Atuagagdliutit - 31.01.1995, Blaðsíða 3

Nr. 09 • 1995
ajpajpc/é/a
GRØNLANDSPOSTEN
De er svigtet af Grønland
Kriminelle psykiatriske patienter er klar til hjemsendelse - men vil Grønland
nogen sinde se dem, spørger overlæge
Af Karen Brygmann
ÅRHUS - Jeg føler mig til
nar. Jeg står inde for mine
erklæringer om patienternes
tilstand med hele min fag-
lighed. Men samtidig har
jeg på fornemmelsen, at
man i Grønland hellere vil
se disse menneskers hæl end
tå.
Overlæge Bjørn Kaldan,
leder af den retspsykiatriske
afdeling på Amtshospitalet i
Nykøbing Sjælland, efterly-
ser med disse ord en klar
dagsorden for, hvad Grøn-
land har af planer for de
psykisk syge kriminelle, der
er dømt til anbringelse og
behandling i Danmark. Det
var et af emnerne for sidste
uges konference »Ret og re-
former i Grønland« på urhus
Universitet.
- Jeg forestiller mig ikke,
at Grønland kan undvære at
sende psykisk syge krimi-
nelle til behandling og afso-
ning i Danmark. Men hvis
det ikke er patienternes psy-
kiske tilstand, der spiller
den afgørende rolle for, om
de kommer hjem, så sig det
lige ud. Vi må kende spillets
regler, lød det fra Bjørn Kal-
dan.
Peter Stigaard Jensen, o-
verlæge ved Amtshospitalet
i Vordingborg, konstaterer,
at de grønlandske patienter
diskrimineres i forhold til de
danske.
- Jeg vil gerne overføre fi-
re patienter, der har behand-
lingsdomme, og to-tre, der
har været dømt til anbrin-
gelse. Problemet er, at der
ikke er ressourcer i Grøn-
land til at tage imod dem.
Hvis vi skulle ligebehandle
patienterne, skulle grønlæn-
derne udskrives til ambulant
behandling i Danmark, men
kun én af vore 20 grønland-
ske patienter ønsker at blive
udskrevet til behandling her,
fortalte Peter Stigaard Jen-
sen under konferecnen i
Århus.
Konsekvensen er, at de
formentlig må vente i åres-
vis endnu på at komme
hjem.
For tiden er 23 grønlæn-
dere dømt til anbringelse og
behandling på hospitalerne i
Vordingborg og Nykøbing
Sjælland. Andre seks sidder
indespærret i Anstalten ved
Herstedvester, fordi de anses
for så farlige, at de ikke kan
være i en åben anstalt i
Grønland. I Herstedvester
foretages ikke egentlig psy-
kiatrisk behandling.
Fra 0 til én
Fungerende overlæge ved
Dronning Ingrids Hospital i
Nuuk, Poul Bisgaard, siger:
- Vi har endnu ikke en
lukket afdeling, men har nu
bevæget os fra at tage 0 til
at tage én af patienterne
hjem til behandling. Nu må
vi se, om vi kan klare denne
opgave.
Poul Bisgaard understre-
ger, at han anser patienterne
for meget krævende, set på
baggrund af Grønlands res-
sourcer.
- Det er svært og det tager
tid at sluse vedkommende
ud i samfundet igen. Det er
mennesker, der er præget af
at have været på institution i
årevis. Og vi ved, at der i
den grønlandske befolkning
er modstand imod at tage
dem tilbage. Går det på no-
gen måde galt under for-
løbet, falder hammeren i
form af voldsom modvilje.
Derfor skal vi været meget
varsomme, mener han.
Elisæus Kreutsmann, le-
Ataatsimiititaq, kalaallit eqqartuussiveqarnerannik
misissueqqissaarloq ulluni makkunani pingaj ussaan-
neerluni afaatsimiippoq. Ataatsimiinnissaq sioqqutit-
siarlugu ataatsimiititami ilaasortat inuit sulisut soquti-
; ginniitullu 150-it allut peqatigalugit sulianiut atatillu-
gu ulluni marlunni uummaarissumik oqallipput.
AG-p sapaatip akunnerani kingullermi Århus-imi
isumasioqatigiinneq »Kalaallit Nunaanni eqqartuussi-
veqarneq iluarsartuusseqqinnerlu«-mik taasaq peqa-
taaffigan; Ullumikkut aammalu aviisini tulliuttuni
isumasioqatigiinnermi tigulaakkagut allaaserissava-
Kommissionen, der kulegraver det grønalndske rets-
væsen, holder i disse dage sit tredie møde. Forud for
mødet deltog medlemmerne sammen med 150 andre
fagfolk og interesserede i en to dage lang, åbenhjerte
debat om nogle uf de problemer, der knytter sig til op-
Af var med ved konferencen
Grønland« i Århus i sidste
mende aviser bringer vi e
konferecnen
række artikler med afsæt i
uge.
»Ret og reformer i
I dag og i de kom-
der kriminalforsorgen i
Grønland, deler frygten for,
at ressourcerne i forsorgen
og det øvrige behandlings-
system ikke er tilstrækkeligt
til at forhindre, at de, der har
været anbragt i Danmark,
skal begå ny, alvorlig krimi-
nalitet. Generelt er det ble-
vet vanskeligere de seneste
år at resocialisere kriminel-
le, var essensen af Elisæus
Kreutzmanns oplæg ved
konferencen.
Udstødt
Udstødte og restgruppe. Det
var ord, der jævntligt gik i-
gen, når talen faldt på de
grønlændere, der er idømt
behandling eller anbringelse
i Danmark. De har mord og
sexuelle overgreb mod vok-
sne og børn på samvittighe-
den. Og det lader til, at de er
glemt, måske uønsket, af
stort set alle i Grønland.
Om de, der er anbragt på
ubestemt tid i Anstalten ved
Herstedvester, sagde læge
Lise Lykke-Olesen fra An-
stalten:
- De får ikke mulighed for
at være til stede i retten i
Grønland, når deres sager
bliver behandlet. Som oftest
bliver de ikke engang under-
rettet om, hvornår det sker.
De beder om at tale med de-
res bisidder inden retsbe-
handlingen i Grønland. Men
i de sidste 20 år er det kun
én gang sket, at en indsat
har haft kontakt med sin bi-
sidder før domsforhandlin-
gen.
Leif Muller, ledende soci-
alrådgiver ved Amtshospita-
let i Vordingborg:
- Jeg ringede på vegne af
en patient til en kredsdom-
mer for at høre om resultatet
af en domsforhandling. Der
var endnu ingen afgørelse,
fordi bisidderen var taget på
fangst, fik jeg at vide. En ti-
me efter ringede kredsdom-
meren tilbage: Nu var resul-
tatet der, men desværre ikke
til fordel for patienten. - Jeg
oplevede det sådan, at bisid-
deren var gået forbi domme-
rens vindue, og at de to hav-
de stukket hovederne sam-
men et øjeblik. Nogle uger
efter kom domsudskriftet til
patienten - som sædvanligt
på dansk.
Tung gruppe
Det er en tung gruppe krimi-
nelle, der er sendt til be-
handling i Danmark. Peter
Stigaard Jensen karakterise-
rede sine 20 matienter såle-
des: 17 har fået stillet dia-
gnosen skizofreni, tre lider
af blandt andet svære de-
pressioner. Næsten alle er
misbrugere af hash og/eller
spiritus.
De er foridspensionister
eller mangeårige bistands-
klienter, har dårlige sociale
forhold og ingen stabile re-
lationer til familie. Flere er
ikke vokset op hos deres fo-
rældre. Generelt har alle
haft store problemer fra
barnsben, blandt andet som
følge af omgivelsernes mis-
brug. Nogle har været i Vor-
dingborg i 19-20 år og flere
anses altså for færdigbe-
handlet.
- Et af problemerne er, at
en patient, som vi vurderer
som fredelig og efterrettige-
lig, i Grønland kan opfattes
som voldelig og farlig, sag-
de Peter Stigaard Jensen.
Han beklagede, at kontak-

Henriette Rasmussen. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
ten mellem hans patienter
og deres pårørende i Grøn-
land er så dårlig. Der er stort
set tale om envejskommuni-
kation. Patienterne har en
gang hver 14. dag tilladelse
til at ringe hjem.
Jeg tror, det er udtryk for
sociale og økonomiske pro-
blemer blandt familierne.
Måske kunne hjemmestyret
tilbyde pårørende til grøn-
lændere, der er anbragt i
Danmark, at de kan ringe
gratis en gang imellem, fo-
reslår han.
- Nu! skal de hjem!
- Vi skal magte opgaven at tage grønlænderne hjem fra
danske institutioner, mener Henriette Rasmussen
Af Karen Brygmann
ÅRHUS - Landsstyremed-
lem Henriette Rasmussen
vil gøre op med den forkro-
mede idé om et lukket fæng-
sel i Grønland til 50-60 mil-
lioner kroner.
- Vi skal skabe en åbning,
så vi kan løse de store pro-
blemer, vi står over for. Nu
skal vi begynde at tage g-
rønlænderne hjem fra de
psykiatriske hospitaler i
Vordingborg og Nykøbing
Sjælland, sagde hun til AG i
iirhus under sidste uges kon-
ference om det grønlandske
retsvæsen.
Henriette Rasmussen me-
ner, at det lukkedes afsnit på
Dronning Ingrids Hospital i
Nuuk må stå klart inden
årets udgang. Det skal ifølge
hende være én af bølgebry-
derne efter mange års for-
sømmelse af grønlandsk an-
bragte i Danmark. En anden
skal være en mindre lukket
afdeling på anstalten i
Nuuk.
- Jeg mener ikke, det er
viljen til at løse problemer-
ne, der mangler. Grønlæn-
derne i Vordingborg, Ny-
købing Sjælland og Hersted-
vester er ikke glemt og slet
ikke af deres familier. Det
handler snarere om, at fami-
lien i virkeligheden ikke er
klar over, hvilken institution
de er anbragt på, og hvor
den egentlig ligger, siger
Henriette Rasmussen.
- Er det ikke blandt andet
dit ansvar?
- Jo det er mit, hjemme-
styrets og de danske institu-
tioners ansvar. Jeg ved, at
personalet i Vordingborg er
ved at lave en pjece, der
skal informere de pårørende
om institutionen og oplyse
kontaktpersoner. Det vil for-
håbentlig hjælpe, siger Hen-
riette Rasmussen.
Ingen dato
Et årstal for, hvornår de kri-
minelle og syge grønlæn-
dere, der er anbragt i Dan-
mark, er tilbage i Grønland,
afviser hun at fastsætte.
- Vi mangler stadig perso-
nale, der skal tage sig af den
psykiatriske behandling og
plejen. Vi skal skaffe bolig,
arbejde og tilsyn til de ind-
satte i Herstedvester. Det er
mange ting, der skal løses.
Men jeg tror, vi gør proble-
merne større, end de er, hvis
vi ikke begynder at hjemta-
ge folk nu, siger Henriette
Rasmussen.
Hun fremhæver, at flere
indsatte i Herstedvester er
vendt hjem til Grønland og
at det er gået fint.
- Det er mit indtryk, at
eksperterne i Vordingborg
og Nuuk er lidt uenige om,
hvor mange af patienterne
dér, der er klar til overflyt-
ning til Nuuk, når vi tager
vore øjeblikkelige ressour-
cer i betragtning. Men nu,
da vi har »hjemtaget« over-
læge Poul Bisgaard til
Nuuk, bør der komme mere
skred i sagerne, mener Hen-
riette Rasmussen. Samtidig
skal kriminalforsorgen og
det generelle forebyggende
arbejde styrkes. Og flere an-
dre hurdler skal overvindes,
konstaterer hun:
- Jeg oplever, at kriminal-
forsorgen i Grønland er me-
get bange for, at vi taler om
en lukket anstalt. Dels fordi
man er bange for, at penge-
ne tages fra forsorgen, dels
fordi en lukket anstalt er ta-
bu i Grønland - Det er et
brud på vor hidtidige poli-
tik.
Hun håber, retsvæsens-
kommissionen vil fremme
samarbejde og debat samt
de politiske og økonomiske
løsninger, der skal til for at
løse problemerne.
- Det er et problem, at den
grønlandske kriminalforsorg
er en underkonto af den
danske. Derfor håber jeg, at
kommissionens arbejde syn-
liggør vores indsats i Grøn-
land, så vi kan få nogle flere
penge, siger Henriette Ras-
mussen.
Nunarput inuilu siunissaqassappata allamik
qinigassaqanngilaq - Siumut.
Der er intet alternativ til Siumut for sikring af befolkningens
og vort lands fremtid.
Karl Davidsen, 51-inik ukiulik
Flymekaniker
Karl Davidsen, 51 år
Flymekaniker