Atuagagdliutit - 31.01.1995, Blaðsíða 10

10
Éa ag'ag'c/é/'a £/£
Nr. 09 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Vi ma hjælpe hinanden
For at sænke tallet af selvmord i Grønland må »Inuit«
lære at tale sammen for at få løst problemerne
NUUK(MLA) - Siden be-
gyndelsen af 1970-erne har
antallet af selvmord været
stigende. Der er ingen umid-
delbar systematik i statistik-
kerne over selvmord. Det
ses dog tydeligt, at det er de
20 til 30 årige, der begår
selvmord. Langt de fleste er
mænd. Fra 1990 til første
halvår 1994 begik 63 perso-
ner i alderen 20 til 24 år
selvmord. 58 af dem var
mænd.
Bristet socialt netværk
- Vi ser, at de unge påvirker
hinanden, ét selvmord kan
altså starte en hel »epide-
mi«, der resulterer i en hel
bølge af selvmord, siger
psykolog på Dronning In-
grids Hospital, Ernst Peil-
mann.
Der er ingen entydig for-
klaring på, hvorfor folk be-
går selvmord. Noget kan
'/tema! ^
Selvmord
NUUK(MLA) - Selv-
mord har været »moder-
ne« de sidste 25 år. Der
snakkes meget om,
hvorfor så mange unge -
især mænd - vælger at
tage deres liv
På fire et halvt år fra
1990 til første halvår
1994 har ialt 234 men-
nesker begået selvmord.
Udaf en befolkning på
55.000.
1 de efterfølgende tre
numre af AG, kan du
læse om de tanker, der
kører rundt i hovedet på
nogle af dem, der ønsker
at tage deres eget liv, og
på de efterladte. Nogle
er måske aldrig kommet
sig over tabet, og
»lægger låg på« og kom-
mer aldrig af med sor-
gen. Andre klarer sig.
1 dag præsenterer vi
en samtale med psyko-
log Ernst Peilmann fra
Dronning Ingrids Hospi-
tal i Nuuk.
dog tyde på, at en følelse af
overflødighed eller bristet
socialt netværk, kan resulte-
re i selvmord. I bygder er
det sociale netværk stærkere
end i byerne. Med det socia-
le netværk menes forholdet
til venner og familie. I byg-
derne er de fleste familier
større end i byerne, og de er
dermed flere til at værne om
hinanden.
- At der i bygderne er
større familier er kun en for-
del. For når den førstefødte
søn får en lillesøster eller
lillebror, bliver han pludse-
lig frarøvet opmærksomhe-
den, hvilket giver ham en
følelse af overflødighed el-
ler skuffelse. Men han har
heldigvis en bedstemor eller
tante til at tage sig af ham,
og give ham den nødvendi-
ge opmærksomhed. Så und-
gås det at drengen udvikler
sig til et frustreret barn. I de
større byer, hvor familien er
mindre - måske fordi de er
tilflyttere - har den første-
fødte måske ingen tante el-
ler bedstemor, og drengen
har dermed lettere ved at
udvikle sig til et skuffet,
vredt og fortvivlet barn, si-
ger Ernst Peilmann.
Blide metoder
Pigerne har størst overlevel-
ses-procent, det vil sige at
der ikke er så mange piger,
der vælger at begå selv-
mord. Når det endelig sker,
vælger de også de mest bli-
de metoder.
Når en »epidemi« breder
sig, kan et enkelt selvmord
være årsag til den. Hvis en
ung mand mister en nær ven
ved selvmord, og han måske
oveni møder modstand i
kærlighed eller i sit sociale
netværk, kan selvmordet
være en reaktion. Han ople-
ver måske endda, at den af-
døde kammerat kalder på
ham gennem drømme. På
den måde kan en hel række
unge mennesker vælge at ta-
ge deres liv.
- Når en person vælger at
tage sit liv, er det som regel
et øjebliks indskydelse, og
som regel under påvirkning
af rusmidler. 1 beruset til-
stand forsvinder hæmnin-
Ved dekret af 17. januar 1995 er:
Upernavik Trawl ApS, Qeqertarsuaq,
reg.nr. 163.828,
taget under konkursbehandling efter en begæring mod-
taget den 4. januar 1995.
Selskabet har hjemsted i Qeqertarsuaq kommune, og
selskabets/skyldnerens adresse er:
c/o Korr. rederi Godhavn Havfiskeri A/S
Postboks 112,3953 Qeqertarsuaq.
Som midlertidig bestyrer af boet er antaget:
Advokat Kield-Gustav Erichsen
Postboks 59,3900 Nuuk.
Der indkaldes til skiftesamling til valg af bostyre:
onsdag, den 22. februar 1995 kl. 9.00,
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
■den 23. januar 1995.
gerne, og man tør dermed
gøre ting man ikke turde i
ædru tilstand, siger Ernst
Peilmann.
Det kan være svært for
unge mennesker, at flytte fra
deres hjemby til en større
by. Der er ingen direkte
kontakt med familien eller
kæresten. Den unge har for-
ladt sin »hjemlige kultur«
og sit sociale netværk. Den
unge er ikke optaget i den
nye kultur eller det nye soci-
ale netværk, og føler sig for-
ladt eller overflødig. Hvis
den unge oveni har proble-
mer med sin boligsituation,
økonomien eller arbejds-
pladsen forværres frustratio-
nen.
Hjælp hinanden
For at mindske antallet af
selvmord, skal vi hjælpe
hinanden ved at tale sam-
men.
- Det er ikke danskere el-
ler specialister der skal løse
problemet, men os selv. Go-
de venner og nær familie er
nøgleordet. Vreden æder én
op, hvis ikke man kommer
ud med den. Indre tanker
skal vendes til udvendig tale
og det er vigtigt at tale om
følelserne til man bliver
»mæt«, siger Ernst Peil-
mann.
Selvmordere er ikke
sindssyge, men ensomme og
ulykkelige mennesker, som
har brug for én at tale med.
Ved at lære at tale om sine
problemer og se tingene fra
flere sider, falder sjælen til
ro.
- Det sker helt automatisk,
at man kommer i tanker om
andre positive oplevelser,
ved at tale om de negative.
Og det er vigtigt at huske de
positive oplevelser, frem for
de negative. Hvis man kan
se en person er ked af det, er
det vigtigt at tale med ved-
kommende, vise man har
god tid og frem for alt lytte.
Dét, en deprimeret person
har brug for, er ikke gode
råd, men bare én der vil lyt-
te, give varme, vise nærvær
og forståelse, siger Ernst
Peilmann.
Hvis ikke familien eller
vennerne vil, er der hjælp at
hente andetsteds. .
Hvis du går med selv-
mordstanker skal du hen-
vende dig på lægeklinikken,
som kan henvise dig til psy-
kolog eller psykiater. Men
der er en ventetid på op til et
halvt år hos psykolog, for
der er kun to psykologer i
Sundhedsvæsenet til 55.000
mennesker.
Med tiden er der også op-
rettet hjælpe- og sorggrup-
per. I Nuuk findes to grup-
per, som tilbyder hjælp til
ensomme og ulykkelige
mennesker, der har mistet
deres kære, eller måske selv
tænker på at forlade dem.
Tusarnaaritsi! Oqaloqatigiigitsi! Tapersersoqatigiigitsi! Oqaasissasi tamakkerlugit aniatissi-
git! Asanninnermik tunisigitsi! Qanilaarnermik paasinninnermillu takutitsigitsi!
Lyt! Snak sammen! Støt hinanden! Vær åben! Tal ud! Giv varme! Vis nærvær og forståelse!
(Ass./Foto: Knud Josefsen)