Atuagagdliutit - 19.07.1994, Blaðsíða 5

Nr. 54 ■ 1994

GRØN La Nj5 S P O S T E N
ll»nnguta»6iprtortaavut
Korrespondenter_________
INUlAQATIGimUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu Immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamlut Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Slsimlut Man asse Berthelsen,
Sivdie«
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Aaslaat Oluf Ostemann,
Qasigiannguit Søren Lange,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upernavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Tasiilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormilt Jens Napaattoq,
Annoncet
iAnroiiicéiillfil
Naqftéttøltslsoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 210 83 Fax: 2 54 83
Fax: 2 31 47____________________
Siulersuisut
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunnlusslffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste Indleveringsfrist tor.
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Miki Larsen
Pisartagaqameq
Abonnement
Allattoqarfik
Administration
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Suliarlnnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Aaqqissuisuuneqarfik:
Chefredaktion-
Naqiterneqarfia
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Aaqqissuisoqartik
Redaktion
Nfssnc
Reklame Pi
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Aleqa Kleinschmidt (nuls./tolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 3147
Susassareqatigiinneq
nukittorsagaartariaqarparput
All.: Ane Hansen, Aasiaat
C7
Europa-mi nunaminertani inuppassuaqarfiusuni
takusassarpassuaqartuni puullaaqinaqisunili
Vi må styrke sammenholdet
Af Ane Hansen, Aasiaat
Der er nok flere, som har oplevet en speciel ro, når
man kommer til Grønland efter at have været i dele
af Europa, hvor der findes mange stressede menne-
sker i overbefolkede byer. Et stort, men tyndt be-
folket land, som har ren luft og albuerum, selvom
vejret kan være noget omskifteligt.
Der findes nogle små lande, der er befolket af vidt
forskellige folkeslag, som er så forskellige, at der
hele tiden opstår nye problemer, og først når man
har oplevet det, kan man tydeligt se roen og lykken
i vort land.
Trods den lille befolkning i Grønland, er er dog
alt for mange mennesker og familier, som ser ud til
at have en tung byrde at bære.
Der kan være vidt forskellige årsager til disse
problemer. Men kort sagt, mener jeg, at der er for
mange grønlandske familier, som stadigvæk ikke
kan tale direkte med hinanden om tingene. Når en
familie indbyrdes ikke kan vise hinanden interesse
og derfor ikke kan tale sammen, er konsekvensen
oftest den, at der opstår problemer for enkelte per-
soner i familien, og det offentlige må gribe ind for
at hjælpe den pågældende person.
Vi må erkende, at de mennesker, som får støtte
fra det offentlige får det lettere, end hvis de ikke får
hjælp. Der er dog problemer, som kunne være ret-
tet inden for familien, men som i stedet for er givet
videre til andre mennesker eller det offentlige, og
som derfor forårsager problemer for efterkommere
mange år efter.
Man kan også ofte støde på forældre, som ikke
har vejledt deres børn, mens tiden var inde, og
derfor har fået problemer med børnene. Jeg mener
også, at der er for mange familier, som prøver at
springe over, hvor gærdet er lavest, og derfor prø-
ver at beskylde andre mennesker for deres ulykke,
selvom de ved, at de selv er skyld i problemet.
Heldigvis er der i de seneste år flere unge famili-
er, som går meget op i at være åbne over for hinan-
den inde for familien.
Disse familier har stort behov for information,
vejledning og støtte på en eller anden måde. Grøn-
land er som sagt tyndt befolket, men der er dog
mange alternativer, hvor man kan hente støtte til
hverdagslivet. Der er f.eks. krisecentre, kvindefo-
reninger, præsternes rådgivningscenter, de regio-
nale rådgivningscentre (PPR), interessegrupper og
andre organisationer, socialforvalninger m.m. Der
er også nogle kommuner, som har normeret psyko-
logstillinger i de seneste år, og det kan anses som
et skridt i den rigtige retning og det bør udnyttes
godt.
Jeg mener dog, at vi forældre bør gå mere op i en
mere åben kontakt til vore børn og tale direkte med
dem omkring de problemer, som opstår mellem os,
for først derefter kan vore efterkommere blive
stærkere i forsøget på at få et bedre sammenhold i
familien.
Det er nemlig os forældre, der skal danne et
solidt grundlag for vore børns fremtid.
angalasinnarluni nunatsinnut apuukkiartomerup
eqqissinassusia arlalissuit misigisassavaat. Nuna-
rujussuaq inukitsunnguaq alianaattuaannanngik-
kaluarluni silaannarissoq anersaartorfissaqarluar-
torlu.
Nunat allat nunamininnguugaluarlutik inup-
passuaqartut, ilami allaat inuiappassuit assigiin-
ngitsut ilarutaasallutik paatsiveerussimaartut
ajornartorsiuterpassuaqartullu takoreerlugit nu-
natsinni inuunerup eqqissinaraluassusia pilluar-
naraluassusialu aatsaat taamak ersarissisarpoq.
Taamaakkaluartorli nunatta inumininngui eq-
qarsaatigalugit amerlavallaaqaat ilaqutariit inuil-
lu ataasiakkaat ajomartorsiuterpassuaqarpasis-
sut.
Tamanna soorunalimi sorpassuarnik pasiseqar-
sinnaavoq.
Ajomartorsiulli naatsumik oqaatigalugu isuma-
qarpunga kalaallit ilaqutariit akunnerminni am-
masumik toqqaannartumillu oqaloqatigiissinnaa-
neq suli amerlavallaat amigaatigigaat. Ilaqutariim-
mi iluanni imminnut toqqarluni susassareqatigiil-
lunilu oqaluussinnaannginnerup kingunerikka-
juppaa, ilaqutariit inuttaasa ataasiakkaarlutik pi-
sortaqarfinni piffinni assigiinngitsuni tamarmik
immikkut ikiomiameqartariaqalemerat.
Miserratissaanngilaq inuppassuit pisortaqarfin-
ni ikiorneqartamertik iluaqutigisarmassuk, amer-
lavallaatigulli ilaqutariit iluanni oqaloqatigiinnik-
kut aaqqitassaagaluit aaqqinnagit inunnut allanut
pisortaqarfinnullu ilaatigut nanertuutissanngor-
lugit tunniunneqaannartarput. Ilami allaat ilisi-
mavarput ilaqutariit iluminni aaqqiisinnaanngin-
nertik pissutigalugu ukiorpassuami kinguaatillu
ajornartorsiuterpassuaqarlutik inuusinnaasartut.
Aammalu akuttunngitsumik naapitassaasarput
angajoqqaat piffissaagallartillugu meeqqammin-
nik oqaloqatigiinnikkut ilitsersuisimannginnertik
pissutigalugu, meeqqaminnik artorsaateqalersi-
masunik. Aamma isumaqarpunga ilaqutariit
amerlavallaartut akunnerminni ajomartorsiuler-
sillutik, ajornannginnerusumik qaagiissanasoralu-
tik avatangiisiminnik pisuutitsineq qinertaraat,
naak immaqa iluminni eqqugaasoqamera nalun-
ngilluinnaraluarlugu. Qujanartumilli ukiuni ki-
ngullemi malunnartumik inuusuttut angajoq-
qaanngotartut ammasumik oqaloqatigiinnissamik
pingaartitsisut amerliartorput.
Taakkuli aamma immersorneqartuarnissamik,
siunnersomeqartamissamik tapersersomeqartu-
amissamillu pisariaqartitseqaat. Isumaqarpunga
nunarput inukittunnguugaluarluni tapersersorne-
qarfiusinnaasunik periarfissarpassuaqartoq. Soor-
lu sinerissami Saafliginnittarfiit, Amat Suleqati-
giit, Palasit Siunnersuisarfiat, nunap immikkoor-
tuini siunnersuisarfht (PPR), suliniaqatigiit peqa-
tigiiffiillu assigiinngitsut, inunnik isumaginnitto-
qarfiit il.il. periarfissarpassuupput. Aamma ukiuni
kingullerni kommuneqarfiit ataasiakkkaat tarnip
pissusaanik ihnniagaqarsimasunik (psykolog)
atorfinitsitsisalemerat siuariaataavoq annertooq
atorluarneqartariaqartorlu.
Aammali isumaqarpunga angajoqqaajusut siulli-
ullutik meeqqaminnut ammanerusumik toqqaan-
namerusumillu oqaloqatiginnittarnermik aallus-
sinerusuuppata, kinguaassagut tulliit nukittune-
rungaartut imminnullu susassareqatigiinnerusut
pilersinneqarsinnaasut. Angajoqqaammi tassaavu-
gut meeqqatta qanoq nukittutigisumik tunngavi-
lerneqamissaannut apeqqutaanerpaat.