Atuagagdliutit - 19.07.1994, Blaðsíða 2

Nr. 54 • 1994

GRØNLANUSPOSTEN
, /
NUUK(LRH) - 12-årige Be-
nedikte sad og drømte med
en annonce i skødet. Et film-
selskab søgte en pige til en
hovedrolle som en dreng
med en hund i deres kom-
mende film. »Måske kunne
det være mig«, tænkte hun
og luftede sin tanke over for
sin familie. Du har ikke no-
gen hund, og du ligner ikke
en dreng, var svaret og Be-
nedikte vågnede op til virke-
ligheden, som ikke altid sva-
rer til ens drømme.
Den 38-årige Benedikte
(Bendo) Schmidt fortæller
med et glimt af humor men
samtidig med et lidt sløret
blik, hvordan hun som 12-
årig drømte om at blive ho-
vedrolleindhaver i en dansk
film. Bendo boede nemlig på
det tidspunkt i Danmark
hos sin søster og hendes
mand.
I løbet af årene blev drøm-
men gemt godt ad vejen og
Bendo gik virkelighedens vej
- uddannelsens vej. Hun vil-
le være socialpædagog. Men
inden hun nåede så langt
stod Reidar Nielsen og spær-
rede vejen. Han havde be-
sluttet, at Bendo skulle væ-
re skuespiller.
Stædige Reidar
- Han var stædig. 1. gang
sagde jeg nej. 2. gang sagde
Bendo, Benedikte Schmidt Tuukkaq Teatret-ip Fjaltring-
imiittup kingusinnerusukkullu Silamiut Kalaallit Nunaan-
niittut pilersinniarneqarnerini suleqataavoq.
Bendo, Benedikte Schmidt var med til at skabe Tuukkak
Teatret i Fjaltring og senere Silamiut i Grønland. (Assi
toqqorsivimmit/Arkivfoto)
Bendo, Benedikte Schmidt-ip isiginnaartitsisartunngorne-
ranut Reidar Nielsen pisuuvoq.
Reidar Nielsen var årsagen til at Bendo, Benedikte Schmidt
blev skuespiller. (Ass./Foto: Louise-Inger Kordon)
jeg nej. 3. gang sagde jeg nej.
Jeg er imod skuespillere,
sagde jeg!, fortæller Bendo,
som på det tidspunkt be-
fandt sig på Grønlænderhu-
set i Holstebro.
Selvom Bendo også sagde
nej, 3. gang Reidar spurgte,
om ikke hun ville være med
til at starte en teaterskole op
for grønlændere i Danmark,
fik han til sidst overtalt hen-
de med et argument, som
gav et stik i hjertet på Ben-
do.
»Du er ved at miste din
identitet. Hvis du blev skue-
spiller kunne du formidle di-
ne forfærdres historie, så
den ikke bliver glemt. Find
de rødder du har tabt«, sag-
de han til den unge Bendo.
- Så måtte jeg bøje mig.
Jeg blev ramt i hjertet og
tvivlen kom op i mig. Så ac-
cepterede jeg, men betinge-
de mig, at vi skulle lave tea-
ter med udgangspunkt i vo-
re forfædre, fortæller Bendo
med et smil.
Sådan opstod Tuukkak
teatret - i køkkenet på Grøn-
lænderhuset i Holstebro.
Efter 16 måneders prøvepe-
riode med godkendelse fra
det danske Kulturministeri-
um etablerede den nye tea-
terskole sig i Fjaltring i
Nordjylland og Bendos kar-
riere som skuespiller be-
gyndte. Det var i året 1975
Kærlighed i Canada
Bendo var med til at oplære
vordende skuespillere på
Tuukkak teatret, før hun
den 15. juni 1979 selv fik et
brev på at hun nu var ud-
dannet kulturarbejder/sku-
espiller. Hun var da netop
vendt tilbage til Danmark
efter en turne med skolen i
Canada. Her forelskede hun
sig, og da uddannelsen var
på plads tog hun tilbage til
Canada. Men kun for en
kort periode. Grønland hav-
de lige fået Hjemmestyre og
»jeg ville hjem og være
med«, siger Bendo.
Bendo flyttede til Qasigi-
annguit, hvor hun fik job
som kulturmedarbejder, og
indførte de unge i dramaets
verden, samtidig var hun ti-
melærer på skolen.
- Det var en dejlig tid,
mindes Bendo.
Men der skulle ikke gå
lang tid, før Knud Rasmu-
sens Højskole søgte en dra-
malærer. Og hvem var mere
egnet end Bendo, som da og-
så fik stillingen. En gravidi-
tet førte Bendo til Nuuk i
1980, og datteren og derefter
sønnen blev livet for Bendo.
Dramaet var dog ikke helt
glemt. Bendo underviste
dramatik på Socialpædago-
gisk skole.
Når tidligere elever på
Tuukkak Teatret kom til by-
en hørte hun, at det fortsat
gik godt i Fjaltring.
Silamiut
En dag mødte hun Simon
Løvstrøm, som i dag er leder
af Silamiut. Han fortalte
Bendo om Tuukkak Teatret,
men gjorde hende samtidig
opmærksom på, at hun i sin
tid sammen med Reidar
Nielsen havde underskrevet
et stykke papir indeholden-
de formålsparagraffer for
Tuukkak Teatret. I det stod
der blandt andet, at man
skulle arbejde for at etablere
en teaterskole i Grønland.
»Du må holde, hvad du lo-
ver«.
- Så måtte jeg være med til
at gøre noget ved det, fortæl-
ler Bendo. Og i 1984 kunne
Silamiut holde premiere på
»Ujarak tillittoq«.
Men der er krudt i Bendo,
så hun måtte igen væk fra
Grønland. I 1986 søgte hun
tilbage til Danmark og blev
ansat som professionel sku-
espiller på Tuukkak Teatret
frem til 89, hvor hun blev
freelancer. I den periode fik
hun et tilbud fra Sameland
til at komme og være med i
en produktion. Sammen
med sin mand og to børn tog
de afsted.
- Da jeg var færdig der, øn-
skede jeg ikke at flytte tilba-
ge til Danmark, så vi kom
hjem igen i 1990, hvor jeg fik
job på fritidshjemmet Aqqa-
luk som barnehjælper, siger
Bendo med et grin. I løbet af
de fire år Bendo arbejdede
på fritidshjemmet blev det
til en forfremmelse til pæda-
gog og en lønforhøjelse, men
ind imellem var der tilbud
om opgaver udefra.
- Hver gang skulle jeg an-
søge om at få tjenestefrihed
uden løn, og det blev på et
tidspunkt så meget, så jeg
måtte gøre op med mig selv,
hvad jeg ville. Nu har jeg ta-
get springet og er blevet fre-
elancer.
Teaterfestival
Og der har været nok at lave
for Bendo. Hun har gennem
et pilotprojekt fra Nordisk
Ministerråd sammen med fi-
re andre gønlandske kunst-
nere været i Norge og i Qa-
qortoq for at undervise 4. og
5. klasser i kultur.
Indtil lørdag har Bendo
været travlt optaget af den
netop overståede Kulturfe-
stival, der har været afholdt
og stærkt besøgt i Nuuk.
Samtidig havde hun sin eget
premiere på et stykke skre-
vet af Aaju Kristian Olsen.
- Det er et stærkt stykke
om tre forskellige kvinderol-
ler. Om en kvinde, der kan
tage stilling - en bevidst
kvinde, som er bevidst om
sin moderrolle, har ansvaret
i familien og som kan tage
vare på sig selv. Det er en
hyuldest tU kvindeligheden.
Den anden kvinde er ældre.
Hun har ikke længere sine
børn omkring sig, og hun
spørger hvorfor, der ikke
længere er brug for hende.
Men også hun klarer sig.
Den tredje kvinde er volds-
ramt. Hun og hendes mand
har mistet et barn. Manden
har derefter lukket af for si-
ne følelser, men de er der og
bliver derfor udtrykt gen-
nem vold. Digtet beder
mænd om at åbne sig, for-
tæller Bendo om sit premie-
restykke.
Når Bendo laver skuespil
ønsker hun at sige noget
med dem. Hun ønsker at
komme ud med et budskab.
- Jeg kan godt lide under-
holdning, men gør man det
skal man være en ren me-
ster.
Teaterlov
Bendo har en drøm om at
der engang bliver en teater-
lov for Grønland.
- Jeg kunne godt tænke
mig, at vi fik en teaterlov,
som åbner op for en natio-
nalscene, et eksperimente-
rende teater, et danseteater
og et børneteater. På den
måde ville vi få fire produk-
tioner om året. Men det kos-
ter, og jeg mener vi bør have
råd til det. Der kan ikke ska-
bes noget uden øvelokaler,
så en scene vil ikke være
nok, fastslår Bendo, som
iøvrigt også er formand for
skuespillere i Grønland, Ka-
laallit isiginnaaritsisartut
Kattuffiat, som blev stifet i
1991. Samtidig har hun væ-
ret med til at etablere en ny
forening for amatørskue-
spillere i Grønland.
- Det er ikke nok at bygge
et kulturhus, man må også
vedkende sig, at man har
mange dygtige skuespiller,
og de skal have noget at leve
af og et sted at øve og produ-
cere skuespil. Jeg kunne
selv godt tænke mig at være
med i et klassisk skuespil,
men det har vi for eksempel
ikke råd til i dag.
- Teaterfestivallen har
vist, at der kan skabes mas-
ser af teater i Grønland. Der
var ikke mindre end fire
skuespil skabt til denne fe-
stival, siger en stolt, men og-
så træt Benedikte, Bendo
Schmidt.