Atuagagdliutit - 08.11.1994, Síða 9

Nr. 86 • 1994
9
GRØNLANDSPOSTEN
Turismen giver 100
millioner næste år
De 15.000 turister vil i alt lægge 143 millioner kroner i
Grønland
Helikopteri takornarianik ilaasulik Naajat Kuuata eqqaanut missimavoq, qallunaatsiaat illu-
kuisa takuneqata saniatigut tuttunik aamma takusut.
En helikopter med turister er her landet i det inderste af Naajat Kuuat, hvor de foruden
»Gården under Sandet« fik set et rensdyr (Ass./foto: Knud Josef sen).
Takomariat 100 mio. kr-inik
1995-imi iluanaarfiusussaasut
Takornariat 15.000-it Kalaallit Nunaanni atussavaat 143
millioner koruunit
NUUK(JB) Der er gode
penge i turismen. I hvert
fald, hvis man nøjes med at
se på valutaindtægten.
Næste år lægger udefra
kommende turister 143 mil-
lioner kroner her i landet -
forudsat, at de 15.000 vente-
de turister virkelig dukker
op.
Det er nu anden gang, der
gennemføres en omfattende
markedsanalyse blandt ude-
fra kommende turister i
Grønland. Første gang var i
1992, da Islands Universitet
bearbejdede 690 besvarel-
ser, og med den nye under-
søgelse, hvis data er be-
handlet af Grønlands Stati-
stik, er man nu oppe på ikke
færre end 1280 identiske in-
terviews blandt grønlands-
rejsende turister.
Undersøgelsen fortæller
blandt andet, at en gennem-
snitsturist bruger 350 kroner
i lommepenge pr. døgn.
Sammenlagt betaler han/hun
10.887 kroner for en tur til
Grønland og bruger 2.853
kroner i lommepenge pr. op-
hold. Den totale gennem-
snitspris for en rejse til
Grønland alt inclusive er
13.740 kroner, og trækker vi
atlantflyvningen ud af reg-
nestykket, lægges der altså
9.553 kroner i Grønland.
Ikke ren valutaeffekt
Greenland Tourism skriver i
en pressemeddelelse, at de
15.000 turister, der ventes i
1995 følgelig vil give en va-
lutaeffekt for det grønland-
ske samfund på 143 millio-
ner kroner.
Det er nu ikke helt rigtigt
- eller sagt på en anden må-
de: Det afhænger helt af,
hvad man forstår ved valuta-
effekt.
Det er rigtigt, at 15.000
turister vil lægge 143 millio-
ner kroner i Grønland, men
det er ikke et udtryk for va-
lutaeffekten - eller valutare-
sultatet. Så skal vi i hvert
fald have en god kredit hos
turisterhvervets leveran-
dører udenfor Grønland.
Det er jo sådan, at der im-
porteres mad til touristerne,
der importeres brændstof til
skibe og til fly, og flyene
skal repareres, og reservede-
lene koster penge. Det er
penge ud af landet, og penge
ud af landet er negativ valu-
taeffekt.
Disse valutaomkostninger
skal trækkes fra, før man
kan sige noget om den reelle
valutaeffekten.
Hovedopgave giver fin-
gerpeg
Udviklings- og dokumenta-
tionschef Preben Kaspersen
siger til AG, at den afslutte-
de undersøgelse ikke kan gi-
ve informationer af den art,
og det har heller ikke været
meningen. - Vi har først og
fremmest interesseret os for,
hvor meget turisterne
lægger her i landet, men det
ville naturligvis være en god
ide, hvis for eksempel
landsstyreområdet for øko-
nomiske anliggender - eller
erhvervsdirektoratet - eller
anden relevant myndighed
undersøgte, hvilke tal og
værdier, der skjuler sig bag
turistindtægterne.
Informationschef Søren
Thalund, Greenland Tou-
rism, fortæller til AG, at han
for nogle år siden i forbin-
delse med en eksamensop-
gave og i samarbejde med
økonomen Lise Lyck bereg-
nede valutaeffekten af turist-
indtægterne til 0,74. Det vil
altså i 1995 sige ca. 106
millioner kroner.
Og det er en væsentlig
indtægt alligevel, siger de i
Greenland Tourism. - På
baggrund af de 27 millioner
kroner, som Grønlands
Hjemmestyre i år har betalt
til turisterhvervet, kan man
sige, at de kommer fire gan-
ge tilbage, siger Søren Tha-
lund. - Det er ikke mange
andre erhverv, der kan opvi-
se sådanne resultater.
NUUK (JB) Takornariarti-
tsineq aningaasarsiorfiullu-
arpoq. Nunat allat aningaa-
saannik isertitsineq kisiat
eqqarsaatigissagaanni. Aap-
paagu takomariat nunanit
allaneersut Kalaallit Nu-
naanni atussavaat 143 milli-
oner koruunit - naatsorsuuti-
gineqartutut takornariat
15.000-it Kalaallit Nunaan-
nut tikissappata.
Nunanit allaneersut Ka-
laallit Nunaannut takomari-
artartut aappassaa maannak-
kut misissuiffigineqarput.
Siullermik 1992-imi Islands
Universitet akissutinik 690-
inik suliaqarmat, maannak-
kullu nutaamik misissui-
nermi Naatsorsueqqissaar-
tarfimmit isumagineqartumi
Kalaallit Nunaannut takor-
nariartartut 1280-it
akissutaat misissorneqarput.
Misissuinermi ilaatigut er-
serpoq takornarissap nali-
nginnaasup ulloq unnuarlu
atortarai 350 koruunit. Kala-
allit Nunaannut angalaner-
mini katillugit atortarpai
10.887 koruunit, Kalaallit
Nunaanniinnerminilu kaa-
sarfimmiussatut atortarlugit
2.853 koruunit. Kalaallit N-
unaannut angalanermi aggu-
aqatigiissillugu akiliutaa-
sartut tamarmik 13.740 kor-
uuninik amerlassuseqarput,
Atlantikorlu ikaarlugu tim-
misartomeq ilanngaatigiga-
anni, Kalaallit Nunaanni at-
omeqartartut tamarmik
9.553 koruuniupput.
Aningaasaat
Greenland Tourism tusagas-
siuutinut nalunaaruteqarner-
mini allappoq, takomariat
15.000-it 1995-imi Kalaallit
Nunaannut tikittussatut na-
atsorsuutigineqartut Kalaal-
lit Nunaannut aningaasatigut
143 millioner koruuninik i-
luanaarutaassasut.
Tamannali ilumuuvinn-
gilaq - imaluunniit allatut
oqaatigaluugu: Tamatumani
apeqqutaavoq aningaasat
sunniutaat qanoq paasin-
eqassanersoq.
Ilumoorpoq takomariat
15.000-it Kalaallit Nunaanni
atorumaaraat 143 millioner
koruunit, tamannali ersiuta-
anngilaq aningaasat sunniut-
eqamissaannut. Taamaap-
pammi Kalaallit Nunaata a-
vataani takornarianik kif-
fartuussisartunit ataqqin-
eqarsimassaqaagut.
Takomariat nerisassaat n-
unanit allanit tikisinneqart-
arput, umiarsuit timmisart-
ullu ingerlatissaat tikisin-
neqartarput, timmisartut ilu-
arsaanneqartarput, kingo-
raartissallu aningaasanik na-
leqarput. Aningaat tamakku
Kalaallit Nunaannit annis-
someqartarput, aningaasati-
gullu ajortumik sunniute-
qartarlutik.
Aningaasartuutit tamakku
ilanngaatigineqassapput, a-
ningaasat sunniutaat eqqor-
toq nassaarissagaanni.
Tikkuaasoq
Ineriartortitsinermut upper-
narsaasiomermullu pisortaq
Preben Kaspersen AG-mut
oqarpoq, naggataarutaasu-
mik misissuineq paasissutis-
sanik taamaattunik imaqar-
sinnaanngitsoq, tamannalu
isumaasimanngitsoq. - Pi-
ngaamerutillugu soqutigisi-
mavarput takomariat Kala-
allit Nunaanni aningaasanik
qanoq amerlatigisunik atui-
samersut, isumassarsiarlu
pitsaalluinnassaaq soorlu a-
ningaasaqamermut naalak-
kersuisoqarfik - imaluunniit
inuussutissarsiomermut pi-
sortaqarfik - imaluunniit
oqartussaasut allat, misis-
suisuuppata kisitsisinik nal-
ilinnillu tåkornarianit iser-
tinneqartartuneersunik.
Greenland Tourism-imi
paasissutissiisamermut pi-
sortaq Søren Thalund AG-
mut oqaluttuarpoq, ukiut ar-
laqanngitsut matuma sioma
soraarummeemerminut ata-
tilluugu aamma aningaasa-
nik ilisimasalik Lise Lyck
suleqatigalugu takomarianit
isertitanit aningaasat sunniu-
taat naatsorsorsimallugu
0,74-imut. Taamaalilluni
1995-imi isertinneqassapput
106 millioner koruunit mis-
saat.
Isertitallu taakku naam-
maginarluarput, Greenland
Tourism-imi taama oqarput.
- Namminersomerullutik O-
qartussat ukioq manna ta-
komariartitsinermut akiliu-
taat 27 millioner koruunit
eqqarsaatigalugit oqartoqar-
tariaqarpoq aningaasat si-
samararterummik utertut,
Søren Thalund oqarpoq. -
Inuussutissarsiorfiit ikittuin-
naat angusanik taamaattunik
takutitsisinnaapput.
Inatsisartiimit qinersisoqassaaq 4. marts 1994.
Taama nalunaarpoq naalakkersuisut siulittaa-
suat Lars Emil Johansen, Inatsisartut ukiakkut
ataatsimiinneranni naggataarutaasumik oqal-
linnermi.
Partiit tamarmik ullumikkut inatsisartuni
ilaasortaatitaqartut aappaagu inatsisartiimit qi-
nersinissami qinigassanngortitsisinnaapput.
Partiit nutaat qinigassanngortitsiniartut atsior-
ncrnik 927-nik katcrsissapput, taakkulu Qiners-
inermut Ataatsimiititamit tiguneqarsimassap-
put kingusinnerpaamik arflninngornermi 28. ja-
nuar 1995 nalunaaqqutaq uliup'qeqqanut.
Inuit qinersisinnaatitaasut inatsisartunut qi-
nigassanngortissinnaapput ataasiakkaatut imal-
uunniit kattusseqatigiillutik. Inuit ataasiakkaat-
ut qinigassanngortinniartut 40-nik atsiortitsisi-
massapput.
Partiit qinigassanngortitaat aammalu inuit a-
taasiakkaat qinigassanngortittut kommuneni a-
taasiakkaani Qinersinermut Ataatsimiititamut
nalunaarutigissavaat kingusinnerpaamikk arfi-
ninngornermi 11. februar 1995, nalunaaqqutaq
uliup'qeqqanut.
NUUK(JB) Der bliver valg til landstinget 4.
marts 1995. Det meddelte landsstyreformand
Lars Emil Johansen under den afsluttende de-
bat ved Landstingets efterårssamling.
Samtlige partier, der i dag har sæde i Lands-
tinget, er berettiget til at deltage i landstingsval-
get næste år. Nye partier, der ønsker at opstille
skal indsamle 927 underskrifter, som skal være
anmeldt til Valgnævnet inden lørdag 28. januar
1995, klokken 12.
Også valgberettigede personer kan opstille til
landstingetsvalget som enkeltpersoner eller som
enkeltkandidater i kandidatforbund. For at stil-
le op som enkeltperson kræves der mindst 40
stillere.
Amneldesen af partiernes kandidater og en-
keltkandidater skal afleveres til valgbestyrelsen
i kommunen inden lørdag 11. februar 1995,
klokken 12.