Atuagagdliutit - 22.12.1994, Blaðsíða 11

Nr. 99 • 1994
11
ap'ajpc/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Unammineq
nuannersoq
KAPITEL
33
Toomaarsuk og
Nattaannguaq
Sivisuumik tassaniikkamik,
tassaniikkamik, taamaallutik
aasivinnaarsuaq - sumit ta-
maannga katersuuttarfissuaq
- Ammaat taannariinnale-
qaat. Aarimmi taannarisale-
riannguarlugu tamassa piki-
leriallaatigalutik aallaqaat,
umiat sisamaallutik. Aalla-
gariarmata uagut Aavaartillu
- Ujarnerup Nuliarpaallu qi-
tornaasa ilaat ukioqatigisara,
taakkuninnga oqaluttuute-
reerpakkit, taamani Tasii-
laarsummi piffigisavut - u-
nippugut, qimataalluta, im-
mitsinnut oqarfigeriaratta:
»Uagut tamaani uninngaan-
narniarta, nikinngiinnarni-
arta!« Aanali tassa kisimii-
lerlunuk tamarluinnarmik
aallariarmata, nuliartaannut
allaat, angajoqqaaminut i-
laagamimi. Kinguneritsiale-
raa aallarsimammersutsiar-
tut, qanoriliusissaaruteriarat-
ta pilerpugut: »Kisitsaar-
miikkutta naalliunnassaq-
qooqaaq!« Taamaalillutalu
pilerisaateriaratta malillugit
aallarpugut, suli ungasissi-
navianngimmata.
Taamani Ujarneq toqusa-
reersimasoq, Pikiulliniinner-
mik ilaani. Taakkuli, nulia
qitomaasalu ilaat, aamma
taanna Aavartik kinguller-
saallutik kuisittunut ilaapput
- aammalu qangali tamar-
mik toqullutik.
Malillugit, malillugit, su-
naaffaaku ikungarpalerto-
reersimasut, kiisami taa-
maalluta ersersippavut, Nar-
saarsuullu eqqaani Maqik-
kut angullugit, ilaat siuar-
nerusimasut, taakuli Maqik-
kormiut sukkannginnermin-
nit kinguangaatsiarsimallu-
tik qimataasimasut. Ingia-
qamma taakku siulliit orne-
riarmagit uanga taakku ingi-
aqasiuppakka.
Maqikkut umiaat ange-
qaaq assullu useqarluni.
Narsaarsuup noorajua uia-
lerlugu qimmilisaataat a-
merlanermersuaq immaqalu
umiarmiukatallutik qasuler-
simallutik paggasaateriar-
mata tamaani usinit qallin-
nguussimasoq poorsivittuu-
kajik, illerfiusaq matusartoq,
paggasaannerminnit qanori-
liallariaramik imaanut nak-
kartippaat, nakkarnerminilu
asulu aamma mappersima-
gilluni. Taamaariarmat ta-
massa imarisai immap qaani
puttalaarsulerput-ilaa: Qal-
lunaartarujuillu tupartuuka-
jiillu - silittuminersuit, su-
naaffa Maqip najaata Qaant-
vaajap tupat toqqortaatigisi-
masaralui. Siornaammagu
tupamik pisisarluni toqqor-
sisarsimavoq, pisiniarfim-
mut ungasissumiilerunik a-
tortitassaminik, taavaniilera-
millu ilaat atortittaraluarlu-
git aamma ilaannik kipiseq-
qittarluni toqqorsisarsima-
voq utilerunik nunguutsi-
suuvikkumanani, sunaaffa-
mi anini taamaalilluni sipaa-
runniarsimagaa. Tupa ua-
ngattaaq taamanikkut ila-
ngertalereersimallugu, kisi-
anni nunguutsisoorniarner-
mit qallunniassannginner-
millu, immap qaavani put-
taqatsilersut iluatinnaqim-
mata masappallaannginneri-
nilu siulliunniarsaarlugit
masimma qaavanut kater-
sorpakka, kisima qajartaari-
arama, allallu qallunaartar-
ujuit kingulliullugit. Anini
suli nunguutsinani pisiniar-
feqartumut qanillilermat, u-
kulumi saqqumiinnallarmata
isertugaajunnaarlutik, ta-
marmik takummatigik, tun-
niukkikkalu asuuna ilaat u-
annut tunniutileraa oqarluni-
lu: »Una illit piniaruk, taa-
maatsiaannaq nungunnaavi-
arunnaakajipput!« Tupaatit-
aarpungaalaa!
Qujaruteqalugit tigusin-
narlugit aallaqqeriarmata,
sulilu ingiaqataat ersinngi-
tsut, tamaanga arlaannut tar-
risimariarmata, taamaalluta
takulerpavut angullugillu
nuukajimmi utaqqisut-ukua.
Uninngatsiarsinnarluta al-
laqqikkatta, aallatsiaannaq
aamma tassa qimataaqqitta-
reerpugut. Maqikkut umiaat
iputtorissaarluaqaaq, kisian-
ni anginermit ammalumi u-
seqarnermit kivisimaqqeri-
armat kinerigamikku. Ki-
ngullermik ingerlaqqillaratta
Niaqornaarsummi tikeqqip-
pavut aamma utaqqeqqiler-
sut.
Tassani sivisunerulaartu-
mik qasuersersinnarluta Ni-
aqornaarsummit allarnialer-
lutalu asuuna Quninngi pi-
lersoq: »Taamagooq Am-
maammut siulliullutik tikit-
tussat pinersaajumaartut.«
Umiat qajartarasaartor-
passuit aallagarput, mannalu
alianaak! Maqikkut aqutto-
raat angajullequtsik Buitsi,
tassalu aamma aallatsiaan-
narlutillu kinguariartulerma-
ta-aasiit taanna pivara: »Uu-
nga umiap killuanut allu-
naatsiaajimmik atisitserias-
saatit!« Aajikkua ilavut pi-
leritsannermillu akullugu si-
uariartorluartut. Taamaattu-
mik ivertitseriarmat qaanna-
ma siuanut atiteriarlugu a-
quaninngaanniit kaamisaa-
lerpakka, kisianni umiaat
oqimaanermit ajornartoq.
Taannaqami anguartaasut
kinersarput. Aallarlutalu
taamaattorlu misigilluarlugu
imanna eqqarsarpunga:
Massa qaartulaajiip ikiorun-
naruninga massa ikiussaga-
luarpaanga!
Taama isumalioriarlunga
nalusaraluannillu ilima-
suummernermit iputtut pi-
vakka: »Unittaaliniaritsi, as-
soruunngikkaluarlusi!«
Kinguneritsialermat naalli
sumik allannguutaasoqan-
ngitsoq siulerisatta aqqutaat
atuaqqunagu oqarfigeqqip-
pakka: »Maana sinaagut pi-
niaritsi-aa.«
Ajornaqaarli umiaat oqi-
maannermit. Assoroorlunga
ikiorniarsaaraluarpakka, taa-
maaliorneralumi malunnar-
tumik iluaqutaagaluarpoq,
kisianni aamma tassa er-
ngerluta qimataajartulerpu-
gut. Pitsivarnerata qiviartar-
paanga, nalunarani malun-
nanngikkaluartumik ipullua-
taallartoq. Taamaanniarluta
paasivara siulerisavut aliar-
torunnaartut. Aliartorunna-
artullu misigilerpunga qa-
jara soorlumi tassa kussaa-
misaartalersoq. Pasitsallu-
nga ammut qiviariartunga,
taava taanna inuttara (timi-
ga) kingumut qaangiallaan-
narlugu saqqisigalu attun-
ngilluaannarlugu atinniittoq-
una, soorlumi amamisaartar-
lunga kaassuaraanga. Taa-
maattoq takullugulu iputtut
oqarfigeqqippakka: »Assor-
uunngikkaluarlusi unittaali-
innarniaritsi!« Uangalu
nammineq assoroorunnaar-
punga, aammalumi taamaa-
rusaaginnarnanga, taamaal-
laammi allunaaminermit si-
ukkut atigimasannit katan-
naveersimaannalerama. Taa-
mannak pivugut, pivugut,
malunnarsilerpoq umiat siu-
leqqupput taakkua kingulliit
asuukua qalliartuleripput, a-
ajukua ipulluataartorsuit. I-
puttut oqarfigeqqippakka:
»Unittaaliinnassaasi assoru-
unngikkaluarlusi, qasuttaal-
illusi, aatsaat uanga peeriar-
uma uneriarumaarpusi!«
Kunnakkut umianit siule-
riaanit kingullerpaartaasut,
sivitsunngitsoq tassa naller-
tareerpavut, saneqqussima-
niaannarlugit. Sumik alla-
mik oqartoqarneq ajortut,
immaqa ilungersuuterujun-
nermit, Qaantvajat pilerpoq:
»Pitsivarna assoruunngikka-
luarlutit unittaaliinnarit, aa-
jukua kingulliit nallertaree-
ripput-aa.« Sunaaffa asso-
roortuarsimasoq, aamma ki-
ngulliorusunngikkaluartoq.
Umiat. kingulliit saneq-
qusimaatsiaannarlugit qaa-
ngeratsigik, aamma tassa qi-
terliusut Qeqikkut nalleriar-
tulerpavut, aamma aajukua
ipulluataartorsuugaluartut,
nalunanngitsumik ilunger-
sorluartut. Nalleriartulerpa-
vut, aamma tassa nalleqqit-
tareerpavut, siullertulli aam-
ma saneqqusimaniaannarlu-
git, tassaalaa uagut iputtuka-
siivut nuannaajallassimaler-
put oqaluartuinnanngorlutil-
lu, taamaariaramillu ilu-
ngersorpalukkunnariaramik
qiimasunnerulerlutik. Taak-
ku kiserngoruppavut siul-
lersaasut Quninngikkut,
taakku tamanit sukkanersaa-
riaramik, asulu ikungangaat-
siarsuaq pereersimallutik,
malunnaranilu qanilliartula-
arlutigik. Taamaarusaarluta
kiisa kangerluk Sermilik qa-
nilliartulerparput suli ilua-
mik nallerminatigillu. Kisi-
anni qanilliartulaaleriaratsi-
gik malunnarsiartuinnarpoq
nalleriartuaaginnarivut, taa-
maallutalumi nallerluakasip-
pavut, aasiit saneqqusima-
laarniaannarlugit. Nallersi-
mavagut, nallersimavagut,
Sermilik ikaalerlugu, aki-
mullu qaninninngooriartu-
lerluta, taavunga Ammaalip
tungaanut mersernarunnaa-
lersortaaq asuukua kinguari-
artoqqilikasillatsiartut. Iput-
torsui eqiingasaarniavisso-
raluarput, kisianni tassa ki-
nguariartuinnarput.
Taama ingerlasugut, i-
ngerlasugut, oqarfigeqqip-
pakka: »Kisianni kaassuaa-
tiga iperariarukku aatsaat u-
neriarumaarpusi!« Taama o-
qarpunga taakku siulliusut
qaangertareernitsinni ima i-
sumaqariarama: Immaqa a-
ngoqqinnaviarunnaarpaati-
gut! Kiisami tassa Am-
maammut pilerpugut, aat-
saallu tikilluinnaleratta an-
gusinnaajunnarmatigut peer-
punga. Peertungalu taanna
tassanermiukasiga ammu-
kaallagiarmat tassaalaa
qaannama siua ammut kivii-
mivoq, tassa sukkagaluarsi-
mallunga unisarialerama.
Tikikkatta qimangaatsiar-
simagatsigik aatsaat kingu-
ningaatigut allat tikeqqap-
put. Aana nalerisimanartoq!
Aana pilluarnartoq! Nuliar-
taara ikiorluarpara!
'GEORG QUPPERS1MANN'
Tulliani sisamanngornermi
AG-mi nangissaaq
Hjælpeånderne havde altså
evner som et menneske ikke
har, sådan som jeg lige hav-
de fortalt, og det havde jeg
mærket tidligere. F.eks. ske-
te der engang noget forfær-
deligt, mens vi var i Akor-
ninnaq. Og det vil jeg lige
nævne nu, mens jeg fortæl-
ler om mine hjælpeånders
evner, - skønt det skete på et
andet tidspunkt. - Vinterisen
var lige drevet ud og stori-
sen var kommet ind i fjor-
den i store mængder - som
sædvanlig ved forårstide.
Når der dannedes åbninger i
isen, tog vi ud i kajak. Det
skete også en dag, hvor et
par stykker af os tog ud på
fangst, da der var blevet lidt
mere åbent vand - vejret var
fint og de høje fjelde spejle-
de sig i åbningerne. Jeg fan-
gede en sæl meget hurtigt
og vendte næsen hjemefter,
der var alligevel for megen
storis, og undervejs mødte
jeg to andre kajakker, Aa-
vartik og en anden. Vi roede
hjem og havde ikke haft
særlige vanskeligheder, da
vi kom til en åbning mellem
to store isflager. Åbningen
var ikke så bred. Den tredie
kajakmand var lige foran os,
og jeg var den midterste og
begyndte at forcere åbnin-
gen. Muligvis har strømmen
ændret sig, for med stor hur-
tighed begyndte flagerne at
nærme sig hinanden. Deres
sider var høje og bratte. Jeg
var uden mulighed for at
komme af kajakken, og jeg
var kommet lige midtvejs.
Jeg råbte til den første og så,
at han vendte sit ansigt mod
mig. Men han skyndte sig
videre for ikke at blive mast
mellem isflagerne, og jeg
havde ikke en eneste mulig-
hed for at stå af kajakken.
Det varede kun et øjeblik, så
blev jeg mast mellem fla-
gerne, min kajak blev fulds-
tændigt ødelagt. Og da mine
ben også blev klemt, skreg
jeg af smerte uden at kunne
tilbageholde det. Men så
stoppede isflagerne. Jeg vid-
ste ikke, hvor meget mine
ben var ødelagt. Det lykke-
des mig langt om længe at
kravle op fra min kajak, og
det viste sig så, at mine ben
var blevet helt ubrugelige.
Jeg slæbte dem efter mig,
kun mine arme kunne jeg
bruge. Mærkeligt, at jeg ik-
ke havde tabt bevidstheden.
Jeg slæbte mig op på is-
flagen og lagde mig bare
ned. Jeg kunne ikke rejse
mig op. Isflagerne drev på
ny fra hinanden, men der
var stadigvæk masser af is-
skosser. Det varede lidt, før
der kom rigtig åben vand,
og da jeg kiggede ned, så
jeg noget sortfarvet, som var
på vej op. Jeg troede, at det
var en af disse »sorte« is-
skosser, men da den drejede
sig, opdagede jeg, at det var
den med »pynten«, vinge-
sncglen. Først nu kom jeg i
tanke om den, min toorna-
arsuk. Den havde hørt min
skrig, da isen klemte mig og
var altså ilet til mig, skønt
jeg ikke specielt havde
tænkt på den. Jeg burde ha-
ve været kommet den i hu
tidligere. Men den nåede da
frem, for da den kom imel-
lem flagerne, blev dissse
først stoppet. Hvis den ikke
var kommet, og isflagerne
havde fortsat deres fart, hav-
de jeg været død. Men uden
at give en lyd fra sig, svøm-
mede den væk igen, som om
den langsomt sank.
Hvad nu? Det var min
første tanke: hvad skulle jeg
gøre? En gang til prøvede
jeg at rejse mig op, men det
var umuligt, mine ben var li-
gesom kkun kød og rulledes
sammen. Alt var nu umuligt
og jeg kunne ikke hjælpe
mig selv, men da tænkte jeg:
hvis Nattaannguaq så mine
ben, ville han måske finde
en udvej! Tanken var ikke
engang tænkt til ende, før
han stod ved siden af mig!
»Hvad er der i vejen med
dig?«
»Mine ben er helt øde-
lagt.«
»Hvorfor?«
»Isflagerne maste dem.«
»Hvordan skal du så kun-
ne gå?«
Det var trist at høre. Men
det viste sig, at han havde
noget i baghånden.
For idet han sagde det,
strakte han mine ben frem-
efter uden at forandre min
krops stilling - de var jo helt
følelsesløse. Han trak dem
ret og rettede mine fødder
op og gjorde dem lige, så in-
tet stak udenfor. Da han var
færdig med det, tog han mig
ved mine hofter på randen
af det sted, hvor jeg kunne
mærke og altså havde følel-
se. Så åndede han på mine
ben, samtidig med at han
klemte med sine hænder.
Men jeg mærkede intet af
nogen art. Anden gang da
han gjorde det, kunne jeg
mærke noget, og tredie gang
føltes det, som om han slog
dem i stykker en gang til, så
ondt gjorde det. Men der
kom ikke en lyd fra mine
læber. Han havde lagt mær-
ke til denne min smerte, og
han sagde: »Du skal ikke
prøve at gå nu, først når du
ser et menneske, skal du
prøve at gå; jeg selv går nu
videre for ikke at risikere at
møde mennesker.« Og før
jeg nåede at sige noget til
ham, gik han sin vej.
Han var lige blevet væk
bag de høje isskruninger, da
Aavaartik viste sig. Da
første kajak, som slap igen-
nem i sidste øjeblik, havde
roet uden om isflagerne hen
til den bagerste kajakmand
for at give ham besked:
»Vores tredie mand blev
klemt af isflagerne og er
ganske givet trukket ned i
vandet.«
Så var han gået op på is-
flagen for at blive klar over
situationen uden at vente at
se mig - men i et ringe håb
om at kunne tage min sæl
eller en del af mine redska-
ber, eller om at se min kajak
var kommet op igen til over-
flade. Det var den, men den
var totalt ødelagt.
Og så prøvede jeg mine
ben, og det gik meget godt.
Vi bandt kajakkerne sam-
men, hvor de tog mig med
og nåede endelig hjem.
Jeg ventede en hel måned
til mine ben blev lægt. Når
de spurgte: »Er knoglerne
ikke ødelagt?«, svarede jeg:
»Nej, det er de ikke!«
Men de var helt ødelagte.
Jeg ville hemmeligholde mi-
ne forbindelser med mine
hjælpeånder, alt hvad jeg
kunne. Først langt senere fik
jeg en ny kajak og begyndte
at fange igen.
Sådan var mine hjælpeån-
der - sådan var hjælpeånder-
ne: de ville meget gerne
hjælpe deres venner. Hvem
skulle ellers hjælpe os?
Ganske vist havde jeg flere
gange hørt, at der fandtes en
anden som kunne hjælpe,
men endnu dengang vidste
jeg intet om vedkommende.
'GEORG QUPPERS1MANN\
Fortsætter næste torsdag
i AG
Hotellejlighed Akunnittarfimmik
Skal du til Aasiaat?
Moderne hotellejligheder
med køkkenfaciliteter, bad
fjernsyn, telefon, telefax
m.m. udlejes.
Pris pr. døgn: 520,-
Aasiannukassavit?
Inissiat akunnittarfiit nu-
taaiiat igaffimmi atorto-
rissaarutillit, uffarfillit,
fjernsyn-illit, telefonillit,
telefaxillit, il. il. atorneqar-
sinnaapput.
AkJa ulloq unnuariu: 520,'
Rengøringsselskabet
Box 66 • 3950 Aasiaat
Tlf. 42195
Fax 42987
Rengoring • Systue • Flytteforretning • Små hotellejligheder