Atuagagdliutit - 01.09.1994, Blaðsíða 3

Nr. 67 • 1994
3
GRØNLANDSPOSTEN
Barnet i fokus
Man skal tænke sig godt om, før man får et barn, siger Vittus
Holm, som gennem 30 år har arbejdet med børn og unge
QAQORTOQ(LRH) - Der er
Vittus Holm: - Suli aaqqiissutissat akikinnerusut toqqarne-
qartarput. Meeraq eqqarsaatigineqassaarpoq - amngaasat
kisimik naalagaapput.
Vittus Holm: -1 dag leder man efter de billigste løsninger.
Man tager ikke længere hensyn til barnet - pengene alene
mange flere muligheder og
fristelser for de unge i dag og
udviklingen er gået stærkt.
Det giver nogle af de unge
nogle problemer, som kan
være meget svære at takle
for dem. Det betyder nogle
gange, at de unge vælger
selvmordet som udvej for
deres problemer. Og vi må
spørge os selv, hvorfor. Det
siger leder af børnehjemmet
i Sisimiut, Vittus Holm, som
gennem de sidste 30 år, sam-
men med sin hustru Esther,
har arbejdet med børn og
unge.
Vittus Holm kan ikke selv
svare på spørgsmålet, men
han mener man måske kan
undgå de mange selvmord
blandt unge, hvis man sæt-
ter ind for at løse de unges
problemer, før det bliver sid-
ste udvej for dem.
- Lige så snart man opda-
ger, at et barn har proble-
mer, bør man sætte ind for
at hjælpe det.
Hvem skal være vågne
overfor de unge?
- Forældrene er selvfølge-
lig midtpunktet i opdragel-
sen af børnene. Når man har
besluttet sig for at få et
barn, må man også sætte sig
det mål at opdrage det or-
dentligt. Man skal tænke sig
godt om, før man får et barn.
Man skal have spekuleret
over, hvordan man vil op-
drage det, før man beslutter
sig for at få et barn.
Kristendom
Men nogle forældre har må-
ske selv så store problemer,
at de ikke kan se, at børnene
lider?
- Det er rigtigt, men der er
grunde til at et ungt menne-
ske beslutter sig for selv-
mord. Der er mangel på ån-
delig opdragelse. Den side
bør styrkes. Jeg er opdraget
til at sige fadervor inden jeg
går i seng, og det er det har
været et godt redskab i mit
liv. I dag ser man for eksem-
pel i Danmark, at pædago-
ger bliver fyret, hvis de læ-
ser fadervor. Er det det, vi
ønsker at indføre i Grøn-
land, spørger Vittus Holm.
- Vi bør spørge os selv,
hvordan vi ønsker at leve
vort liv. Uanset, hvad vi gør,
og hvor store problemer vi
har,.må vi have nogen at tale
med.
- De unge kan have meget
forskellige problemer. Hvis
et barn bliver udsat for, at
dets forældre går fra hinan-
den, så kan det være meget
hårdt for barnet. Barnet har
ingen mulighed for at blan-
de sig i den beslutning. Bar-
net får her et meget stort
problem, som det skal forsø-
ge at komme over. Og måske
får barnet ikke nogen for-
klaring på, hvad det er der
sker og hvorfor. På den må-
de får barnet et problem at
slås med, og måske bliver
problemet større og større,
og måske bliver barnet tilba-
geholdende overfor andre.
Det kan være starten på et
livslangt problem.
Tal sammen
- Vi må lære at tale sammen,
og i familiemæssig henseen-
de er det meget vigtigt, at
der bliver lagt planer. For-
ældre skal forklare deres
børn, hvad der sker. Børn
skal være med i det daglige
liv. De skal have forklaring
på, hvorfor man ikke har
råd til et tv, for eksempel. De
skal kunne tale sammen om,
hvordan de fungerer som fa-
milie.
- Problemerne er igennem
de 30 år jeg har arbejdet med
børn og unge har ændret sig
og er blevet stærkere. Kom-
munerne mangler penge,
landet mangler penge, og
der skal spares. Man leder
nu efter de billigste løsnin-
ger. Man tager ikke længere
hensyn til barnet - pengene
alene bestemmer. Også selv-
om alle verdens mennesker
kan skrive under på, at et
menneskes liv ikke kan gø-
res op i kroner og øre.
-1 dag er det blevet sådan,
at børn først kommer på
døgninstitution, når proble-
merne er blevet for store.
bestemmer.
Man søger først en plejefa-
milie, fordi det er billigst.
Det bør stoppes. Når man
finder ud af, at et barn har
problemer, så må man med
det samme begynde at arbej-
de for, at problemerne løses.
Man kan ikke bare sætte sig
ned og sige, at det går nok
over. Det øger kun proble-
merne, og først, når der ikke
længere er noget at gøre, si-
ger man, så lad barnet kom-
me på børnehjem. På den
måde får vi barnet hos os,
når det er blevet helt umu-
ligt.
Kører forskelligt
- De forskellige kommuner
kører meget forskelligt i de-
res socialpolitik. Nogle kom-
muner er rigere end andre.
Derfor kører det sociale om-
råde forskelligt fra kommu-
ne til kommune. Jeg mener,
at pengene styrer alt for me-
get.
- Men det er også et spørgs-
mål om prioritering. I en
morgenradioavis kunne vi
på et tidspunkt høre, at man
er igang med at overveje at
Grønland skal have en am-
bassadør i USA. Det vil kos-
te os 2,5 millioner kroner
om året. Skal vi virkelig
planlægge at gøre den slags
frem for at gøre noget for de,
der bliver kaldt vort lands
fremtid, børnene. Vi bør
spørge os selv, hvordan vi
kan arbejde for vort lands
befolkning. Først når vi har
nået det mål at arbejdet med
vort lands befolkning er ud-
ført, så kan vi begynde at se
på alternativerne - som for
eksempel den ambassadør i
USA.
- Hvis vi ikke snart plan-
lægger, hvordan vi kan ar-
bejde for de unge, så ser jeg
ikke særligt lyst på fremti-
den. Der er selvfølgelig man-
ge unge, som klarer sig flot,
men det er vigtigt, at der bli-
ver gjort et godt stykke ar-
bejde for de, som har proble-
mer. Der er for mange fri-
stelser som alkohol og hash
for de unge. Det er nødven-
digt med oplysningskamp-
agner i de enkelte kommu-
ner.
Uddannelse
- Vi har tilkaldt arbejdskraft
på mange områder også in-
den for det pædagogiske fag.
Vi bør selv uddanne flere af
den slags. Så længe der er
den store udskiftning blandt
pædagoger, så bliver det og-
så begrænset, hvad man kan
få af gode resultater. - Soci-
alpædagogisk skole kunne
udnyttes noget mere. Vi har
hørt, at Upernavik har pro-
blemer med at få ansat en
uddannet socialrådgiver.
Man kunne forestille sig at
der ville komme et godt re-
sultat ud af det, hvis for ek-
sempel socialpædagogisk
skole tog ud til de enkelte
byer i sommerperioden for
at give lokale kurser, så de
kunne bruges i det sociale
arbejde. Disse kurser kunne
køre over to eller tre somre.
- løvrigt synes jeg det kun-
ne være vigtigt, at Socialdi-
rektoratet ansatte en per-
son, som udelukkende skal
tage sig af børne- og ung-
domsområdet. Personen
kunne måske rejse rundt til
forskellige byer og give kur-
ser til gavn for børn og unge,
siger Vittus Holm, leder af
børnehjemmet i Sisimiut.
»KARSIT UTERTIKKIT«
— J U U L I U O Q A R P O Q
TAKUUKI TAKUUK!
Atuartut aamma peqatigiiffiit
tamassi
12. september tikillugu Royal
Greenland aamma KNAPK spejderinik,
timersoqatigiinnik, erinarsoqatigiinnik,
utoqqaat peqatigiivinik - naatsumik -
peqatigiiffinnik tamanik kiisalu atuartunik
tamanik kajumissaaripput nuna tamak-
kerlugu karsinik katersuiniarnermut
peqataaqqullugit.
ANINGAASAT
Katersuiniarneq tamaat karsit
tunniunneqartut tamaasa Royal
Greenlandip akilertassavai ataaseq 10 kroni-
leriugu. Karsit katersukkat illoqarfimmi
nunaqarfimmiluunniit tunisassiorfinnut tunni-
unneqartassapput. Akiliineq ataatsikkoortumik
pissaaq katersuiniarneq naammassippat, inerne-
rilu katereerpata.
UNAMMISITSINEQ
Kikkut karsinik amerlanernik katersisinnaappat? - Kater-
suilluarnerpaat pingasut aningaasanik akissarsitinneqassapput
Angineq
Tullia
Pingajuat
Unammisitsinerup
inernera saqqummiun-
neqassaaq Sermitsiami
tallimanngorneq 16. sep-
temberimi aamma AG-
mi marlunngorneq 20. septemberimi.
25.000 kr.
10.000 kr.
5.000 kr.
»AFLEVER FISKEKASSER NU«
— SIGER JUULIU
OPRÅB! OPRÅB!
PENGE
ifVERANOøfrnLOcr pug koloanskihop
Royal Greenland*
Til alle skoleklasser og
foreninger
Indtil 12. september indbyder
Royal Greenland og KNAPK
alle interesserede spejdere, idræts-
foreninger, sangforeninger,
ældreforeninger - kort sagt - alle
foreninger, samt skoleklasser til at
deltage i den landsdækkende ind-
samling af fiskekasser.
Royal Greenland udbeta-
ler 10 kroner for alle indle-
verede fiskekasser under ind-
samlingsperioden. Fiskekasserne
skal afleveres til de lokale Royal
Greenland fabrikker og bygdean-
læg. Udbetalingen sker samlet, når
indsamlingsperioden er overstået,
og resultaterne er opgjort.
Hvem kan indsamle flest fiskekasser? - Til de tre dygtigste indsam-
lingsgrupper er der sat tre fantastisk flotte pengepræmier på spil.
KONKURRENCE
1. præmie
2. præmie
3. præmie
25.000 kr.
10.000 kr.
5.000 kr.
Resultatet af konkurrencen
vil blive offentliggjort i
Sermitsiak fredag den 16.
september og i AG tirsdag
den 20. september.