Atuagagdliutit - 02.08.1994, Qupperneq 6

Danida Oplysningsbevillingen
6
Nr. 58 • 1994
Hjemmestyret - kan andre bruge det?
Af Robert Petersen
Tilskud til
oplysningsaktiviteter
Danidas oplysningsbevilling for 1995 yder tilskud til
oplysningsaktiviteter i Danmark om:
- u-landenes økonomiske, sociale og kulturelle
forhold,
- forholdet mellem u-lande og i-lande,
- Danmarks deltagelse i det internationale
udviklingssamarbejde og dansk u-landsbistand.
Tilskud kan søges af enkeltpersoner, lokale grupper
og foreninger til veldefinerede oplysningsprojekter,
der retter sig mod brede modtagergrupper - blandt
dem også danskere, der ikke hidtil har beskæftiget
sig med u-landene.
Ansøgninger skal være Danida i hænde senest
mandag den 5. september 1994
Ansøgningsskema, der skal anvendes, og retnings-
linier for oplysningsbevillingens anvendelse fås i
Danidas informationskontor,
Asiatisk Plads 2, 1448 København K, tlf. 33 92 08 45
(Stipendier til rejser i u-landene vil blive annonceret
i august-september. Fristen for rejsestipendieansøg-
ninger er 26. september.)
Vi er ikke i meget tvivl om, at Grønlands, Færøernes og
Ålands hjemmestyre hviler på en rigtig idé. Nemlig at erken-
de, at etnisk og kulturel selvstændigt folk bør have en mulig-
hed for selv at lave egne regler, uden at man af den grund
behøver en selvstændig statsdannelse. Der kommer også ind
imellem en idé om, at man burde eksportere idéen om demo-
krati er en væsentlig del af vor opfattelse af hjemmestyre.
Demokrati, som vi kender det, kræver faktisk et afrundet
undervisningssystem og informationssystem, hvis en større
og spredt folkemasse skal danne en enhed, der også ønsker
at fungere som et moderne samfund. Det har vi faktisk
opnået gennem undervisning, der gav læse- og skrivekyn-
dighed, et eller andet niveau på en mulighed for at forstå
talstørrelser, og nyhedstjeneste, der fortæller os om, hvad
der ser i landet og rundt omkring i verden.
En af fællesnævnerne for Færøerne, Åland og Grønland
er, at det er etnisk enkelt samfund, med ensartet basal
kultur, og et afgrænseligt område, som fra umindelige tider
var deres ubestridte område.
En anden, lige så væsentlig faktor er, at majoritetssam-
fundet er forstående for, at det kan være en fordel for begge
parter at afgive en vis selvstyre til dem. Uden denne velvilje
fra majoritetssamfundet er hjemmestyre formentlig en
umulighed. Det er nok det, vi engang imellem glemmer. For
Grønland er det temmelig afgørende, at der er sympati og
forsåelse mellem grønlandske og danske politiske systemer,
fra dansk side så meget, at det hidtil har været uden nogen
betydning, hvilke partier der danner regering i Danmark.
For cirka 20 år siden overlod Canada en række ansvars-
områder til indfødte organisationer, med den påstand, at de
kunne klare opgaverne bedre end en centralregering, og
dertil billigere. Men dette argument er formentlig ikke for-
stået af alle, og især i stater styret af militærdiktaturer, er
magtfaktoren så væsentlig, at alle andre end magtens mænd
betragtes som uheldige konkurrenter, inklusive etniske
grupper, der egentlig ikke kan tænke sig at acceptere magt-
fordelingen, endsige lede den. Denne situation gør det, at
man inden for mange stater ikke kan forvente nogen afgivel-
se af en sådan politisk kompetance i vor tid.
I stater med 15-50 forskellige etniske grupper, hver med
sit sprog, egen kultur, ofte knyttet til bestemte erhvervsfor-
mer, og måske med religiøse spændinger, som fordeler sig til
de forskellige etniske grupper, er idéen om hjemmestyre
meget tungere end hos os. Problemet kan jo være, at der kan
være modsætningsforhold mellem staten og de enkelte etni-
ske grupper, men meget ofte vil der være modsætningsfor-
hold mellem de enkelte etniske grupper indbyrdes. Tænk
bare på tutsier og hotoer i Rwanda. I statsdannelser kom-
mer meget ofte folk fra de forskellige etniske grupper til
statens store byer, hvor der kommer store sociale problemer
foruden de kulturelle og økonomiske.
Vort hjemmestyre er blevet til i en ret speciel historisk
situation. En gensidig respekt og gensidig forståelse, ret
enkle etniske og kulturelle forhold, visse sider af infrastruk-
turen udbygget, og erfaringer i en demokratisk styreform er
nogle af de ingredienser, der har dannet basis for hjemme-
styret. Gennem forstanderskaberne og senere kommuneråd
pg landsråd har vi haft en vis, omend begrænset, indflydelse
på vores hverdag.
Mange steder har folk meget mere begrænset mulighed
for at påvirke deres hverdag. Begrebet hjemmestyre er me-
get mere afgrænseligt end såkaldt »selvstyre«. Regional
selvstyre opfattes mange steder nogenlunde på samme måde
som kommunal selvstyre eller bystyre, noget, der kunne
oprettes inden for given lovgivning, med eget ansvar for
undervisning, sundhedsvæsen, vejvæsen, renovation og lig-
nende. Hovedbetingelsen for en sådan form for selvstyre, er
at man kan finansiere det gennem egen inddrivning af skat-
ter og afgifter. Men de regler, man så kan lave, er på ved-
tægtsniveau. Flere steder, især i Nordamerika, har man
kopieret bystyre, og kommunal selstyre for indfødte folk.
Her var problemet ofte, at det drejer sig om en fåtallig
befolkning, hovedsagelig af lavindkomstgrupper, og med et
stort landområde, der hører ind under styret. Den form for
selvstyre har svært ved at klare økonomien, og skal det få
tilskud fra regeringen, så kommer der også kontrol udefra.
Det er trod disse forhold alligevel noget nyttigt i disse ord-
ninger, fordi de fører til en organisering, politisk og kulturel
organisation, der er i stand til at kanalisere folkets politiske
røster.
Selv på steder med »ting«, som har hovedsagelig funktion
som rådgivere til lovgiverne, må man sige, at man derved får
en vis indflydelse, dels ved at kunne kanalisere de politiske
røster, dels ved at kunne besætte væsentlige udvalg for egne
institutioner med egne personer, og på den måde kunne
påvirke kulturel og politisk virksomhed, som man faktisk
ikke havde indflydelse på før. Men det ændrer ikke, at det
medfører formynderi.
Disse ting, og de tre nordiske former for hjemmestyre, er
vel baseret på etnicitet.. Men selve formen er demokratisk,
hvor medborgerskab faktisk giver politiske rettigheder på
lige fod med andre borgere. Det er flertalsbeslutningernes
områder, og i øjeblikket er der etnisk flertal, der sikrer, at
den politiske arena ikke har fjernet sig fra den etniske be-
grundelse. Hvis dette forhold skulle ændre sig, så skal hjem-
mestyret også gerne overleve. Men hjemmestyret ændrer sig
vel også, uden at den etniske vægtfordeling ændrer sig så
meget. Det er blevet partistyre, hvor medlemmerne i parti-
erne egentlig også er biegtniske, uden at man kan se noget
forkert i det.
Ser man på verden rundt omkring, så er det ikke sikkert,
at alle vil finde et hjemmestyre, der ikke er nævnt i nogen
forfatning, men er baseret på en almindelig parlamentlov
sikker nok. Og med idéerne om regional selvstyre, finansie-
ret gennem egen skatteopkrævning og afgiftspolitik in men-
te, er det heller ikke sikkert, at andre samfund er parat til
at acceptere et hjemmestyre, der delvis finansieres gennem
bloktilskud. Hvis det skal være tillokkende for andre, må de
hjemmestyrede områder nok fungere overbevisende rigtige
for omverdenen.
Ser vi på Sibirien, som jo rummer cirka 26 etniske grup-
per, og som også huser autonome republikker, er det jo
forbavsende at se, at der klages så meget over manglende
regional indflydelse på, hvad der skete, og hvad der sker.
Hvis man skal have et hjemmestyre i et stærkt hierarkisk
opbygget samfund, er det sandsynligvis nødvendigt at sikre
hjemmestyret imod speciel styring udefra, fordi regelfast-
sættelsen i visse samfund også er hierarkisk opbygget, såle-
des at centrale myndigheders regler automatisk har en høje-
re rang end de regionale. En del af problemet er vel også det,
at hjemmestyre baseret på etnicitet ville få problemer der,
hvor den oprindelige etniske gruppe er blevet mindretal i sit
eget område.
I nogle tilfælde kan man tænke sig, at en eller anden form
for delstat6side vil virke mere tillokkende for visse ektniske
grupper, om ikke andet så, fordi det muligvis ville passe ind
i den pågældende stats forfatning. I så fald kan det blive
nødvendigt, at de indfødte folk i staten organiserer sig i én
gruppe, trods kulturelle, sproglige og erhvervsmæssige for-
skelle.
Sådanne krav, der må stilles til disse urbefolkninger, kan
være i sig selv nok så vanskelige at gennemføre. Det er ikke
altid nemt at fortsætte med et fællesskab, der er dannet på
grundlag af fælles modstandere, når denne fælles fjendebil-
lede ikke længere spiller sin traditionelle rolle.
Det var den ene side af billedet. Den anden side er, at man
faktisk skulle kunne forhandle sig til rette med majoritets-
samfundet. Det er i hvert fald sikkert, at intet hjemmestyre
kan blive til noget uden en forståelse fra statens side. Om
ikke andet så er det nødvendigt at overbevise staten om, at
en del forhold vil blive bedre ved en sådan overdragelse af
medansvar for lovgivning og forvaltning, og at betingelserr-
ne for at overtage et medansvar er til stede.
Det er formentlig staterne og deres ledelser, der først og
fremmest skal overbevises om, at det er en god idé at ind-
skrænke statens indflydelse på et geografisk område, der er
definerbart i folkeretlig forstand, og det kan være vanskeligt
nok at finde grænserne, i hvert fald vanskeligere end at
afgrænse Grønland, Færøerne og Åland.
Et problem, der kan dukke op, er nok folkeslag, der bebor
flere stater, og som ikke har så skarpe grænser til andre
etniske grupper i deres områder. Inuit har jo ret klare geo-
grafiske afgrænsninger til deres naboer. Allerede samerne
har problemer med at definere deres område., som baskere,
occitanere, bretonner, friuler, skotter og walisere, så vel som
folk i de nordskotske øgrupper. Også de har ofte ønsket at
markere sig kraftigt til forskel fra hovedsamfundet.
Man kan også forestille sig, at det måske kunne være den
vej, idéen om hjemmestyret kunne udbredes. Når vi selv har
fået et hjemmestyre, fordi vi ikke ønskede at blive fortalt,
hvordan vi skal klare ærterne, så kan det næppe være vor
opgave at fortælle andre folkeslag, hvordan de skal foreme
deres hjemmestyre. Vi kan fortælle, og vise dem, hvordan
Grønlands hjemmestyre fungerer, og bør overlade til dem
selv at finde ud af, hvordan de selv ønsker at strukturere
deres.