på kys-
ten vil gøre naturinsti-
tuttet et sted mellem 30
og 50 millioner kroner
dyrere end et byggeri i
Nuuk. Desuden får vi i
Nuuk mulighed for at
skabe et forskermiljø i
samarbejde med de an-
dre højere læreanstalter i
byen.
Interesse for
Grønland
Naturinstituttet skal
bygges for fondspenge.
Aage V. Jensens fonde,
som allerede har ydet
millionstøtte til en ræk-
ke konkrete forsknings-
projekter omkring den
grønlandske natur, har
givet et forhåndstilsagn
om at betale for byggeri-
et af et nyt institut. Pris
og placering i Nuuk er
endnu ikke forhandlet på
plads, men der tales om
et markant byggeri, som
gennem sin arkitektur og
placering i byen vil være
en værdig repræsetant
for den grønlandske na-
tur.
Aage V. Jensen var en
stor bygherre i Dan-
mark, og mest kendt er
han for sin kæde af Hvi-
de Hus-hoteller. Han
nærede en levende inter-
esse for Grønland, men
en planlagt rejse til
Grønland blev aldrig til
noget. Efter hans død
har fondsbestyrelsen vi-
dereført Aage V. Jensens
interesse for Grønland
og den grønlandske na-
tur gennem donering af
store midler til Grøn-
land.
GRØNLANDSPOSTEN
Det hele starter
med fisk og rejer
Grønlands Fiskeriundersøgelser bliver
grundstammen i Grønlanas
Naturinstitut
NUUK(KK) - På Biologtsta-
tionen i bunden af Sana-
bugten i Nuuk har de to stu-
dentermedhjælpere Nanette
Hameken og Casper Chri-
stoffersen travlt.
Foran dem står bakker
fyldt med store, flotte rejer,
som netop er blevet fanget
på Fyllas Banke og sendt til
Nuuk af fiskerikontrollører-
ne fra Grønlands Fiskerili-
cens Kontrol.
Opgaven for Nanette
Hammeken og Casper Chri-
stoffersen består i at måle
hovedskallen på rejerne.
Derved kan de bestemme,
hvor stor en andel af en år-
gang der går i nettet på ban-
kerne ud for Vestgrønland.
Arbejdet med at måle ho-
vedskallen på rejerne er blot
een af mange opgaver, som
Grønlands Fiskeriundersø-
gelser løser.
Denne sommer har Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser
tilrettelagt et bredt togte-
program, som inddrager in-
stitutionens eget skib »Adolf
Jensen« og trawleren »Paa-
miut«, som i lighed med de
tidligere år er chartret af
Royal Greenland.
Der er på Finansloven for
1994 afsat 26 millioner kro-
ner til Grønlands Fiskeriun-
dersøgelsers arbejde.
Til Grønland
Fra fredag den 1. juli er ar-
bejdet en del af Grønlands
Naturinstitut.
Grønlands Fiskeriunder-
søgelser har forberedt sig på
dette arbejde gennem de se-
neste år.
Afdelingen på Tagensvej i
København er blevet redu-
ceret, og medarbejderne er
blevet flyttet til Nuuk. I dag
er der 20 medarbejdere i Kø-
benhavn, mens der er 14 an-
satte i Nuuk. Nuuk-afdelin-
gen består foruden direktør
Klaus H. Nygaard af fem
biologer, en fiskerikonsu-
lent, fem biologassistenter
og to kontormedarbejdere
på Biologstationen i Sana-
dalen og på kontoret på
Prinsessevej. Inden nytår
regner Grønlands Fiskeri-
undersøgelser med, at afde-
lingen i Nuuk vil være stør-
re end afdelingen i Køben-
havn.
Landsstyret satser på, at
Grønlands Naturinstitut i
løbet af et par år vil nå op på
en medarbejderstab på 50.
Nanette Hammeken Aalisakkanik Misissuilfimmi sulivoq.
Rejet niaquisa qaleruaat uuttortarpai. Nanette-p biologi
atuarpaa København-ip Universitetiani, aasarlu manna Ka-
laallit Nunaanni Aalisakkanik Misissuisoqarfimmi ikiorti-
tut sulilluni.
Nanette Hammeken måler hovedskallen på friskfangede re-
jer på Biologstationen i Nuuk. Nanette læser biologi på
Københavns Universitet og har et sommerjob som studen-
termedhjælper i Grønlands Fiskeriundersøgelser. (Ass./Fo-
to: Knud Josefsen).
Natunnstituttet starter i morgen
Grønlands Naturinstitut er foreløbigt bygget op omkring Grønlands
Fiskeriundersøgelser og hjemmestyrets natur- og miljøarbejde
NUUK(KK) - »Naturinsti-
tuttet, der er Grønlands
Hjemmestyres center for
naturforskning, har til for-
mål at tilvejebringe det vi-
denskabelige grundlag for
en bæredygtig udnyttelse af
de levende ressourcer i og
omkring Grønland samt sik-
ring af mihøet og den biolo-
giske mangfoldighed.«
Sådan lyder første para-
graf i den landstingslov om
Grønlands Naturinstitut,
som træder i kraft i morgen,
fredag den 1. juli.
Dagen vil hverken blive
markeret ved indvielse af et
nyt institut eller flotte taler.
I første omgang er naturin-
stituttet knyttet sammen
med Grønlands Fiskeriun-
dersøgelser, hvis medarbej-
dere uanfægtet fortsætter
deres arbejde i Nuuk og Kø-
benhavn samt ombord på
fiskeriundersøgelsesskibet
»Adolf Jensen«.
Det bliver derfor de leven-
de ressourcer, som naturin-
stituttet i første omgang
skal beskæftige sig med: Re-
jer, fisk, havpattedyr, land-
pattedyr, fugle og vegetatio-
nen.
Til gengæld for den forsig-
tige start har landsstyret
store ambitioner med det
fremtidige arbejde på natur-
instituttet.
- Naturinstituttet kan
med tiden udvikle sig til at
dække alle levende ressour-
cer, siger landsstyremedlem
for Sundhed og Miljø Ove
Rosing Olsen. Ligeledes kan
instituttet dække de miljø-
spørgsmål, som samfundets
stadige udvikling og for ek-
sempel overtagelsen af myn-
dighedsansvaret for vand-
kraftanlæg og hele råsto-
fområdet vil rejse i fremti-
den.
- Også i international
sammenhæng får hjemme-
styret mere og mere behov
for en videnskabeligt base-
ret rådgivning på en række
områder indenfor miljø og
især indenfor udnyttelsen af
vorer levende ressourcer i
Grønland, siger Ove Rosing
Olsen.
Kræfterne samles
Grønlands Hjemmestyre
overtog i 1980 ansvaret for
naturfredningerne.
Op gennem 1980’erne fik
hjemmestyret informatio-
ner om vildtbestandens til-
stand fra danske forskere,
der var i gang med videnska-
belige projekter i Grønland,
men efterhånden blev disse
forskningsaktiviteter af me-
re spredt karakter.
Landsstyret besluttede
derfor i 1990 at nedsætte en
arbejdsgruppe, som fik til
opgave at udstikke retnings-
linierne for en grønlandsk
sektorforskning, der kunne
varetage rådgivningen af
landsstyret og befolkningen
omkring dyrebestanden på
land og i luften.
Denne arbejdsgruppe blev
i 1991 afløst af en styregrup-
pe på tværs af direktorater-
ne i hjemmestyret, hvis ar-
bejde har ført frem til etab-
leringen af Grønlands Na-
turinstitut.
Det er med vilje, at man i
denne forbindelse kun har
snakket om landpattedyr og
fugle. Grønlands Fiskeriun-
dersøgelser har jo gennem
mange år foretaget viden-
skabelige undersøgelser af
de de levende ressourcer i
havet, mens Grønlands Mil-
jøundersøgelser har foreta-
get væsentlige videnskabe-
lig undersøægelser af miljø-
og naturforhold. I de seneste
år har også hjemmestyrets
egen Miljø- og Naturforvalt-
ning forestået væsentlige
undersøgelser, blandt andet
de meget omdiskuterede
rensdyrtællinger i 1993 og
1994.
Og nu skal alle gode kræf-
ter samles i Grønlands Na-
turinstitut.
Nej til stram politisk
styring
Der har i Grønlands Lands-
ting været meget stor inter-
esse for etableringen af
Grønlands Naturinstitut.
Da landsstyremedlem
Ove Rosing Olsen forelagde
de endelige planer for natur-
instituttet på den anden for-
årsamling i maj/juni, førte
forslaget til en livlig debat.
Miljøudvalget lagde vægt
på, at naturinstituttet også
skal koordinere forskningen
i Grønland og registrere de
resultater fra andre forsk-
ningsinstitutioner, som er
af betydning for Grønlands
levende ressourcer og for
sikringen af Grønlands mil-
jø og natur. Dette område er
nu lagt ind i instituttets ar-
bejdsopgaver.
Atassut var bange for en
for stam politisk styring af
instituttet, og Landstinget
enedes om en opblødning af
ordlyden i det første lovud-
kast, så landsstyret ikke sid-
der så tungt på instituttet.
Brugerne er med
Landsstyremedlem Ove Ro-
sing Olsen lægger dog ikke
skjul på, at landsstyret øn-
sker et naturinstitut, som
driver sektorforskning, og
som gennem de opnåede re-
sultater direkte kan rådgive
landsstyret. Derfor er der i
loven indbygget tætte for-
bindelser mellem landssty-
ret og direktøren for natur-
instituttet.
I spidsen for Grønlands
Naturinstitut står en besty-
relse på ote medlemmer.
Formanden og tre medlem-
mer udpeges af landsstyret.
To medlemmer vælges
blandt interesseorganisatio-
ner som trawlerorganisatio-
nen APK, fisker- og fange-
rorganisationen KNAPK og
Fåreholderforeningen. To
medlemer vælges blandt
medarbejderne på naturin-
stitutet.
Til bestyrelsen bliver der
også knyttet et rådgivende
forskningsråd, som skal råd-
give og bedømme institut-
tet.