Atuagagdliutit - 31.08.1995, Qupperneq 3

Nr. 68 • 1995
3
GRØNLANDSPOSTEN
Bygderne er ikke
dyrere end byerne
Hjemmestyrets overførsler til
bygderne er stort set den samme
pr. indbygger som til byerne
Nunaqarfiit illoqarfinnit akisunerunngillat. Aningaasatigut isertitat agguataameqarneri nunaqarfinni illoqarfinnilu innutta-
asumut ataatsimut assigiipput. (Ass./foto: Knud Josefsen).
Bygderne er ikke dyrere end byerne. Overførselsindkomsten pr. indbygger er den samme som
i bygder og byer, og heraf
NUUK(JB) - Det er en
skrøne, at bygderne er dyrere
i drift end byerne. En af de
små publikationer fra Grøn-
lands Statistik siger i alt fald,
at overførselsindkomsterne
til bygderne er stort set de
samme pr. indbygger som til
byerne. Med overførselsind-
komst menes alle de penge,
der går fra hjemmestyret
direkte til det pågældende
sted.
Publikationen, der beskæf-
tiger sig med »en realpolitisk
analyse af overførselsind-
komster i den grønlandske
økonomi«, siger rent ud, at
der kun er ringe forskel på
indkomstoverførsler pr. ind-
bygger i byer og bygder. I tal
er byernes niveau 11.700
kroner årligt, mens det for
bygderne er 12.500 kroner.
Mens der i byerne i høj
grad er tale om sociale foran-
staltninger som forskellige
former for sociale ydelser,
støtte til boliger og lignende,
så er overførslerne til byg-
derne i højere grad knyttet til
erhvervsmæssige og produk-
tive foranstaltninger i form
af indhandlingstilskud, er-
hvervstøtte og sådant.
Største effekt i bygderne
Den lave gennemsnitsind-
komst i bygderne betyder, at
indkomstoverførslerne her
spiller en større rolle, idet de
udgør en fjerdedel af de gen-
nemsnitlige indkomster. I
byerne er det tilsvarende tal
13 procent.
Mogens Danielsen, der har
stået for udarbejdelsen af
analysen, forklarer til AG, at
den udsendte publikation er
et væsentligt resume af et
noget større materiale, der
om et par måneder udsendes
i rapportform. Han nævner,
at det har overrasket de fle-
ste, at overførselsindkom-
sterne for byer og bygder
stort set er lige stor pr. ind-
bygger. Derfor er det en
skrøne, at bygderne - i alt
fald på dette punkt - skulle
være dyrere end byerne.
Da kampen om bygde-
stemmer for 15 år siden fik
politikerne til at udvikle en
politik for aktiv bygdeudvik-
ling beregnede AG anlægs-
og investeringsomkostninger
fremgik, at investeringerne i
bygderne pr. indbygger lå
langt under byernes. I tiden
derefter er der satset kraftigt
på bygderne, men stadig er
investeringerne pr. indbyg-
ger betydeligt mindre i byg-
derne.
Det er altså en skrøne, at
bygderne er dyrere »i drift«
en byerne. Ganske vist er der
i disse beregninger ikke
medregnet sejlads og flyv-
ning, og det kan naturligvis
rykke resultatet af regnestyk-
ket. Imidlertid viser under-
søgelsen fra Grønlands Stati-
stik, at det ikke er på overfør-
selsindtægter, den store for-
skel ligger.
Østkysten er taberne
I forhold til en gennemsnitlig
samlet skattepligtig ind-
komst på 4,3 milliarder kro-
ner i perioden 1988 1991 var
de årlige overførselsindkom-
ster i gennemsnit ca. 1 milli-
ard kroner. Analysen fra
Grønlands Statistik redegør
for de 641 millioner kroner
og fordeles på overførselsty-
byeme.
per som sociale ydelser,
aldersrente og andre sociale
pensioner, erhvervsstøtte,
uddannelsesstøtte, indhand-
lingstilskud og boligstøtte.
Af en anden publikation
fra Grønlands Statistik frem-
går blandt andet, at bygderne
i Østgrønland er den store
taber, hvad angår investerin-
ger. Der er afgrundsdyb for-
skel på de samlede overfør-
sler til bygderne i Østgrøn-
land og Vestgrønland, og der
er ikke i de kommende år
planer om at ændre dette.
Disse tal fremgår af publika-
tionen »Tal om Grønlandske
bygder«, der i disse dage er
fremlagt på bygdekonferen-
cen i Qaqortoq.
Nunaqarfiit ingerlanneqamerat
illoqarfinnit akisunerunngilaq
Namminersornerullutik Oqartussat nunaqarfinnut aningaasat atugassan-
ngortittagaat illoqarfinni atugassanngortinneqartartut amerlaqatigaat
NUUK (JB) - Nunaqarfiit i-
ngerlanneqarnerata illoqar-
finnit akisunerusutut oqaati-
giniameqartamera ilumuun-
ngilaq. Kalaallit Nunaanni
Naatsorsueqqissaartarfiup
saqqummersitaasa ilaanni ta-
kuneqarsinnaavoq aningaa-
satigut isertitat agguataar-
neqarneri nunaqarfinni illo-
qarfinnilu assigiittut. Ani-
ngaasatigut isertitat aggua-
taarneqarneri tassaapput
namminersornerullutik oqar-
tussanit nunaqarfimmut pi-
neqartumut toqqaannartumik
atugassanngortinneqartartut.
Naqitami imaqartumi »Ka-
laallit aningaasarsiorneranni
aningaasatigut isertitat ani-
ngaasaqarnikkut misissueq-
qissaarneq« erseqqissumik
oqaatigineqarpoq aningaasa-
nik isertitat agguataarneqar-
nerat illoqarfinni nunaqarfin-
nilu najugaqartunut sanilliul-
lugu annikitsuinnarmik al-
laassuteqartoq. Illoqarfinni i-
sertitat agguaqatigiissillugu
ukiumut 11.700 koruuninik
amerlassuseqartarput, nuna-
qarfinni 12.500 koruuninik
amerlassuseqartarlutik.
Illoqarfinni aningaasatigut
isertitat agguataakkat anner-
toqisumik inunnik isumagin-
ninnermi suliniutinut atorne-
qartarput, soorlu isumagin-
ninnermi aningaasaliissuti-
nut assigiinngitsunut, inigi-
sanut tapiissutinut assigi-
saannullu, nunaqarfinnili a-
ningaasatigut isertitat aggua-
taarneri annertoorujussuar-
mik inuussutissarsiornermut
tunngasunut tunisassiomeru-
nissamut suliniuteqamermut
attuumassuteqarlutik, nioq-
qutissanik tunisinermi tapiis-
sutitut, inuussutissarsiorner-
mi ikiorsiissutitut assigisaat-
tullu.
Nunaqarfiit
Nunaqarfinni agguaqatigiis-
sillugu aningaasatigut iserti-
tat annikinnerunerat pissu-
taalluni aningaasatigut iserti-
tat agguataarneqartarnerat
nunaqarfinni pingaamerusu-
tut inissisimavoq, tassami a-
ningaasatigut isertitat aggu-
aqatigiissinneranni sisamar-
arterutaammata. Illoqarfinni
kisitsisit pineqartut 13 pro-
centiupput.
Mogens Danielsen misis-
suinermik isumaginnissima-
soq AG-mut nassuiaavoq,
naqitaq saqqummersinneqar-
toq ilaasoq misissuinermut
annertunermut, qaammatit
marlussuit qaangiuppata na-
lunaarusiatut saqqummersin-
neqartussamut. Oqarpoq ar-
lalinnut tupaallannarsimasoq
aningaasatigut isertitat aggu-
ataarneqarneri innuttaasumut
ataatsimut nunaqarfinni illo-
qarfinnilu assigiingajassi-
mammata. Taamaattumik
nunaqarfiit ingerlanneqarne-
risa illoqarfinnit akisuneru-
nerannik oqarniartarneq ilu-
muunngilaq.
Ukiut 15-it matuma siorna
politikerit nunaqarfinni qi-
neqqusaarlutik nunaqarfiit i-
neriartortinneqarnissaannik
politikeqarnissamik ineriar-
tortitsinialermata AG-p naa-
tsorsuivoq nunaqarfinni illo-
qarfinnilu sanaartornermut
aningaasaliissuteqarnissa-
mullu aningaasartuutissat qa-
noq amerlatiginissaannik,
tassanilu erserpoq nunaqar-
finnut aningaasaliissutissat
illoqarfinnut naleqqiullugit
ikinneralaarsuusut. Tamatu-
ma kingorna nunaqarfiit an-
nertuumik samminiarneqar-
simapput, kisiannili suli nu-
naqarfinnut aningaasaliissu-
tit illoqarfinnut naleqqiullu-
git ikinneralaarsuupput.
Taamaattumik nunaqarfiit
akisunerunerannik oqarniar-
tarneq ilumuunngilaq. Taa-
matut naatsorsuinermi im-
makkut silaannakkullu anga-
laneq ilanngunneqarsimann-
gikkaluarput, tamaattumik
naatsorsuutit equngassuteqa-
lernerannik tamanna kingu-
neqassaaq. Taamaattoq Ka-
laallit Nunaanni Naatsorsu-
eqqissaartarfiup misissuine-
rani erserpoq, aningaasatigut
isertitat agguataarneqarnerat
assigiinngissutini annertu-
nerpaanngitsoq.
Tunu
Ukiumi 1988-1991-imullu a-
ningaasatigut isertitat akiler-
aaruteqaataasussat tamarmi-
usut 4,3 milliarder koruuni-
usut agguaqatigiissinneqar-
nerannut sanilliullugit ani-
ngaasatigut isertitat ukiu-
moortut agguaqatigiissinneri
1 milliarder koruunit mis-
saanniipput. Misissueqqissa-
amermi matumani 641 milli-
oner koruunit missaat nalu-
naarutigineqarput, agguataa-
reriaatsinut makkununnga:
inunnik isumaginninnermi a-
ningaasaliissutinut, utoqqali-
nersiutinut aammalu inunnik
isumaginninnermi soraarner-
ussutisianut allanut, ESU-
mut, ilinniartitaanermi tapiis-
sutinut, nioqqutissanik tuni-
sinermi tapiissutinut kiisalu
boligstøttemut.
Kalaallit Nunaanni Naa-
tsorsueqqissaartarfiup saq-
qummersitaani allami ilaati-
gut takuneqarsinnaavoq Tu-
numi nunaqarfiit atugarlior-
fiunersaasut, aningaasaliis-
sutit eqqarsaatigalugit. Ani-
ngaasatigut isertitat aggua-
taameqarneri Tunumi Kitaa-
nilu nunaqarfinni assigiin-
ngissut annertoorujussuu-
voq, ukiunilu aggersuni ta-
matuma allanngortinneqar-
nissaa pilersaarutigineqann-
gilaq. Kisitsisit taakku saq-
qummiunneqarput naqitami
»Kalaallit Nunaanni nuna-
qarfiit pillugit kisitsitigut
takussutissat«-mi, ulluni
makkunani nunaqarfiit pillu-
git Qaqortumi ataatsimeersu-
arnermut atatillugu saqqum-
miunneqartumi.
BOLIG MED UDSIGT
Ndr. Herrnhutvej 20, Nuuk
1958/87 112 kvm 4 Ja
::l
Opført: Areal Antal rum: Fjord- udsigt:
Indeholder: Entré, gang, stor stue, køk-
ken/alrum, lækkert badeværelse med kar.
1. sal: Gang, stort sovevær., 2 børneværel-
ser. Desuden: Glasoverdækket terrasse.
Der er vandtank og slam tank. Terrasse. Fra
den varme udestue er der flot udsigt over
mod Hundeøen. Pæn og indflytningsklar
bolig.
Pris. 995.000 Udb. 511.141
Brutto 7.187 Netto 5.462
Kontantpris 1.00400
Sagsnr. 51 OP
Grønlands Ejendomskontor
Bent Bogh, Postbox 791, 3900 Nuuk. Tlf. 2 94 22, Telefax 2 94 26