Atuagagdliutit - 25.08.1994, Side 5

Nr. 65 • 1994
5

GRØNLANDSPOSTEN
OQALLITSISSIUK
- KISSAATIGINNGILARPUT eqqissilluta
sulinissarput. Kalaallit Nunaanni eqqartuus-
siveqamerup nipitusaarullugu oqallisigine-
qarnissaa kissaatigaarput.
Taama oqarpoq Kalaallit Nunaanni Eqqar-
tuussiveqameq pillugu Ataatsimiititami siu-
littaasoq, højesteretimi eqqartuussisoq 50-
inik ukiulik Per Walsøe, ulluni makkunani
Nuummi ataatsimiititap siullermeerluni
ataatsimiinnissaa sioqqullugu.
»Kalaallit Nunaanni pinerluuteqarsimasu-
nut inatsit aamma eqqartuussisamermut in-
atsit annertunerusumik allanngortinneqar-
natik ukiuni 40-ni aamma 30-ni atuussimap-
put. Inatsisiliat taakku kalaallinut inuiaqati-
giinnut pingaaruteqartut taamanikkut ilusi-
lersorneqarput Kalaallit Nunaanni inuiaqati-
giit aaqqissuunneqamerat, pingaartinneqar-
tut ileqqullu tunngavigalugit, kalaallinut inui-
aqatigiinnut malunnaateqartut. Tamatuma
kingorna Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinni
pissutsit arlalitsigut malunnaatilimmik al-
lanngoriartorsimapput. Ineriartomeq oqallin-
nerlu tamatuma kingorna pisut eqqarsaatiga-
lugit pisariaqarpoq Kalaallit Nunaanni eqqar-
tuussisamerup peqqissaartumik misissorne-
qarnissaa nutaamillu nalilemiameqarnis-
saa«.
Taama nipaqarpoq saqqummiussap aallaq-
qaataa Per Walsøep aamma Kalaallit Nunaan-
ni Eqqartuussisameq pillugu Ataatsimiititap
tigusimasaat inatsisinik atortitsinermut mi-
nisterimit Erling Olsen-imit Socialdemokra-
timeersumit. Oqaatigineqartut tunngavigalu-
git ataatsimiititaq sulissaaq ukiuni tulliuttuni
pingasuni, sisamani immaqalu tallimani.
KALAALLIT NUNAAT? TASSAAVOQ an-
noraat qaannallu, qimussit puisinniarnerlu.
Aammali pineqarpoq eqqartuusseriaaseq al-
laalluinnartoq, pissutsit nutaat nassatarisaat,
Sorsunnersuup Kingulliup naanerata kingor-
na atuutilersoq. Eqqartuusseriaaseq pinartu-
nik pisoqartillugu taaniameqartartoq nunar-
suarmi pitsaanerpaatut. Eqqartuusseriaaseq
inunnik pillaaviuneq ajortoq, inooqataalernis-
samulli misiliiviusoq, inuiaqatigiinni ikit-
tunnguani inooqataasut annaaneqamissaan-
nut akissaqarfiunngitsumi. Eqqartuusseriaa-
seq tunngaveqartoq kalaallit oqaasiinik kul-
turiannillu. Eqqartuusseriaaseq tunngave-
qartoq nunaqqatigiit imminnut ataqatigiinne-
rannik.
Taamaattumik toqqissisimanarpoq Kalaal-
lit Nunaanni Eqqartuussisameq pillugu
Ataatsimiititap oqallisissiaani allassimam-
mat, suli kissaatigineqartoq pinerluuteqarsi-
masunut inatsimmi tunngaviusup pigiinnar-
neqamissaa, tassalu inooqataaqqilemissamut
periarfissaqamissaq aallaaviussasoq pineqaa-
tissiilluni eqqartuussisamermi aammalu eq-
qartuussisarnermi tiguinnakkatut eqqar-
tuusseqataasartut annertuumik atuinnarne-
qarnissaata pigiinnameqarnissaa.
KALAALLIT NUNAANNI PINERLUUTE-
QARSIMASUNUT INATSIT eqqartuusseri-
aaserlu ukiuni makkunani saassutarineqar-
put. Kalaallit Nunaannit saassutarinninneq,
inuit misigisimammata maleruagassat isuma-
gineqamerat tunngaviusumik periaaseqar-
nermi malinneqameq ajortoq. Danmark-imit
nunanillu allanit saassutarinninneq, malugi-
niameqartarmata sakkortuunik pinerluute-
qarsimasut Herstedvester-imut inissinne-
qarsimasut aamma eqqartuussivinni tiguin-
nakkatut eqqartuusseqataasartut.
Isomartorsiutit tunngavigisaat amerlaner-
tigut eqqoriaannameqarsinnaapput, pingaa-
ruteqarporli Kalaallit Nunaanni isomartor-
siunerit pillugit nakkaannartoqannginnissaa.
Pineqaatissinneqarsimasut inooqataaqqi-
lemissaannut tunngaviusut pinerluuteqarsi-
masunik isumaginninnermi atortussaalluar-
put. Ullumikkut Kalaallit Nunaanni kommu-
neni 18-iusuni pinerluuteqarsimasunut isu-
maginniffiit taammaallaat arfineq-pingasuup-
put, taakkulu ikippallaaqaat. Pinerluuteqarsi-
masunik isumaginninneq isumaqassappat na-
jugaqarfinni nakkutilliisunik aamma atorfinit-
sitsisoqartariaqarpoq. Taamaattumik Kalaal-
lit Nunaanni pinerluuteqarsimasunut isuma-
ginninneq annertusarneqartariaqarpoq.
Pinerluuteqarsimasunut inatsit aamma eq-
qartuussisamermut inatsit kalaallini inuiaqa-
tigiinni atomeqarsinnaassappat tamanna in-
gerlanneqartariaqarpoq Kalaallit Nunaanni
atugassarititaasut tunngavigalugit. Tamanna
pissusissamisoorpoq, soorluli tamani atorne-
qarani. Ukiup ingerlanerani AG-mi allatut
isumallit saqqummiussisarsimapput, tassaa-
sut qallunaat inatsisilerituut, Kalaallit Nu-
naanni suliffeqalemissaminnik isumalluar-
tut. Tamanna navianartuuvoq, tiguinnakka-
tummi eqqartuusseqataasarneq isumassarsi-
aavoq pitsaalluinnartuuvoq: Unnerluunne-
qartup sassarfigissammagit inooqatini naju-
gaqarfimmi oqaatsinik kulturimillu ilisimasa-
qarluartut. Soqutaanngilarmi tiguinnakkatut
eqqartuusseqataasartut ilisimanngippatigik
akiliisinnaajunnaamermi inatsisit imaluun-
niit suliariumannittussarsiuussisamermi in-
atsisit, imaluunniit inuinnaat suliassanngor-
titsisameranni inatsisiliat paasiuminaalluin-
nartut. Tiguinnakkatut eqqartuusseqataasar-
tut isumatusaartamertik atorlisiuk, aningaa-
sarsiomikkullu suliassat paasiuminaatsut in-
atsisilerituut ilinniagaqarsimasut eqqartuus-
sivimmi isumagilisigik.
Kisernorupporlu kalaallit eqqartuunneqar-
simasut Herstedvester-imut inissinneqarsi-
masut annertuumik ajornartorsiutaanerat.
Kalaallit Nunaannut akornutaavoq innutaa-
sut ilaasa aallartinneqartarnerat - apeqqutaa-
tinnagu innarluuteqarnersut imaluunniit pin-
gasoriarlutik toqutsisuusimanersut. Sap.
akunnerani kingullermi inatsisinik atortitsi-
nermut ministerip Erling Olsen-ip oqaasii er-
seqqilluinnarput: Qallunaat naalagaaffiata ki-
simiilluni atommanngilai 60 millioner koruu-
nit Kalaallit Nunaanni parnaarussiviliomissa-
mut. Taamaattumik allatut aaqqiissutissamik
nassaartoqartariaqarpoq. Tunngavissaqartu-
mik. Tamannalu Kalaallit Nunaanni Eqqar-
tuussiveqameq pillugu ataatsimiititap sulias-
saasa pingaarnersaraat. Ajomartorsiiutip
ilungersunartup tamatuma aaqqinnissaanut
siunnersuutissaqanngilagut. Pinerluuteqar-
simasunik isumaginnittut sulinerisa sakkor-
tusameqarnerat kinguneqarsinnaavoq siu-
nissami pinngitsuussagatsigu inuiaqatitta
sakkortuuliunnginnissaat, taamalu Hersted-
vester-imut aallartinneqarnissaat pinngitso-
ortillugu. Taamaaliornikkut annertuumik an-
gusaqarsinnaassaagut.
PER WALSØE AAMMA eqqartuussiveqar-
nermut ataatsimiititaq taamaattumik ukiuni
aggersuni suliassarpassuaqassapput. Ataatsi-
miititap manna tikillugu saqqummiussai isu-
malluarnarput. Ataatsimiititaq kalaallit inuia-
qatigiit akornanni annnertuumik oqallinnis-
samik kajumissaarivoq, pinerluuteqarsima-
sunut inatsisip aamma eqqartuussisamermut
inatsisip nutaamik nalilemiarneqarnissaanut,
kalaallit inuiaqatigiit atorsinnaasaannik tul-
luusimaarutisinnaasaannillu.
Kalaallit Nunaannut pisariaqarpoq taama
oqallissaarinerup iluamik isummerfigineqar-
nissaa. Pinerluuteqarsimasunut inatsit aam-
ma eqqartuussisamermi inatsit kalaallinut
inuiaqatigiinnut ima pingaaruteqartigaat, al-
laat 1970-ikkut ingerlaneranni Namminer-
sornerulernissaq pillugu ataatsimiititaliaq
eqqaasariaqarlugu, sulinera inuiaqatigiinnut
taama annertutigisunik sunniuteqarsimam-
mat.
- Sakkortuumik oqallittoqamissaa kissaati-
gaarput, siulittaasoq Per Walsøe oqarpoq.
Qaami! Taamaattumik eqqartuussisamer-
mut ataatsimiititaq taama oqallilli. Akuliutta
siunissami eqqartuussisameq ilusilerumallu-
gu. Nuummiut periarfissaqassapput ataa-
sinngornermi 29. august ataatsimiititaliamik
naapitsinissaminnut Atuarfik Samuel
Kleinscmidt-imi oqallinnemp aallartinneqar-
nissaani.
Ornigulluarisi!
GIV HAM DEBAT
- VI ØNSKER IKKE arbejdsro. Vi ønsker en
larmende debat om det grønlandske retsvæ-
sen.
Det siger formanden for Den grønlandske
Retsvæsenskommission, den 50-årige høje-
steretsdommer Per Walsøe forud for det før-
ste møde i kommissionen, som finder sted
netop i disse dage i Nuuk.
»Kriminalloven og retsplejeloven for
Grønland har i stort set uændrede skikkelser
bestået i snart henholdsvis 40 og 30 år. Disse
vigtige lovgivninger for det grønlandske
samfund blev dengang udformet i lyset af den
grønlandske samfundsstruktur og de værdi-
er og skikke, der prægede det grønlandske
samfund. I den forløbne periode har sam-
fundsforholdene i Grønland på en række om-
råder ændret sig på afgørende måde. Under
hensyn til denne udvikling og den debat, som
er fulgt i dens kølvand, er det nødvendigt
med en grundig gennemgang og nyvurdering
af hele det grønlandske retsvæsen.«
Sådan lyder indledningen til det kommis-
sorium, som Per Walsøe og resten af Den
grønlandske Retsvæsenskommission har
fået af justitsminister Erling Olsen, Socialde-
mokratiet. Ud fra disse retningslinier skal
kommissionen arbejde i de næste tre, fire og
måske fem år.
GRØNLAND? DET ER anorakker og kajak-
ker, det er hundeslæder og sælfangst. Men
det er så sandelig også et helt unikt retsvæ-
sen, udsprunget af de nye tider, som afslut-
ningen på II Verdenskrig førte med sig. Det
er et retsvæsen, som ved højtidelige lejlighe-
der bliver kaldt Verdens mest liberale. Det er
et retsvæsen, som ikke straffer folk, men
som forsøger at resocialisere dem og atter
gøre dem til funktionsdygtige medborgere i
et så lille et samfund, at det ikke har råd til
at tabe folk. Det er et retsvæsen, som hviler
på det grønlandske sprog og kultur, det er et
retsvæsen, som er baseret på folk med dybe
rødder i lokalsamfundet.
Derfor er det betryggende, at det i kom-
missioriet for Den grønlandske Retsvæsen-
skommission også står, at det fortsat vil være
ønskeligt at fastholde kriminallovens oprin-
delige grundtanke om resocialisering som
udgangspunkt for de strafferetslige foran-
staltninger og principperne om den vidtgåen-
de læge medvirken i retsplejen.
DEN GRØNLANDSKE KRIMINALLOV og
retspleje er under pres i disse år. Pres fra
Grønland, hvor folk ikke rigtig føler, at for-
valtningen af reglerne lever op til grundprin-
cipperne. Pres fra Danmark og udlandet,
hvor lyset er rettet på den lille håndfuld
svært belastede kriminelle i Anstalten ved
Herstedvester og på hele lægmandssyste-
met i kredsretterne.
Motiverne for kritikken kan der ofte kun
gisnes om, men det er vigtigt for Grønland
ikke at lade sig løbe over ende af kritikken.
En forudsætning for at resocialisere de
domfældte er en velfungerende kriminalfor-
sorg. I dag er kriminalforsorgen kun repræ-
senteret i otte af de 18 grønlandske kommu-
ner, og det er for lidt. Skal der være nogen
som helst mening i at sætte domfældte under
tilsyn af kriminalforsorgen, skal der også væ-
re folk på stedet til at følge tilsynet op. Derfor
skal kriminalforsorgen styrkes i hele Grøn-
land.
En forudsætning for at kriminalloven og
retsplejeloven kan fungere i det grønlandske
samfund er selvfølgelig, at de forvaltes på
grønlandske præmisser. Det er logik, men
øjensynsligt ikke alle steder. På AGs debat-
spalter har vi tidligere på året haft andre
synspunkter, repræsenteret af danske juri-
ster, der øjnede en chance for at få arbejde i
Grønland. Det er en farlig tendens, for læg-
mandssystemet er jo netop det geniale ele-
ment i retsvæsenet: At den anklagede møder
folk fra lokalsamfundet med en dyb foran-
kring i grønlandsk sprog og kultur. Så pyt
med, at disse lægfolk ikke kender konkurs-
lovgivningen eller licitationsloven eller an-
dre særlovgivninger indenfor de civile sager.
Lad lægdommerne bruge deres sunde for-
nuft, og lad de komplicerede økonomiske sa-
ger være en sag for de uddannede jurister i
landsretten.
Tilbage står det store problem med de
grønlandske domfældte i Herstedvester. Det
er ikke sundt for Grønland at skulle sende en
gruppe af sine borgere uden for landets
grænser - uanset om det er handicappede i
rullestole eller 3-dobbelte mordere. Justits-
minister Erling Olsens signaler i sidste uge
var klare: Den danske stat vil ikke isoleret
bruge 60 millioner kroner til en lukket an-
stalt i Grønland. Derfor må vi finde på noget
andet. Noget med perspektiv i. Og det bliver
en af de tunge opgaver for Den grønlandske
Retsvæsenskommission. Vi har ikke et bud
på løsningen af dette tunge problem. En styr-
kelse af kriminalforsorgen kan betyde, at vi i
fremtiden undgår, at enkelte af vore medbor-
gere kommer så langt ud, at det vil være
nødvendigt at sende dem til Herstedvester.
Alene derved vil vi have nået meget langt.
PER WALSØE OG HELE retsvæsenskom-
missionen får altså nok at se til i de kommen-
de år. De foreløbige toner fra kommissionen
lyder godt. Kommissionen lægger op til en
bred debat i hele det grønlandske samfund
for at få en revision af kriminalloven og rets-
plejeloven, som det grønlandske samfund
kan leve med og være stolt af.
Det er meget vigtigt for Grønland at tage
denne udfordring op. Kriminalloven og rets-
plejeloven er så vigtige dele af det grønlands-
ke samfund, at vi skal tilbage til Hjemmesty-
rekommissionen i 1970’eme for at finde en
kommission, hvis arbejde vil fa så vidtræk-
kende konsekvenser for hele samfundet.
- Vi ønsker en larmende debat, siger for-
manden Per Walsøe. Okay! Så lad os give
retsvæsenskommissionen denne debat. Lad
os blande os i arbejdet med at udforme frem-
tidens retsvæsen. For folk i Nuuk vil der
allerede på mandag den 29. august klokken
16.00 på Atuarfik Samuel Kleinschmidt være
lejlighed til at møde hele kommissionen og
starte debatten.
Vel mødt!