Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 08.11.1994, Qupperneq 9

Atuagagdliutit - 08.11.1994, Qupperneq 9
Nr. 86 • 1994 9 GRØNLANDSPOSTEN Turismen giver 100 millioner næste år De 15.000 turister vil i alt lægge 143 millioner kroner i Grønland Helikopteri takornarianik ilaasulik Naajat Kuuata eqqaanut missimavoq, qallunaatsiaat illu- kuisa takuneqata saniatigut tuttunik aamma takusut. En helikopter med turister er her landet i det inderste af Naajat Kuuat, hvor de foruden »Gården under Sandet« fik set et rensdyr (Ass./foto: Knud Josef sen). Takomariat 100 mio. kr-inik 1995-imi iluanaarfiusussaasut Takornariat 15.000-it Kalaallit Nunaanni atussavaat 143 millioner koruunit NUUK(JB) Der er gode penge i turismen. I hvert fald, hvis man nøjes med at se på valutaindtægten. Næste år lægger udefra kommende turister 143 mil- lioner kroner her i landet - forudsat, at de 15.000 vente- de turister virkelig dukker op. Det er nu anden gang, der gennemføres en omfattende markedsanalyse blandt ude- fra kommende turister i Grønland. Første gang var i 1992, da Islands Universitet bearbejdede 690 besvarel- ser, og med den nye under- søgelse, hvis data er be- handlet af Grønlands Stati- stik, er man nu oppe på ikke færre end 1280 identiske in- terviews blandt grønlands- rejsende turister. Undersøgelsen fortæller blandt andet, at en gennem- snitsturist bruger 350 kroner i lommepenge pr. døgn. Sammenlagt betaler han/hun 10.887 kroner for en tur til Grønland og bruger 2.853 kroner i lommepenge pr. op- hold. Den totale gennem- snitspris for en rejse til Grønland alt inclusive er 13.740 kroner, og trækker vi atlantflyvningen ud af reg- nestykket, lægges der altså 9.553 kroner i Grønland. Ikke ren valutaeffekt Greenland Tourism skriver i en pressemeddelelse, at de 15.000 turister, der ventes i 1995 følgelig vil give en va- lutaeffekt for det grønland- ske samfund på 143 millio- ner kroner. Det er nu ikke helt rigtigt - eller sagt på en anden må- de: Det afhænger helt af, hvad man forstår ved valuta- effekt. Det er rigtigt, at 15.000 turister vil lægge 143 millio- ner kroner i Grønland, men det er ikke et udtryk for va- lutaeffekten - eller valutare- sultatet. Så skal vi i hvert fald have en god kredit hos turisterhvervets leveran- dører udenfor Grønland. Det er jo sådan, at der im- porteres mad til touristerne, der importeres brændstof til skibe og til fly, og flyene skal repareres, og reservede- lene koster penge. Det er penge ud af landet, og penge ud af landet er negativ valu- taeffekt. Disse valutaomkostninger skal trækkes fra, før man kan sige noget om den reelle valutaeffekten. Hovedopgave giver fin- gerpeg Udviklings- og dokumenta- tionschef Preben Kaspersen siger til AG, at den afslutte- de undersøgelse ikke kan gi- ve informationer af den art, og det har heller ikke været meningen. - Vi har først og fremmest interesseret os for, hvor meget turisterne lægger her i landet, men det ville naturligvis være en god ide, hvis for eksempel landsstyreområdet for øko- nomiske anliggender - eller erhvervsdirektoratet - eller anden relevant myndighed undersøgte, hvilke tal og værdier, der skjuler sig bag turistindtægterne. Informationschef Søren Thalund, Greenland Tou- rism, fortæller til AG, at han for nogle år siden i forbin- delse med en eksamensop- gave og i samarbejde med økonomen Lise Lyck bereg- nede valutaeffekten af turist- indtægterne til 0,74. Det vil altså i 1995 sige ca. 106 millioner kroner. Og det er en væsentlig indtægt alligevel, siger de i Greenland Tourism. - På baggrund af de 27 millioner kroner, som Grønlands Hjemmestyre i år har betalt til turisterhvervet, kan man sige, at de kommer fire gan- ge tilbage, siger Søren Tha- lund. - Det er ikke mange andre erhverv, der kan opvi- se sådanne resultater. NUUK (JB) Takornariarti- tsineq aningaasarsiorfiullu- arpoq. Nunat allat aningaa- saannik isertitsineq kisiat eqqarsaatigissagaanni. Aap- paagu takomariat nunanit allaneersut Kalaallit Nu- naanni atussavaat 143 milli- oner koruunit - naatsorsuuti- gineqartutut takornariat 15.000-it Kalaallit Nunaan- nut tikissappata. Nunanit allaneersut Ka- laallit Nunaannut takomari- artartut aappassaa maannak- kut misissuiffigineqarput. Siullermik 1992-imi Islands Universitet akissutinik 690- inik suliaqarmat, maannak- kullu nutaamik misissui- nermi Naatsorsueqqissaar- tarfimmit isumagineqartumi Kalaallit Nunaannut takor- nariartartut 1280-it akissutaat misissorneqarput. Misissuinermi ilaatigut er- serpoq takornarissap nali- nginnaasup ulloq unnuarlu atortarai 350 koruunit. Kala- allit Nunaannut angalaner- mini katillugit atortarpai 10.887 koruunit, Kalaallit Nunaanniinnerminilu kaa- sarfimmiussatut atortarlugit 2.853 koruunit. Kalaallit N- unaannut angalanermi aggu- aqatigiissillugu akiliutaa- sartut tamarmik 13.740 kor- uuninik amerlassuseqarput, Atlantikorlu ikaarlugu tim- misartomeq ilanngaatigiga- anni, Kalaallit Nunaanni at- omeqartartut tamarmik 9.553 koruuniupput. Aningaasaat Greenland Tourism tusagas- siuutinut nalunaaruteqarner- mini allappoq, takomariat 15.000-it 1995-imi Kalaallit Nunaannut tikittussatut na- atsorsuutigineqartut Kalaal- lit Nunaannut aningaasatigut 143 millioner koruuninik i- luanaarutaassasut. Tamannali ilumuuvinn- gilaq - imaluunniit allatut oqaatigaluugu: Tamatumani apeqqutaavoq aningaasat sunniutaat qanoq paasin- eqassanersoq. Ilumoorpoq takomariat 15.000-it Kalaallit Nunaanni atorumaaraat 143 millioner koruunit, tamannali ersiuta- anngilaq aningaasat sunniut- eqamissaannut. Taamaap- pammi Kalaallit Nunaata a- vataani takornarianik kif- fartuussisartunit ataqqin- eqarsimassaqaagut. Takomariat nerisassaat n- unanit allanit tikisinneqart- arput, umiarsuit timmisart- ullu ingerlatissaat tikisin- neqartarput, timmisartut ilu- arsaanneqartarput, kingo- raartissallu aningaasanik na- leqarput. Aningaat tamakku Kalaallit Nunaannit annis- someqartarput, aningaasati- gullu ajortumik sunniute- qartarlutik. Aningaasartuutit tamakku ilanngaatigineqassapput, a- ningaasat sunniutaat eqqor- toq nassaarissagaanni. Tikkuaasoq Ineriartortitsinermut upper- narsaasiomermullu pisortaq Preben Kaspersen AG-mut oqarpoq, naggataarutaasu- mik misissuineq paasissutis- sanik taamaattunik imaqar- sinnaanngitsoq, tamannalu isumaasimanngitsoq. - Pi- ngaamerutillugu soqutigisi- mavarput takomariat Kala- allit Nunaanni aningaasanik qanoq amerlatigisunik atui- samersut, isumassarsiarlu pitsaalluinnassaaq soorlu a- ningaasaqamermut naalak- kersuisoqarfik - imaluunniit inuussutissarsiomermut pi- sortaqarfik - imaluunniit oqartussaasut allat, misis- suisuuppata kisitsisinik nal- ilinnillu tåkornarianit iser- tinneqartartuneersunik. Greenland Tourism-imi paasissutissiisamermut pi- sortaq Søren Thalund AG- mut oqaluttuarpoq, ukiut ar- laqanngitsut matuma sioma soraarummeemerminut ata- tilluugu aamma aningaasa- nik ilisimasalik Lise Lyck suleqatigalugu takomarianit isertitanit aningaasat sunniu- taat naatsorsorsimallugu 0,74-imut. Taamaalilluni 1995-imi isertinneqassapput 106 millioner koruunit mis- saat. Isertitallu taakku naam- maginarluarput, Greenland Tourism-imi taama oqarput. - Namminersomerullutik O- qartussat ukioq manna ta- komariartitsinermut akiliu- taat 27 millioner koruunit eqqarsaatigalugit oqartoqar- tariaqarpoq aningaasat si- samararterummik utertut, Søren Thalund oqarpoq. - Inuussutissarsiorfiit ikittuin- naat angusanik taamaattunik takutitsisinnaapput. Inatsisartiimit qinersisoqassaaq 4. marts 1994. Taama nalunaarpoq naalakkersuisut siulittaa- suat Lars Emil Johansen, Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni naggataarutaasumik oqal- linnermi. Partiit tamarmik ullumikkut inatsisartuni ilaasortaatitaqartut aappaagu inatsisartiimit qi- nersinissami qinigassanngortitsisinnaapput. Partiit nutaat qinigassanngortitsiniartut atsior- ncrnik 927-nik katcrsissapput, taakkulu Qiners- inermut Ataatsimiititamit tiguneqarsimassap- put kingusinnerpaamik arflninngornermi 28. ja- nuar 1995 nalunaaqqutaq uliup'qeqqanut. Inuit qinersisinnaatitaasut inatsisartunut qi- nigassanngortissinnaapput ataasiakkaatut imal- uunniit kattusseqatigiillutik. Inuit ataasiakkaat- ut qinigassanngortinniartut 40-nik atsiortitsisi- massapput. Partiit qinigassanngortitaat aammalu inuit a- taasiakkaat qinigassanngortittut kommuneni a- taasiakkaani Qinersinermut Ataatsimiititamut nalunaarutigissavaat kingusinnerpaamikk arfi- ninngornermi 11. februar 1995, nalunaaqqutaq uliup'qeqqanut. NUUK(JB) Der bliver valg til landstinget 4. marts 1995. Det meddelte landsstyreformand Lars Emil Johansen under den afsluttende de- bat ved Landstingets efterårssamling. Samtlige partier, der i dag har sæde i Lands- tinget, er berettiget til at deltage i landstingsval- get næste år. Nye partier, der ønsker at opstille skal indsamle 927 underskrifter, som skal være anmeldt til Valgnævnet inden lørdag 28. januar 1995, klokken 12. Også valgberettigede personer kan opstille til landstingetsvalget som enkeltpersoner eller som enkeltkandidater i kandidatforbund. For at stil- le op som enkeltperson kræves der mindst 40 stillere. Amneldesen af partiernes kandidater og en- keltkandidater skal afleveres til valgbestyrelsen i kommunen inden lørdag 11. februar 1995, klokken 12.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.