Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 22.12.1994, Page 11

Atuagagdliutit - 22.12.1994, Page 11
Nr. 99 • 1994 11 ap'ajpc/é/'a GRØNLANDSPOSTEN Unammineq nuannersoq KAPITEL 33 Toomaarsuk og Nattaannguaq Sivisuumik tassaniikkamik, tassaniikkamik, taamaallutik aasivinnaarsuaq - sumit ta- maannga katersuuttarfissuaq - Ammaat taannariinnale- qaat. Aarimmi taannarisale- riannguarlugu tamassa piki- leriallaatigalutik aallaqaat, umiat sisamaallutik. Aalla- gariarmata uagut Aavaartillu - Ujarnerup Nuliarpaallu qi- tornaasa ilaat ukioqatigisara, taakkuninnga oqaluttuute- reerpakkit, taamani Tasii- laarsummi piffigisavut - u- nippugut, qimataalluta, im- mitsinnut oqarfigeriaratta: »Uagut tamaani uninngaan- narniarta, nikinngiinnarni- arta!« Aanali tassa kisimii- lerlunuk tamarluinnarmik aallariarmata, nuliartaannut allaat, angajoqqaaminut i- laagamimi. Kinguneritsiale- raa aallarsimammersutsiar- tut, qanoriliusissaaruteriarat- ta pilerpugut: »Kisitsaar- miikkutta naalliunnassaq- qooqaaq!« Taamaalillutalu pilerisaateriaratta malillugit aallarpugut, suli ungasissi- navianngimmata. Taamani Ujarneq toqusa- reersimasoq, Pikiulliniinner- mik ilaani. Taakkuli, nulia qitomaasalu ilaat, aamma taanna Aavartik kinguller- saallutik kuisittunut ilaapput - aammalu qangali tamar- mik toqullutik. Malillugit, malillugit, su- naaffaaku ikungarpalerto- reersimasut, kiisami taa- maalluta ersersippavut, Nar- saarsuullu eqqaani Maqik- kut angullugit, ilaat siuar- nerusimasut, taakuli Maqik- kormiut sukkannginnermin- nit kinguangaatsiarsimallu- tik qimataasimasut. Ingia- qamma taakku siulliit orne- riarmagit uanga taakku ingi- aqasiuppakka. Maqikkut umiaat ange- qaaq assullu useqarluni. Narsaarsuup noorajua uia- lerlugu qimmilisaataat a- merlanermersuaq immaqalu umiarmiukatallutik qasuler- simallutik paggasaateriar- mata tamaani usinit qallin- nguussimasoq poorsivittuu- kajik, illerfiusaq matusartoq, paggasaannerminnit qanori- liallariaramik imaanut nak- kartippaat, nakkarnerminilu asulu aamma mappersima- gilluni. Taamaariarmat ta- massa imarisai immap qaani puttalaarsulerput-ilaa: Qal- lunaartarujuillu tupartuuka- jiillu - silittuminersuit, su- naaffa Maqip najaata Qaant- vaajap tupat toqqortaatigisi- masaralui. Siornaammagu tupamik pisisarluni toqqor- sisarsimavoq, pisiniarfim- mut ungasissumiilerunik a- tortitassaminik, taavaniilera- millu ilaat atortittaraluarlu- git aamma ilaannik kipiseq- qittarluni toqqorsisarsima- voq utilerunik nunguutsi- suuvikkumanani, sunaaffa- mi anini taamaalilluni sipaa- runniarsimagaa. Tupa ua- ngattaaq taamanikkut ila- ngertalereersimallugu, kisi- anni nunguutsisoorniarner- mit qallunniassannginner- millu, immap qaavani put- taqatsilersut iluatinnaqim- mata masappallaannginneri- nilu siulliunniarsaarlugit masimma qaavanut kater- sorpakka, kisima qajartaari- arama, allallu qallunaartar- ujuit kingulliullugit. Anini suli nunguutsinani pisiniar- feqartumut qanillilermat, u- kulumi saqqumiinnallarmata isertugaajunnaarlutik, ta- marmik takummatigik, tun- niukkikkalu asuuna ilaat u- annut tunniutileraa oqarluni- lu: »Una illit piniaruk, taa- maatsiaannaq nungunnaavi- arunnaakajipput!« Tupaatit- aarpungaalaa! Qujaruteqalugit tigusin- narlugit aallaqqeriarmata, sulilu ingiaqataat ersinngi- tsut, tamaanga arlaannut tar- risimariarmata, taamaalluta takulerpavut angullugillu nuukajimmi utaqqisut-ukua. Uninngatsiarsinnarluta al- laqqikkatta, aallatsiaannaq aamma tassa qimataaqqitta- reerpugut. Maqikkut umiaat iputtorissaarluaqaaq, kisian- ni anginermit ammalumi u- seqarnermit kivisimaqqeri- armat kinerigamikku. Ki- ngullermik ingerlaqqillaratta Niaqornaarsummi tikeqqip- pavut aamma utaqqeqqiler- sut. Tassani sivisunerulaartu- mik qasuersersinnarluta Ni- aqornaarsummit allarnialer- lutalu asuuna Quninngi pi- lersoq: »Taamagooq Am- maammut siulliullutik tikit- tussat pinersaajumaartut.« Umiat qajartarasaartor- passuit aallagarput, mannalu alianaak! Maqikkut aqutto- raat angajullequtsik Buitsi, tassalu aamma aallatsiaan- narlutillu kinguariartulerma- ta-aasiit taanna pivara: »Uu- nga umiap killuanut allu- naatsiaajimmik atisitserias- saatit!« Aajikkua ilavut pi- leritsannermillu akullugu si- uariartorluartut. Taamaattu- mik ivertitseriarmat qaanna- ma siuanut atiteriarlugu a- quaninngaanniit kaamisaa- lerpakka, kisianni umiaat oqimaanermit ajornartoq. Taannaqami anguartaasut kinersarput. Aallarlutalu taamaattorlu misigilluarlugu imanna eqqarsarpunga: Massa qaartulaajiip ikiorun- naruninga massa ikiussaga- luarpaanga! Taama isumalioriarlunga nalusaraluannillu ilima- suummernermit iputtut pi- vakka: »Unittaaliniaritsi, as- soruunngikkaluarlusi!« Kinguneritsialermat naalli sumik allannguutaasoqan- ngitsoq siulerisatta aqqutaat atuaqqunagu oqarfigeqqip- pakka: »Maana sinaagut pi- niaritsi-aa.« Ajornaqaarli umiaat oqi- maannermit. Assoroorlunga ikiorniarsaaraluarpakka, taa- maaliorneralumi malunnar- tumik iluaqutaagaluarpoq, kisianni aamma tassa er- ngerluta qimataajartulerpu- gut. Pitsivarnerata qiviartar- paanga, nalunarani malun- nanngikkaluartumik ipullua- taallartoq. Taamaanniarluta paasivara siulerisavut aliar- torunnaartut. Aliartorunna- artullu misigilerpunga qa- jara soorlumi tassa kussaa- misaartalersoq. Pasitsallu- nga ammut qiviariartunga, taava taanna inuttara (timi- ga) kingumut qaangiallaan- narlugu saqqisigalu attun- ngilluaannarlugu atinniittoq- una, soorlumi amamisaartar- lunga kaassuaraanga. Taa- maattoq takullugulu iputtut oqarfigeqqippakka: »Assor- uunngikkaluarlusi unittaali- innarniaritsi!« Uangalu nammineq assoroorunnaar- punga, aammalumi taamaa- rusaaginnarnanga, taamaal- laammi allunaaminermit si- ukkut atigimasannit katan- naveersimaannalerama. Taa- mannak pivugut, pivugut, malunnarsilerpoq umiat siu- leqqupput taakkua kingulliit asuukua qalliartuleripput, a- ajukua ipulluataartorsuit. I- puttut oqarfigeqqippakka: »Unittaaliinnassaasi assoru- unngikkaluarlusi, qasuttaal- illusi, aatsaat uanga peeriar- uma uneriarumaarpusi!« Kunnakkut umianit siule- riaanit kingullerpaartaasut, sivitsunngitsoq tassa naller- tareerpavut, saneqqussima- niaannarlugit. Sumik alla- mik oqartoqarneq ajortut, immaqa ilungersuuterujun- nermit, Qaantvajat pilerpoq: »Pitsivarna assoruunngikka- luarlutit unittaaliinnarit, aa- jukua kingulliit nallertaree- ripput-aa.« Sunaaffa asso- roortuarsimasoq, aamma ki- ngulliorusunngikkaluartoq. Umiat. kingulliit saneq- qusimaatsiaannarlugit qaa- ngeratsigik, aamma tassa qi- terliusut Qeqikkut nalleriar- tulerpavut, aamma aajukua ipulluataartorsuugaluartut, nalunanngitsumik ilunger- sorluartut. Nalleriartulerpa- vut, aamma tassa nalleqqit- tareerpavut, siullertulli aam- ma saneqqusimaniaannarlu- git, tassaalaa uagut iputtuka- siivut nuannaajallassimaler- put oqaluartuinnanngorlutil- lu, taamaariaramillu ilu- ngersorpalukkunnariaramik qiimasunnerulerlutik. Taak- ku kiserngoruppavut siul- lersaasut Quninngikkut, taakku tamanit sukkanersaa- riaramik, asulu ikungangaat- siarsuaq pereersimallutik, malunnaranilu qanilliartula- arlutigik. Taamaarusaarluta kiisa kangerluk Sermilik qa- nilliartulerparput suli ilua- mik nallerminatigillu. Kisi- anni qanilliartulaaleriaratsi- gik malunnarsiartuinnarpoq nalleriartuaaginnarivut, taa- maallutalumi nallerluakasip- pavut, aasiit saneqqusima- laarniaannarlugit. Nallersi- mavagut, nallersimavagut, Sermilik ikaalerlugu, aki- mullu qaninninngooriartu- lerluta, taavunga Ammaalip tungaanut mersernarunnaa- lersortaaq asuukua kinguari- artoqqilikasillatsiartut. Iput- torsui eqiingasaarniavisso- raluarput, kisianni tassa ki- nguariartuinnarput. Taama ingerlasugut, i- ngerlasugut, oqarfigeqqip- pakka: »Kisianni kaassuaa- tiga iperariarukku aatsaat u- neriarumaarpusi!« Taama o- qarpunga taakku siulliusut qaangertareernitsinni ima i- sumaqariarama: Immaqa a- ngoqqinnaviarunnaarpaati- gut! Kiisami tassa Am- maammut pilerpugut, aat- saallu tikilluinnaleratta an- gusinnaajunnarmatigut peer- punga. Peertungalu taanna tassanermiukasiga ammu- kaallagiarmat tassaalaa qaannama siua ammut kivii- mivoq, tassa sukkagaluarsi- mallunga unisarialerama. Tikikkatta qimangaatsiar- simagatsigik aatsaat kingu- ningaatigut allat tikeqqap- put. Aana nalerisimanartoq! Aana pilluarnartoq! Nuliar- taara ikiorluarpara! 'GEORG QUPPERS1MANN' Tulliani sisamanngornermi AG-mi nangissaaq Hjælpeånderne havde altså evner som et menneske ikke har, sådan som jeg lige hav- de fortalt, og det havde jeg mærket tidligere. F.eks. ske- te der engang noget forfær- deligt, mens vi var i Akor- ninnaq. Og det vil jeg lige nævne nu, mens jeg fortæl- ler om mine hjælpeånders evner, - skønt det skete på et andet tidspunkt. - Vinterisen var lige drevet ud og stori- sen var kommet ind i fjor- den i store mængder - som sædvanlig ved forårstide. Når der dannedes åbninger i isen, tog vi ud i kajak. Det skete også en dag, hvor et par stykker af os tog ud på fangst, da der var blevet lidt mere åbent vand - vejret var fint og de høje fjelde spejle- de sig i åbningerne. Jeg fan- gede en sæl meget hurtigt og vendte næsen hjemefter, der var alligevel for megen storis, og undervejs mødte jeg to andre kajakker, Aa- vartik og en anden. Vi roede hjem og havde ikke haft særlige vanskeligheder, da vi kom til en åbning mellem to store isflager. Åbningen var ikke så bred. Den tredie kajakmand var lige foran os, og jeg var den midterste og begyndte at forcere åbnin- gen. Muligvis har strømmen ændret sig, for med stor hur- tighed begyndte flagerne at nærme sig hinanden. Deres sider var høje og bratte. Jeg var uden mulighed for at komme af kajakken, og jeg var kommet lige midtvejs. Jeg råbte til den første og så, at han vendte sit ansigt mod mig. Men han skyndte sig videre for ikke at blive mast mellem isflagerne, og jeg havde ikke en eneste mulig- hed for at stå af kajakken. Det varede kun et øjeblik, så blev jeg mast mellem fla- gerne, min kajak blev fulds- tændigt ødelagt. Og da mine ben også blev klemt, skreg jeg af smerte uden at kunne tilbageholde det. Men så stoppede isflagerne. Jeg vid- ste ikke, hvor meget mine ben var ødelagt. Det lykke- des mig langt om længe at kravle op fra min kajak, og det viste sig så, at mine ben var blevet helt ubrugelige. Jeg slæbte dem efter mig, kun mine arme kunne jeg bruge. Mærkeligt, at jeg ik- ke havde tabt bevidstheden. Jeg slæbte mig op på is- flagen og lagde mig bare ned. Jeg kunne ikke rejse mig op. Isflagerne drev på ny fra hinanden, men der var stadigvæk masser af is- skosser. Det varede lidt, før der kom rigtig åben vand, og da jeg kiggede ned, så jeg noget sortfarvet, som var på vej op. Jeg troede, at det var en af disse »sorte« is- skosser, men da den drejede sig, opdagede jeg, at det var den med »pynten«, vinge- sncglen. Først nu kom jeg i tanke om den, min toorna- arsuk. Den havde hørt min skrig, da isen klemte mig og var altså ilet til mig, skønt jeg ikke specielt havde tænkt på den. Jeg burde ha- ve været kommet den i hu tidligere. Men den nåede da frem, for da den kom imel- lem flagerne, blev dissse først stoppet. Hvis den ikke var kommet, og isflagerne havde fortsat deres fart, hav- de jeg været død. Men uden at give en lyd fra sig, svøm- mede den væk igen, som om den langsomt sank. Hvad nu? Det var min første tanke: hvad skulle jeg gøre? En gang til prøvede jeg at rejse mig op, men det var umuligt, mine ben var li- gesom kkun kød og rulledes sammen. Alt var nu umuligt og jeg kunne ikke hjælpe mig selv, men da tænkte jeg: hvis Nattaannguaq så mine ben, ville han måske finde en udvej! Tanken var ikke engang tænkt til ende, før han stod ved siden af mig! »Hvad er der i vejen med dig?« »Mine ben er helt øde- lagt.« »Hvorfor?« »Isflagerne maste dem.« »Hvordan skal du så kun- ne gå?« Det var trist at høre. Men det viste sig, at han havde noget i baghånden. For idet han sagde det, strakte han mine ben frem- efter uden at forandre min krops stilling - de var jo helt følelsesløse. Han trak dem ret og rettede mine fødder op og gjorde dem lige, så in- tet stak udenfor. Da han var færdig med det, tog han mig ved mine hofter på randen af det sted, hvor jeg kunne mærke og altså havde følel- se. Så åndede han på mine ben, samtidig med at han klemte med sine hænder. Men jeg mærkede intet af nogen art. Anden gang da han gjorde det, kunne jeg mærke noget, og tredie gang føltes det, som om han slog dem i stykker en gang til, så ondt gjorde det. Men der kom ikke en lyd fra mine læber. Han havde lagt mær- ke til denne min smerte, og han sagde: »Du skal ikke prøve at gå nu, først når du ser et menneske, skal du prøve at gå; jeg selv går nu videre for ikke at risikere at møde mennesker.« Og før jeg nåede at sige noget til ham, gik han sin vej. Han var lige blevet væk bag de høje isskruninger, da Aavaartik viste sig. Da første kajak, som slap igen- nem i sidste øjeblik, havde roet uden om isflagerne hen til den bagerste kajakmand for at give ham besked: »Vores tredie mand blev klemt af isflagerne og er ganske givet trukket ned i vandet.« Så var han gået op på is- flagen for at blive klar over situationen uden at vente at se mig - men i et ringe håb om at kunne tage min sæl eller en del af mine redska- ber, eller om at se min kajak var kommet op igen til over- flade. Det var den, men den var totalt ødelagt. Og så prøvede jeg mine ben, og det gik meget godt. Vi bandt kajakkerne sam- men, hvor de tog mig med og nåede endelig hjem. Jeg ventede en hel måned til mine ben blev lægt. Når de spurgte: »Er knoglerne ikke ødelagt?«, svarede jeg: »Nej, det er de ikke!« Men de var helt ødelagte. Jeg ville hemmeligholde mi- ne forbindelser med mine hjælpeånder, alt hvad jeg kunne. Først langt senere fik jeg en ny kajak og begyndte at fange igen. Sådan var mine hjælpeån- der - sådan var hjælpeånder- ne: de ville meget gerne hjælpe deres venner. Hvem skulle ellers hjælpe os? Ganske vist havde jeg flere gange hørt, at der fandtes en anden som kunne hjælpe, men endnu dengang vidste jeg intet om vedkommende. 'GEORG QUPPERS1MANN\ Fortsætter næste torsdag i AG Hotellejlighed Akunnittarfimmik Skal du til Aasiaat? Moderne hotellejligheder med køkkenfaciliteter, bad fjernsyn, telefon, telefax m.m. udlejes. Pris pr. døgn: 520,- Aasiannukassavit? Inissiat akunnittarfiit nu- taaiiat igaffimmi atorto- rissaarutillit, uffarfillit, fjernsyn-illit, telefonillit, telefaxillit, il. il. atorneqar- sinnaapput. AkJa ulloq unnuariu: 520,' Rengøringsselskabet Box 66 • 3950 Aasiaat Tlf. 42195 Fax 42987 Rengoring • Systue • Flytteforretning • Små hotellejligheder

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.