Atuagagdliutit - 30.06.1994, Blaðsíða 11

Nr. 49 • 1994
//
Anaanama
ajoqersuuppaanga
»Soormi angakkuunngit-
sup uummartinniarpaa?«
»Aatsaanngooq puuata-
gooq ajoqersuummagugooq
uummar tikkaa.«
»Taavami puua angak-
kuusimavoq.«
Georg nangippoq: »Inuaq-
qat taakku maanimiutorlu-
innaq isikkoqarput, nulia
arnartatsitut atorluni, aam-
ma taama uia, uialu umera-
saatsiarpoq. Ilaatigut alla-
tut oqalupput, oqaatsit allat
atorlugit. Kisiat nalunan-
ngillat. Kingorna tusaralu-
arpara aatsaat apersuutiga-
lugit ilikkarnartut. Uangali
ilaat paasisarpakka ikittuin-
naat apeqqutigalugit.
Uia taama oqarluni naka-
ngalluni nipangersimatsiar-
simalluni pilerpoq: »Ippas-
satsianngorpoq toqujartule-
riarmat uumassutissarsior-
niaraluarlugu piniaraluar-
lugu uannut ilaliutiinnara-
raaq taavalu ersitsuerulluni
(qitomartik). Erserseqqeri-
araraaq (qitornartik immi-
nit (ataataminit) avalas-
saarluni) suli siluunnguu-
jaatsiartoq, suli toqujartor-
luni. Taamaanniarluni al-
lanngoqqimminanilu aner-
nersornini (anersaartorni-
ni) kiisa kipivaa.«
Oqaluasaaqqipporlu:
Ijaappimminninngaaniin-
ngooq (illuminnit) annikka-
mikku anigiartarfimmik sa-
nianut iliinnarpaat. Nuna-
gaaninngooq ujoqqalussi-
masoq aanngartissinniaria-
runikkugooq unganarpal-
laarniassaqimmat. Naata-
rooq makikkaangat aniivim-
mut anillakkaangamik tak-
unnatikkaangamikkugooq
soorlugooq taalaalunnguu-
kajimmik takusarsiarmi-
gaat (ujaqqaninngooq nap-
parsimasoq matuuginnara-
lu aru nikku unganarpallaar-
nialeqimmat. Ullaanngo-
raanganngoo q anillakkaa-
ngamik tassaniittorlu taku-
gaangamikkut taamaalillu-
tik maqaasitsaalivaat).
Tamakkuninnga oqalaua-
saarsinnarluni nipaatsiar-
sinnarlunilu aasiit nangip-
poq: »Qanoq akilerniassa-
varput? Sooq illutta ilaa
akissarsiarinianngilaa? « Ni-
paaginnalerama pivara:
»Uanga naluakka tamakku-
at.«
Oqaqqippoq: »Taassuma
uummartitavit nanertugaa-
ta ilaa iigukku tassa akissar-
siarissavat.«
Taava migisamik ilaanik
iluinnerusorsiorluni peerse-
riarami, piikkaminik kipisi-
voq naatsunnguamik, tassa
iviminermik, tunniullugulu
oqarpoq: »Iiniaruk!«
Tigullugu naalallugu
oqummiunnialissagigalu
oqaqqeriarmat: »Iinngikkal-
laruk, silami allamik ujar-
leqqeriarluta.«
Ujarlerniarlutik aallar-
put, soorunalumi ilagaakka.
Qassuma tungaanut inger-
latsiarluta qattunersaqqii-
saq malunnanngingajattoq
tikipparput, qaavani ivik pi-
nissaq, unalu napparinnia-
rami. Tikeriarlugu pilerpoq:
»Aanami taalap taalaassu-
tissaata (inuup uumaniarlu-
ni anersaartomerata) aqqu-
tissaa.« (Iviup sullua peria-
ramiuk taama oqartoq). Is-
sumut mangussimaneranit
kittoratsaalillugu amoriara-
miuk aamma isuanit nuua-
nit kipiseqqippoq, aamma
taama naatsisigisumik.
Tunniunniarlugillu pivaa-
nga: »Aapanniakkit!« (Iini-
akkit!)
Eeqqoriarmagit iivakka,
eeriarakkillu oqarfigaanga:
»Nalleq piumatigiviuk? Qa-
juarniutissalluunniit, ajap-
pattanniutissalluunniit
anemersemissarluunniit?
(Sorleq piumaneruiuk?
Anguniutissat, nannunniu-
tissat uummartitsissutissal-
luunniit?«) Nalomilerlunga
akivara: »Uanga naluakka!«
Oqaaseqaqqinngitsoq ni-
paatsiaraluarlunga pivara:
»Uummartitsissutissaq piu-
maneruara!«
Tam aannarsim anits inni
taamalu oqaluunnitsinni qi-
tornaat suli tigumiarpara,
aatsaallu ineratta uterluta-
lu qatanngutaasa akornan-
nut ilivara. Uillugulu ima
oqarfigaakka: »Toqoqqilera-
luarpat anniseqqinniarisi-
uk!«
Sapigaqanngilluinnartu-
tulli isigilersimaneramin-
nga oqarfigiinnarpaannga:
»Qanoq illit uummarteree-
rit qanoq taava toqussava!«
Allamik pisimasussaaru-
tigunarmat taamaalisorlu
anaanama tungaanut inger-
laqqinnialersungalu uia pi-
lerpoq: »Qaqugu taajiin-
ngorsimaleruit (utoqqan-
ngorsimaleruit) qajuarsior-
lutit (puisi) pisarineq sapile-
riaraangakkit taanna tusak-
kat inoqatitit tusaaniaralu-
amik oqaatigisaraluarukku-
luunniit qajuarsiukkat tu-
ngemut ingerlasaqqitsias-
saaq.«
Taama oqarlunilu akun-
nattuuallakkaluarluni
asuuna oqaloqqilersoq:
»Aamma puisinniutissarnik
nannunniutissarnillu tunis-
savakkit, puisisiukkatit sa-
persaatigileraangakkit,
nannulluunniit takusartak-
katit akuttusivallaarpata
ajornannginnerusumik pi-
sarisalerniassagakkit. Pui-
sip inalugaata seqiaa nan-
nullu inalugaata seqiaa nas-
sataarisalissavatit. Puisip
angusaqqaavit sikumi sissa-
miluunniit amorariarfianut
seqiaminermik iliseriaruit
nannuttaqqaavilluunniit
agguiffianut iliseriaruit pui-

GRØNLANDSPOSTEN
sittassatit nannuttassatil-
luunniit sapersaatiginngin-
nerulissavatit.«
Taamani oqarfiginngitsi-
arpakka angoreersimanin-
nik nannoreersimaninnillu.
Tamatumali kingorna pui-
sip nannullu seqiaat amimi-
nermik poorlugit nassatari-
salerpakka.
Taamaalereerlunilu nipa-
ngermat anaanaga ornippa-
ra. Tikikkinnilu pilerpoq:
»Naammi-naak?«
»Qanoq uummartoq!«
» Qanoq-iseriarakku? «
»Ajoqersuussutit-ilaa
oqaatsit malippara. Aamma
uiata ajoqersuuppaanga.«
»Sumik-una?«
»Puisinniutissannin-
ngooq, aammagooq nan-
nunniutissannik aamma-
gooq uummartitsissutissan-
nik.«
Taakku tusariaramigit -
immaqa anaanama nalusi-
manngilai - eqqarsartuuse-
riarluni oqarpoq: »Aqjukua
taakkua tusakkatit, kimul-
luunniit meeraqaternut
oqaatigissanngikkitit, aam-
ma kinamulluunniit utoq-
qarmut oqaatigissanngikki-
tit, ajoqutaanngitsut. Ua-
ngaluunniit najorunnaara-
luarukkit oqaatiginngilluin-
narumaarpatit. Ilaa n ni qa-
qugu toquleruit aatasaat
oqaatigiumaarpatit. Anngi-
gisimaniaraluarlugit oqaati-
ginissaat kanngunanngit-
sut, toqungallutit atussan-
nginnakkit.«
Taama oqartareerlunilu
uangalu nilleqqimminanga-
lu tupermut ateqatigaanga,
allam illu nilleqqimmmani-
lu. Malugisaqarpungaalaa
meeraaj unnaarnerunermik.
Atersimaleratta kinguneri-
lermat pinnguaqataaniara-
luarpunga, lusianni soorlu
kajuminnarunnaarsimasoq.
Misigivungalumi tamatuma
kingorna ineriartorluarlu-
nga - eqqarsaatikkut.
X
GEORG QUPPERSIMAAN
Tulliani sisamnngornermi
AG-mi nangissaaq
Hvad mor lærte mig
Mens jeg blot stod og så på
hende, fortsatte hun:
»Hvordan bar du dig ad med
at få den levende igen?«
»Jeg pustede luft een gang
gennem dens mund og to
gange gennem dens rumpe.«
»Er du åndemander?«
»Jeg kender ikke noget til
sådant.«
»Hvorfor gjorde du den,
den var død, levende igen?«
»Først fordi min mor lær-
te mig, hvordan jeg skulle
gøre det.«
»Mon din mor er åndema-
ner?« Hun tav, men da jeg
ikke sagde noget, fortsatte
hun: »Hvordan skal jeg kun-
ne gengælde dig? Lad os
vente på min mand, det kan
være han snart kommer.«
Det varede heller ikke
længe, før jeg så et lille bitte
menneske komme henimod
os fra den retning, hvor min
mor var. Han så meget lille
ud. Og da han nåede hen til
os, var han virkelig en lille
mand, kun lidt større end
den lille kvinde. Og det viste
sig, at det var kvindens
mand.
Da han kom til os, sagde
hun til ham: »Hør min ma-
ge! Vores afdøde unge har
han forlængst gjort levende
igen.«
»Hvorfor skal en ikke ån-
demaner gøre den levende?«
»Han sagde, at det var
først, da hans mor havde
lært ham det, at han gjorde
den levende.«
»Så må hans mor være
åndemaner!«
Og Georg fortsatte: »Dis-
se små mennesker så ud li-
gesom os, hvor hans kones
tøj var det samme som vores
kvinders og ligesådan hen-
des mands tøj. Og manden
havde lidt overskæg. Tildels
talte de anderledes, brugte
andre ord end vores. Men de
var ikke uforståelige. Senere
hen hørte jeg ganske vist, at
kun ved at spørge sig frem,
kunne man forstå disse.
Men jeg forstod meget og
spurgte kun lidt.
- Mens hendes mand talte,
kiggede han ned i jorden, og
lidt efter sagde han videre:
»Det skete forleden, at den
var ved at dø, og jeg prøvede
at skaffe noget, som kunne
gøre den levende igen, men
den søgte bare ind til mig, så
den blev helt usynlig. Da den
blev synlig igen, var den
endnu nærmere døden end
før. Og dette vedblev, indtil
den åndedræt blev afbrudt!«
Og han fortalte videre, at
da de bragte den ud af deres
hus, lagde de den bare ved
siden af udgangen, fordi de
ville føle et altfor stort savn,
hvis de skulle dække den
med sten. Og når de stod op
om morgenen og gik ud og så
den ligge dér, følte de ikke så
meget savn.
Han fortalte og fortalte og
sagde til sidst: »Hvordan
skal vi dog gøre gengæld
mod ham? Kan han ikke få
noget fra vort hjem til gen-
gæld?«
Jeg tav længe, men sagde
så: »Jeg har ikke kendskab
til det.«
Han sagde igen: »Når du
spiser noget fra den dødes
underlag, så har du gået no-
get til gengæld.«
Derpå tog han et græsstrå
af deres rede, et stykke der
var mere helt end andre,
knækkede et stykke af det,
gav mig det og sagde: »Spis
det!«
Jeg tog imod det og skulle
lige til at putte det munden,
da han sagde: »Nej, ikke
endnu, lad os lede efter no-
get andet udenfor.«
De tog af sted for at lede
efter noget andet og ganske
naturligt gik jeg med. Vi gik
sydefter. Lidt efter kom vi til
en lille forhøjning, en næ-
sten usynlig tue, og på dens
højeste punkt var der et
græsstrå som stod helt lod-
ret. Idet han nåede hen til
det, sagde han: »Her er jo
røret, hvor et menneskes
åndedræt kan gå igennem.«
Så rykkede han græsstrået
forsigtigt op, knækkede et
stykke af toppen, lige så kort
som den forrige, garn mig
dem og sagde: »Synk dem!«
Jeg gjorde det, og så sagde
han igen: »Hvad vil du helst
have: noget til at fange sæler
med eller bjørne med eller
noget til at gøre døde leven-
de igen med?«
Jeg blev betænkelig og
sagde: »Jeg kender ikke til
noget sådant.«
Han tav og jeg tav, men
sagde lidt efter: »Jeg vil
helst have noget, som man
kan gøre døde levende igen
med.«
Mens vi havde været på
vej hertil og mens vi snakke-
de sammen, holdt jeg endnu
ungen i mine hænder, og
først da vi blev færdige og
gik tilbage, lagde jeg den
blandt dens søskende. Idet
jeg lagde den, sagde jeg til
dem: »Hvis den er døende
igen, så bring den bare ud.«
Det er meget muligt, at de
allerede nu anså mig for al-
mægtig, for de sagde bare:
»Hvirdan skal den, som du
har gjort levende igen, dø?«
Det så ud til, at der ikke
ville ske mere, og lige efter
han havde udtalt de sidste
ord, ville jeg gå i retning
mod min mor. Da sagde
manden: »Når du bliver
gammel og er på sælfangst,
og det sker, at du har van-
skeligt ved at fange sæler, så
kan du bare udtale det, som
du lige hørte, uden at tage
hensyn til, om der er andre
til stede, så skal sælen kom-
me henimod dig.«
Han så ud til at være lidt
betænkelig, men fortsatte
så: »Også noget til at fange
sæler og bjørne med skal jeg
give dig, så du kan fange sæ-
ler og bjørne på en nemmere
måde. Lidt af en sæls tarm-
saft og lidt af en bjørns
tarmsaft skal du altid have
hos dig. Når den tid kom-
mer, at du fanger din første
sæl, skal du lægge lidt tarm-
saft på det sted, hvor sælen
hales op, enten i iskanten el-
ler på stranden. Det samme
skal ske, når du får din før-
ste bjørn. Så kan du derefter
fange sæler og bjørne meget
nemmere.«
Jeg fortalte ham ikke, at
jeg allerede havde fanget sæl
og bjørn. Men senere hen
havde jeg altid noget tarm-
saft af disse dyr pakket i et
stykke skind på mig.
Han tav, og jeg gik heni-
mod min mor. Da jeg nåede
hen til hende, sagde hun:
»Hvor er den så henne?«
»Den blev levende igen.«
»Hvad gjorde du ved
den?«
»Jeg gjorde det, som du
sagde jeg skulle gøre. Hen-
des mand gav mig også nogle
oplysninger.«
»Hvad var det?«
»Noget, som skal hjælpe
mig med at fange sæler og
bjørne nemt, samt noget til
at gøre døde levende igen
med.«
Da hun hørte om dette -
muligvis havde min mor
kendskab til sådanne ting -
sagde hun, efter at have
tænkt lidt: »Nu har du hørt
om dette; du må ikke fortæl-
le om det til andre børn og
heller ikke til voksne men-
nesker. Heller ikke, når jeg
engang er borte fra dig, skal
du fortælle nogen om det.
Først når du engang skal sø,
skal du fortølle det. Selvom
man har hemmeligholdt det
længe, er det ikke skamme-
ligt at sige det. Du har jo ik-
ke længere brug for det efter
din død.«
Hun sagde sådan, og jeg
sagde ikke noget, og hun
sagde ikke mere. Lidt efter
gik vi ned til teltet. Jeg følte
nu, at noget af min barndom
var blevet taget fra mig. For
senere hen ville jeg gerne le-
ge med andre børn, men det
var som om det ikke mere
var interessant. Og jeg følte,
at fra dette tidspunkt be-
gyndte jeg at udvikle mig
godt - i min åndelige udvik-
ling.
GEORG QUPPERSIMAAN
fortsætter næste torsdag
i AG.
v_________________y
Salg af B-975
Ilulissat
På vegne af Aktieselskabet af den 23. december 1977
under konkurs sættes ovennævnte ejendom beliggende:
Peter Rosingip Aqqutaa 11
3952 Ilulissat
til salg. Ejendommen, der er opført i 1977 og totalre-
noveret i 1987, er et enfamiliehus med bruttoetageare-
al i alt 244 kvm. Ejendommen er centralt beliggende
med god udsigt over Diskobugten fra vestvendt lukket
terrasse.
Ejendommen, der er inddelt i flere etager indeholder
blandt andet 2 badeværelser, 4 værelser, opholdsrum
samt vinkelstue.
Prisen er fastsat til kr. 700.000,00 kontant
Henvendelse vedrørende ejendommen bedes stilet til:
Advokat Bo Vestbirk Laub
Kønig, Homann & Erichsen
ADVOKATFIRMA
FJELDVEJ 16 • POSTBOKS 59 • DK-3900 NUUK
TELEFON (299) 2 1370 • TELEFAX (299) 2 4117
HUS SÆLGES
Størrelse ca. 60 m2 beliggende Bømehjemsvej 3.
Huset sælges nymalet og delvist møbleret.
Båd eller bil kan evt indgå i handlen.
Der kan evt. aftales langtidsudlejning.
Henvendelse:
Tlf. 2 40 96 om dagen
tlf. 2 24 86 efter kl. 18.00