Atuagagdliutit - 22.12.1994, Blaðsíða 5

Nr. 99 • 1994
5
ffta a^a^c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
1994INUULLUARIT
UKIOQ 1994 naalivipoq.
Oqarsinnaavugullu pissutsit sukaruttorne-
rini ukioq naalersoq. Martin Paldam, Aarhus
Universitet-imi professori, aningaasaqamer-
mik ineriartortitsinermik immikkut ilisima-
salik decemberip aallartinnerani atuakkiami-
nik »Grønlands økonomiske udvikling - Hvad
skal der til for at lukke gabet? «-imik (Kalaal-
lit Nunaata aningaasaqamikkut ineriartortit-
sinera - Aatsanganeq matuniarlugu qanoq
iliortoqarsinnaava?) saqqummersitsivoq.
Juullip tungaanut eqqissisimaarnissaq atuak-
kap ajalusoortittutullusooq ippaa. Tamanna
Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu malugine-
qarpoq. Atuakkamimmi 208-nik quppernilim-
mik taassuminnga atuaasimasut tusatsiaga-
qarsimasullu tamarmik eqqissisimajunnaaru-
tigisinnaavaat.
Atuagaq qiviaannarlugu imatut soqutigi-
narpallaartorsuunngilaq. Taamaallaammi ka-
laallit atugatoqariligaat isumaqanngitsuu-
saartoq eqqartomeqarpoq: Aningaasaatitta
affaannaat kisiisa nammineq isertitarisarpa-
gut, emgerlugillu atupallattarlugit. Sinneri
qallunaaniit ataatsimoorussamik tapiissutitut
pisarpagut. Ajornartorsiut taanna Kalaallit
Nunaanni ilisimaneqarluarpoq - aammami
Danmarkimi. Taamaammallu nutaarsiassar-
taqarpianngilaq, ilaanneeriarlunili nassuiaati-
nik pissarseqqittameq pitsaasaraluaqaaq.
Atuagaq eqqarsaatigalugu qisuariartoqar-
nera pisut soqutiginamersaraat. Kalaallit Nu-
naanni pissutsit equnganerisa ajprnartorsiu-
tigineqamerat, taamaammallu innuttaasut
ikiorsemeqartuarnerat ilisimalluarparput.
Kisiannili Martin Paldam-ip atuakkiaata qas-
siiliutigineqartarnerata takutippaatigut ajor-
nartorsiutaasup Kalaallit Nunaanni nassue-
rutiginissaa kissaatiginngikkipput.
Aammami ajornartorsiummik ilisimannin-
neq nassuerutiginnissinnaanerlu assigiinn-
gilluinnartuupput.
MARTIN PALDAM-IP atuakkiaanut politi-
kerit arlallit oqaaseqaateqarput.
Ilami allaat Hans Pavia Rosing aamma Otto
Steenholdt 1995-imut aningaasanut inatsisis-
sap, Kalaallit Nunaannut 3 milliarder kronit
missaannik ataatsimoorussamik tapiissute-
qarfiusussap naalagaaffiullu suliassaataanik
nuussiffiusussap oqallisigineqarnerani Fol-
ketingip oqaluttarfianiit Martin Paldam-ip
atuakkiiaanik pilerisaaruteqarput, tassanimi
nassuiameqarmata atuinerup tunisassiorne-
rullu assigiinngissutaat qanoq annertutigi-
nersut aammalu assigiinngissutit aaqqinniar-
lugit periarfissat suunersut.
Hans Pavia Rosing annertunerusumik
oqaasissaqarani oqaatigiinnarpaa »taassuma
aatsanganera matusariaqarpoq«. (Imatut paa-
sillugu: Martin Paldam nipangiinnassasoq
akuleruttariaqanngitsorlu).
Otto Steenholdt-ip nassuerutigisariaqar-
paa Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu naqisi-
maneqarani oqaluttoqarsinnaammat, kisian-
nili atuakkami pineqartut siunissami ataatsi-
moorussamik tapiissutaasartut isumaqatigin-
ninniutigineqartamissaannut akomutaasin-
naammata. (Imatut paasillugu: Kalaallit anin-
gaasakillionerat nipangiutiinnarlugu neriuu-
tigiinnassavarput Folketing aqqutigalugu
ataatsimoorussamik tapiissutaasartut inger-
laannassasut).
1995-imulli aningaasanut inatsisissap Chri-
stiansborg-imi oqallisigineqarnerani folketin-
gimut ilaasortat marluullutik isumaqarput
ataatsimoorussamik tapiissutissat 2,4 mil-
lioner kroniusut ikippallaartut.
Martin Paldam siunnersuuteqarmat inuia-
qatigiit namminersortut pilersinniarneqassa-
sut, kiisalu namminersortut aallamiiniarneri-
ni ataqqinaatigiligassaminnillu periarfissin-
nerisigut inuiaqatigiit peqqissut pilersinne-
qassasut Kalaallit Nunaanni politikererpaa-
luit tapersinngillat.
Taamatut qisuariartoqarnera tupaallannar-
tuunngilaq, politikerittami qallunaat naala-
gaaffiannit ataatsimoorussamik tapiissutaa-
sartut naatsorsuutigilluinnartarpaat. Ataatsi-
moorussamik tapiissutit angakkuarneqartu-
tullusooq aqagu tammariataarsimassagaluar-
pata politikerit amerlanersaat - ilami allaat
atorfillit allaffissomiaqisut aammalu Nammi-
nersornerullutik Oqartussat kisermaassillu-
tik oqartussaaffigisaat - tammaqataassagalu-
arput. Ullutsinnimi Kalaallit Nunaanni politi-
kerit amerlanersaasa suliassatuarisarpaat
qallunaat ataatsimoorussamik tapiissutaasa
inuiaqatigiinnut kalaallinut agguaanneqarnis-
saat. Suliaminnillu ingerlatsiniaraangamik ni-
pikisaaratik saqqummemiartarput.
ANINGAASAATEQARFIUMUNA Rockwo-
ol Fonden-ip Martin Paldam qinnuigisimagaa
Kalaallit Nunaata aningaasaqamikkut ineri-
artornera allaasereqqullugu. Aningaasaate-
qarfiup taassuma Martin Paldam saaffigisi-
mavaa aningaasaqarnermik ineriartortitsi-
nermik ilisimasaqarluarmat, aammalu »tike-
raatut« (sapaatit akunnerini arfiniliinnami
Kalaallit Nunaanneereerluni imminut taama-
tut isigisimagami) avataaneersutut Kalaallit
Nunaanni aningaasaqamikkut ajomartorsiu-
tit takusinnaalluarmagit, tamatumalu kingor-
nagut immikkoorutit, Kalaallit Nunaannik ili-
simasallit allat qaangiaannartagaat malugillu-
arsinnaasani allaaserisinnaammagit.
Pissutsit taamaattorpiaat Martin Paldam-
ip saqqummiummagit kalaallit aningaasakil-
liomerannut ajomartorsiutaasunik nassue-
rutiginnikkumanngitsut qisuariarput. Ilumo-
orpormi, qallunaat Janteloven-imik taasarta-
gaat aammattaaq Kalaallit Nunaanni atuup-
poq. »Isumaqassanngilatit suullutit«. »Isu-
maqassanngilatit ilinniartissinnaalluta«. Taa-
saqamiaannarluta Aksel Sandemose-p erli-
tussuseq sinngatussuserlu pillugit inatsisili-
aani siulleq kingullerlu saqqummiuppagut.
Erlitussuseq sinngatussuserlu Kalaallit
Nunaannut tulluutinngilaq. Nunarsuarmi qe-
qertat annersaanni najugaqaraluarpugut, taa-
maakkaluartorli inuit avataaneersut Kalaallit
Nunaanni pissutsinik paasinnissinnaasut
oqaloqatiginissaannut qaffasinniarpallaartari-
aqanngilagut. Immikkooruteqarluinnaraluar-
pugut, taamaakkaluartorli nunarsuatsinni su-
miiffini allani misilittagaqartoqareerpoq, taa-
maammallu uatsinnit siulliullutik kukkussu-
tigisimasaat issuaannarlugit kukkussutigisa-
riaqanngilagut.
Martin Paldam atuakkiamini allappoq Ka-
laallit Nunaat itertariaqalersoq, siunissamilu
atugassatik nammineq isumagisariaqalerai.
Pissutsit ullumikkutut ingerlaannassappata
Kalaallit Nunaata sinia itisimassaqaaq. Ne-
riunniartalu ukiutoqqami unnuap qeqqanut
qummoorortartulerutta sininnitsinniit iteri-
artulemissarput aallartikkumaaraa.
FARVEL 1994
ÅRET 1994 RINDER på hæld.
Og vi må nok sige, at det sker med et
ordenligt blus på tranlampen. Martin Paldam,
professor ved Aarhus Universitet med speci-
ale i udviklingsøkonomi, sendte i begyndel-
sen af december sin bog »Grønlands økono-
miske udvikling - Hvad skal der til for at
lukke gabet?« på gaden. Bogen har sat brand
i julefreden. Både i Grønland og i Danmark.
Såvel hos dem, der har læst bogen på de 208
sider, og dem, der blot har hørt om den - på
2. og 3. hånd.
For så vidt er bogen slet ikke særlig inter-
essant. Den vrider blot endnu en gang tom-
melfingeren rundt i det grønlandske para-
doks: At vi kun tjener det halve af de penge,
som vi rask væk bmger. Resten får vi som
bloktilskud fra den danske stat. Det skisma
er kendt i Grønland - og i Danmark. Der er
altså ikke meget nyt under solen, selv om det
nogle gange er meget godt at få skåret tinge-
ne ud i pap.
Det, som er mere interessant, er reaktio-
nen på bogen. Vi kender problemet med det
skæve Grønland som et samfund på varig
bistand. Men balladen om Martin Paldams
bog viser endnu engang, at vi ikke ønsker at
erkende problemet med et skæwredet
Grønland som et samfund med øget politisk
selvbestemmelse uden den helt nødvendige
økonomisk frihed.
Og der er en pokkers til forskel på at kende
problemet og på at erkende det.
DER ER KOMMET en række politiske kom-
mentarer til Martin Paldams bog.
Selv fra Folketingets talerstol har Hans
Pavia Rosing og Otto Steenholdt ved debat-
ten om Finansloven for 1995, der sender om-
kring tre milliarder kroner til Grønland i form
af bloktilskud og andre statslige opgaver,
gjort reklame for Martin Paldams bog, som
handler om gabet mellem forbrug og produk-
tion og mulighederne for at lukke dette svim-
lende gab.
Hans Pavia Rosing havde ikke meget an-
det at byde på end en dum-smart bemærk-
ning om, »hvis gab der skulle lukkes«. (Un-
derforstået: Martin Palman skal blot knytte
sylten og blandt sig uden om).
Otto Steenholdt måtte erkende ytringsfri-
hedens tilstedeværelse i Grønland og Dan-
mark, men fandt Martin Paldams bog for ska-
delig for de fremtidige forhandling om bloktil-
skuddet. (Underforstået: Vi skal holde kæft
om den usunde grønlandske økonomi og så
håbe på at kunne luske bloktilskuddet gen-
nem Folketinget).
Begge folketingsmedlemmer fandt for øv-
rigt under diskussionen på Christiansborg
om Finansloven for 1995, at bloktilkuddet på
de 2,4 milliarder kroner er for lille.
I Grønland har en række politikere pure
afvist Martin Paldams forslag om at skabe et
selvstændigt samfund, hvor privat initiativ og
selvrespekt er med til at skabe et gennem-
sigtigt og naturligt samfund.
Denne reaktion kan naturligvis ikke over-
raske, for politikerne er jo helt afhængige af
den danske stats bloktilskud. Hvis bloktil-
skuddet som ved et trylleslag forsvandt i
morgen, ville de fleste politikere - og med
dem også meget af det tyngende administra-
tive apparat og de store hjemmestyreejede
monopoler - forsvinde ud i den blå luft. De
fleste politikeres eneste berettigelse i da-
gens Grønland er jo i virkeligheden blot at
omfordele det danske bloktilskud til det
grønlandske samfund. Men det foregår til
gengæld også med de helt store armbevægel-
ser og trut i trompeten.
DET ER ROCKWOOL FONDEN, som har
bedt Martin Paldam om at skrive bogen om
Grønlands økonomiske udvikling. Fonden
kontaktede Martin Paldam, fordi han kender
utroligt meget til udviklingsøkonomi, og for-
di han som »badegæst« (hans eget udtryk
efter kun seks ugers ophold i Grønland, red.)
kunne se med friske øjne på de økonomiske
problemer i Grønland og derved lettere blive
opmærksom på særtræk, som andre med
Grønlandskendskab måske ikke vil studse
over.
Og netop dette forhold omkring Martin
Paldam griber de, der ikke vil erkende pro-
blemet med den usunde grønlandske økono-
mi, fast i. Jo, Janteloven gælder sandelig også
i Grønland. »Du skal ikke tro, at du er noget«.
»Du skal ikke tro, at du kan lære os noget«.
Blot for at nævne det første og det sidste bud
i Aksel Sandemoses lov om smålighed og
misundelse.
Denne smålighed og misundelse klæ’r ik-
ke Grønland. Nok bor vi på Verdens største
ø, men vi burde ikke være for store til at gå
ind i en dialog med folk, som prøver på at se
Grønland med friske øjne. Nok er vi noget
helt for os selv, men andre steder i verden
har man også gjort sig sine erfaringer, og vi
behøver vel ikke at begå alle de fejltagelser,
som andre har begået før os.
Martin Paldam skriver i sin bog, at Grøn-
land skal vågne op og tage fremtiden i sine
egne hænder. Som Grønland fungerer i dag,
er søvnen tung. Lad os håbe, at fyrværkeriet
Nytårsnat kan starte denne opvågning.