Atuagagdliutit - 22.12.1994, Blaðsíða 18

18
Nr. 99 • 1994
t/t
GRØNLANDSPOSTEN
Forbuddet mod rusefangst af
fjeldørred er hen i vejret
ØRREDFISKER LEIF FONTAI-
NE. SlSIMIUT. MENER IKKE
DEN NYE BEKENDTGØRELSE
HAR BUND I VIRKELIGHEDEN
I det sene september vedtog
Landstinget, at rusefangst
efter fjeldørred er rovfiskeri,
og at det skal forbydes. Bag-
grunden er Grønlands Fiske-
riundersøgelsers vurdering
af ruser som fangstmetode.
Fjeldørredernes påståede til-
bagegang skulle kunne læ-
ses i den omstændighed, at
indhandlingstallene har væ-
ret dalende på trods af, at
der har manglet fiskeres-
source indenfor andre arter
som for eksempel torsken.
Forbuddet mod rusefangst
begrundes blandt andet også
med, at ørredfangernes antal
i de seneste år er steget, og
at befolkningen skal have li-
ge vilkår.
Men jeg kan forsikre, at
rusefangst kun benyttes af få
familier i Sisimiut.
Det er en kulturarv at
samle forråd
De familier, der gennem ge-
nerationer har holdt sig til
bestemte ørredfangstpladser,
har en kulturbaggrund og et
erfaringssæt, som sikrer
mod overfiskeri.
Fra barnsben er vi oplært
til at samle forråd. Vi tørrer,
salter, røger og værner om
det altsammen, fordi dette
ikke kan undværes. Det er
en del af vort eksistens-
grundlag.
Gennem de sidste 60 år
har vi samlet erfaringer med
hensyn til rusefangst, og vi
har altid - også før den tid -
været meget opmærksom
på, om der var fald eller
stigning i bestanden.
Gennem generationer er
der udviklet fangstmetoder
og regler efter hvilke be-
standen i de enkelte elve
kan reguleres på forsvarlig
vis. For eksempel har vores
familie gennem 120 år vær-
net om en bestemt fangst-
plads og har fastlagt fang-
stregler, som stadig benyt-
tes.
Stendæmningen, hvor rus-
erne sættes, skal efter vore
regler bygges sådan, at den
kun dækker en trediedel af
elvens bredde. Når tidevan-
det er på sit højeste, skal det
oversvømme dæmningen.
På den måde svømmer kun
en del af ørrederne i rusen,
og de mindste fisk svømmer
videre igennem de træstæn-
ger, der danner rusens bage-
ste væg.
Denne metode beskatter
ikke bestanden synderligt,
og vi opfatter den som den
absolut bedste fangstmeto-
de. Ikke på noget tidspunkt
GRØNLANDS HJEMMESTYRE
søger
VICELANDSBIBLIOTEKAR
Ved Nunatta Atuagaateqarfia i Nuuk er stillingen som vicelandsbibliotekar ledig
til besættelse pr. 1. februar 1995 eller snarest derefter.
Nunatta Atuagaateqarfia er dels landsbibliotek for hele Grønland og dels folke-
bibliotek for Nuup Kommunea.
Jobbet:
Vicelandsbibliotekaren er:
- stedfortræder for landsbibliotekaren
- personalechef
- afdelingsleder i voksenudlånet.
Personalenormeringen udgør 32 fuldtidsstillinger, heraf 15 bibliotekarnormeri-
nger.
Vicelandsbibliotekaren forestår under ansvar overfor landsbibliotekaren ledelsen
af biblioteksvæsenets personaleadministrative funktioner og udgør sammen
med landsbibliotekaren og den ledende børnebibliotekar ledelsen, der på ugent-
lige møder varetager løbende administrative opgaver.
Voksenafdelingens personale omfatter 3 fuldtidsbibliotekarer. Voksenafdelingsle-
deren tilrettelægger det daglige arbejde i udlån og læsesal for voksne, herunder
skemalægning for afdelingens bibliotekarer. Voksenafdelingslederen tilrette-
lægger bogvalgsmøderne og er ansvarlig for materialevalg og -pleje i afdelin-
gen for voksne og for materialetilbud til de kommunale folkebiblioteker og for
budgettets overholdelse.
Kvalifikationer:
Der ønskes af ansøgere:
- omfattende og alsidig biblioteksfaglig erfaring
- mod på at betjene dobbeltsproget publikum
- kendskab til EDB
- evne og vilje til at uddelegere opgaver og ansvar
- evne og vilje til et reelt samarbejde med hele personalegruppen samt med
institutioner.
Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelse sker på tjenestemandslignende vilkår. Aflønning sker med et veder-
lag svarende til den grønlandske lønramme 31.
Den ugentlige arbejdstid er på 40 timer.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje efter gældende regler.
Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse, bohaveflytning samt feriefrirejse i henhold til
gældende aftale mellem Grønlands Landsstyre og Tjenestemænds og Overens-
komstansattes Centralorganisation i Grønland.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til landsbibliotekar
Elisa Jeremiassen eller voksenafdelingslederen Hanne Brehm Johansen på tele-
fon (0299) 2 11 56 eller telefax (0299) 2 39 43.
Ansøgning, med dokumentation for uddannelse ved Danmarks Biblioteksskole
samt eventuelle udtalelser, stiles til Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Kul-
tur, Uddannelse og Forskning, og indsendes til:
Nunatta Atuagaateqarfia
Postbox 1011
3900 Nuuk
Ansøgningsfrist: 15. januar 1995
har der været tegn på, at be-
standen i elven er gået tilba-
ge, og skulle det en dag ske,
er det let for os selv at regu-
lere vore fiskeregler.
På denne baggrund stak
det dybt i hjertet at blive ud-
råbt som rovfisker af landets
»bedrevidende« poltikere.
Skal vi, der holder vore kul-
turelle fangstmetoder og
traditioner i hævd - i fuld-
kommen balance med natu-
ren - virkelig kaldes rovfi-
skere?
Med baggrund i vores vir-
kelighed vil jeg også gerne
stille spørgsmål ved de for-
udsætninger, den pågælden-
de biolog har, som har
rådgivet landsstyret. Måske
har han hentet sin viden fra
en eller anden å i Danmark,
for hans påstand om, at den
gydende bestand beskattes
uforsvarligt, har overhove-
det ikke hold i virkelighe-
den. For efter 60 år med den
aktuelle fangstmetoder er
»vores« elv stadig en af de
bedste på Sisimiut-egnen.
Dalende indhandling
Det var mærkeligt som til-
hører til debatten i landstin-
get at høre, at få familiers
rusefangst skulle være skyld
i, at ørredbedstanden er for
nedadgående. Og er den nu
også det?
Det blev nævnt, at de da-
lende indhandlingstal var
tegn på, at bestanden er for
nedadgående. Men hvad er
det dog for en indikation at
støtte sig til?
Enhver fiskerikyndig ved,
at halveringen af laksepri-
serne i sin tid betød, at dette
fiskeri ikke i længden kunne
betale sig, og indhandlings-
tallet sank drastisk. Det
samme gælder naturligvis
fjeldørred.
Jeg vil anbefale biologer-
ne, at tage de fiskere og bru-
gere med på råd, som igen-
nem generationer har fulgt
ørredbestandene i Grønland,
i stedet for at opstille nogle
skrivebordshypoteser, som
ikke tager udgangspunkt i
den virkelighed, vi kender.
Centralisme
Den nye bekendtgørelse om
ørredfangst virker ugennem-
tænkt og useriøs i sin ud-
formning, og jeg mener at
kunne påvise, at det havde
været langt bedre, om politi-
kerne i dette tilfælde virke-
lig gjorde alvor af deres
snak om at bekæmpe centra-
lismen.
Det havde i dette tilfælde
været langt bedre, at Sisimi-
ut Kommune, fiskeri- og
fangstforeningen og organi-
sationen KNAPK får den
nødvendige kompetance til
at styre dette område.
Den nye bekendtgørelse
er faktisk farlig for bestan-
den, fordi den tillader fangst
indtil udgangen af septem-
ber, selvom alle vel er enige
om, at fiskeri på gydefisk
giver for stor beskatning.
»Vores« elv, som vi altså i
generationer har værnet om,
ligger tæt ved yderkysten,
og som følge heraf er fangs-
tiden kort og hektisk. De
sidste ørreder svømmer op i
slutningen af juli, og de
første begynder at gyde i
midten af august. Vi stand-
ser fangsten i starten af au-
gust, og sådan har det altid
været, og derfor har bestan-
den altid være konstant.
Men bekendtgørelsen si-
ger nu, at der må fiskes til
udgangen af september. De
er to måneder længere, end
vi fisker.
Samarbejde
I et fremtidigt perspektiv vil
det være ønskeligt for en
konstruktiv udvikling, at tra-
ditionel viden indgår som en
del af beslutningsgrundlaget
for politikerne. Vi har altså
brug for et samarbejde mel-
lem traditionel videnskab og
traditionel viden. Hvis man
alene former sin fremtid på
grundlag af formodet kon-
kret viden, så mister politi-
kerne jordforbindelsen.
ROYAL GREENLAND A/S
ROYAL GREENLAND Sisimiut
Allafflmmi pisortassarsiorpoq
ROYAL GREENLAND Sisimiut-
ni allaffissomermut pisortamik
piukkunnartumik piaartumik suliler-
tussamik suleqatissarsiorpugut.
Suliassarititaasut
Nunap immikkoortuani aqutsiner-
mut pisortaq qaninnertut qullersara-
lugu, ilaatigut makku akisussaaffi-
galugit suliassarititaapput:
- fabrikkip allaffeqarfiani aqutsineq
- fabrikkinut nunaqarfmnullu mis-
singersuusiomerit naatsorsuutillu
- fabrikkimi akissarsialeriffik suliso-
qamerlu akisussaaffigalugit
- fabrikkip allaffeqarfiani sulisunik
aqutsineq.
Suliamut piginnaaffieisassat:
- Suliffimmi tunisassiorfiusumi,
aningaaserivimmi imlt. pisortaqar-
finni naatsorsuuserinermik missi-
ngersuusiomermillu misilittaga-
qameq
- EDB-mik - pingaartumik Concor-
de-mik - ilisimasaqarluameq
- aqutsinermik misilittagaqameq
- nammineersinnaassuseqartumik
akisussaaffeqartumillu paasisima-
saqarluni sulisinnaassuseqameq.
Neaeroorutigaavut:
- aalisakkanik sallersaalluni tunisas-
siorfimmi, suliffik soqutiginartoq,
piumasaqarfiusoq ulapaarfiusorlu
- akissarsiaqamermut atorfininner-
mullu tunngasut immikkut isuma-
qatigiissuteqameq tunngavigalugit
- ineqartitaaneq Namminersomeru-
sut inaataanni ineqamermullu aki-
liutinut tunngasunut il.il. malerua-
gassat atuuttut malillugit akiliute-
qaataasartussami
- pequtit assartomerinut, atorfinin-
nermi soraamermilu angalanemut
maleruagassat malillugit akiliun-
neqameq.
Atorfik pillugu paasissutissat anner-
tunerusut nunap immikkoortuani
aqutsinermut pisortamut Ove Si-
monsen-imut paasiniameqarsin-
naapput, telefon 14088.
Ilinniagaqamermut suliffigisimasa-
nullu paasissutissat, soraarummeer-
nemut il.il. allagartat nuutinneri
ilanngullugit nassiullugit qinnute-
qartoqassaaq 10. januar 1995 naller-
tinnagu, uunga:
ROYAL GREENLAND Sisimiut
Postbox 120
3911 Sisimiut
Alt. : Adm.regionsleder Ove Simonsen
........ <&.„
Royal Greenland'
Royal Greenland A/S 2.500 missaat sulisorai.aalisakkerinerup, tunisas-
siornerup kalaallillu tunisassiannik pitsaasunik nunarsuaq tamakkerlugu
tuniniaanerup iluani.
Suliffeqatfissuup ullumikkut pigisarai kilisaatit 8-t Nunatsinnilu fabrikkit
nutaaliat 16-it kiisalu Datimarkimi fabrikkit marluk eqalunnillu tukertit-
sivik ataseq, nunanilu ukunani immikkoortortaqarluni: England,
Tyksland, Frankrig, Italien, USA aamma Japan.