Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 22.12.1994, Síða 18

Atuagagdliutit - 22.12.1994, Síða 18
18 Nr. 99 • 1994 t/t GRØNLANDSPOSTEN Forbuddet mod rusefangst af fjeldørred er hen i vejret ØRREDFISKER LEIF FONTAI- NE. SlSIMIUT. MENER IKKE DEN NYE BEKENDTGØRELSE HAR BUND I VIRKELIGHEDEN I det sene september vedtog Landstinget, at rusefangst efter fjeldørred er rovfiskeri, og at det skal forbydes. Bag- grunden er Grønlands Fiske- riundersøgelsers vurdering af ruser som fangstmetode. Fjeldørredernes påståede til- bagegang skulle kunne læ- ses i den omstændighed, at indhandlingstallene har væ- ret dalende på trods af, at der har manglet fiskeres- source indenfor andre arter som for eksempel torsken. Forbuddet mod rusefangst begrundes blandt andet også med, at ørredfangernes antal i de seneste år er steget, og at befolkningen skal have li- ge vilkår. Men jeg kan forsikre, at rusefangst kun benyttes af få familier i Sisimiut. Det er en kulturarv at samle forråd De familier, der gennem ge- nerationer har holdt sig til bestemte ørredfangstpladser, har en kulturbaggrund og et erfaringssæt, som sikrer mod overfiskeri. Fra barnsben er vi oplært til at samle forråd. Vi tørrer, salter, røger og værner om det altsammen, fordi dette ikke kan undværes. Det er en del af vort eksistens- grundlag. Gennem de sidste 60 år har vi samlet erfaringer med hensyn til rusefangst, og vi har altid - også før den tid - været meget opmærksom på, om der var fald eller stigning i bestanden. Gennem generationer er der udviklet fangstmetoder og regler efter hvilke be- standen i de enkelte elve kan reguleres på forsvarlig vis. For eksempel har vores familie gennem 120 år vær- net om en bestemt fangst- plads og har fastlagt fang- stregler, som stadig benyt- tes. Stendæmningen, hvor rus- erne sættes, skal efter vore regler bygges sådan, at den kun dækker en trediedel af elvens bredde. Når tidevan- det er på sit højeste, skal det oversvømme dæmningen. På den måde svømmer kun en del af ørrederne i rusen, og de mindste fisk svømmer videre igennem de træstæn- ger, der danner rusens bage- ste væg. Denne metode beskatter ikke bestanden synderligt, og vi opfatter den som den absolut bedste fangstmeto- de. Ikke på noget tidspunkt GRØNLANDS HJEMMESTYRE søger VICELANDSBIBLIOTEKAR Ved Nunatta Atuagaateqarfia i Nuuk er stillingen som vicelandsbibliotekar ledig til besættelse pr. 1. februar 1995 eller snarest derefter. Nunatta Atuagaateqarfia er dels landsbibliotek for hele Grønland og dels folke- bibliotek for Nuup Kommunea. Jobbet: Vicelandsbibliotekaren er: - stedfortræder for landsbibliotekaren - personalechef - afdelingsleder i voksenudlånet. Personalenormeringen udgør 32 fuldtidsstillinger, heraf 15 bibliotekarnormeri- nger. Vicelandsbibliotekaren forestår under ansvar overfor landsbibliotekaren ledelsen af biblioteksvæsenets personaleadministrative funktioner og udgør sammen med landsbibliotekaren og den ledende børnebibliotekar ledelsen, der på ugent- lige møder varetager løbende administrative opgaver. Voksenafdelingens personale omfatter 3 fuldtidsbibliotekarer. Voksenafdelingsle- deren tilrettelægger det daglige arbejde i udlån og læsesal for voksne, herunder skemalægning for afdelingens bibliotekarer. Voksenafdelingslederen tilrette- lægger bogvalgsmøderne og er ansvarlig for materialevalg og -pleje i afdelin- gen for voksne og for materialetilbud til de kommunale folkebiblioteker og for budgettets overholdelse. Kvalifikationer: Der ønskes af ansøgere: - omfattende og alsidig biblioteksfaglig erfaring - mod på at betjene dobbeltsproget publikum - kendskab til EDB - evne og vilje til at uddelegere opgaver og ansvar - evne og vilje til et reelt samarbejde med hele personalegruppen samt med institutioner. Løn- og ansættelsesforhold: Ansættelse sker på tjenestemandslignende vilkår. Aflønning sker med et veder- lag svarende til den grønlandske lønramme 31. Den ugentlige arbejdstid er på 40 timer. Der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje efter gældende regler. Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse, bohaveflytning samt feriefrirejse i henhold til gældende aftale mellem Grønlands Landsstyre og Tjenestemænds og Overens- komstansattes Centralorganisation i Grønland. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til landsbibliotekar Elisa Jeremiassen eller voksenafdelingslederen Hanne Brehm Johansen på tele- fon (0299) 2 11 56 eller telefax (0299) 2 39 43. Ansøgning, med dokumentation for uddannelse ved Danmarks Biblioteksskole samt eventuelle udtalelser, stiles til Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Kul- tur, Uddannelse og Forskning, og indsendes til: Nunatta Atuagaateqarfia Postbox 1011 3900 Nuuk Ansøgningsfrist: 15. januar 1995 har der været tegn på, at be- standen i elven er gået tilba- ge, og skulle det en dag ske, er det let for os selv at regu- lere vore fiskeregler. På denne baggrund stak det dybt i hjertet at blive ud- råbt som rovfisker af landets »bedrevidende« poltikere. Skal vi, der holder vore kul- turelle fangstmetoder og traditioner i hævd - i fuld- kommen balance med natu- ren - virkelig kaldes rovfi- skere? Med baggrund i vores vir- kelighed vil jeg også gerne stille spørgsmål ved de for- udsætninger, den pågælden- de biolog har, som har rådgivet landsstyret. Måske har han hentet sin viden fra en eller anden å i Danmark, for hans påstand om, at den gydende bestand beskattes uforsvarligt, har overhove- det ikke hold i virkelighe- den. For efter 60 år med den aktuelle fangstmetoder er »vores« elv stadig en af de bedste på Sisimiut-egnen. Dalende indhandling Det var mærkeligt som til- hører til debatten i landstin- get at høre, at få familiers rusefangst skulle være skyld i, at ørredbedstanden er for nedadgående. Og er den nu også det? Det blev nævnt, at de da- lende indhandlingstal var tegn på, at bestanden er for nedadgående. Men hvad er det dog for en indikation at støtte sig til? Enhver fiskerikyndig ved, at halveringen af laksepri- serne i sin tid betød, at dette fiskeri ikke i længden kunne betale sig, og indhandlings- tallet sank drastisk. Det samme gælder naturligvis fjeldørred. Jeg vil anbefale biologer- ne, at tage de fiskere og bru- gere med på råd, som igen- nem generationer har fulgt ørredbestandene i Grønland, i stedet for at opstille nogle skrivebordshypoteser, som ikke tager udgangspunkt i den virkelighed, vi kender. Centralisme Den nye bekendtgørelse om ørredfangst virker ugennem- tænkt og useriøs i sin ud- formning, og jeg mener at kunne påvise, at det havde været langt bedre, om politi- kerne i dette tilfælde virke- lig gjorde alvor af deres snak om at bekæmpe centra- lismen. Det havde i dette tilfælde været langt bedre, at Sisimi- ut Kommune, fiskeri- og fangstforeningen og organi- sationen KNAPK får den nødvendige kompetance til at styre dette område. Den nye bekendtgørelse er faktisk farlig for bestan- den, fordi den tillader fangst indtil udgangen af septem- ber, selvom alle vel er enige om, at fiskeri på gydefisk giver for stor beskatning. »Vores« elv, som vi altså i generationer har værnet om, ligger tæt ved yderkysten, og som følge heraf er fangs- tiden kort og hektisk. De sidste ørreder svømmer op i slutningen af juli, og de første begynder at gyde i midten af august. Vi stand- ser fangsten i starten af au- gust, og sådan har det altid været, og derfor har bestan- den altid være konstant. Men bekendtgørelsen si- ger nu, at der må fiskes til udgangen af september. De er to måneder længere, end vi fisker. Samarbejde I et fremtidigt perspektiv vil det være ønskeligt for en konstruktiv udvikling, at tra- ditionel viden indgår som en del af beslutningsgrundlaget for politikerne. Vi har altså brug for et samarbejde mel- lem traditionel videnskab og traditionel viden. Hvis man alene former sin fremtid på grundlag af formodet kon- kret viden, så mister politi- kerne jordforbindelsen. ROYAL GREENLAND A/S ROYAL GREENLAND Sisimiut Allafflmmi pisortassarsiorpoq ROYAL GREENLAND Sisimiut- ni allaffissomermut pisortamik piukkunnartumik piaartumik suliler- tussamik suleqatissarsiorpugut. Suliassarititaasut Nunap immikkoortuani aqutsiner- mut pisortaq qaninnertut qullersara- lugu, ilaatigut makku akisussaaffi- galugit suliassarititaapput: - fabrikkip allaffeqarfiani aqutsineq - fabrikkinut nunaqarfmnullu mis- singersuusiomerit naatsorsuutillu - fabrikkimi akissarsialeriffik suliso- qamerlu akisussaaffigalugit - fabrikkip allaffeqarfiani sulisunik aqutsineq. Suliamut piginnaaffieisassat: - Suliffimmi tunisassiorfiusumi, aningaaserivimmi imlt. pisortaqar- finni naatsorsuuserinermik missi- ngersuusiomermillu misilittaga- qameq - EDB-mik - pingaartumik Concor- de-mik - ilisimasaqarluameq - aqutsinermik misilittagaqameq - nammineersinnaassuseqartumik akisussaaffeqartumillu paasisima- saqarluni sulisinnaassuseqameq. Neaeroorutigaavut: - aalisakkanik sallersaalluni tunisas- siorfimmi, suliffik soqutiginartoq, piumasaqarfiusoq ulapaarfiusorlu - akissarsiaqamermut atorfininner- mullu tunngasut immikkut isuma- qatigiissuteqameq tunngavigalugit - ineqartitaaneq Namminersomeru- sut inaataanni ineqamermullu aki- liutinut tunngasunut il.il. malerua- gassat atuuttut malillugit akiliute- qaataasartussami - pequtit assartomerinut, atorfinin- nermi soraamermilu angalanemut maleruagassat malillugit akiliun- neqameq. Atorfik pillugu paasissutissat anner- tunerusut nunap immikkoortuani aqutsinermut pisortamut Ove Si- monsen-imut paasiniameqarsin- naapput, telefon 14088. Ilinniagaqamermut suliffigisimasa- nullu paasissutissat, soraarummeer- nemut il.il. allagartat nuutinneri ilanngullugit nassiullugit qinnute- qartoqassaaq 10. januar 1995 naller- tinnagu, uunga: ROYAL GREENLAND Sisimiut Postbox 120 3911 Sisimiut Alt. : Adm.regionsleder Ove Simonsen ........ <&.„ Royal Greenland' Royal Greenland A/S 2.500 missaat sulisorai.aalisakkerinerup, tunisas- siornerup kalaallillu tunisassiannik pitsaasunik nunarsuaq tamakkerlugu tuniniaanerup iluani. Suliffeqatfissuup ullumikkut pigisarai kilisaatit 8-t Nunatsinnilu fabrikkit nutaaliat 16-it kiisalu Datimarkimi fabrikkit marluk eqalunnillu tukertit- sivik ataseq, nunanilu ukunani immikkoortortaqarluni: England, Tyksland, Frankrig, Italien, USA aamma Japan.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.