Atuagagdliutit - 22.09.1994, Blaðsíða 9

Nr. 73 • 1994
9

GRØNLANDSPOSTEN
Narsami savaaqqanik
toqoraaneq aallartippoq
Ukioq manna savaqqat 14.200-t toqorameqamissaat Royal
Greenlandip naggammik isumagilerpaa, ukioq manna
savaaqat akii qaffatsinneqarput
NUUK (FL) - Kujataani sa-
vanik savaaqqanillu toqo-
raaneq maanna ingerlanne-
qaruttulerpoq. Savaaqqat
toqorarneqartussat 14.200-
nik amerlassuseqarnissaat
naatsorsuutigineqarpoq, ta-
matuma saniatigut savat
utoqqaat 1000-t missiliorlu-
git amerlassuseqarnissaat
naatsorsuutigineqarluni.
Ukiup matuma siuliini toqo-
rarneqartussatut naatsor-
suutigineqartut tamakker-
neqartarsimanngillat tama-
tigut naatsorsuutigisaniit
ikinnerulaartut toqorarne-
qartarmata, tamatumani
savaaqqat tamakkerlutik
katersunngitsoorneqartar-
nerat pissutaasarpoq. Ukioq
mannali kujataani aasaris-
saaqqimmat toqoragassatut
naatsorsuutigineqartut ta-
makkerlutik pissarsiarine-
qarnissaat ilimagineqarpoq.
Toqoraavik ukiakkut Nar-
sami inunnut 60-inut sulif-
fissaqartitsisartoq septem-
berip 15-aniit oktoberip 20-
ata tungaanut taamattaaq
ukioq manna suliffissaqar-
titsissaaq. Toqoraaneq
naammassippat inuit talli-
mat missaani amerlassuse-
qartut ukioq kaajallallugu
savat neqaanik uullisussat
sulisorineqaannassapput.
Ukioq manna misiliutaagal-
lartumik savaaqap neqeqas-
suia aallaavigalugu uutor-
taasalernissaq misiliutigi-
neqassaaq, savaateqarfinni
marlunniit marloriarluni
uuttuisarnissaq ingerlanne-
qassammat, siullermik sa-
vaaraq uummatillugu uut-
torneqareerpat neqaanan-
ngorlugu uuttorneqaqqit-
tassaaq. Tassuunakkut or-
soqassutsiminut naleqqiul-
luni neqeqassusia uuttorni-
araeqartassaaq.
Siunissami savaaqqat ne-
qaasa pitsaassusiat neqe-
qassusia najoqqutaralugu
nalilemeqartalernissaanut
misiliuteqarnissaq manna
aallarnisaataavoq.
Akii qaffapput
Ukiami matumani niuertar-
finni nutaanik savaaqqat
neqaannik pisiassaqalemis-
saa sioqquUugu Savaatilbt
Peqatigiit Suleqatigiissut
Royal Greenlandillu akor-
nanni savaatillit savaarute-
qarnerminni pissarsiassa-
qarnerulernissaannik isu-
maqatigiissuteqartoqarsi-
mavoq.
Savaaqqat savallu akiisa
isumaqatiginninniutigjne-
qarnerat ukiup matuma ju-
nip qaammataata naanerani
aggustillu qiteqqutereerne-
rani ingerlanneqarsimap-
put. Savaaqqat toqoraavim-
mut tunineqarnerminni kii-
lumut 0,94 koruunimik
akitso rneqarput, savat
utoqqaat akimikkut qaflari-
aateqarnerat kiilumut 8,17
koruunimiit 13,58 koruuni-
mut qaffariarnera malun-
naateqarluarnerusutut isik-
koqarpoq.
Savat utoqqaat akiisa qaf-
fanneqarnerannut pissutaa-
voq u toqqakunik ikilisaanis-
saq Royal Greenlandip sule-
qataafligerusummagu. Uki-
ut marluk matuma siorna-
gut savaatillit savaatimin-
nik annaasaqaatigeqisaan-
nik ukiorluunerata kingor-
na savanik utoqqarnik toqo-
raaviliartitsisarneq annikil-
lerujussuarsimavoq. Sava-
nik arnaviaaqqanik piaqqi-
ortittagassanik unerartitsi-
salernerunissap savaatilin-
nut aningaasatigut annaa-
saqaataavallaarani inger-
lanneqarsinnaalernissaa
tassuunnakkut aqqutissi-
uunniarneqarpoq. Taamalu
savat utoqqakut uninnga-
tiinnameqartussaagaluit
akiisa qaffanneqarnerisigut
arnaviaaqqanik piaqqiorti-
tassanik unerartitsinissaq
savaatilimmut aningaasati-
gut annaasaqaataavallaara-
ni ingerlanneqarsinnaalis-
sasoq savaatilbt siunnersor-
taat Aqqalukasik Kanuth-
sen oqarpoq.
Savat savaaqqabu savaa-
tilinnit pisiarineqarnermin-
ni akitsoriarnerat niuertar-
flmmi akigitinneqartunut
qaffariaateqartitsissasoq
Knud Albrechtsen-ip Royal
Greenland-ip kujataani im-
mikkoortortaqarfiani pisor-
taasup oqaatigaa. Savaaq-
qat savallu neqaasa niuer-
tarfinni pisiarineqarner-
minni akitsoriarnissaa sa-
vaatbinnut akitsuutiginee-
qartutut annertutigissasoq
oqaatigineqarpoq.
Neqi A/S
Ukioq manna naggataasu-
mik Royal Greenlandip Sa-
vaatblibu Peqatigut Suleqa-
tigiissut akornini akinik isu-
maqatiginninniarneq inger-
lanneqarpoq.
Aappaagumiit isumaqati-
ginniartamerit Neqi A/S il-
lua’tungeralugu ingerlan-
neqartalissaapput. Neqi A/S
KNI-p nutarteriffigineqar-
nerani pbersinneqartut ila-
gaat, Narsami toqoraaviup
ubumikkornit atorneqarne-
runissaa siunertaralugu pi-
lersinneqarsimasoq.
Avataanbt neqinik eqqus-
suinerujussuaq suliffissa-
qartisiniutitut atorniarne-
qalerpoq.
Aappaagumiit Neqi A/S
pølsenik nunatsinni tuni-
sassiulissaaq, tunisassiari-
neqassapput pølset nunat-
sinni nerineqarluartut aap-
paluttut kajortubu qaber-
suutissat assigiinngitsut ni-
uertarfinni takussaaneru-
sartut tunisassiarineqas-
sapputtaaq. Ukiup tullxani
upernaakkut marts-ip aalla-
qaataa aallamerfigalugu
Neqi A/S pilersinneqassaaq.
Neqi A/S-ibu Narsami toqo-
raavik inger latas saamisu t
Royal Greenland-imut ti-
gussavaa, avataanut nersu-
tit neqaannik eqqussuineru-
jussuup nunatsinni suliflis-
saqartitsiniutitut atorne-
qarnissaa siunertarineqar-
poq.
Qabersuusiaralugit pølse-
liat tonsit 18-it aappaagu tu-
nisassiarineqarnissaat siu-
mut naatsorsuutigineqar-
toq, pølset aappaluttut ka-
jortullu katibugit 76 tonsit
tunisassiarineqassasut
natsorsuutigineqarpoq.
Ineriartortinneqassaaq
Narsami toqoraaviup
annertunerusumik atorne-
qarnissaanik siunertaqarlu-
ni aallamisaaneq ukiut
ingerlanerini annertusarne-
qassaaq. Aappaaguagu pøl-
senik tunisassiorneq anner-
tusineqassaaq, pølset 126
tonsit tunisassiarineqarnis-
saat siumut takorloorneqar-
poq, qabersuusiassat 30
tonsiunissaat takorloorne-
qartoq.
Neqinik tunisassiorfik
inunnut 15-inut ukioq kaa-
jababugu suliassaqartitsi-
sassassaaq. Ukiumut ani-
ngaasat kaaviaartinneqar-
tartussat ukiumi siubermi
19 mibioner koruuniussap-
put. Ukiup tubissaani 28
mibioner koruuninngornis-
saat naatsorsuutigineqar-
poq, ukiubu pingajussaanni
30 mibioner koruunit kaavi-
aartinneqartalernissaat
naatsorsuutigineqarluni.
Ukiut pingasut ingerlareer-
neranni tunisassiarineqar-
tartut allanik ilaartorneeqa-
lernissaat maanna takor-
loorneqalereerpoq. Qaber-
suusiat akimanerusututut
naatsorsuutigineqartartut
spegepølsit rubepølsibu tu-
nisassiarineqartalernissaat
naatsorsuutigineqarmat.
Tunisassiornerup aallar-
Aappaagumiit ilaatigut INUILI suleqatigalugu pølsenik tunisassiorneq aallartissaaq.
Fra næste år påbegyndes pølseproduktionen i samarbejde med INUILI.
tisarneqarnerani Danmark-
imi uumasunik toqoraaner-
mut ilinniarfik Narsambu
inuussutissalerinermut ilin-
niarfik peqatigalugit ineri-
artortinneqassaaq, soorlu
subsussanik ilinniartitsinis-
sami taakku suleqatigine-
qassasut.
Narsami toqoraavik Eu-
ropamut tunisassiorsinnaa-
nissaminut akuersissum-
mik peqareermat takorloor-
neqarpoq ukiut ingerlaneri-
ni tunisassiat immikkooru-
teqartut nunatsinnut avam-
mut tunisassiarineqarsin-
naalerumaartut.
Lammeslagtning i Narsaq påbegyndt
Royal Greenland varetager slagtningen af de 14.200 lam for sidste gang, og
derudover stiger lammepriseme i år
NUUK(FL) - Lammeslagt-
ningen i Sydgrønland godt i
gang på nuværende tids-
punkt. Man regner med, at
der i år vil bbve slagtet
14.200 lam og ca. 1000 får.
Tidbgere har man slagtet
færre lam end forventet på
grund af den mangelfulde
indsamling af de lam, der
skube slagtes.
I år har sommeren været
god i Sydgrønland, og derfor
mener man, at man kan ind-
samle abe de lam, der skal
slagtes.
Slagteriet i Narsaq be-
skæftiger 60 personer i pe-
rioden fra den 15. september
tb den 20. oktober, og der-
udover bbver fem personer
beskæftiget hele året med at
skære kød.
I år vb man som en for-
søgsordning indføre vejning
af kødmængden. I to af fåre-
holderstederne skal man ve-
je lammene to gange, hvor
de i første omgang bbver ve-
jet levende, og derefter vb de
bbve vejet igen, når de er
slagtet. Derved kan man se
kødmængden i forhold tb
spækket. Den fremgangs-
måde vb bbve benyttet i
fremtiden.
Lammepriseme stiger
Fåreavlerforeningen og
Royal Greenland har i løbet
sommeren kørt forhandlin-
ger om prisstigninger ved
salg af lam tb slagteriet.
Lammeprisforhandlin-
gerne blev kørt ved slutnin-
gen af juni og midten af au-
gust. Lammepriseme steg
med 0,94 kroner pr. kbo ved
salg tb slagteriet, og fårepri-
serne steg fra 8,17 kroner tb
13,59 kroner.
Fårepristigningen skyl-
des, at Royal Greenland vb
være med tb at skære ned på
an tabet af de ældre får. For
to år siden oplevede fåreav-
lerne en særlig hård vinter,
og det medførte, at man fo-
retrak at beholde de ældre
dyr tb avl. Med prisstignin-
gerne vb man give mulighed
tb at udskifte de ældre får
med yngre avlsdyr uden
større økonomisk tab for få-
reavlerne, siger fåreholder-
konsulent Aqqalukasik Ka-
nuthsen.
Prisstigningen vb medfø-
re, at lamme- og fårekød bli-
ver dyrere at købe i forret-
ningerne, oplyser Royal
Greenlands regionschef i
Sydgrønlan, Knud Albrecht-
sen. Prisstigningen i butik-
kerne vb være det samme
som prisstigningerne ved
salg tb slagteriet.
Neqi A/S
Det var sidste gang Royal
Greenland og Fåreavlerfore-
ningen forhandlede om lam-
mepriseme.
Fra næste år vb det være
Neqi A/S, som skal være
modparten i forhandlinger-
ne. Neqi A/S blev oprettet i
forbindelse med omstruktu-
reringen af KNI, og blev op-
rettet for at udnytte slagte-
riets kapaciteten mere end
hid tb.
Derved prøver man også
at udnytte den omfattende
kødimport tb fuld beskæfti-
gelse i slagteriet.
Neqi A/S vb fra næste år
begynde at producere Grøn-
lands velspiste middagspøl-
ser samt pålægspølser. Neqi
A/S etableres officielt i be-
gyndelsen af marts måned.
Derefter overtager Neqi A/S
slagteriet fra Royal Green-
land, og formålet er at ud-
nytte den omfattende kø-
dimport tb stiftelse af nye
arbejdspladser.
I første omgang regner
man med at producere 18
tons pålægspølser og 76 tons
middagspølser.
Skal udvikles
For at udnytte kapaciteten i
slagteriet i Narsaq på en me-
re hensigtsmæssig måde, vb
slagteriet udbygges i løbet af
de kommende år. Man reg-
ner med at man om to år kan
producere 126 tons mid-
dagspølser og 30 tons på-
lægspølser. man med at pro-
ducere middagspølser på
126 tons.
Der vb være fuld beskæf-
tigelse for 15 personer hele
året. Omsætningen vb være
19 millioner kroner i den
første år. Om to år vb om-
sætningen stige tb 28 mb-
lioner kroner, mens omsæt-
ningen vb være 30 mibioner
kroner den tredje år. Når
selskabet har kørt i tre år,
vb man påbegynde produk-
tioner af finere former for
pålæg, såsom rullepølser og
spegepølser.
I selskabet begyndelsesfa-
se vb man samarbejde med
slagteriskolen i Roskilde og
Levnedsmiddelskolen i Nar-
saq, ligeledes er der tale om
samarbejde omkring uddan-
nelsen.
Slajj^eriet i Narsaq har i
forvejen en autorisation tb
eksportproduktion tb hele
Europa, og derfor har man i
sinde at producere særlige
eksportvarer fra Grønland i
fremtiden.