Atuagagdliutit - 18.10.1994, Qupperneq 2

2
Nr. 80 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Inatsisartuni Juuntaap ullua
Kalaallit Nunaannut ulloq aamma nuannersoq. Inatsisit pingaaruteqartut
marluk isumaqatigineqarluartut
NUUK (JB) Eqqussanngi-
laq oqassagaanni Jonathan
Motzfeldt arfininngormat
ualikkut qullilinngitsuun-
ngitsoq, inatsisartut oqal-
linneranni kommunet iluar-
sartuuteqqinneqarnissaan-
nut ataatsimiititami sulini-
ni pillugu qujaniarfigineqa-
rami nersorniarneqarluni-
lu. Takuneqarsinnaavormi
ilullimi paavi qullartersima-
sut atorai. Qujaniartut ner-
suiniartullu imaaginnavip-
put, all aat politikikkut aker-
lerinerpaasanit saqqummi-
ussisoqarluni; ualeq naallu-
gu imaaginnavimmata. Tas-
salu ulloq taanna Juuntaap
Inatsisartuni ulloraa.
Ullorlu taanna Kalaallit
Nunaannut aamma nuan-
nersuuvoq. Ingasaannagu
oqaatigalugu.
Nal. akunnerisa arlaqan-
ngitsut ingerlaneranni
ataatsimiititap isumaliutis-
siissutaa akuersissutigine-
qarpoq, tamatumalu kingu-
nissai inatsisit marluk pi-
ngaaruteqartut siullermeer-
lugit oqallisigineqarlutik
partiit tamarmik oqaase-
qaateqarfigisaat oqaaqqis-
saarfigisaallu, oqaatigineqa-
reersutullu ataatsimiititap
siulittaasua nuannaaqisoq
qujaniarfigineqarlunilu ner-
sorniameqarluni. Siuller-
meerlugit oqallisigineqar-
put kommunalbestyrelsinut
nunaqarflnnilu aqutsisunut
inatsit, aamma kommunet
inuussutissarsiutinut ani-
ngaasaliisinnaanermut pe-
riarfissaqarnerannut inat-
sit.
Inatsisartut suliaat
manna pingaaruteqartoq
nal. akunnerisa marlussuit
ingerlaneranni isumagine-
qarsinnaavoq, kommunet
iluarsartuuteqqinneqarnis-
saannut ataatsimititaq
annertuumik suliaqarsi-
m ammat, naalakkersuisut
siulittaasuat Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq, kikkullu
tamaasa ataatsimiititami
sulisimasut qutsavigalugit.
Qaninnerusoq
Isumaliutissiissutip suliari-
neqarnerani erseqqissumik
kissaatigineqarsimavoq su-
liaqarflit tamarmik Uuini
qanimut suleqatigiittoqar-
nissaa. Innuttaasut allaffit-
sigullu ingerlatsisut akor-
nanni imminut qaninneru-
nissaq, demokratimi aqutsi-
nermilu imminut qaninne-
runissaq. Uiar ter isar nerit
qimanneqassapput, aqqu-
tissarsiortamerillu naanne-
ruhssallutik.
Suliaqarfinnilu marlunni
iluarsartuusseqqinnermut
ataatsimiititap angusat ti-
gussaasut tunngavissaqar-
tullu tikkuareersimavai,
tassalu inissaqarniarnermi
atuarfeqarnermilu.
Isumaliutissiissummi pi-
ngaarnerit pingasut Jonat-
han Motzfeldt-ip saqqum-
miussinermini eqqaasai
ukuupput, 1) nammatassa-
nik agguaassisarneq, 2)
kommunet inuussutissarsi-
utinut akuunerat aamma 3)
aqutsinermi inatsit. Aamma
ataatsimiititap sulinera
annertuumik eqqartorpaa,
pingaarnertut eqqartorami-
git nammatassanik aggu-
aassisarneq inuiaqatigiit su-
liassaat, soorlu atuarfeqar-
nermi sunngiffimmilu,
utoqqarnut tunngasuni,
avatangiisinut tunngasuni,
inissaqarniarnermi assigi-
saannilu.
Ataatsimiititami siulitaa-
sup saqqummiussinermi
naggataani siunnersuuti-
gaa, inatsisartut pilersitsis-
sasut suliat qanoq ingerlasi-
manerinik isumaginnittus-
samik, suliat unittoornis-
saat pinngitsoorniarlugu,
isumaliutissiissummi tun-
ngaviusut iluanni inatsisar-
tut akuersissutigisimasaan-
ni sulianik ingerlatseqqit-
tussamik.
Tamannah naalakkersui-
sut siulittaasuata Lars Emil
Johansen-ip nuannarival-
laanngilaa. Oqarpoq qanor-
luunniit pisoqarluarpat in-
atsisartut taamalu naalak-
kersuisut suliat tamakku
ingerlanneqarneranni oqar-
tussaanermi akisussaasut,
taamaattumik sulianik
ingerlatseqqittartussanik
pilersitsinissaq pisariaqan-
ngitsoq.
- Ersissutigisariaqanngi-
larlu suliap unittoornissaa,
Lars Emil Johansen oqar-
poq. - Isumaliutissiissut taa-
ma annertutigisoq sulias-
siissutiginngilarput, puigu-
gassanngorlugu skuffimut
iliniaannarlugu.
Taamatut neriorsuineq
Jonathan Motzfeldt-ip
naammagisimaarluarpaa.
Aqutsinermut inatsit
nutaaq
Kommunet nunaqarflnnilu
aqutsisut pillugit aqutsiner-
mut inatsit atuuttoq toqqor-
tassaqarpallaanngilaq.
Annertunertigut tunngavi-
gineqarput kommunet
aqunneqarnerat pillugu in-
atsimmi siullermi allassima-
sut, annertunertigullu tun-
ngavigineqarlutik folketi-
ngip inatsisiliai maleruagas-
siaalu 1953-ip siornaneer-
sut, Kalaallit Nunaat qallu-
naat naalagaafflanni nali-
giissitatut ingerlanneqaler-
mat.
Inatsimmi nutaami pi-
ngaarnertut anguniarne-
qarpoq kommunetaaa aaq-
qissuussaanerata piariilli-
sarneqamissaa, siammaa-
nissamullu kissaatigineqar-
tut pillugit kissaatigineqar-
luni kommunet oqartussaa-
nerisa annertusineqarnis-
saat.
Tamatumunnga atatillu-
gu borgmesterip akisussaa-
nera sakkortusineqarpoq,
taamaalilluni kommunalbe-
styrelsi soraarsitsisinnaan-
ngorlugu borgmesterimik
pisussaafflmminik isuma-
ginnissimanngitsumik. Soo-
runami naalakkersuisut aa-
lajangerneq atortussan-
ngortissavaat, tamatumalu
kingorna suliaq eqqartuus-
sivimmi misilinneqassallu-
ni.
Nutaartaasoq alla tassa
matuma kingorna nunaqar-
finni aqutsisut siunnersui-
sutut taamaallaat atorun-
naassammata, nunaqarfin-
nili siulersuisutut atorneru-
lissallutik, kommunet mis-
singersuusiaasa iluini nam-
mineerlutik atuisinnaasus-
sat.
Borgmesterip akissaaffe-
qarnerulerneratut nuna-
qarfinni aqutsisut aamma

Komm uneqarfiit pillugit iluarsartuusseqqinnissamikataat-
simiititaliarsuup isumaiiutissiissutaa arfininngormat inat-
sisartuni oqal u user in eqarma t tamanit tapersersorneqarpoq
pissusissamisoortutullu isigineqarluni.
Der var ikke rigtig nogen »skelen til partierne« i lørdagens
debat omkring kommunalreformkommissionens betænk-
ning. Alle synes, den er som den skal være (Ass./foto: Knud
Josefsen).
akisussaaffeqarnerulissap-
put. Inatsisinik annertuu-
mik unioqqutitsinerit piner-
luttuliorsimasut inatsisaat
malillugu suliarineqarsin-
naalissapput.
Lars Emil Johasen-ip saq-
qummiussamut akissute-
qarnermini erseqqissaati-
gai, inatsisissatut siunner-
suummi nutarterinerit pisa-
riaqartinneqartut maan-
nakkut atuutilersussat: (1)
kommunalbestyrelsip suli-
aani innuttaasut annertu-
nerusumik paasitinneqar-
tarnissaat, (2) kommunet
nammineerlutik aalajangii-
sinnaanerulernissaat, (3)
nunaqarfinni suliassat
nammineq oqartussaafflgi-
sat annertusineqarnissaat,
(4) kommunemi nunaqar-
finnilu politikerit akisus-
saaffiisa erseqqinneruler-
sinneqarnerat, (5) kommu-
neni missingersuusiortar-
nermi aningaasanillu aqut-
sinermi maleruagassat sak-
kortusineqarneri, naggataa-
gullu (6) suliassat eqqortu-
mik agguaanneqartarnis-
saat, manna tikillugu nak-
kutiiliisoqarfimmut isuma-
gisassanngortinneqarsima-
sut, namminersornerullutik
oqartussat naalagaaffimmit
1979-imi tigusimasaasa.
Aningaasaliissutit
Inatsisissatut siunnersuutit
saqqummiunneqartut ki-
ngullersaraat kommunet
inuussutissarsiutinut ani-
ngaasaliissuteqarsinnaane-
rat. Manna tikillugu taman-
na ajornarsimavoq, Nuum-
milu Nuummitsimik ujaq-
qanik pinnersaasiortarneq
ukiut qulit matuma siorna
ingerlanneqarsimasoq im-
mikkut akuersissuteqarneq
tunngavigalugu pisimavoq.
Siunissami inuussutis-
sarsiornerup annertuneru-
sumik kommunep iluani
ineriartortinneqarnissaa
eqqarsaatigalugu - immaqa-
lu nunap immikkoortuini -
pisariaqalersimavoq kom-
munet qilersorsimanngin-
nerusumik periarfissinne-
qarnissaat inuussutissarsi-
utit ingerlanneqarnissaan-
nut tamakkiisumik ilaanna-
kortumilluunniit kommu-
nep ineriartortinneqarnis-
saannik kissaatigisaanut pe-
qataanerulernissaq.
Kommunet aamma peri-
arfissaqartariaqarput kom-
munemi nunalluunniit im-
mikkoortuini inuussutissar-
siornermut isumasioqati-
giinnut tapiissuteqartarnis-
samut imaluunniit peqataa-
nissamut, taakku suliassa-
rimmagitik inuussutissarsi-
utit tamarmiusut ineriar-
tortinneqarnissaat.
Inatsisissatut siunner-
suutit marluk inatsisilior-
nermut ataatsimiititamut
nassiunneqarput, kingusin-
nerusukkullu inatsisartuni
aappassaaneerlugit oqallisi-
gineqassallutik.
Jonathans dag i landstinget
Men det var også Grønlands dag. Et par væsentlige love fik en god medfart
NUUKCJB) Det ville være
forkert at sige, at Jonathan
Motzfeldt strøg en tåre væk
fra kinden, da han under
landstingsdebatten lørdag
eftermiddag modtog tak og
hyldest for sit arbejde med
kommunalreformkommis-
sionens betænkning. Han
brugte nemlig hele underar-
men med dertil hørende
skjorteærme. Og takken og
lykønskningerne blev ved,
selv fra de mest edsvorne po-
litiske modstandere; varme
og venlighed eftermiddagen
igennem. Det var kort og
godt Jonathans dag i lands-
tinget.
Men det var også Grøn-
lands! Uden nogen som
helst overdrivelse.
I løbet af få timer lykke-
des det at godkende kom-
missionens betænkning og
få førstebehandlet to væ-
sentlige følgelove med alle
partiernes kommentarer,
formaninger, og som nævnt
deres tak og skulderklap til
den lykkelige kommissions-
formand. De to førstebe-
handlinger vedrørte loven
om kommunalbestyrelser og
bygdebestyrelser og loven
om kommunernes adgang
til at investere i erhvervs-
mæssig virksomhed.
- Dette væsentlige stykke
landstingsarbejde har kun-
net gennemføres på et par
timer, fordi kommunalre-
formkommissionen har ta-
get det store slæb for os, sag-
de landsstyreformand Lars
Emil Johansen, og takkede
samtidig alle, der har været
tilknyttet kommissionen.
Større nærhed
Det har gennem hele arbej-
det med betænkningen væ-
ret et klart ønske, at man i
fremtiden skulle opnå større
nærhed indenfor alle mulige
områder. Større nærhed i
forholdet mellem borgere og
administration, nærhed i
demokratiet og nærhed i
styringen. Omvejene skal
væk og genvejene gøres kor-
te.
Sådan er det beskrevet in-
denfor to områder, hvor re-
formkommissionen allerede
nu har peget på en række
konkrete og håndgribelige
resultater, nemlig boligom-
rådet og skoleområdet.
Jonathan Motzfeldt om-
talte i sin forelæggelse de tre
hovedemner i betænknin-
gen, 1) byrde- og opgavefor-
delingen, 2) kommunernes
erhvervsengagement og 3)
styrelsesloven. Desuden re-
degjorde han bredt for kom-
missionens arbejde, idet han
i det væsentligste beskæfti-
gede sig med byrde- og opga-
vefordelingen indenfor de
enkelte samfundsopgaver
som skole og fritidsområdet,
ældreområdet, de handicap-
pede, ledigheden, institu-
tionsområdet, miljøet, boli-
ger med videre.
Kommissionens formand
foreslog mod slutningen af
sin forelæggelse, at lands-
tinget nedsætter en referen-
cegruppe, der skal sikre, at
arbejdet ikke går i stå, men
fortsætter indenfor ram-
merne af landstingets vedta-
gelse af betænkningens
principper.
Men det var landsstyre-
formand Lars Emil Johan-
sen nu ikke så glad for. Han
sagde, at det under alle om-
stændigheder er landstinget
og dermed landsstyret, der
har ansvaret for og kompe-
tencen i forbindelse med så-
danne opgaver, hvorfor det
ikke kan lade sig gøre at ned-
sætte en sådan reference-
gruppe.
-1 øvrigt er der ingen fare
for, at arbejdet herefter går i
stå, sagde Lars Emil Johan-
sen. - Vi bestiller ikke en be-
tænkning, der kræver så
stort et stykke arbejde, for
blot at lægge den ned i glem-
meskuffen.
Denne forsikring var Jo-
nathan Motzfeldt udmær-
ket tilfreds med.
Ny styrelseslov
Der var ikke så meget at
gemme på i den gældende
styrelseslov for kommuner
og bygderåd. Den bygger i
alt væsentlig på den første
kommunale styrelseslov,
der igen bygger på ældre fol-
ketingslove og regler fra før
1953, da Grønland blev en
ligeberettiget del af det dan-
ske rige.
Den nye lov har som et af
hovedformålene en forenk-
ling af de kommunale struk-
turer og i fortsættelse af øn-
sket om decentralisering
har man ønsket at placere
flere kompetencer i kommu-
nalt regi.
Samtidig hermed kom-
mer der tU at ske en skær-
pelse af borgmesteransva-
ret, så kommunalbestyrel-
sen kan suspendere en borg-
mester, der ikke udfører si-
ne pligter. Ganske vist skal
landsstyret stadfæste be-
slutningen, og en efterføl-
gende domstol skal prøve sa-
gen.
En anden nyskabelse er,
at bygderådene herefter ik-
ke kun skal være rådgivende
organer, men egentlige byg-
debestyrelser med disposi-
tionsfrihed indenfor ram-
merne af de kommunale
budgetter.
Men ligesom borgmeste-
ren får større ansvar, så går
det lige sådan med bygdebe-
styrelsernes medlemmer.
Grove ulovligheder vU sim-
pelthen blive henført under
kriminalloven.
Lars EmU Johansen frem-
hævede i sit svar tU forelæg-
gelsen af lovforslaget de til-
trængte fornyelser, der nu
kommer: (1) højere grad af
offentlighed omkring kom-
munalbestyrelsens arbejde,
(2) større kommunal frihed
tU selv at bestemme, en (3)
betydelig udvidelse af byg-
dernes kompetence tU at ad-
ministrere egne anliggen-
der, (4) tydeliggørelse af det
ansvar, der påhvUer kom-
munal- og bygdepolitikere,
en (5) opstramning af reg-
lerne for kommunernes
budgetlægning og økonomi-
styring og endelig (6) en
hensigtsmæssig fordeling af
de opgaver, som hidtU har
været placeret i de tilsyn-
stråd, hjemmestyret overtog
fra staten i 1979.
Investeringer i
erhvervet
Dagens sidste lovforslag
handlede om kommunernes
adgang tU at investere i er-
hvervsmæssig virksomhed.
Det har der hidtU ikke været
mulighed for, og Nuummit
smykkestensprojektet i
Nuuk blev for en halv snes
år siden gennemført på dis-
pensation.
I lyset af, at erhvervet i
fremtiden i langt højere
grad skal udvikles i kommu-
nalt - eUer muligvis regio-
nalt - regi er der opstået be-
hov for at give kommunerne
friere muligheder for enten
helt eUer delvist at gå med i
erhvervsprojekter, som
kommunen ønsker frem-
met.
Det skal også være muligt
for kommunerne at yde til-
skud til eller deltage i lokale
eller regionale erhvervsråd,
som har til opgave at frem-
me erhvervsudviklingen ge-
nerelt.
Dagens to lovforslag blev
begge sendt en tur i forfat-
ningsudvalget og senere til
2. behandling i landstinget.