Atuagagdliutit - 15.09.1994, Blaðsíða 10

Nr. 71 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Ajagameq
Meeraanitsinnit inuusut-
tunngornitsinnut pinngu-
aalluartarpugut, nuanner-
sussanik ahikkutassanillu
pingaartitsinermit. Taman-
na utoqqanngornitsinnut
atortarparput, pinnguaatit
allanngortikkiartuinarlugit,
utoqqalinermi inngerneq ta-
matumalu assigiinngisitaar-
tui samminerulersarlutigit.
Inoqatitsinnut inuuffigisat-
sinnilu pisartunut ersisar-
pugut annilaangasarlutalu,
aliikkutassarsiortanngikka-
luaruttalu suli oqimaatsor-
siornerusassagaluarpugut,
taamaattumik aliikkutaqar-
neq pmgaarteqaarput, tas-
saalaa illarluta oqiliallaati-
gisarparput. Pinnguaatigi-
sartakkatsinnit tam anit nu-
annernersaatittarpara aja-
garneq, amerlanertigut pin-
nguaatigiinnarlugu aamma-
li ilaanni akissarsiniutigi-
s ar lugu. Ajagarikkajuppar-
put nalaginnaap (aataap) ta-
jarnera ta naanera, sooruna-
lumi allarpassuillu. Tajar-
nerup naanera tam aat sul-
lulinngortarparput illuaniit
illuanut, putunerilu taakku
illugiit ima taasarpavut, tas-
sa sulluata isui, aminnerata
putunera: ersiva, taavalu si-
linnerata putua: Paaja.
Taakku sanitigut (ersiva-
ta paajatalu) allanik 12-inik
putoqarpoq, tassa tajarne-
rup saneraani sisamani pin-
ngasukkuutaartunik, putul-
lu taakku ima taaguuteqar-
put: Tajarnerup iluliumaar-
neraniittut ima ateqarput,
ersivanut tulleq: Sulussugu-
taa, tullia: Peqingasuutaa
kiisalu paajanut qaninneq:
Tallua. Taava saneraani pu-
tut akileriit ateeriipput, er-
sivanut tulleq: Saarniligaa,
tullia: Qeqqarleq kiisalu
paajanut tulleq: Tusaataa
(siut).
Ajagarluta unammissuti-
gisartakkatta nuannerner-
saraat taasartagarput
»avunnaanneq«, tassa umi-
anik. Taanna iligiikkuutaar-
luta unammissutigisarpar-
put, soorlu tallimaagutta
akerariit marluusarlutik,
ar laat pingasut arlaallu
marluk, pikkorlunnerit
amerlanerusarlutik.
Aallarteqqaartarpugut
paajatigut. Taava qaraju-
maarnerani putut ar laat eq-
qortarlugu aallarnersarpu-
gut ima: Eqquineq siulleq:
Tupini aqqukkaa, eqquine-
rup aappa: Umiani singik-
kaa, taamalu ingerlaanna-
lersarpugut: Tupini ikigaa,
inuttaa ikivoq, - qanorlu
amerlatigisunik ilaasoqar-
nissani (anguarteqarnissa-
ni) najoqqutaralugu eqqui-
niaqattaassaaq.
Inussani naammagileru-
nigit aallassavoq oqarluni:
Ataasiaannii (tassa putumik
eqquinerit tallimaat), taan-
nalu oqaaseq ima isumaqar-
poq: Aallarnermit ulloq siul-
leq, tamatigungajallu assaat
isikkallu inuaat naatsorsuu-
tigineqartarput ullut angal-
lavissat amerlassusiinut,
aqqutaanilu tikisat najoq-
qutaralugit aamma ilaqqin-
neqartarlutik. Tassalu tul-
leriinnik eqquiuaraanni ima
taaguineqassaaq, assaat
inuaat siulliullugit: Ataasi-
aannii, aartaanni, pingaju-
aanni, sisamaanni, talli-
maanni, arpiaanni (6-ianni),
artaanni, pingajuaanni, si-
samaanni, tallimaanni. As-
saat mussat naasinnarlugit
isikkanut aqqarneqassaaq:
Aqqanaanni, aartaanni, pi-
ngajuaanni, sisamaanni, tal-
limaanni, ar persan aanni
(16-ianni), artaanni pingaju-
aanni, sisamaanni, talli-
maanni. Ullut taakku inger-
lassimallugit (eqquiuarsi-
malluni) tikinneqartarpoq
imaq sarfartoorsuaq (sar-
paajik), taannalu sarfartu-
nermit paamaarnartarner-
mit ullut arlallit ingerlavigi-
neqartarpoq, tassa assaat
inuaasa amerlassusiinik.
Taamaattu millu tassunga
pisimalluni aallarteqqinne-
qartarpoq: ataasiaanni il.il.,
assanni inussat tamaasa,
tassanili ingerlanermi saa-
mimmik ajariameqartas-
saaq, sarpaajimmut ingerla-
nermi talerpik atorsimallu-
gu. Tassalu ullut taama
amerlatigisut sarpaqjik ani-
gorniarsimallugu (taama
amerlatigisunik eqquisimal-
luni) nunassamut orninni-
akkamut kiisami pisarpoq.
Saamimminik ajagarsi-
malluni tassani talerpimmi-
nik ajagaqqilissaaq: Tupini
majuukkaa, napparaa, qa-
jartortoq, angusoq, timmu-
kartoq, angusaa nu lia ta ag-
goraa, qapiartoq (tassani
ajaat inussat akornannut
ilillugu), allunaaq kilikkaa,
panerpaa, killorpaa, illusaa-
siorpoq, nasiffimmut naju-
arpoq, ujaqqamik tigusivoq.
Ulusaasiornera aalaja-
ngersimasumut atorfissa-
qarpoq. Oqariarta: Ajagar-
luni orninniakki tikinnagu-
lu unioruni ajagaq unamme-
qatiminut tunniutissavaa,
taavalu aapparisaa aamma
taamatorluinnaq aallartis-
savoq ominniakkamukarlu-
ni. Tamatigullu ar laat ki-
ngulliujuartarmat siulliul-
luni tikittup kingulliusoq il-
lusarnialertarpaa putut ar-
laat uniornermini killiffigi-
saa eqqoriarlugu. Taavalu
killiflia eqqoruniuk: Umiaq
illuppaa, taamaaliiniarner-
mini ajagarniarnini qissa-
kaatissallugu, illusariartu-
tut. Taamaalisameq qaquti-
goorsinnaavoq, taamaattu-
millu illusartittut tassa aja-
gaqataajunnaartarput, or-
ninniakkaminnut apuum-
minatillu tunuartarlutik,
ajorsartitaallutik.
Aammali ima pisoqarsin-
naavoq, tassa imminnut
angusaqataannerminni, suli
orninniakkaminnut pitin-
natik. Ajugaanniuttuuga-
mik imminnut angugaanga-
mik saneqqutiinnarneq
ajorput, kisianni angallat
angusani toqullugu ima:
Kinngutippaa, tafia peer-
paa, niua peerpaa, siunika-
sia peerpaa, umiaminut iki-
vaa, aallaqqittoq toqutami
niaqua nas sar lu gu. Taava
taamaalilluni ajagarnermi
aallarteqqaarnertut ullut
ima amerlatigisut atugassa-
ni naaniarallassavai (ataasi-
aannii, artaanni il.il.), as-
saat inuaat tamakkerlugil-
luunniit, aammaluunniUlu
isikkat inuaat ilanngunne-
qarsinnaallutik. Taama eq-
quiuarluni orninniakkami-
nut piguni qajartoqqaarani
ima ingerlaqqissaaq: Imaa-
nut igikkaa (niaqoq nassa-
taani), niialukkap (eqalus-
suup) uparuartoraa, eqalus-
suup nerigaa, tassanilu pu-
tumik eqqueriaanermi kigu-
timinik kullugu ajariassaaq,
eqqoruniullu - tassa ajugaa-
voq, aappaalu (unammisaa)
niaqquni nerisaagaangat
uummaqqissinnaajunnaar-
sorigaangami qjorsartitaa-
sutut tunuartarpoq.
Taannali imminik toqut-
sigaluartoq orninniakkami-
nut apuuteriartinnani uni-
orpat, taava toqutaagaluar-
toq uumaniamissaminut
periarfissaqalertarpoq, eq-
quisamermigut ima ingerla-
sarluni: Mamittoq, mameq-
qittoq, makittoq (umiaa),
aallarpoq (iputtaasa aalla-
rukkaat), aallaqqissalluni
ataasiaannii, artaannii il.il.
atorlugit, taanna angutser-
lugu, anguguniullu niaqqi
tigullugu uummaqqittarlu-
ni, taamalu kingumut
unammeqataalluaqqilersar-
luni.
ToqutaafTilli (putu angu-
sisup toqutsifligisaa) eq-
qunngikkaanni uummaq-
qinneq ajornartarpoq. Aam-
malu unammeqatigisaq qi-
massimagaluarlugu (siuar-
tuusimalluni) toqunneq
ajornartanngilaq, putut eq-
qukkat ilaat ima oqaaserta-
lerlugu, soorlu: »Sulussugu-
taagut toquppagit!« Taavalu
malinnaasup taanna tikik-
kuniuk toqufiigalugulu
uummarsarfigigallassavaa,
tassa unammisartik kingu-
arsarluamiarlugu, siulliu-
soq ajugaajumanermit.
»Avunnaanneq« ajariar-
nernik suli amerlanerusu-
nik ilaneqartarluni anner-
tusarneqarsinnaasarpoq si-
visunaartinniarlugu, nuan-
nernerullunilu pissanganar-
neru tinniarlugu.
Ajagariaatsit ilaat mak-
kuupput, asuli pinnguaan-
narluni:
»Ititik millukkaat« - ajaa-
taq tigullugu, ajagaq ammut
nakkartillugu pituutaa isu-
illugu, illuinnarmik ajagaq
kiveriarlugu ersivatigut eq-
qoriarlugu, tassalu eqqo-
raanni: Itini millukkaa.
»Ikkuppaa« - ajaataq qi-
terliup mikileqqallu akor-
nannut ilillugu ersivatigut
eqqoriarlugu.
»Mersorpaa« - ajagaq
uninngasumi tassanngaan-
nariarluni paajatigut eqqo-
riarlugu, tassa ajagaq qum-
mut kiveriaqqaarnagu.
»Tillukkaa« - ajagaq aam-
ma paajatigut eqqoriarlugu,
tamatumanili ajagaq kiveri-
aatigalugu, kisianni ajaataa
itumammik tigullugu as-
sannut qigullugu.
GEORG QUPPERSIMAAN
Tulliani sisamnngornermi
AG-mi nangissaaq
V J
stod, at det kun var for at
give mig disse oplysninger,
at han havde villet møde
mig.
Men jeg fik ingen sæler
den dag. Selvom jeg kiggede
rundt omkring, så jeg intet.
Meget muligt, at jeg ikke har
brugt øjnene, på grund af
den tankevirksomhed, som
has ord satte i gang i mig.
Når vi havde oversomret et
eller andet sted, som vi
kendte og regnede for fan-
strigt, overvintrede vi et an-
det sted, dengang især i Toq-
qutaq. Når vinteren kom,
fik jeg fred i sindet, fordi jeg
kunne holde op med at lede.
Det var kun om sommeren,
vi ledte efter noget. Som du
nok allerede har forstået,
prøvede vi at finde noget til
brug ved vores fremtidige
hævn, og for at man skulle
være bange for os. Jeg søgte
efter at skaffe mig mulige
hjælpeånder, som kunne
hjælpe mig i mit forsæt.
Men efterhånden besluttede
jeg mig dog til, at jeg ikke
ville hævne mig i vrede, men
hævne mig i blidhed, nemlig
ved at sunge Kilimii en
trommesang, da han ikke
havde den evne at kunne
synge en trommesang. Hans
sønner havde ellers opfor-
dret ham til at synge og love-
de ham en betaling, men Ki-
limii havde anset tromme-
sang for at være så vanske-
ligt, at han end ikke blev fri-
stet af »præmier«.
Derfor plejede jeg at sige
til mine hjælpeånder, når
disse havde udtalt ønske til
migom det samme: »Når jeg
skal begynde at synge med
en tromme i hånd, skal I føl-
ges med mig.«
^GEORG QUPPERSIMAAN^
fortsætter næste torsdag
i AG.
V________________________^
RIGSOMBUDSMANDEN
I
GRØNLAND
Nalunaarut
BEKENDTGØRELSE
Kalaallit Nunaanni ulloq 21. september 1994 folke-
tingemut qinersinissamut qinigassanngortittut sin-
niisissaallu ukuusut matumuuna nalunaarutigine-
qassapput:
Det meddeles herved, at der til folketingsvalget den
21. september 1994 i Grønland er opstillet følgen-
de kandidater og stedfortrædere:
1) Aku Ililt partiianut:/
for partiel Akulliit Partiiat:
Qinigassanngortittoq: Sinniisussat:
Kandidat: Stedfortrædere:
Bjarne Kreutzmann
Karl Lyberth
Lars Pele Berthelsen
2) Atassuminut/for partiet Atassut:
Qinigassanngortittoq: Sinniisussat:
Kandidat: Stedfortrædere:
Arqalo Abeisen Malene Filskov
Kathrine Holm Kleist
Lars Chemnitz Ane Sofie Grødem
Finn Karlsen
Otto Steenholdt Knud Sørensen
Peter Ostermann
3) partiit avataanni/uden for partierne:
Qinigassanngortittoq: Sinniisussat:
Kandidat: Stedfortræder:
Kiista Lynge Høegh
Aqqaluk Lynge
Hans-Pavia Rosing
Peter Grønvold
Samuelsen
Josef Motzfeldt
Katti Egede Motzfeldt
Kuupik Kleist
Leo Rosing
Ruth Heilmann
Finn Lynge
Johanne Olsen
Anders Adreassen
Partiit avataasigut qinigassanngortittut sisamat qini-
gassanngorteqatigiinnerat akuersissutigineqarpoq.
Der er godkendt kandidatforbund ingået mellem de
fire kandidater opstillet uden for partierne.
Kalaallit Nunanni Rigsombudsmandi, Nuuk, ulloq
6. september 1994.
Rigsombudsmanden i Grønland, Godthåb, den 6.
september 1994.
RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND
Steen Spore
Pittattaritseq
Et år efter et kortere ophold
i Inissalik tog vi af sted til
Narsaarsuk for at være dér
sommeren over. Da jeg sta-
dig »søgte efter noget«, gik
jeg en dag, da jeg ikke var
ude på fangst, ind i landet.
Jeg gik bare uden særlige
tanker, men pludselig lagde
jeg mærke til, at det sted,
hvor jeg gik, ligesom be-
gyndte at rulle eller bølge,
som om jeg blev løftet af og
til. Så blev jeg klar over, at
jeg skulle se noget og jeg
fyldtes med spænding. Og
det skete! Med ét så jeg et
menneske lige foran mig,
som stod oprejst. Jeg blev
noget forskrækket og stop-
pede, men han klappede på
jorden, og jeg gik henimod
ham. Da jeg noede helt til
ham, sagde han: »Du er så
lysende, du er så attråvær-
dig! Kan jeg ikke få dig som
én, jeg ofte kan komme til?
Når du bliver ældre og be-
gynder at mane, må jeg så
være den, som kommer til
dig?«
»Ja, du må gerne komme
til mig!«
»Rør mig da med din ven-
stre hånd!«
Med min venstre hånd
rørte jeg ham på hans ven-
stre side, ud for lungerne, og
så sagde han: »Hvad hedder
du?«
»Jeg hedder Qipinngi.
Hvad med dig?«
»Jeg hedder Pittattarit-
seq.«
Han sagde ikke mere, og
derfor gik jeg fra ham. Han
var omtrent på min størrel-
se. Efter denne oplevelse så
jeg ham ikke igen det år. Ef-
ter et vinterophold i Toqqu-
taq, skulle vi igen til Inissa-
lik flor at holde sommeren
dér. Men før vi tog af sted,
var jeg på fangst i kajak ved
Narsaarsuk, helt alene.
Vejret var pragtfuldt og jeg
roede langsomt, mens jeg
kiggede efter sæler. Pludse-
lig hørte jeg sang og forstod
ikke, hvem det kunne være,
fordi jeg ikke mente at andre
fangere var taget herud. Jeg
lyttede og opdagede, at ved-
kommende havde en dejlig
stemme og sang af sine lun-
gers fulde kraft. Jeg roede
efter stemmen og så, at det
var Pittattaritseq. Da jeg
nåede hen til ham, sagde
han: »Da jeg så dig, begynd-
te jeg at synge, så du kunne
høre mig, for du ses tydeligt
på grund af dit lys. Du skulle
jo mane dine hjælpeånder
frem, når du blev ældre, og
det ventede jeg nu bare på.«
»Når jeg mener, at jeg har
lået rigeligt af det jeg søger,
og når den tid kommer, at
du kunne komme blandt
menneskene, skal jeg nok
gøre det.«
»Ja, det skal du, og jeg
skal komme til dig, og derfor
skal du være klar over dette
forhold: når du går derinde i
landet, skal du ikke prøve at
se noget, mens du vender dit
ansigt i den retning hvor da-
gen mørknes. Hvis du ser
noget, som vender sig mod
aften, er det slut med dit liv.
Du skal prøve at finde én,
som vender sig mod lysets
komme. Hvis du gør det,
skal dit liv blive fuldkom-
ment, og du vil blive tydeli-
gere og tydeligere på grund
af det lys, du har!«
Da han gav mig denne an-
visning takkede jeg ham, og
efter at han havde fortalt
flere andre ting, forlod jeg
ham, - jeg skulle jo gerne
fange et par sæler, idet jeg
sagde: »Jeg skal kigge efter
sæler!«
»Ja, gør du det bare, kig
efter sæler,« svarede han, så
forlod jeg ham, og jeg for-