Atuagagdliutit - 25.08.1994, Qupperneq 12

Nr. 65 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Erik Miinster: - Det er aldrig
for sent med en behandling
AGs læge Erik Miinster skriver på baggrund af landsstyreformand Lars Emil
Johansens sygeorlov om alkoholmisbrug, dens virkninger og behandling
KØBENHAVN (Erik Mun-
ster) - Pludselig kunne Lars
Emil Johansen ikke mere.
Da han vågnede tirsdag den
9. august, havde han det så
elendigt, at han lige før
flyafgang ringede afbud til
en tur til Peary Land med
Fællesrådet for mineralske
råstoffer.
Lørdag morgen rejste han
til København, og om efter-
middagen udsendte hjem-
mestyret en pressemeddelse
om, at han havde taget seks
ugers sygeorlov. Emil Abei-
sen vil i den tid overtage
hans arbejde som landssty-
reformand.
Det forlyder, at Lars Emil
Johansen nu bor på hotel i
København og daglig går til
ambulant behandling. Emil
Abeisen siger, at den 47-åri-
ge mand har personlige van-
skeligheder, skal have tid til
at finde sig selv og samle
kræfter til at arbejde videre.
Han opfordrer folk til at
læse diagnosen mellem lini-
erne i pressemeddelsen. Det
har Ekstra Bladet gjort, og
avisens medarbejder Philip
Lauritzen, Atuagagdliutit/
Grønlandspostens tidligere
redaktør, skriver om lands-
styreformandens orlov til
den 26. september:
»Dermed realiserer han et
længe næret ønske om at få
gjort op med et alkoholfor-
brug, som han ikke har lagt
skjul på offentligt.«
Så sent som i sommer sag-
de Lars Emil Johansen i et
åbenhjertigt interview i
samme avis: »Ja, jeg ved
godt, jeg drikker for meget.
Jeg er nødt til bevidst at sty-
re mit alkoholforbrug. ...
Det er altid farligt at sige om
alkohol, at man har styr på
det. Men jeg mener, jeg har
så meget styr på det, at jeg
aldrig blander alkohol og ar-
bejde sammen.«
I pressemeddelelsen stod,
at årsagen til orloven var en
25-iilluni
nalliuttorsiortoq
Pisortaq Barselaj Ludvig Aqqaluk Jakob
Ezekiassen
Kalaallit Nunaanni Umiarsuaaqqat
Naalagassaannut ninniarfik
1. juli 1994 atorfeqarsimavoq Umiarsuaaqqat Naala-
gassaasa flinniarfianni ukiuni 25-ni.
Nalliuttorsiomeq malunnartinneqassaaq Umiarsu-
aaqqat Naalagassaasa Hinniarfianni TAMANUT
ILASSISITSINERMIK,
tallimanngomeq 26. august 1994
nal. 15.00 - 17.00
Ilinniarfiup neriuutigaa maannakkut ilinniartut ilinni-
artuusimasullu, ilinniartitsisut kiisalu Barselaj Ezeki-
assen-imut aamma Umiarsuaaqqanut Naalagassat
Dinniarfiannut attuumassuteqartut amerlasuut orni-
gukkumaartut.
25 ÅRS JUBILÆUM
Forstander Barselaj Ludvig Aqqaluk
Jakob Ezekiassen
SKIPPERSKOLEN I GRØNLAND
har den 1. juli 1994 været ansat på Skipperskolen i
25 år.
Jubilæet vil blive markeret på Skipperskolen med et
ÅBENT HUS arrangement,
fredag den 26. august 1994
fra kl. 15.00 - 17.00
Skolen håber, at mange nuværende og tidligere ele-
ver og lærere samt øvrige med tilknytning til Barselaj
Ezekiassen og Skipperskolen, vil lægge vejen forbi.
»sygdom, hvis karakter tilsi-
ger en behandling snarest«.
Men der foreligger intet om,
hvilken behandling det er,
som Lars Emil Johansen nu
får.
Philip Lauritzen citerer
ham imidlertid for udtalel-
sen: »Mange er fanget i al-
vorlige alkoholproblemer i
Grønland, og første skridt
mod en løsning er selv at er-
kende det«.
»Det har han nu taget
konsekvensen af,« skriver
Lauritzen og slutter artik-
len med ordene: »Nu kan
Anonyme Alkoholikere i
Nuuk se frem til endnu et
ikke så anonymt medlem«.
Hvorfor drikker Jeppe?
90-95 procent af den voksne
danske befolkning indtager
alkohol mere eller mindre
regelmæssigt. Det skønnes,
at omkring 5 procent er fy-
sisk og psykisk afhængige af
væsken, altså alkoholister.
De kan ikke fungere uden at
drikke. Men hertil kommer
en langt større gruppe, som
drikker så meget i det dagli-
ge, at det med tiden kan ska-
de dem. De er ikke egenligt
alkoholafhængige, men alli-
gevel misbrugere.
Mange har i deres arvean-
læg fået en disposition til al-
koholisme. Men i de fleste
tilfælde er det nok levefor-
holdene, som får folk ud i
misbruget.
Der er mange forklaringer
på, hvorfor man drikker al-
kohol. Mange hævder, at det
giver en følelser af velbefin-
dende og opstemthed. Det
virker afslappende og letter
kontakten til andre. Stoffet
kan tage smerte, dæmpe
angst og lette indsovning.
En hel del drikker kun alko-
hol, fordi man plejer at gøre
det ved bestemte lejligheder.
Et fredeligt alkoholfor-
brug kan stige af mange
grunde. I en særligt an-
spændt arbejdsperiode kan
væskens sløvende virkning
udnyttes til hurtig afkobling
efter arbejdstids ophør. An-
dre opdager, at deres nervø-
sitet dæmpes effektivt og
hurtigt af alkohol.
Atter andre øger alkohol-
forbruget i et forsøg på at
bekæmpe en deprimeret
sindsstemning. Men resul-
tatet bliver ofte det modsat-
te, nemlig at depressionen
forværres.
Den kontaktfremmende
virkning af stoffet kan be-
nyttes af generte og sky
mennesker i et forsøg på at
bryde deres sociale isolation.
Alkoholmisbruget kan også
øges, hvis den sociale situa-
tion ændres på grund af
skilsmisse, arbejdsløshed el-
ler lignende.
Fysisk afhængighed
Foruden en forøgelse af det
daglige antal genstande sker
der også en ændring af drik-
kemønsteret. Personen be-
gynder måske at drikke ale-
ne, og han skal have det før-
ste glas tidligere og tidligere
på dagen.
Efterhånden kan det blive
nødvendigt med alkohol lige
fra morgenstunden for at
dæmpe uro, rysten og andet
ubehag. Der kommer måske
ængstelse og søvnbesvær.
Ofte stiger vægten på grund
af sprittens mange kalorier,
og ansigtsfarven bliver rød-
plettet.
Det er de første tegn på
fysisk afhængighed. Men se-
nere kommer der mave-
symptomer, øget tendens til
infektioner, smerter hist og
her samt seksuelle proble-
mer, især impotens.
Personen begynder at
komme ud for små uheld på
grund af alkoholpåvirkning,
PROKLAMA
Grønlands Landsret har den 25. juli 1994 besluttet at
opløse Kongevejens Bageri Godthåb A/S, reg.nr. A/S
189.598 med hjemsted i Nuuk ved likvidation. Selska-
bet har drevet virksomhed fra adressen Prinsessevej 6,
Postboks 26 og Postboks 200, 3900 Nuuk.
Undertegnede advokat Ole Horsfeldt er antaget som
likvidator.
I medfør af aktieselskabslovens § 123 opfordres sel-
skabets kreditorer herved med et varsel af tre måneder
til at anmelde Deres krav. Anmeldelsen skal være led-
saget af dokumentation.
Advokat Ole Horsfeldt
Kønig, Homann & Erichsen
ADVOKATFIRMA
FJELDVEJ 16 ■ POSTBOKS 59 • DK-3900 NUUK
TELEFON (299) 2 1370 • TELEFAX (299) 2 4117
Erik Miinster: - Imerujuttup imerpallaarnini nassueruti-
giumaneq ajorpaa. Ullormut qanoq imertigisartoq aperi-
gaanni anmkinaarlugit akisarpoq, inuuninilu nammineer-
lunni aqussinnaallugu oqarniartarluni.
Erik Miinster: - Alkoholisten benægter at drikke for meget.
Spørger man om det daglige antal genstande, opgiver han
det alt for lavt, og han hævder med bestemthed at have styr
på sit liv. (Ass./Foto: Polfoto).
for eksempel forstuvninger,
hjernerystelser og mindre
læsioner. To tredjedele af
misbrugerne får biack-outs,
hvor de måske i timevis op-
fører sig påfaldende, men
bagefter kan de intet huske
om det.
De kan også ligge i en
langvarig søvn, der er så
tung, at de næsten er be-
vidstløse. Ofte resulterer
det i en forbigående lammel-
se i arm eller ben, fordi de
klemmer en nerve, for ek-
sempel fordi lemmet hæn-
ger ud over sengekanten.
Men alkoholisten benæg-
ter at drikke for meget.
Spørger man om det daglige
antal genstande, opgiver
han det alt for lavt, og han
hævder med bestemthed at
have styr på sit liv.
Ude af kontrol
Efterhånden går det imid-
lertid for alvor galt. Der bli-
ver problemer på arbejds-
pladsen, måske med fyring
til følge. Han får vrøvl i fa-
milien, og konen går måske
sin vej efter mange forgæves
forsøg på at få stoppet drik-
keriet. Mange kommer i
kontakt med politiet på
grund af husspektakler, spi-
rituskørsel og så videre.
Med tiden angribes orga-
nerne af alkohol, så der op-
står symptomer fra mave-
tarmkanal, lever, hjerne,
spiserør med mere. På det
tidspunkt fremgår det også
af personens opførsel, at al-
koholforbruget er ude af
kontrol.
Så skulle der allerede for
lang tid siden være grebet
ind med behandling. Men
det er aldrig for sent, og selv
svigtende hjernefunktion
med tab af intellektuelle ev-
ner har vist sig at kunne gå
i orden, hvis vedkommende
bliver totalt afholdende.
Erkendelse
Som Lars Emil Johansen så
rigtigt sagde, er første skridt
mod en løsning af alkohol-
problemet, at man erken-
der, at man har det. Eksper-
ten, overlæge Finn Hårdt
skriver i Medicinsk Kom-
pendium:
»Meget tyder på, at en tid-
lig indgriben i form af sam-
taler med pågældende pati-
ent om gode og dårlige alko-
holvaner, eventuelt med ef-
terfølgende ambulant kon-
trol i 3-6 måneder, kan få
cirka halvdelen af storfor-
brugerne til at reducere de-
res forbrug af alkohol til et
uskadeligt niveau.«
Men for langt de fleste rig-
tige alkoholister må første
behandlingsmål være en pe-
riode med total afholden-
hed. Det kan diskuteres,
hvor lang den skal være.
Men for de virkeligt afhæn-
giges vedkommende bør den
nok vare resten af livet, for
ellers går det galt igen.
Det kan være nødvendigt
at bruge beroligende midler
eller antidepressive stoffer
et stykke tid for at klare ab-
stinenssymptomer og ner-
vøse gener. Men tabletterne
skal anvendes så kort som
muligt.
Antabus
Hos mange kan det være en
stor hjælp at give Antabus
for at afskrække dem fra at
drikke. Gør de det alligevel,
udløses der en højst gene-
rende reaktion på grund af
ophobning af acetaldehyd i
kroppen. Symptomerne er
varmefølelse, ansigtsrødme,
hjertebanken, åndenød,
kvalme, tørst og angst.
Desværre opfatter mange
alkoholikere det som ned-
værdigende at få Antabus,
eller de undskylder deres af-
slag med, at de vil undgå
tablettens bivirkninger. Dis-
se er dog sjældne, og de of-
test påståede - impotens og
træthed - synes ifølge flere
undersøgelser ikke at være
reelle.
Det er meget vigtigt, at
patienterne støttes medi-
cinsk, psykiatrisk og socialt,
alt efter den enkeltes behov.
De mange patientforeninger
af forskellig art, hvor tidli-
gere misbrugere støtter de
nye medlemmer, er til stor
gavn, blandt andet fordi pa-
tienterne føler sig som med-
lem af en gruppe.
Men som Finn Hårdt skri-
ver: »Vedligeholdensenafen
alkoholuafhængig livsform
vil oftest kræve en livslang
opfølgende behandling, men
dette er ikke så forskelligt
fra, hvad man kender fra an-
dre kroniske sygdomme.«