Atuagagdliutit - 18.10.1994, Blaðsíða 13

Nr. 80 • 1994
13
T^ÆuajpajP'c/é/a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Behøver læger
afsige dødsdomme
Lise Ringheim i dyb depression, da
læge sagde hende sandheden
Af Erik Munster
Da Lise Ringheim var død,
sagde hendes mand, Hen-
ning Moritzen, til Ekstra
Bladet:
- Jeg føler en dyb taknem-
lighed til Frederiksberg Ho-
spital, som sørgede for, at
Lise fik så øm og omsorgs-
fuld en afsked med livet.
Det troede jeg ikke, at man
stadig kunne få i sundheds-
sektoren herhjemme. Det
beviser for mig, at der er en
meget stor værdi i nærhospi-
taleme, hvor alt ikke bliver
gjort op i lommeregnere og
budgetter.
Denne udtalelse tyder på,
at det ikke var på Frederiks-
berg Hospital, at en læge
slyngede den frygtelige
sandhed lige i ansigtet på
Lise Ringheim kort efter
hjerneoperationen i juli. Han
sagde, at det var en kræfts-
vulst, og at man ikke havde
kunnet få det hele med ud.
Den brutale meddelelse
gav den 68-årige skuespiller
en dyb depression. Resten af
levetiden lå hun som regel
og stirrede op i loftet og var
svær at kontakte selv for
den nærmeste familie.
Ghita Nørby sagde intet
om det i sin kommentar til
Ekstra Bladet efter sin nære
venindes død. Men privat
skal hun havde udtrykt stor
vrede over lægens opførsel
og kaldt ham for dumsmart.
Hanne Borchsenius sagde
derimod til samme avis: - Så
vidt jeg ved, blev Lise ori-
enteret om, at der ikke var
noget håb for hende. Det har
gjort dybt indtryk på mig.
Den værste dom, man kan
give en forbryder, er døds-
straf - så forstår jeg ikke,
hvorfor den dom skulle bli-
ve lettere at bære, blot fordi
den afsiges af en læge.
Den store åbenhed, som
for en del år siden blev ind-
ført på vore hospitaler (i
Danmark red.), har ført til,
at der næsten dagligt er pati-
enter, som får den samme
lammende besked som Lise
Ringheim. Men mange in-
den for sundhedssektoren
føler nu, at man er gået for
vidt.
Vi skal ikke tilbage til tid-
ligere tiders aflukkethed,
hvor lægerne hårdnakket be-
nægtede, at en patient havde
kræft, selv om vedkommen-
de vidste det og direkte
spurgte lægen for at få det
bekræftet.
Man kan selvfølgelig ikke
i vore dage bilde patienter
ind, at de lider af noget gan-
ske fredeligt og godartet,
selv om man belaster dem
med store operationer, bi-
virkningsfulde kemoterapier
og langvarige, udmattende
strålebehandlinger.
Men spørgsmålet er, hvad
nytte det er til fuldstændig
at tage håbet fra folk, hvis
det kommer så vidt, at man
ikke mere kan helbrede
kræften eller blot hæmme
dens udvikling. Gør denne
viden det lettere for dem at
klare den sidste tid? Nej,
tværtimod, efter min me-
ning. Håbet kan være en stor
trøst for mange alvorligt sy-
ge, også selv om de ind i-
mellem vil gribes af tvivl.
Tilhængerne af »sandhe-
den fremfor alt« hævder, at
folk skal have at vide, når
det går mod døden, så de
har tid til at tilrettelægge de-
res ting. Bevares, det kan
være nødvendigt i enkelte
tilfælde. Men de færreste af
os skal - som en anden ski-
bsreder Onassis - træffe be-
stemmelse om milliardfir-
maers fremtid.
En ung læge, som er me-
get ivrig for at sige selv de
frygteligste sandheder til pa-
tienterne, begrunder det
med, at hvis han vidste, at
han snart skulle dø, ville han
udelukkende beskæftige sig
med ting, han virkelig kun-
ne lide. Han ville især rejse
og skrive meget. Men han
glemmer blot, at de fleste,
som det bliver aktuelt for,
ikke har kræfter til det. De
kan ofte kun ligge i deres
seng og spekulere over de-
res onde skæbne.
Men det er ikke kun
læger, som mener, at folk
skal have sandheden at vide,
hvor frygtelig den end er.
Indstillingen er også udbredt
blandt andet sundhedsperso-
nale.
For nylig hørte jeg om en
yngre mand med kræft, som
man ikke kunne gøre mere
for på hospitalet. Overlægen
var imod at sige det til ham,
for patienten mente, at han
var på vej mod helbredelse
Allattoq, Erik Munster
Lise Ringheim toqummat u-
ia Henning Moritzen Ekstra
Bladet-imut ima oqarpoq:
- Frederiksberg Hospital
qamannga pisumik qutsa-
vigaara Lisep maanngaanni-
it qimagunnissaa misigis-
suseqarluartumik qajassuus-
sisumillu isumaginiarsi-
mammagu. Isumaqarsiman-
ngikkaluarpunga nunami
maani peqqinnissaqarfimmi
suli taama iliortoqartartoq.
Tamanna uannut uppernars-
aataavoq napparsimmaviit
najukkamit qanittumiittut
qanoq pingaaruteqartigine-
rannut, suut tamarmik naat-
sorsorneqassanatik kisitsi-
saatinik missingersuusianil-
lu.
Taamatut oqaaseqarnerata
takutippaa Lise Ringheim
julimi qaratsamigut pilatsin-
nermi kingorna Frederiks-
berg Hospital-imi paasissu-
tissamik alianartumik nakor-
samit oqarfigineqarsiman-
ngitsoq. Nakorsaq pine-
qartoq oqarsimavoq tinuneq
qarasaaniittoq kræftiusoq,
tamarmilu peerneqarsiman-
ngitsoq.
Taama alianartumik oqar-
figineqarnermi kingorna isi-
ginnaartitsisartoq 68-inik u-
kiulik nikallorujussuarsima-
voq. Inuunermi sinnera an-
nertuneq atorpaa qilaamut
nakkusserusaarnermut, alla-
at qanigisaminik iluamik
oqaloqatigineqarsinnaanani.
Qanimut ikinngutigisami
toquneqarata kingorna Ghita
Nørby Ekstra Bladet-imut
oqaaseqarnermini taamaat-
tumik eqqaasaqanngilaq.
Namminerli oqarsimavoq
nakorsap iliuuserisimasaa
kamaatigisimaqalugu, na-
korsarlu taallugu sianiits-
orsuartut.
Hanne Borchsenius aviisi-
mut tassunga ima oqarpoq: -
Ilisimasakka malillugit Lise
oqarfigineqarsimavoq neriu-
utissaaruttoq. Tamanna uan-
nut misigisaavoq sakkorto-
oq. Pinerluttoq sakkortuner-
paamik pineqaatissinneqart-
arpoq toqutassanngortitaa-
nermik - taamaattumik paa-
sisinnaanngilara taamatut
»eqqartuussaaneq« qaange-
ruminarnerussanersoq na-
og glædede sig hver dag o-
ver det sammen med sin ko-
ne og to mindre børn. Men
afdelingens personale bog-
staveligt talt tvang over-
lægen til at sige manden
sandheden, og det sænkede
en dyne af dyb depression
over den lille familie.
- Undertiden får man den
tanke, siger en erfaren læge,
at sundhedspersonalet har
fundet ud af, at det er meget
lettere for dem at sige sand-
heden ligeud. Jeg husker i
talrige tilfælde, hvor van-
skeligt det er, når man går
stuegang og skal ind til pati-
enter, hvor der ikke er mere
at stille op, og hver gang må
forsøge at finde noget op-
muntrende at sige til dem
for at holde håbet ved lige.
Denne læge indrømmer,
at der kan være enkelte
tilfælde, hvor man på en
blid og forstående måde må
betro en patient, eventuelt
korsamit oqaatigineqarsima-
nini pissutigiinnarlugu.
Isertuanngitsumik pis-
suseqalerneq ukiut arlaqan-
ngitsut matuma sioma nap-
parsimmavitsinni atorneqa-
lersoq pissutigalugu nappar-
simasut ullut tamarluinna-
ngajaasa Lise Ringheim-itut
alianartigisumik tusagassin-
neqartarput. Peqqinnissaqar-
fimmili sulisut amerlasoor-
passuit maannakkut misigi-
simalersimapput isertuan-
nginneq ingasaanneqaler-
soq.
Siornagut isertuartumik
pissusilersortarneq uterfi-
geqqissanngilarput, taama-
nikkut nakorsat ilungersor-
lutik ilumuunnginneraani-
artarmata napparsimasoq i-
lumut kræfteqarnersoq, naak
pineqartup kræfteqarnini
nalunngikkaluaraa, ilumoor-
nersorlu nakorsaq toqqarlu-
gu aperalugu.
Soorunami ullumikkut
napparsimasut oqarfigi-
neqarsinnaanngillat nappaa-
taat qaangerneqarsinnaasoq,
tamatumunnga atatillugu an-
nertuumik pilattarsimagaan-
ni, iisartagartortissimagaan-
ni kingunerluttartunik aam-
ma sivisuumik qasunartu-
millu qinngorfigisarlugit
katsorsarsimagaanni.
Apeqqutaalerporli sumut
iluaqutaanersoq inuit neriu-
utaarutitivinnerat, kræf-
teqarneq katsorsarneqarsin-
naajunnaarpat, imaluunniit
kræftep annertusiartornera
unitsissinnaanngikkaanni.
Taamatut nalunngisaqarneq
toqunissap tungaanut oqilis-
aataassanerpa? Naagga, isu-
maga malillugu akerlianik
pisoqassaaq. Neriuuteqarneq
napparsimaruluttunut an-
nertuumik tuppallersaataa-
sinnaavoq, naak ilaannikkut
qularneq misigisimaneqarta-
raluartoq.
»Eqqortoq tamaat anguni-
arlugu«-mik illersuisut oqar-
niarput inuit toqujartorner-
minnik ilisimatinneqartari-
aqartut, isumagisassaminnik
suliaqarnissaannut periarfis-
saqaqqullugit. Pisut ilaanni
tamanna pisariaqarsinnaa-
sarpoq. Ikittuinnaalli - umi-
arsuaatilissuartut Onassis-i-
tut - ingerlatap milliardinik
under tilstedeværelse af æg-
tefællen eller anden nær
slægtning, at al videre be-
handling er udsigtsløs. Men
selv da behøver ordene ikke
at falde som en dødsdom, og
man kan stadig støtte patien-
ten meget psykisk og med
medicin, for eksempel mod
smerter og kvalme.
Man er jævnligt på hospi-
talerne ude for, at en ægte-
fælle, søn eller datter beder
om, at det ikke meddeles pa-
tienten, hvor alvorlig syg-
dommen er. Men det sker
ofte, at personalet insisterer
på, at vedkommende allige-
vel får sandheden at vide.
Jeg tager hatten af for den
kvindelige ingeniør, som i
denne situation sagde:
- Jeg ved bedre end jer, at
min mor ikke kan tåle at få
at vide, at hun skal dø. Der-
for vil jeg nu have noteret i
journalen, at der intet må si-
ges til hende om fremtids
nalillup siunissaanik aala-
jangiisartussaapput.
Nakorsaq inuusuttunngu-
aq, qanorluunniit alianarti-
gisunik napparsimasunut
oqaaseqarnissaminik angu-
niagaqartoq, taamaaliortar-
nerminut pissutaatinniarpaa,
nalunngikkuniuk ungasin-
ngitsukkut toqussalluni, suut
nuannarisani tamaasa aallu-
tarilerniarlugit. Pingaartu-
mik angalasarniarpoq, an-
nertuumillu allagaqartarni-
arluni. Kisiannili puigorpaa
toqusussanngortut amerla-
nerit taamaaliornissaminnut
nukissaqannginnerat. Amer-
lanertigut siniffimminni in-
nangaannartarput, atugartil-
lu alianartoq eqqarsaatigalu-
gu-
Nakorsaannaanngillat i-
sumaqartut inuit eqqortumik
oqarfigineqartariaqartut,
qanorluunniit alianartigi-
galuarpat. Taama isumaqar-
neq peqqinnissaqarfinni su-
lisut akornanni atorneqarto-
rujussuuvoq.
Ungasinngitsukkut tusar-
para angut inuusuttunnguaq
kræfteqartoq, napparsim-
mavimmi ikiorneqarsinnaa-
junnaarsimasoq. Nakorsaa-
nerup eqqortumik paasitin-
neqarnissaa akerlerisimavaa,
nappaatilimmi isumaqarsi-
mavoq iluarsiartorluni, ta-
mannalu pillugu ullut tama-
asa nuliani meeqqatillu mar-
luk nuannaaqatigisarlugit.
Immikkoortortaqarfimmili
sulisut nakorsaaneq pinngit-
saalisimavaat angut eqqortu-
mik oqarfigeqqullugu, ila-
qutariinnguuillu assoru-
jussuaq nikallungalersimap-
put.
- Ilaannikkut eqqarsaler-
sarpunga peqqinnissaqar-
fimmi sulisut paasisimagaat
isertuarani eqqortumik oqa-
lunneq ajornannginnerpaa-
soq, nakorsaq misilittaga-
qarluartoq oqarpoq. Arlalip-
passuariarlunga eqqaama-
sarpara napparsimasut ikior-
neqarsinnaajunnaarsimasut
qanoq oqarfiginissaat ajor-
nakusoortigisoq, tamatigullu
nuannaarsaatissaannik oqar-
figisarnerat, neriunnerat ki-
pitikkumanagu.
Nakorsap taassuma nassu-
erutigaa pisuni ataasiakkaa-
udsigterne, og jeg agter at
lægge sag an, hvis der er no-
gen person på afdelingen,
som krænker dette.
En midaldrende sygeple-
jerske, som også er imod
den nådesløse udlevering af
»dødsdomme«, siger i sam-
me stil:
- Hvis en skrupuløs læge
fortalte mig ligeud, at nu var
alt håb ude, så ville jeg bru-
ge min sidste tid til at be-
kæmpe ham med næb og k-
lør, så vidt mine kræfter slog
til.
Jeg har som læge altid på
dette område fulgt en klog,
gammel professors råd. Da
en student engang spurgte
ham, om man skal fortælle
patienterne sandheden sva-
rede han:
- Man skal fortælle pati-
enterne det, som de har glæ-
de af.
ni sallaatsumik paasinnittu-
millu napparsimasoq oqarfi-
gineqartariaqartoq - aappaa-
nik imaluunniit qanigisaanik
allamik najuuttoqartillugu -
katsorsaaniarneq iluaqutaa-
sinnaajunnaartoq. Kisiannili
oqaatsit toqutassanngortita-
asutut nipaqartinneqassan-
ngillat, sulilu napparsimasut
tapersersorneqarsinnaapput
tarnikkut iisartakkatigullu,
soorlu anniaatinut merian-
ngunermullu.
Napparsimmavinni akut-
tunngitsunik naapitassaasar-
put aappaq, emeq imaluun-
niit panik qinnuteqartut nap-
parsimasoq ilisimatinneqas-
sanngitsoq nappaataa qanoq
annertutigisoq. Akuttun-
ngitsunilli sulisut piumasari-
sarpaat napparsimasoq
eqqortumik paasitinneqass-
asoq.
Arnaq ingeniøri nasaarfi-
gerusuppara taama pisoqar-
nerani ima oqarsimasoq:
- Ilissinnit ilisimaneruara
anaanama qaangersinnaan-
ngikkaa toqunissaminik
oqarfigineqamissani. Taam-
aattumik napparsimasup al-
lattuiffiinut allaqqussavara
siunissami qanoq pisoqar-
umaarneranik oqarfigin-
eqannginnissaa, immikkoor-
tortaqarfimmilu sulisoq ta-
matuminnga unioqqutitsisi-
mappat eqqartuussisunut su-
liassanngortinniarpara.
Napparsimasunik paarsi-
soq utoqqasaanngulersoq,
»toqutassanngortitaaner-
mik« ilisimatitsisarnermik
akerliusoq, aamma tama-
tuma assigisaanik oqarpoq:
- Nakorsap soqutigittaa-
tsup isertuarani oqarfigip-
panga neriuutissaaruttunga,
inuunerma sinnera atorlugu
inussannik kukinnillu akius-
sagaluarpara, nukissaqaral-
lartillunga.
Taamatut pisoqarnerani u-
anga nakorsatut ilisimatuup
sianisuup utoqqaap siunner-
suutaa malittuarsimavara. I-
linniagaqartup ilaanni ape-
rimmani napparsimasut
eqqortumik oqarfigineqar-
tassanersut, ima akivoq:
- Napparsimasut nuan-
naarutissaannik oqarfigine-
qassapput.
Toqusussanngomeq oqaatigineqassava
Lise Ringheim nakorsamit toqusussanngorluni oqarfigineqarami nikallor-
ujussuartoq