Atuagagdliutit - 22.09.1994, Blaðsíða 3

Nr. 73 • 1994
3

GRØNLANDSPOSTEN
AASIT TAAKKU
PINGASUNNGORNERMI septemberip 21-
iani folketingimut qinersinissamut nutarteri-
nissaq AG-p kissaatigigaluarpaa, taamaakka-
luartorli Hans Pavia Rosing Otto Steen-
holdt-ilu Kalaallit Nunaata Christiansborg-
imi aallartitassaattut qinigaaqqipput. Taman-
nalu eqqarsaqqinnissamut tunngavissaalluar-
poq.
Soorunami qinersisartut piumasaat ataqqi-
vagut, kisiannili siunissami nipaatsumik eq-
qarsaatigiuassavarput sooq Kalaallit Nunaan-
ni innuttaasut nutarterinissamut taarsiullugu
politiker! erseqqissumik iliuuseqaanngitsoq,
Hans Pavia Rosing-itut ittoq aammalu inuk
imaqarpianngitsunik oqaluttuaannartoq, Otto
Steenholdt-itut ittoq Kalaallit Nunaata soqu-
tigisaanik pingaaqisunik Folketing-imut saq-
qummiussisartussatut qinemeqarsimaner-
sut.
QINEQQUSAARNERMI annilaangasaaru-
terpassuit saqqummiunneqarput.
Kattusseqatigiit Siumut Ataqatigiit qiner-
sisartunut annilaangasaaripput, oqarlutik
Atassutikkunnik Akulliillu Partiiannik qiner-
sissagunik Fremskridtspartiet, inunnut alla-
nertanut uummissuisuusut qinissagaat, aam-
malu naalagaaffiup Kalaallit Nunaannut ataat-
simoortumik tapiissutigisartagai taamaatin-
neqassasut.
Atassutikkormiut qinersisartunut anni-
laangasaarillutik oqarput qinersisartut Kat-
tusseqatigiinnik qinersissagunik partiit mar-
luk unioqqutitsillutik suleqatigiittut qinissa-
gaat, kisimiillutik qinigassanngortittut qiner-
nagit.
Akulliit Partiiat arlaannaanilluunniit anni-
laangasaaruteqanngilaq, tamatumunngali
taarsiullugu silatusaartuusaarluni isummani
imatut saqqummiullugu. - Suleqatigiinnissa-
mut isumaqatigiissut inissinneqareerpat aat-
saat suleqatissagut aalajangissavagut, partii-
mi siulittaasoq Bjarne Kreutzmann oqarpoq.
Qinersisartunut annilaangasaarutaasut so-
qutiginagit Kalaallit Nunaata qallunaat Folke-
tingiannut isummat tamaasa ilaatillugit taasi-
nerat nuannaajallannarpoq. Kattusseqatigiit
Siumut Ataqatigiit Kalaallit Nunaannik tama-
nik tiguaariaraluamerat iluatsissimagaluar-
pat pissusissamisoorsimassanngikkaluarpoq.
AAMMATTAAQ FOLKETING-IMUT qi-
nersinerup inemerata upemaamut inatsisar-
tunut qinersinissamut pingaarutilerujussuar-
mut siulittuutitut isigineqarsinnaanera kia-
luunniit naatsorsuutigaa. Tamannattaaq pis-
sutigalugu folketingimut qinersinerup eqqar-
saatigeqqinnissaa pissutissaqarluarpoq.
Nuna tamakkerlugu qinersinermi Akulliit
Partiiat siullermeerluni qinigassanngortitsi-
nermini qinersiartortut 7,8 procentiinit taa-
guunneqarpoq. Taamaattoqamera tupaallan-
narpoq. Bjarne Kreutzmann-ip suleqataasalu
ukiup affaata tulliuttup ingerlanerani inatsi-
sartunut qinersinissap tungaanut partiip oqa-
luttuarisaanermini sivikikkaluartumi taa-
guunneqarluartarsimanini . angoqqissinnaa-
nerpaa.
Atassut ajorsakulaqisoq aammaloorluni
ajorsartinneqarpoq. Partii 1990-imi folketin-
gimut qinersinermut naleqqiullugu qinersi-
sartumi 3,7 procentiinik annaasaqarpoq. Par-
tiimi taaguunneqarluartartoq Otto Steen-
holdt aammaarluni taaguunneqarluaqqippoq,
tamatumalu saniatigut pingasunngornermi
qinersinerup nassatarisaanik politikeri ilak-
kuminartoq ataqqisaasorlu, Lars Chemnitz
taamatut qinigaanissamut periarfissaarup-
poq. Folketingimut qinersinemi marlunni
Otto Steenholdt unammillertarsimagaluar-
paa, qaammatillu tulliani 69-iliisussaagami
pingajussaannik unammeqqinnavianngilaa.
Atassutip ukiup aallartinnerani ajalusuulemi-
ni anigomiarlugu aqutsisuni allanik taarser-
pai, ilimagisartillu akimorlugu ajorsartitaaq-
qikkamik nuanniilliorsimassaqaat. Aqutsisut
nutaat Daniel Skifte, Lars Chemnitz aamma
Ane Sofie Grødem siuttoralugit suligaluarlu-
tik Atassut pissaanermik tigusinissamut qa-
nilliallatsissinnaasimanngilaat. Qinersinermi
Otto Steenholdt taaguunneqarluarsimagalu-
artoq qinersinerup inemeri pakatsinartut
pissutaallutik Atassutip siuttuisa ulluni tul-
liuttuni ilerasunnissaat ilimanarpoq.
Kattusseqatigiit Folketingimi kalaallinut
inissarititaasut marluk tamakkemissaat kis-
saatigisimagaluarlugu kissaatertik piviu-
sunngortinngitsoorpaat, aammami tamanna
Kalaallit Nunaanni innuttaasut oartussaaqa-
taatillugit ingerlatsinermut tulluutissanngik-
kaluarpoq, kisiannili qinersisartut partiit in-
atsisartuni suleqatigiit, Siumut aamma Inuit
Ataqatigiit taaguussimavaat, taamaammallu
ukiup affaa qaanngiuppat inatsisartunut qi-
nersinissamut partiit marluullutik tunngavis-
saqarlualerlutik. Partiit marluullutik suleqa-
tigiinnertik inatsisartuni nutaani ingerlatiin-
nassagaat qulamanngilluinnarpoq. Taamaa-
lillunilu aamma Atassutip naalakkersuisunut
akuliunnissaminut periarfissai suli annikin-
nerulissallutik.
Kalaallimmi nunaanni talerperliunerusut
suleqatigiinnerat nukillaarsimavoq. Akulliit
Partiiata arlaannaanulluunniit pituttorsi-
manngitsup taasinerit talerperliunerusunut
siaruaanneqannginnissaat anguniarlugu
Atassut suleqatiserigaluarpaa, kisiannili
Atassutip kattusseqatigiit akerlerinerisigut
suleqatigiinnnissamut nukittuutaasinnaasu-
mut periarfissani tamaangaannartippaa. Tu-
passimarpasittumik isummemerup allann-
gortinnaveersaameratigut partiip folketingi-
mi inissarititaasup aappaa annaasinnaasima-
galuarpaa. Isumaqarpugullu Akulliit Partiiat
Atassullu siunissami inatsisartuni issiaanna-
ratik pissaaneqamerit qanilliniarsarerusuk-
kunikkit upernaamut inatsisartunut qinersi-
soqalinnginnerani imminnut oqaloqatigiillu-
artariaqassasut.
MASSAKKULLI Otto Steenholdt aamma
Hans Pavia Rosing qinigaaqqipput. Folketin-
gip nutaamik iluseqalemerata kingunerisaa-
nik, suli Poul Nyrup Rasmussen statsmini-
steriusussaagaluartoq kalaallit sunniisinnaa-
nerat ukiuni kingullemi sisamani ersarippal-
laarsimanngikkaluartoq massakkut ukiuni si-
samani tulliuttuni suli ersinnginnerusus-
sanngorpoq.
Qineqqusaartut arfineq pingasuullutik ta-
marmik kalaallit namminneerlutik nunamin-
nut oqartussaanermut sunniisinnaanerisa
nukittorsameqamissaa qineqqusaarutigaat.
Kisiannili qineqqusaameq allaavoq politi-
kkikkulli piviusunngortitsiniameq allaalluni.
Ulluni qineqqusaarfiusuni kingullerpaani Ka-
laallit Nunaanni aatsitassat pillugit siunner-
suisoqatigiinni ilaasortap socialdemokratiu-
sup, Poul Quist Jørgensen-ip nunap pisuus-
sutaanut oqartussaanerup kalaallinut tun-
niunneqamissaa pillugu kissaatini sakkor-
tuut sakkukillisippai. - Kalaallit Nunaata peri-
amissamut piffissarititaasut paarisinnaann-
gimmagit suliaq tamanna naammassigallar-
poq.
Taamatut oqamera soqutiginaateqarluar-
poq. Poul Nyrup Ramussen-ip atlantikup
avannaaniit folketingimut ilaasortaq ataasiin-
naq iluaqutiginagu partiilli isumaqatigiiaat
qassiit tunngavigalugit amerlanerussuteqar-
niartillugu kalaallit Kalaallit Nunaanni nuna-
mut oqartussaaneq pillugu naalagaaffiup poli-
tikkianut sunniisinnaanerat annikitsuarar-
suussaaq. Qangaanerusummi aamma stats-
ministerip socialdemokratiskiusup oqaatigaa
Kalaallit Nunaanni nunamut oqartussaaneq
immeraatissaanngitsoq.
Massakkullu kalaallit sinnerlugit Folketin-
gimut ilaasortaasut, Hans Pavia Rosing aam-
ma Otto Steenholdt qinigaaqqinnertik pillugu
isomartorsiorneqamertik nipangiutsinniar-
lugu ilungersortariaqalerput aammalu sulias-
saqarfinnut pingaamemut, soorlu nunamut
oqartussaanermut Kalaallit Nunaata sunnii-
nerusinnaanissaa qulakkeemiartariaqalerlu-
gu.
SULILLUARNIARISI!
GENBRUGSVALG
AG BAD OM FORNYELSE ved folketings-
valget onsdag den 21. september, og vi i sted-
et fik et genbrugsvalg med Hans Pavia Ro-
sing og Otto Steenholdt som Grønlands re-
præsentanter på Christiansborg. Det må give
stof til eftertanke.
Vi respekterer naturligvis vælgernes dom,
men vi vil i lang tid fremover i vort stille sind
undre os over, at Grønland i stedet for forny-
else valgte en farveløs levebrødspolitiker
som Hans Pavia Rosing og et notorisk vrøv-
lehoved som Otto Steenholdt til at varetage
de fortsat mange vitale grønlandske interes-
ser i Folketinget.
I VALGKAMEN BLEV der tegnet mange
skræmmebilleder.
Kandidatforbundet Siumut Ataqatigiit
skræmte vælgerne med påstanden om, at en
stemme på Atassut og Akulliit Partiiat var en
stemme på det fremmedhadske Frem-
skridtspartiet og det runde 0 på kontoen over
statskassens bloktilskud til Grønland.
Atassut skræmte vælgerne med påstan-
den om, at en stemme på Kandidatforbundet
var en en ugyldig stemme på et ulovligt sam-
arbejde mellem to partier og ikke fire enkelt-
kandidater.
Akulliit Partiiat skræmte ingen, men valg-
te en snusfornuftig realpolitisk holdning. - Vi
vælger først side, når vi ser en samarbejdsaf-
tale i glas og ramme, sagde partiets formand
Bjarne Kreutzmann.
Det var glædeligt at se, at vælgerne afviste
disse skræmmebilleder og gav hele Grønland
en stemme i det danske Folketing. Det ville
ikke have været sundt, hvis kandidatforbun-
det Siumut Ataqatigiits forsøg på at sætte sig
på hele Grønland var lykkedes.
ALLE VAR enige om, at folketingsvalget og-
så var en generalprøve på det meget vigtige
landstingsvalg til foråret. Også på denne bag-
grund gav folketingsvalget megen stof til ef-
tertanke.
Akulliit Partiiat fik 7,8 procent af vælgerne
ved det første valg, hvor partiet stillede op i
hele Grønland. Det virker imponerende. Kan
Bjarne Kreutzmann & Co. bruge det næste
halve år til at cementere denne landspoliti-
ske optræden på den politiske scene, kan
partiet føje endnu en valgtriumf til sin korte
historie ved forårets landstingsvalg.
Atassut led endnu et af sine mange neder-
lag. Partiet mistede 3,7 procent af sine væl-
gere i forhold til folketingsvalget i 1990. Par-
tiets stemmesluger er fortsat Otto Steen-
holdt, og onsdagens valg blev således også et
farvel til den noble og respekterede politiker
Lars Chemnitz. Han har to gange tabt et
folketingsvalg til Otto Steenholdt og med sin
69 års fødselsdag om en måned bliver der
ikke en tredie gang. Nederlaget må give svæ-
re tømmermænd i Atassut, som tidligere på
året forsøgte at rette op på den synkende
skude med en helt ny partiledelse. Den nye
ledelse med Daniel Skifte, Lars Chemnitz og
Ane Sofie Grødem i spidsen har ikke kunnet
bringe Atassut nærmere magten. Det skuf-
fende valgresultat med de mange personlige
stemmer til Otto Steenholdt må give søvnlø-
se nætter i Atassuts top i de kommende da-
ge.
Kandidatforbundet fik ikke sit ønske om
begge grønlandske mandater i Folketinget
opfyldt, og det ville heller ikke have klædt
demokratiet i Grønland, men med 55 procent
af vælgerne står Landstingets koalitionspar-
tier Siumut og Inuit Ataqatigiit vældig godt
rustet til landstingsvalget om et halvt år. Der
er ingen tvivl om, at de to partier vil fortsætte
deres samarbejde langt ind i det nye Lands-
ting. Dermed forsvinder Atassuts chancer for
at komme i landsstyre endnu længere ud i
havgusen.
For netop med samarbejde på den grøn-
landske højrefløj står det sløjt til. Det prag-
matiske Akulliit Partiiat inviterede Atassut
til et samarbejde for ikke at sprede stemmer-
ne på højrefløjen, men Atassut havde med sin
skarpe afvisning af kandidatforbundet afskå-
ret sig selv fra at bruge denne indlysende
mulighed for fælles fodslaw. Denne dumstæ-
dige holdning kunne i værste fald have kostet
partiet sit mandat i Folketinget. Vi tror, at
Akulliit Partiiat og Atassut skal have sig en
alvorlig snak inden forårets landstingsvalg,
hvis de i Landstinget vil gøre sig nogen som
helst forhåbning om at komme nærmere
magtens tinde i stedet for at være bænkevar-
mere.
NU SKAL VI ALTSÅ tage endnu en dans
med Otto Steenholdt og Hans Pavia Rosing.
Med den nye sammensætning af Folketinget,
hvor statsministeren fortsat hedder Poul Ny-
rup Rasmussen tror vi desværre, at den
grønlandske indflydelse bliver endnu mindre
og anonym i de fire kommende år end i de
seneste fire år.
Alle otte kandidater gik til valg på en styr-
kelse af den grønlandske indflydelse på vor
egen undergrund. Men et er valgflæsk, et
andet realpolitik. I valgkampens allersidste
dage kastede det socialdemokratiske med-
lem af Fællesrådet for mineralske råstoffer i
Grønland, Poul Quist Jørgensen, koldt vand i
blodet på de hede drømme om grønlandsk
undergrund på grønlandske hænder. - Det
løb er kørt i denne omgang, fordi Grønland
ikke kendte sin besøgelsestid.
Det var en uhyre interessant udtalelse.
Med et Folketing, hvor Poul Nyrup Rasmu-
sen skal bruge hele blokke og ikke kun et
enkelt nordatlantisk folketingsmedlem for at
skaffe sig et flertal, tror vi, at muligheden for
grønlandsk indflydelse på regeringens politik
overfor den grønlandske undergrund bliver
af marginal betydning. Det var jo også en
socialdemokratisk statsminister, der ikke
ville rafle om undergrunden i Grønland.
Det er nu op til de to grønlandske medlem-
mer af Folketinget, Hans Pavia Rosing og
Otto Steenholdt at gøre kritikken af deres
genvalg til skamme og sikre Grønland en
større indflydelse på vitale områder som for
eksempel på vor egen undergrund.
GOD ARBEJDSLYST!